Efterladte skibsvrag udgør ikke nogen særlig miljørisiko
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efterladte skibsvrag udgør ikke nogen særlig miljørisiko

Illustration: Kustbevaktningen

Politikere og miljøorganisationer har efterlyst lovændringer, efter at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kort før sommerferien meddelte Folketinget, at skibsvrag kan blive liggende på ubestemt tid ved de danske kyster, eftersom loven kun under særlige omstændigheder pålægger ejeren at fjerne skibet.

»Det kan ikke være rigtigt, at vores strande ender som kirkegård for grimme skibsvrag. Hvis der stod et bilvrag i skoven, ville myndighederne have mulighed for at sørge for at det blev fjernet,« udtalte SF's Karsten Hønge i en pressemeddelelse, efter at Ingeniøren og siden flere andre medier omtalte sagen.

Læs også: Skibsvrag bliver liggende ud for danske kyster på ubestemt tid

Den danske afdeling af Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO Danmark) rejste en lignende kritik, da de sendte et brev til miljø- og fødevareministeren, hvori de krævede, at staten tog ansvar for problemet. Miljøministeriet oplyser dog, i et skriftligt svar til Ingeniøren, at skibene ikke udgør nogen reel miljøbelastning.

»Det er alene harmløse skibsvrag, der ikke udgør en trussel mod forskellige beskyttelsesinteresser, som bliver liggende. Hvis skibsvraget vurderes at udgøre en trussel for havmiljøet, fiskeri, sejladssikkerhed m.v., kan ressortmyndigheden beslutte, at skibsvraget skal fjernes,« skriver Miljøministeriet.

Synligheden er problemet

Lars Seidelin, ph.d.-studerende ved Biologisk Institut, SDU, mener ikke, at de synlige skibsvrag udgør nogen større miljøbelastning end de tusindvis af sunkne skibsvrag, der ligger dybere begravet i de danske farvande.

»Problemet her er, at man kan se dem. De andre, som vi ikke kan se, får ikke nogen opmærksomhed,« siger Lars Seidelin

Læs også: DN: Fare for at danske kyster ender som skibskirkegårde

Han støder jævnligt på nogle af Danmarks mange dybtliggende skibsvrag, når han besøger den gamle Ærøsund-færge. Den blev I 2014 sænket i det Sydfynske Øhav for at skabe et kunstigt rev, og nu undersøger han og andre, hvordan havlivet udvikler sig på den 55 meter lange færge. Resultaterne fra færgen har været positive, men de kan ikke videreføres til andre skibsvrag.

»Det kræver nogle større undersøgelser af, hvordan områder ved skibsvrag udvikler sig, og de er ikke blevet lavet,« siger Lars Seidelin

Skibsvragene er grimme

Når SF vil have fjernet skibsvrag nær de danske kyster, er det ikke, fordi de udgør en trussel mod miljøet. Der er hovedsageligt tale om et æstetisk problem, fortæller folketingsmedlem Karsten Hønge (SF). Han ser derfor intet problem i at lade flotte skibsvrag blive liggende.

»Er en kommune så heldig, at de har et flot skibsvrag, så lad det endelig blive liggende, men et pænt skibsvrag er altså undtagelsen,« siger Karsten Hønge.

Han mener, at der bør oprettes en statspulje til fjernelse af skibsvrag, i tilfælde hvor det ikke er muligt at finde frem til ejeren. Det bakkes op af Ryan d’Arcy Metcalfe fra KIMO Danmark, der også først og fremmest kritiserer, at de kystnære skibsvrag ødelægger udsigten over den danske natur.

»Hvis kommunen vurderer, at et vrag skæmmer oplevelsen af naturen, så skal de have mulighed for at få det fjernet,« siger Ryan d’Arcy Metcalfe.

Heller ikke Ryan d’Arcy Metcalfe mener, at alle kystnære skibsvrag nødvendigvis bør fjernes. Man bør både vurdere omkostningerne ved en fjernelse, samt om vraget forringer naturoplevelsen.

Miljøbelastningen er ikke belyst

Man ved ikke meget om skibsvrags miljøbelastning, fortæller Lars Seidelin. Generelt set vil der vokse liv på skibsvrag, og vragene kan i visse tilfælde gavne havlivet. Det er dog typisk marginalt, når skibene ligger nær de danske kyster. Derudover kan blandt andet skibsmalingen modvirke den positive påvirkning og udgøre et problem.

»Før i tiden brugte man nogle barskere stoffer for at forhindre begroning på skibene, og over tid vil det påvirke miljøet. På nuværende tidspunkt ved man dog meget lidt om emnet,« siger Lars Seidelin.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ikke nogen særlig miljørisiko dækker tilsyneladende over, at:

"Miljøbelastningen er ikke belyst" samt, at "skibsmalingen (kan) modvirke den positive påvirkning og udgøre et problem" .

Således beroliget kan nu forsætte vores dag velvidende at vores eksperter ikke ved en dyt om skibsvragene belaster vores miljø, for den slags kræver "nogle større undersøgelser af, hvordan områder ved skibsvrag udvikler sig, og de er ikke blevet lavet".

Det hele lægger op til, at vores folkevalgte om nogle år kan sige "at det viste vi ikke, for der forelå ingen undersøgelser"

Det store spørgsmål er så hvad vi skal med en miljøminister når man er ligeglad med miljøet?

  • 6
  • 6

Henkastning af noget skrald eller cigaretskoder på vejen eller afsætning af en hundelort på fortovet eller forekomst af en flydende plastpose i vandkanten udgør ikke isoleret set en særlig (naturvidenskabelig) miljørisiko, men er uæstetisk, og derfor gør vi noget ved det. Hvis ikke bliver det efterhånden et uoverkommeligt sundhedsproblem, som det er i visse storbyer i ulande.

Det letteste og billigste er på forhånd at konkludere, at der ingen særlig miljørisiko er, for så kan man stoppe diskussionen uden at bruge penge på de grundige undersøgelser, som vil afsløre en miljørisiko!

Politikerne - inklusive SF's - taler i denne tid meget om cirkulær økonomi. Hvorfor gælder dette ikke skibsvrag, der indeholder en masse metaller, som kunne genbruges? Samtidig fjernes risikoen for forurening af havet fra skibsmalingen, asbest, PCB, kviksølv, olierester osv. samtidigt med at mindre skibe kan kollidere med vraget under storm og i tåge.

Samme politikere taler også imod at lade skibsvrag ophugge på strande i Østen pga. miljøproblemer, men at vragene kan afgive de samme stoffer på danske strande, er tilsyneladende intet problem!

Eller måske er det kun et politisk problem, når det fx. er Mærsk, der forurener havvandet eller sælger skibe til ophugning i Østen??

I miljøbeskyttelseslovgivningens barndom (1970'erne) herskede princippet, at man skulle rydde op efter sig, og at forureneren betaler. Hvad er begrundelsen for, at det ikke fortsat er sådant?

  • 4
  • 4

Politikere: "Vi vil af med skibsvragene. Selv om de ikke udgør nogen miljørisiko, er de grimme."

Ministeriet: "I tager fejl. Vragene udgør ikke nogen miljørisiko."

Politikere: "Nånej, det er jo rigtigt. Det havde vi ikke lige tænkt over."

(Nej, jeg ved godt, at jeg ikke helt sandfærdigt dækker artiklens indhold. Men det irriterer mig altså, at artiklen starter med, at politikerne "vedkender", at der ikke er nogen miljørisiko, når det faktisk er det, de har sagt hele tiden.)

  • 3
  • 2

Man kan tydelig mærke at det er agurketid, når så uvæsentlige historier fylder medierne.

Vi er iøvrigt vældig glade for vores gamle vrag på Sjællands Odde, som dels har spredt glæde hos strandfolket og dels jo på udmærket vis illustrerer det voldsomme vejr der kan være på Odden.

Iøvrigt er det jo ikke værre end hvis der er kommuner der finder, at det skæmmer visuelt, så kan de jo bare fjerne det. Miljøpåvirkning: Come on - der er mange væsentlige mere vigtige områder at beskæftige sig med.

  • 5
  • 1

Gamle skibsvrag bliver ad åre værdifulde museale artefakter. Karsten Hønge skulle hellere se lidt nøjere på alle de tårne med kæmpemæssige snurrende propeller og larm der efterhånden skæmmer udsigter og forstyrrer fuglene.

Mærkeligt at han ikke kan få øje på andet en nogle få skibsvrag som naturen alligevel vil lade forsvinde under havets overflade og ud af hans synsfelt - helt gratis.

  • 3
  • 5

Synes også det er lidt en fis i en hornlygte. Jeg er dykker, og jeg ved at der er rigtig meget liv af alle slags på alle dybder, på de vrag vi har her i vores farvande. Og hvis skibene var så giftige, så ville de nok heller ikke være oversået med søanemoner og andet godt fra havet. Et skibsvrag er en god oase for liv, på en ofte livløs sand/mudderbund.
Men der kan jo være noget om, at de ikke pynter over overfladen. Men så kunne man vel overveje at spænde en stor slæbebåd for, og så bare trække dem ud på lidt større dybde hvor de gør gavn. Og så selvfølgelig fjerne olien på de rigtig store vrag, som f.eks. er gjort på Fu Shan Hai ved Bornholm.

  • 3
  • 0

Der er til gengæld noget med, at det giver ekstra liv til f.eks. ål og andre levende ting og sager, men der er selvfølgelig forskel på om det er et stort fyldt tankskib eller en gammel træfiskekutter. SIdstnævnte er eller populære som legetøj i børnehaver.

  • 0
  • 0

Ja, malingen på lystbåde udgør grundet mængden nok en større risiko. Vragene giver også ekstra liv til f.eks. ål, som der jo ikke er for mange af.

  • 0
  • 0