Egetæpper vil bruge vuggecertifikat i kampen mod lavpriskopier

Ikke kun miljøet scorer gevinsten, når Egetæpper formentlig om to-tre måneder kan præsentere et vugge til vugge-certificeret gulvtæppe. For samtidig med at miljøet i fremtiden vil skånes for kilometervis af gulvtæpper på alverdens lossepladser, kan den danske tæppeproducent bruge certifikatet til at holde de asiatiske kopister i skak.

Det forklarer Herning-virksomhedens administrerende direktør, Svend Aage Færch, hvis certifikat i så fald vil være blot det andet, der er udstedt her i landet.

»De kan godt lave tæpper i Asien og andre lavprislande. Måske ikke helt som os, men de kan lave tæpper, og tæpper er meget nemmere at kopiere end en mangeårig miljøtankegang, som vi har på vores breddegrader. Derfor er det et meget vigtigt konkurrenceparameter fremover,« siger han.

Egetæpper ser ud til at blive den anden danske virksomhed, der kan markedsføre sig med et vugge til vugge-certificeret produkt. Det skal differentiere selskabet fra de prisbillige asiatiske konkurrenter. (Foto: Egetæpper) Illustration: Egetæpper

Forventningen er, at certifikatet vil sikre Egetæpper flere ordrer, idet der på de europæiske markeder - især Holland, Tyskland og de nordiske lande - er en øget tendens til, at der stilles skrappe miljøkrav i forbindelse med store byggeopgaver.

»I nogle lande stilles der i forbindelse med offentlige byggeopgaver f.eks. krav om, at findes der vugge til vugge-produkter, så skal de foretrækkes,« fortæller Svend Aage Færch.

Miljøfokus frem for udflytning

Egetæpper har fire danske produktionsfaciliteter. I en tid, hvor mange produktionsarbejdspladser flyttes til Fjernøsten, har Herning-virksomheden valgt en anden vej. Produktionen er blevet automatiseret, og så har man prioriteret miljøarbejdet.

»I Danmark ender affald og fraklip fra produktionen i kraftvarmeværket i Herning, hvor det bliver til fjernvarme og strøm. Det er vældig fint, men i mange andre lande findes der ikke termisk recycling. Der ender ting stadig på lossepladsen,« siger direktøren og fortsætter:

»Kan vi nå derhen, hvor vores restprodukter og affald kan indgå i et andet produkt i stedet for at ryge på lossepladsen eller i kraftvarmeværket, så opnår vi en miljømæssig fordel. Men også en økonomisk.«

Vugge til vugge er tidskrævende

Når virksomhedens tæppe endnu ikke har modtaget et vugge til vugge-certifikat, skyldes det ifølge direktøren arbejdet med at kortlægge, præcis hvilke stoffer der indgår i firmaets tæpper - med en bagatelgrænse på kun 100 ppm (parts per million).

»Nogle af underleverandørerne er ikke glade for at sende et komplet datablad med alle deres indholdsstoffer i, fordi de betragter det som forretningshemmeligheder. Det er en sej proces, for du skal have alle med,« siger Svend Aage Færch og forklarer, at der sagtens kan være mellem fem og ti underleverandører til et enkelt tæppe.

»I nogle stoffer, som f.eks. latex, kan der være 30-40 forskellige stoffer. Og alle enkeltdele skal gennemgås og godkendes. Kan de ikke det, skal vi finde substitutioner,« siger han.

Kun ti procent dyrere

Især kan visse farver give problemer. Mens nogle klarer sig fint igennem nåleøjet, må andre fremstilles på nye måder - uden at det påvirker kvaliteten i en negativ retning. Egetæppers kunder er primært kontraktkunder - hoteller og kontorer - og de vil ikke gå på kompromis med hverken farver, kvalitet eller holdbarhed.

»Vi er ude for, at vi må finde andre materialer. Nogle af stofferne er tre gange så dyre, men i selve produktet udgør de bare en mindre del af prisen - der er måske nogle få gram i,« forklarer Svend Aage Færch.

Han tror ikke, at det færdige tæppe bliver mere end 10 pct. dyrere end tilsvarende tæpper fremstillet traditionelt. Og det er helt afgørende for succes.

»Der er en stigende interesse for vugge til vugge-produkter internationalt, men prisen er stadig en faktor,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som skandinavisk agent for Mohawk International, der er verdens førende gulvfirma, så noterer jeg at Ege er på vej i samme retning som os. Det er skønt at Danmarks førende tæpperproducent, ligesom os, prøver at gøre noget godt for miljøet. Personligt mener jeg dog, at Ege mangler at gøre som os; nemlig at genbruge ressourcer i stor stil. Vi genbruger flere af vores produkter FULDT ud. Som eksempel kan nævnes vi har tæppefliser med en specialudviklet bagside, en bagside der består 100% af genbrugsmaterialer og hvor tæppefliser MED bagside kan genbruges til...bagsider! Samtidig er vi igang med at lancere vores topprodukt "SmartStrand" herhjemme, et produkt hvor tæppefiberen består af op til 40% naturlige ressourcer og genbrugsmaterialer, hvor man sparer 60-140 liter olie i produktionen sammenlignet med andre syntetiske tæpper med samme garnvægt og sparer op til 60% Co2. Udover dette genbruger vi flere milliarder PET flasker til både garnproduktion og til mellemvæv og bagsider! Desuden genbruger vi 100.000 vis af bildæk til dørmåtter. Så alt i alt er vi lysår forud for Ege, men de er da på vej i den rigtige retning....

  • 0
  • 0

Danmark ER fantastisk ! Det hører vi hele tiden - nu skriver I at dette er reklame, men det er det ikke. Vi hører hele tiden om at Danmark er eller skal være foregangsland - vi hører hele tiden om at vi er så fantastiske til dit og dat - THINK again!

Egetæpper, al respekt for dem, er bare en spiller som begynder at indse at verden omkring os ikke lader sig dupere af deres navn (danskere tror altid at "made in Denmark" er bedre end alt andet). De har indset at de også skal levere på den grønne side, men de starter altså stille og roligt!

Hér er tørre tal fra Mohawk; vi er godt nok en smule større end Ege tæpper, så tallene er også større, omend det er 2009 tal:

Mohawk reduces water usage in production of our ceramic tile. By recycling waste water, Mohawk has saved 821.9 million gallons of water over the last 9 year (3,1 mill. m3)

• Mohawk reuses over 680 million pounds of scrap wood in our Laminate core. Consider by comparison that a 2,400 square foot home uses 60,000 pounds of framing lumber. Mohawk’s 680 million pounds of recycled wood represents the same weight as 11 million homes (326.000 tons)

• Mohawk recovers old carpet diverting over 3 billion pounds from landfills (1.440.000 tons) • Mohawk recycles 14,000 plastic bottles every minute into EverStrand (1.2 milliard) • Mohawk renews: Mohawk SmartStrand with DuPont Sorona is the only carpet made from renewable resources. In 2009 alone, SmartStrand Sorona saved 10 million gallons of gas. That’s enough fuel for a Ford F150 to drive 150 million miles- enough to circle the globe 6,000 times (37.800 tons)

dette er ikke reklame - det er facts....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten