Efterisolering har ramt muren
Allerede i 2030 skal danske bygninger være CO2-neutrale. En del af opgaven kan klares ved at gøre energiproduktionen CO2-neutral, men det vil også kræve omfattende efterisolering af den danske bygningsbestand.
Hidtil har indsatsen været koncentreret mod de mange betonbyggerier fra 1960’erne og frem, hvis udseende med en eufemisme beskrives som ‘arkitektonisk robuste.’ Med andre ord: bygninger, som kun bliver kønnere af at få nye facadeudtryk.
Men det er de færreste murede bygninger, man kan behandle ligesådan.
»Ud fra et teknisk synspunkt kan man selvfølgelig gøre det samme med alle murstensfacader, som man gør med betonfacaderne. Men arkitektonisk og bygningshistorisk er det jo en helt anden sag,« forklarer seniorforsker Kim B. Wittchen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).
Sammen med en kollega har han lavet rapporten ‘Varmebesparelse ved løbende bygningsrenovering frem til 2050,’ der blandt andet fortæller, at 80 procent af det opvarmede etageareal i Danmark har ydermure af mursten. I nogle byggerier har man brugt teglstenene meget dekorativt, andre steder er murstensbyggeriet mere enkelt, men identitetsgivende for hele kvarterer. Imidlertid var hverken hulmure eller isolering udbredt, da bygningerne blev opført.
Hidtil har man kun kunnet efterisolere facaderne indvendigt eller ved at pakke huset ind i isolering og en ny skalmur.
Udvendig efterisolering er den teknisk bedste løsning, og metoden kan da også bruges i mange tilfælde, understreger Kim B. Wittchen.
»Der er en del teglstensbyggeri, der æstetisk kunne vinde noget ved udvendig efterisolering. Desuden er der et relativt stort areal vendt mod gårdsiden, hvor man måske ikke bør have så stor pietetsfølelse overfor facaden,« siger forskeren, der vurderer, at 30-40 procent af facadearealet i byerne vender ind mod gården
Mange steder vil nye skalmure imidlertid ødelægge især ældre teglstensbygningers udtryk.
Indvendig isolering er en risiko
Der er succesfulde eksempler på indvendig efterisolering; eksempelvis ejendommen Ryesgade 30 A-C i København, der vandt Renoverprisen 2013, men der er også mange bygningstekniske problemer med metoden (Se boks). Derudover påvirker arbejdet beboerne meget, fordi der skal arbejdes i hvert enkelt rum, og boligarealet mindskes mærkbart, selvom man ikke kan bruge særlig tyk isolering. Værst af alt er det dog, at sjusket udført indvendig efterisolering kan være årsag til alvorlige indeklimaproblemer og bygningsskader.
De hidtidige erfaringer med indvendig efterisolering er faktisk så dårlige, at Videncenter for Energibesparelsers vejledning om metoden fortæller, at metoden kun bør bruges, hvis det er helt umuligt at efterisolere udvendigt, og at selv korrekt udført efterisolering ikke giver nær så gode resultater som udvendig efterisolering. Byggeskadefonden advarer decideret imod metoden. Det afholder mange boligselskaber fra at bruge indvendig efterisolering, fortæller byggechef Michael Nielsen-Elgaard fra KAB, som administrerer cirka 50.000 lejemål i hovedstadsområdet.
»Vi har en del pænt muret byggeri, hvor vi er fristet af at bruge indvendig efterisolering, men i sidste ende skal vi have Byggeskadefonden med.«
Han efterlyser nye metoder, der kan løse murstenshusenes dilemma:
»Som situationen er i dag, står vi med et problem, som det er hulens svært at løse. Bygningsmæssigt er det i hvert fald svært at nå CO2-målene.«
Fakta: Risici ved indvendig efterisolering
Ydermuren bliver koldere – og dermed får den et højere fugtniveau. Det øger risikoen for, at murværket nedbrydes hurtigere.
Kuldebroer omkring skillevægge og tageadskillelser er umulige at undgå.
Bjælkeenderi trævederlag kan være mere udsatte for rådskader, når temperaturen omkring dem falder, og fugtigheden dermed stiger.
Rensesden gamle indervæg ikke helt af, før isoleringen monteres, kan den blive grobund for skimmelsvamp.
Samlingernemellem efterisoleringslaget og gulv, loft og skillevægge er meget svære at lave helt lufttætte.
