Efterspørgslen skifter: Større mangel på DJØF'ere end på ingeniører

Der vil mangle 16.000 kandidater fra de samfundsvidenskabelige uddannelser og 13.000 fra ingeniør-, teknik- og IT-uddannelserne. Illustration: IDA, Danske Gymnasier

I 2030 vil Danmark mangle 13.000 uddannede kandidater inden for områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse. Det viser analysen "Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030", som er udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for IDA og Danske Gymnasier.

Historisk har efterspørgslen på teknisk uddannet arbejdskraft været i vækst, og den udvikling ventes ifølge analysen at blive yderligere forstærket frem mod 2030 af den øgede globale efterspørgsel på bæredygtige løsninger og den fortsatte digitalisering af alle dele af samfundet.

Formand for IDA, Thomas Damkjær Petersen, er derfor ikke overrasket over prognosen, som han kalder trist læsning:

”Vi står allerede i dag med en beklagelig arbejdskraftmangel og nu med en kæmpe udfordring med udsigt til yderligere flaskehalse på disse områder. Sker der ikke noget, risikerer vi at skade virksomhedernes vækstpotentiale og dermed også fremtidens velfærd. Hvis ikke den truende mangel bliver imødegået, med både opkvalificering og efteruddannelse, og ikke mindst et øget optag på de uddannelser, hvor efterspørgslen vil stige, ender det med et selvmål af dimensioner,” siger IDA’s formand.

Illustration: IDA, Danske Gymnasier

Måske mere overraskende end arbejdskraft-manglen på det tekniske område viser analysen, at DJØF'ere bliver en endnu større mangelvare end Ingeniører. Arbejdsmarkedet i 2030 forventes at have en betydelig overefterspørgsel på det samfundsfaglige område. Der vil mangle 16.000 kandidater med en lang videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, og 10.000 med en mellemlang videregående samfundsuddannelse som HD eller diplomuddannelser i ledelse. Inden for de kortere videregående uddannelser er samfundsfag det eneste område, hvor der forudses et alvorligt mismatch mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i 2030. I alt vil mange 6.000 personer med en kortere videregående samfundsuddannelse som f.eks. finans- og markedsføringsøkonom.

Det kommer bag på formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, at der således er udsigt til at mangle 32.000 samfundsfagligt uddannede:

”Det er jo ikke en gruppe, vi normalt tænker på, som nogen, der skal være flere af, men vi er heldigvis rigtig gode til at uddanne elever i samfundsfag. Og fordi det almene gymnasium har så bred en fagrække, er vi også rigtig gode til at uddanne studenter, der er i stand til at tænke på tværs af fag og kombinere fx. samfundsfag med naturvidenskab eller teknologi og finde tekniske løsninger, der tænker de mennesker og institutioner ind, som skal bruge dem,” siger hun.

Illustration: IDA, Danske Gymnasier

For de mellemlange videregående uddannelser ses det største mismatch inden for området "læring", der blandt andet dækker folkeskolelærere. Der ventes i 2030 at være 22.000 flere lærere, end arbejdsmarkedet skal bruge.

Analysen viser, at der i 2030 helt generelt vil mangle faglært arbejdskraft inden for alle områder, på nær Handel og Kontor, der vil have et lille overskud af arbejdskraft. I alt vil arbejdsmarkedet i 2030 mangle
78.000 faglærte, og det største mismatch vil være på sundhedsområdet, som kommer til at mangle 25.000 SoSU-hjælpere og -assistenter.

Til gengæld vil der i 2030 være et overudbud af både ufaglærte og personer med mellemlange og lange videregående uddannelser uden for teknikområdet og samfundsfag. For gruppen med en kort videregående uddannelse
vil udbud og efterspørgsel stort set være i balance.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis der bliver mangel på Djøffere er det fordi vi indretter samfundet forkert. Med for mange regler, for meget bureaukrati og for meget juristeri.

På en konference for nylig fortalt Statens Serumsinstitut at de i forbindelse med de daglige opgørelser om Covid-19 brugte flere ressourcer på jura pga. GDPR reglerne end de brugte på at lave selve opgørelserne.

Selvfølgelig skal man passe på persondata, men hele juristeriet omkring det synes mere til at tjene ansættelse af Djøffere, end til at beskytte borgerne.

  • 35
  • 4

Hvis der bliver mangel på Djøffere er det fordi vi indretter samfundet forkert. Med for mange regler, for meget bureaukrati og for meget juristeri.

Som jeg ser det, gør DJØFere hvad de har lært: Prøver at løse problemer med jura, regler og kontrol. En DJØFer kan ikke skifte en pære, men de kan lave et udbud på at få pæren skiftet og hyre en ekstern konsulent til at kontrollere at den lyser som specificeret i udbuddet.

Med andre ord, vil en DJØFers løsning altid være flere DJØFere, også selvom der findes meget simplere og mere effektive løsninger. At mange politikere selv har DJØF-uddannelserne gør det ikke bedre, for de bruger også bare de værktøjer de har lært.

Det betyder ikke at DJØFerne er dumme eller onde, men vi har brug for at de lærer at tage andre værktøjer i brug end det ofte er tilfældet.

  • 24
  • 1

På en konference for nylig fortalt Statens Serumsinstitut at de i forbindelse med de daglige opgørelser om Covid-19 brugte flere ressourcer på jura pga. GDPR reglerne end de brugte på at lave selve opgørelserne

meget à propos: Jeg modtog d.d. en skrivelse fra SSI med det glade budskab, at jeg som 65+-årig kan blive (gratis) vaccineret mod influenza.

Selve 'budskabet' fyldte én side, mens 'Information om behandling af dine personoplysninger' til gengæld optog tre! ;)

(Skrivelsen blev (naturligvis?) behørigt fremsendt via 'Borger.dk' - selvom indholdet vel i grunden ikke kan betegnes som specielt 'personfølsomt'??).

  • 12
  • 1

For en hammer ligner alting et søm.

Hvis ingeniører havde lavet undersøgelsen, ville vi have fundet ud af at der vil komme til at mangle ingeniører, mens der ville blive overskud af DJØF'er.

  • 5
  • 1

På hvilken måde kunne man alternativt sikre sig beskyttelse af persondata, og hvordan sikrer man sig så, at dette faktisk gøres?

Det kunne man f.eks. gøre ved at lave et regelsæt som er enkelt og forståeligt for alle: du må det og det, du skal det og det, og du må ikke det og det, og som stadig havde respekt for at hverdagen skulle kunne fungere.

Som det er nu er hele området omgærdet med mumbo-jumbo, hvorfor mange organisationer ansætter en hærskare af blodigler for at sikre sig de at de har deres ryg fri, og desværre egentlig ikke fordi de er en bønne interesseret i at passe på data, men for at være sikre på at kunne fraskrive sig ansvaret.

I den anden grøft er det frygten for ikke at gøre noget galt som giver basis for bizarre udmøntninger, som f.eks. som frisøren der ikke tør gemme en fysisk notesbog med håndskrevene kundeaftaler, eller en institution der ikke tør have billeder at børnene inde på stuerne.

Så mere klarhed, mindre djØFFERi.

  • 6
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten