Ejer af fake science-tidsskrift om peer review: Min kone har en baggrund inden for medicin
400.000 universitetsforskere kloden over har betalt for at få udgivet deres studier og artikler i online-fupvidenskabelige tidskrifter, som efter meget at dømme er pengemaskiner, der slet ikke læser indsendt materiale igennem.
Det viser en international journalistisk undersøgelse foretaget af 18 medier. Der er blandt andet tale om Süddeutsche Zeitung, franske Le Monde, norske Afteposten, The New Yorker, The Indian Express og koreanske Newstapa.
Medierne har tilsammen afdækket markedet for fup-videnskab og pseudo-peer review-udgivelser i digitale tidsskrifter. Publikationerne i de tvivlsomme tidsskrifter hjælper forskerne med at booste deres CV og styrke deres værdi ofte mål ud fra antallet af citationer og udgivelser.
Antallet af sådanne tvivlsomme videnskabelige, digitale publikationer, hvor der tit går 2-3 dage fra modtagelse af et studie til publikation, er vokset vidt inden for de seneste fem år. Tillige er antallet af forskerne, som mod betaling af gebyr benytter sig af dem.
Læs også: Fake science: Tidsskrifter præmierer det rene volapyk
Særligt Indien huser mange af de digitale videnskabelige tidsskrifter, der ofte fokusere på medicin, ingeniørvidenskab eller ledelse og bryster sig at være ligeså nidkære med at anvende erfarne forskere til at vurdere de indsendte studier på samme måde som velrenomerende internationale tidskrifter som Nature og Science.
Men oftest er der tale om en peer review-proces, som enten er sløset eller ikke-eksisterende. Rovdyrs-tidsskrifter kaldes de udgivere også, fordi de udnytter presset på forskere for at få udgivet artikler og studier hurtigt og gerne i en lind strøm.
300 videnskabelige digitale udgivere med utallige digitale tidsskrifter under sig er registreret i Indien. Mod et gebyr på alt fra 190-11.456 kroner er de villige til at vurdere og udgive et studie.
Men en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Indian Express viser, at vurderingen nok snarere er et dække.
Indian Express har anvendt sig en til en række af de professorer, der står oplistede som tilknyttede redaktører til de såkaldt videnskabelige tidsskrifter. Ingen af de professorer, som har reageret på journalisternes henvendelse, har fået videnskabelige studier forelagt til peer review fra de
pågældende tidsskrifter.
Læs også: Det kniber med kvaliteten af forskningens kvalitetstjek
»Disse såkaldte rovdyrs-tidsskrifter er skidt for Indiens omdømme og skader mange af vores oprigtige forskere,« siger professor emiriturs S.C. Lakhotia fra Banaras Hindu University til The Indian Express.
For ti måneder siden sad han i en komite, som forsøgte at evaluere listen over de tidsskrifter, som universiteterne fæster lid til. Listen var dengang på 32.000 videnskabelige tidsskrifter.
Efter gennemgangen blev 4305 såkaldt videnskabelige tidsskrifter fjernet fra listen.
»Der var mange tvivlsomme tidskrifter eller deciderede svindelforetagender på listen,« siger Lakhotia til Indian Express.
Pæn profit på pseudo-peer-review
Omics er en af de største udgivere med 785 videnskabelige tidsskrifter indenfor medicin, lægevidenskab, teknologi og ingeniørvidenskab og 1 million publicerede videnskabelige artikler. Ph.d. i bioteknologi, Srinubabu Gedela fra Universitet i Andra står bag firmaet.
Omics tager 948-11.577 kroner i gebyr for en udgivelse, der ofte følges op med en konference. Og det er tilsyneladende en god gesjæft, når der ikke er de store udgifter forbundet med at udgive digitale eller aflønne fakta-tjekkere og videnskabelige redaktører.
Læs også: Dansk professor: Videnskabelig artikel risikerer at blive til grin
Ifølge USA’s Federal Trade Commission (FTC) havde Omics i perioden fra august 2011 til juli 2017 indtægter for mindst 322 millioner kroner.
FTC har anlagt sag mod Omics for svindel, da Omics ifølge FTC slet ikke forelægger nogen af de indsendte artikler til de tilknyttede professorer i forbindelse med peer review-processen. Påstanden blev bestyrket, da Indian Express kontaktede to professorer, som står listet hos Omics som redaktører, men som ikke desto mindre aldrig er blevet forelagt nogen studier til gennemlæsning.
Srinubabu Gedela afviser al kritik overfor Indian Express og særligt anklagerne fra FTC.
»De kender slet ikke definitionen på et tidsskrift. De aner ikke, hvad peer review er. De er analfabeter. Videnskabsfolk er ikke analfabeter. De ved, hvilken artikel der bør publiceres i hvilket tidsskrift,« siger han.
Vildnis af tvivlsomme tidsskrifter
Austin er et andet firma, som har udgivet 7.000 videnskabelige artikler i 202 tidsskrifter. Det står oplistet som hjemmehørende i USA, men bliver drevet af et ægtepar i Indien
Austen tager 11.456 kroner i gebyr for at vurdere og publicere, og de har et alternativt syn på anklagerne om at være et rovdyrs-tidsskrift med mangelfuldt peer review.
»Min kone har en baggrund inden for medicin. I denne globaliserede verden spiller lokaliteter ingen rolle. Akademikere har brug for at få deres ting udgivet, og vi opfylder disse publiceringsbehov for akademikere fra hele kloden. Store udgivere outsourcer deres arbejde til Indien, fordi ressourcerne er tilgængelige her,« lyder svaret fra Mahendra Reddy Chirra i Indian Express’ spørgeskemaundersøgelse.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Den globale afdækning af markedet for fup-videnskab og pseudo-peer review-udgivelser har affødt fordømmelse særligt i Indien og Tyskland. Flere end 5000 tyskere har fået udgivet deres studier i de tidsskrifter, som nu viser sig at have et lemfældigt peer review.
Flere Nobel-vindende forskere er også rystede over omfanget af useriøse, tvivlsomme tidsskrifter og ikke mindst over, at nogle universitetsforskere muligvis ser sig presset til eller udnytter hullerne i peer review til hurtigt at få udgivet en artikel.
»Dette her skal stoppes,« siger Robert Huber, biokemiker fra Technische Universität München til tyske NDR.
Vrøvl blev præmieret
Kemikeren Stefan Hell fra Georg-August-Universität samtykker.
»Hvis det her er sat i system, og der er folk, som ikke blot bliver taget ved næsen, men udnytter tidsskrifterne, så skal det ophøre med at ske,« siger han til NDR.
En metode i afdækningen af rovdyrs-tidskrifterne har været at indsende fup-studier, som har været vrøvl og volapyk pakket ind med videnskabeligt lingo. Med sådan et vrøvle-studie lykkedes det to journalister at blive udgivet og tilmed præmieret af The World Academy of Science, Engineering and Technology (Waset).
»Vores undersøgelse viser, at peer review-processen oftest bliver droppet. Studier bliver tit udgivet, få dage efter at de er blevet indsendt,« skriver de to tyske journalister fra Norddeutscher Rundfunk, som begyndte afdækningen.
