Efterisolering har ramt muren
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efterisolering har ramt muren

Allerede i 2030 skal danske bygninger være CO2-neutrale. En del af opgaven kan klares ved at gøre energiproduktionen CO2-neutral, men det vil også kræve omfattende efterisolering af den danske bygningsbestand.

Hidtil har indsatsen været koncentreret mod de mange betonbyggerier fra 1960’erne og frem, hvis udseende med en eufemisme beskrives som ‘arkitektonisk robuste.’ Med andre ord: bygninger, som kun bliver kønnere af at få nye facadeudtryk.

Men det er de færreste murede bygninger, man kan behandle ligesådan.

»Ud fra et teknisk synspunkt kan man selvfølgelig gøre det samme med alle murstensfacader, som man gør med betonfacaderne. Men arkitektonisk og bygningshistorisk er det jo en helt anden sag,« forklarer seniorforsker Kim B. Wittchen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Sammen med en kollega har han lavet rapporten ‘Varmebesparelse ved løbende bygningsrenovering frem til 2050,’ der blandt andet fortæller, at 80 procent af det opvarmede etageareal i Danmark har ydermure af mursten. I nogle byggerier har man brugt teglstenene meget dekorativt, andre steder er murstensbyggeriet mere enkelt, men identitetsgivende for hele kvarterer. Imidlertid var hverken hulmure eller isolering udbredt, da bygningerne blev opført.

Hidtil har man kun kunnet efterisolere facaderne indvendigt eller ved at pakke huset ind i isolering og en ny skalmur.

Udvendig efterisolering er den teknisk bedste løsning, og metoden kan da også bruges i mange tilfælde, understreger Kim B. Wittchen.

»Der er en del teglstensbyggeri, der æstetisk kunne vinde noget ved udvendig efterisolering. Desuden er der et relativt stort areal vendt mod gårdsiden, hvor man måske ikke bør have så stor pietetsfølelse overfor facaden,« siger forskeren, der vurderer, at 30-40 procent af facadearealet i byerne vender ind mod gården

Mange steder vil nye skalmure imidlertid ødelægge især ældre teglstensbygningers udtryk.

Indvendig isolering er en risiko

Der er succesfulde eksempler på indvendig efterisolering; eksempelvis ejendommen Ryesgade 30 A-C i København, der vandt Renoverprisen 2013, men der er også mange bygningstekniske problemer med metoden (Se boks). Derudover påvirker arbejdet beboerne meget, fordi der skal arbejdes i hvert enkelt rum, og boligarealet mindskes mærkbart, selvom man ikke kan bruge særlig tyk isolering. Værst af alt er det dog, at sjusket udført indvendig efterisolering kan være årsag til alvorlige indeklimaproblemer og bygningsskader.

De hidtidige erfaringer med indvendig efterisolering er faktisk så dårlige, at Videncenter for Energibesparelsers vejledning om metoden fortæller, at metoden kun bør bruges, hvis det er helt umuligt at efterisolere udvendigt, og at selv korrekt udført efterisolering ikke giver nær så gode resultater som udvendig efterisolering. Byggeskadefonden advarer decideret imod metoden. Det afholder mange boligselskaber fra at bruge indvendig efterisolering, fortæller byggechef Michael Nielsen-Elgaard fra KAB, som administrerer cirka 50.000 lejemål i hovedstadsområdet.

»Vi har en del pænt muret byggeri, hvor vi er fristet af at bruge indvendig efterisolering, men i sidste ende skal vi have Byggeskadefonden med.«

Han efterlyser nye metoder, der kan løse murstenshusenes dilemma:

»Som situationen er i dag, står vi med et problem, som det er hulens svært at løse. Bygningsmæssigt er det i hvert fald svært at nå CO2-målene.«

Fakta: Risici ved indvendig efterisolering

Ydermuren bliver koldere – og dermed får den et højere fugtniveau. Det øger risikoen for, at murværket nedbrydes hurtigere.

Kuldebroer omkring skillevægge og tageadskillelser er umulige at undgå.

Bjælkeenderi trævederlag kan være mere udsatte for rådskader, når temperaturen omkring dem falder, og fugtigheden dermed stiger.

Rensesden gamle indervæg ikke helt af, før isoleringen monteres, kan den blive grobund for skimmelsvamp.

Samlingernemellem efterisoleringslaget og gulv, loft og skillevægge er meget svære at lave helt lufttætte.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mit UNIC 119 hus på 109 mxm fra 1970 er for mange år siden efter isoleret indvendig på vægge med 2 metoder.
Rockwool med gips på det halve hus og gips med polystyren på den anden halvdel.
Det flade tag er isoleret udvendig og har nu fald med centrum af tag. Som en omvendt pyramide.
Alle ruder er af nyeste typer med 2 lag energi glas.

Huset har et herligt og tørt indeklima med den oprindelige indbyggede mekaniske ventilation.

Det flade tag er fyldt op med øst-vest liggende solceller, og et stort vacum rørs anlæg til varm luft og samme mindre rør anlæg til varmt brugsvand.
Huset er oprindeligt bygget til varm luft opvarmning, så den varme luft fra vacum rør opvarmer nu det tunge beton gulv så varmen er jævn over døgnet.
En ny super effektiv luft-luft varmepumpe supplerer for på behagelig måde at benytte strømmen fra solcellerne, som er fra 2012, altså med en ældre afregnings metode.

Vil gerne vise et foto af det særprægede tag, men det lader sig ikke umiddelbart gøre.

Energi forbruget er mellem 3 og 6 MWh fra fjernvarme og et brændetårn til ny sten beklædt brændeovn.

  • 1
  • 0

Selvfølgelig er det godt ikke at smide energien væk gennem en uisoleret mur. Men måske er det værd at tænke på, at hvis vi vil, så kan 100% af energien til boligopvarmning faktisk fås fra CO2-neutrale kilder. Det kunne være at det var der man skulle koncentrere indsatsen isedet for at være ensidet fokuseret på isolering.
Det virker på mig som om vi var en forældet overdrevet fokusering på isolering, det stammer fra en tid, hvor al energi var fossil. Måske var det på tide at erkende at tingene har ændret sig og så evaluere, om det også burde give anledning til ændring af vores fokus.
Men der er formentlig en del institutionel og personlig prestige og økonomiske interesser (og bare ren vanetænkning) bygget op omkring det nuværende fokus på isolering.

  • 3
  • 1

Artiklen bygger på den fejlagtige antagelse, at bare man efterisolerer, så falder energiforbruget. Teori og praksis hænger bare ofte ikke sammen. Hofor har bl.a. gennemført undersøgelser af energirenoverede ejendommes energiforbrug før og efter.
Og utrolig nok så er der sågar eksempler på større varmeforbrug efter en energirenovering. Dette kan kun tilskrives ændret adfærd hos beboerne. F.eks. at man holder en højere rumtemperatur

  • 3
  • 0

Jeg ønsker blot at nævne at 5-6 cm isolering på vægge, nye vindues glas og så 20 cm på taget som samtidig bliver skråt, giver et markant bedre indeklima.

isolerings graden er her lille men en markant forbedring af et 1970 hus.

Det er nu varmt i nærheden af vægge og vinduer, det kan mærkes.

At nærme sig energi neutral, med et design hvor energi komponenter her ikke er synlige fra vej niveau, har været en sjov udfordrende design opgave.

Det er et plus at have lave drifts udgifter.

Og løsningen er sikkert meget andet end isolering som du sikkert mener

  • 4
  • 0

@Hans Henrik. Nu var det ikke kun et enkeltstående eksempel og ikke kun hulmursisolering. Men der er "brodne kar" i alle brancher. Og energispareordningen er en sær klonet løsning, hvor man ikke vil tage ansvar fra centralt hold.

  • 1
  • 0

5m3 vand pr bolig, varmepumpe til de første 55c derefter el-patron op til 85c

Så kan vi klare tæt ved 100% af al opvarmning med vindmølle strøm.

Fjernvarmen kan det allerede i dag
men skattefar vil have afgifter

Individuelle huse skal blot afsætte 2 kvadratmeter indenfor klimaskærmen
men skattefar vil have afgifter

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten