Einsteins rumtid har talt: De langsomme passagerer skal ind i flyet først

Der kan være meget ventetid med at finde frem til sit sæde i et fly, hvis ikke passagererne boardes optimalt. Illustration: Bigstock/surachetsh

En ældre dame skal have hjælp til at få løftet sin håndbagage op over sit sæde. En far skal have løst, hvem af sine to børn, der skal starte med vinduespladsen. Alt imens en forretningsrejsende utålmodigt står i køen bag dem, få rækker fra sit sæde, og venter.

Hvordan flyselskaber verden over bedst får optimeret tiden, det tager at få samtlige passager til finde deres pladser i et fly, har optaget både forskere og flypersonale i mange år.

I mange år har flyselskaberne forventet, at en placering af de hurtigste først var mest effektivt, men nu har en gruppe af fysikere vist, hvordan boarding-tiden kan optimeres ved at lade de langsomste rejsende tage plads først. Det skriver gruppen i en videnskabelig artikel udgivet af Physical Review E med en forsker fra Western Norway University of Applied Sciences som førsteforfatter.

Og der er meget tid at hente, hvis eksempelvis rejsende med børn eller gangbesværede kommer ind i flyet først. Det er op mod 28 procent mere tidseffektivt at lade de langsomste sætte sig først frem for at starte med at få de hurtigste passagerer placeret.

Læs også: Et lyn over Stillehavet bragte danskere på forsiden af Science

Som at fylde et glas med sand og sten

Èn af de første til at optimere på problemet, er ifølge Ars Technica fysikeren Jason Steffen, der tidligere har påvist, at et væsentligt trin i optimeringen er at få folk til at sætte sig i parallelle processer. Altså skal flyet ikke fyldes fra bagenden og frem, men langs hele gangen i bølger af passagerer.

Overfor Ars Technica beskriver Jason Steffen, hvordan de nye forskningsresultater igen er udtryk for optimering ved hjælp af parallelisering, idet flere passager sætter sig samtidigt eller parallelt. Han sammenligner resultatet med den mest optimale måde at fylde et glas med sand og sten.

Hælder du sandet i først og herefter stenene, vil du kæmpe med at finde plads. Placerer du omvendt stenene i glasset inden sandet, vil de små sandkorn let fordele sig i hulrummene mellem stenene, og der vil være plads til begge dele.

Læs også: Vinder af VIDENSKABENS TOP 5: Hydrogen og methanol uden energifrås

Geometrien bag den generelle relativitetsteori

Forskerne bag de nye resultater har dog ikke studeret syltetøjsglas med sand og sten til at komme frem til konklusionen. I stedet har de benyttet sig af samme geometri, som beskriver rumtiden i Einsteins specielle relativitetsteori.

Således har fysikerne, som udover den norske førsteforfatter tæller endnu en nordmand, en forsker fra Letland og to fra Israel, analyseret boarding-problemet ved at se på det i en (1+1)-dimensional rumtid med en flad Lorentz-metrik.

Læs også: En poetisk fysikfortælling uden lige

I rumtiden kan rækkefølgen af to begivenheder være adskilt i rum, men ikke i tid. Der er tale om en rumlig adskillelse, hvilket med boarding-problemet svarer til, at to passagerer kan sætte sig samtidig, fordi deres placering i en passager-kø er optimal i forhold til placeringen af deres sæde.

Omvendt kan begivenhederne også være adskilt i tid, men ikke i rum, hvorved der er tale om en tidslig adskillelse. I relation til optimeringen af boardingen svarer dette til to passagerer, hvor den ene blokerer for, at den anden kan nå hen til sin plads.

Hvor meget passagererne forsinker hinanden og dermed flyets afgang under boarding, kan således optimeres i rumtiden, og her viser det sig som nævnt, at det gælder om at få de langsomste sat ned først.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Flaskehalsen er gangen...

I worst case (hvor den langsomste passager skal sætte sig tættest på indgangen), vil der max. kunne være n x m passagerer igang med at sætte sig samtidigt, hvor n er antallet af gange og m er antallet af sektioner med indgange i flyet.

Derfor vil det optimale være at sortere passagerene således de langsomste som skal sættes længst fra indgangen kommer ind først.

Da det praktisk nok er svært at sortere passagerer så fint, tager man istedet grupper af passagerer (børnefamilierne som skal sidde række 20-27 bedes boarde nu). Men det er vel egentlig sådan det har fungeret mange steder jeg har set boarding.

Og så er der "gruset i maskinen", når en langsom passager har været på potten, og så skal ind sammen med de "hurtige" passagerer.... så stopper det hele til igen :)

  • 1
  • 0

Definer langsomste pasager.

Jeg bemærket at en Norwegian til Ålborg på på en tirdsdag moprgen, kan boardes på ca 10 min. Personer som er vandt til at flyve. Samme fly med turister tager 3 gange så lang tid. Så hastighed har noget med passagernes erfaring at gøre. På morgen flyveren vil folk bare ind og afsted. På en turisttur skal alt diskuteres, byttes sæde osv flere gange, selv om de alle er lige dårlige. Det er udmærket at flyve med Norwegian btw.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten