Egedal Kommune er frontkæmper for miljøet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Egedal Kommune er frontkæmper for miljøet

Midt mellem murbrokker og mørkeblå sjakvogne render to håndværkere rundt med trillebør og skovl. Mens musikken fra P3 fylder luften, er de i gang med at lægge fundamentet til endnu et nyt hus, der som alle de andre ser ganske almindeligt ud med murstensvægge og skrånende tag.

»Faktisk ser de så almindelige ud, at det næsten er kedeligt,« fortæller planmedarbejder Jan Poulsen fra Egedal Kommune med et skævt smil.

Men bag den almindelige facade gemmer husene på en kæmpe energibesparelse. De er nemlig alle opført efter lavenergiklasse 1 og 2. For at opnå betegnelsen som lavenergiklasse 1 må varmeforbruget maksimalt være 35 kWh/m2, mens standardkravet lyder på 68 kWh/m2.

Der er metodefrihed for bygherrerne af lavenergihuse. Det eneste krav er, at mikset af energibesparende tiltag skal få energiforbruget ned under det tilladte. Det kan f.eks. gøres ved at benytte øget isolering, lufttætte konstruktioner og ved at opsætte solfangere.

Da de nye ændringer af Planloven blev vedtaget i juni i år, blev det muligt for kommunerne, at stille krav om lavenergibyggeri gennem lokalplanerne. Men i Egedal Kommune var viljen til at spare på energien til stede mange år før ændringen.

»I den tidligere Stenløse Kommune var vi nødt til at gå en omvej, da det ikke var muligt for os at stille krav efter den gamle Planlov. Byrådet førte aktiv jordpolitik og købte noget jord. Det gav mulighed for at tinglyse vores krav ved videresalg af grundene. Så var vilkårene sat for dem, der ville bygge på jorden,« fortæller Jan Poulsen.

Blandt kravene var et maksimum- krav for energiforbruget, et forbud mod at bruge trykimprægneret træ og PVC og så skulle regnvand bruges til toiletskyl.

De 750 huse, der netop nu er under opførelse i Egedal, skaber en samlet energibesparelse på 3,6 millioner kWh om året. Det svarer til en årlig reduktion af CO2-udslippet på 630 ton. Ud fra den kendte levealder for huse og installationer har kommunen regnet ud, at den gennemsnit lige teknologiske levealder er 30 år. Det betyder, at valget af lavenergihusene vil skabe en samlet energibesparelse på cirka 100 millioner kWh.

»Tænk at man kan opnå så meget med kun 750 boliger. Hvad ville man ikke kunne nå, hvis man udvidede det?« spørger Jan Poulsen drømmende, mens han lader blikket glide hen over byggepladsen.

Viden skal der til

Med ændringen af Planloven kan kommunerne se frem til store energireduktioner i byggeriet, hvis de griber chancen. For Egedal Kommune handler det om en mere direkte vej til mulighederne.

»Det er blevet meget nemmere med den nye Planlov. Nu skal vi ikke tænke i omveje for at få lavenergibyggeri til vores kommune,« siger Jan Poulsen.

Egedal Kommune er endnu ikke begyndt at skrive kravet om lavenergi ind i deres lokalplaner for nye udstykninger. Efter sammenlægningen af Stenløse, Ledøje Smørum og Ølstykke Kommuner, der blev til Egedal Kommune, er situationen uafklaret.

»Muligheden for lavenergibyggeri er til stede nu, men det er afhængigt af den viden vi har på området og den politiske vilje. Det ene kan selvfølgelig ikke fungere uden det andet,« forklarer Jan Poulsen.

I Egedal Kommune har man gennem de sidste par år opbygget en stor viden omkring lavenergibyggeri gennem den praktiske erfaring med Stenløse Syd projektet. Den viden mener Jan Poulsen er afgørende for kommunerne, hvis de skal ud af deres starthuller.

»Grunden til, at så mange andre kommuner ikke er kommet i gang, er nok manglende fokus og viden om emnet. Det er alle led lige fra planafdelingen, politikerne, bygherrerne og borgerne, der skal vide, at det ikke er særlig vanskeligt eller fordyrende at bygge energirigtige huse,« siger han.

Sådan har vi gjort

  • Vi har udsendt et spørgeskema på mail til landets 98 kommuner. 47 kommuner har svaret, hvilket giver en svarprocent på 48.

  • Ud af de 47 svarende kommuner svarer 40 nej og 7 ja, til spørgsmålet om de stiller krav om, at nybyggede boliger skal opføres som lavenergihuse.

  • Ud af de 40, der ikke stiller krav nu, har 24 kommuner endnu ingen planer om at gå i gang med det.

  • Seks kommuner svarer, at de har planer.

  • Yderligere seks kommuner svarer, at de overvejer det, mens fire kommuner ikke svarer på spørgsmålet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten