Efter voldgiftskendelse: Tryg anerkender MgO-skader

15. august 2017 kl. 05:023
Efter voldgiftskendelse: Tryg anerkender MgO-skader
Et af de steder, hvor MgO-plader har været årsag til fugtskader, er en rækkehusbebyggelse i Tjørring ved Herning, som Tryg har tegnet byggeskadeforsikring på. Oprindeligt nægtede Tryg at betale med henvisning til, at der var tale om en udviklingsskade. Men efter en voldgiftskendelse har selskabt nu ændret holdning og anerkender skaderne. Illustration: Orla Nautrup, Dansk Bygningsundersøgelse.
Entreprenører og rådgivere kan ikke undskylde brugen af fugtsugende MgO-plader med, at de ikke kunne vide bedre. Det fastslog en voldgiftkendelse før sommerferien. Derfor betaler Tryg nu erstatning til ramte boligejere.
Artiklen er ældre end 30 dage

Tusindvis af danske boliger er opført eller renoveret med fugtsugende vindspærreplader af magnesiumoxid (MgO). Da problemet blev opdaget i 2015, henvendte mange private boligejere sig til deres forsikringsselskaber med forventning om, at deres lovpligtige byggeskadeforsikringer ville dække udgifterne til udskiftning af pladerne og reparation af de skader, som pladerne allerede dengang havde forårsaget mange steder.

Læs også: Efter MgO-kendelse: Byggerådgivere forudser store prisstigninger

Enkelte selskaber valgte at betale erstatning, men selskaber som Caplloyd, Topdanmark og Tryg nægtede med henvisning til, at byggeskadeforsikringer ikke dækker såkaldte udviklingsskader.

»Da husene blev opført og afleveret tilbage i 2011, var brugen af MgO-plader almindelig anerkendt. Derfor bliver sagen afvist. Det fremgår af forsikringsbetingelserne, at hvis de materialer, der er anvendt, er godkendt på det tidspunkt, da de bliver anvendt, og de i øvrigt anvendes korrekt, er der ikke et ansvarsforhold over for den, der har monteret pladerne,« sagde Trygs kommunikationschef Kasper Riis i 2016 til Jyllands-Posten, der havde spurgt til forsikringssituationen i et rækkehusbyggeri ved Herning, hvor pladerne allerede havde udløst massive fugtskader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En udviklingsskade er betegnelsen for en skade, der »skyldes skadevoldende egenskaber ved et produkt eller en konstruktion, som det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor produktet blev benyttet, eller konstruktionen blev udført, ikke var muligt at opdage«, som der står i loven om byggeskadeforsikring.

Voldgift: Ikke udviklingsskade

Men før sommerferien blev den første voldgiftssag afgjort. Og dommerne gav ikke meget for argumentet om, at der var tale om en udviklingsskade:

»Voldgiftsretten lægger endvidere i overensstemmelse med de afgivende skønserklæringer til grund, at de egenskaber ved pladerne, der gjorde dem uegnede til anvendelsen kunne være konstateret i 2010 under anvendelse af de dengang kendte undersøgelsesmetoder,« lød det i afgørelsen.

Illustration: MI Grafik / Martin Kirschgässner.

Tryg anderkender skader

Afgørelsen har nu fået Tryg til at skifte standpunkt, fortæller direktør for skader Mads Dam til Ingeniøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Havde vi dengang haft den viden, som voldgiftsretten nu har lagt til grund for deres afgørelse, så ville vi aldrig have hævdet, at der var tale om en udviklingsskade. De skader, som vi i dag kender til, vurderer vi derfor som omfattet af byggeskadeforsikringen.«

Læs også: MgO-skandalen får ministeren til at kulegrave byggeskadeforsikringer

Tryg har foreløbig ikke mere end seks-syv byggeskadeforsikringssager. Men i de sager er byggerierne allerede ved at blive udbedret for selskabets regning.

»I de pågældende byggerier var der også andre problemer omkring facadekonstruktionen. For at udbedre dem var det naturligt at pille vindspærrepladerne af. Så udbedringen er faktisk startet op for cirka et halvt år siden, og før vi kendte resultatet fra voldgiftsretten,« siger Mads Dam.

En enkelt familie har allerede selv fået pladerne fjernet, og dem er Tryg i dialog med for at finde en løsning.

Andre selskaber vil vente på retssager

Andre forsikringsselskaber er imidlertid ikke parate til samme kovending.

»Topdanmark har naturligvis noteret sig kendelsens resultat, og vil lade det indgå i vores skadebehandling. Der er dog tale om en brik i et stort puslespil af juridiske og tekniske problemstillinger, hvoraf mange brikker endnu er uafklaret og afventer prøvesager ved domstolene m.v.,« skriver Topdanmarks juridiske skadeschef, Brian Malmros, til Ingeniøren.

Læs også: MgO-skandalen: Tryg afviser erstatning, mens Frida betaler

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samme melding kommer fra administrerende direktør i Caplloyd Flemming Meyendoff.

»Situationen i de verserende sager hos Caplloyd vedrører anvendelse af plader på et senere tidspunkt, og sagerne er derfor på dette punkt væsentligt forskellige fra den afgjorte sag,« skriver han i en mail til Ingeniøren.

Selskabet afventer flere retssager om brugen af pladerne, før man vil beslutte, om der skal udbetales erstatning til de byggeskadeforsikrede boligejere, som Caplloyd har omkring 40 af.

Domme til efteråret

Nogle af de boligejere, der ikke kunne vente på retssagerne, fordi skaderne udviklede sig hurtigt, har allerede selv betalt for at få pladerne udskiftet. Men i de sager har Caplloyd aftalt, hvad der skulle repareres og hvordan, så der er enighed om, hvad selskabet skal betale, hvis det taber de igangværende sager.

»Vi har ingen interesse i ikke at betale. Men disse sager er så komplicerede, at man ikke bare lige kan slutte sig til, om det er dækningsberettiget eller ej. Derfor er vi er nødt til at gå denne vej gennem retssagerne.«

De første retssager forventes afgjort i løbet af efteråret.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
15. august 2017 kl. 22:30

Så er det blevet afgjort, af fagligt kyndige, at det uønskede egenskaber for pladerne var kendte. Det kommer næppe som en overraskelse for folk med ingeniørmæssig baggrund. Det der er mere interessant er hvordan er disse plader blevet godkendt? Dækker den godkendelse pladerne har den brug de er endt i, eller sagt på en anden måde lidt mere skarp måde:

  • Er de godkendelser materialer får det papir værd de er skrevet på?
  • Accepteres det i praksis at materialerne bliver brugt ud over hvad de reelt er godkendt til?
  • Burde den godkendende organisation nogensinde have godkendt produktet? Vi er havnet i en tidsalder hvor der er en uhyggelig fokusering på pris i stedet for kvalitet. Er vi, under de betingelser, i stand til at sikre os, at det vi får så er godt nok? Nogle af de kendte eksempler på dyre besparelser er:
  • Flade tage,
  • Tage uden udhæng, Betyder bruges af disse teknikker at vi får nogle bygninger med en meget kort levealder og dermed følgende store ressourceforbrug per brugsår.
2
15. august 2017 kl. 17:18

Der bliver formodentlig tale om deponi, da pladerne er opfugtede af saltholdigt vand. Jeg kan ikke få øje på nogen anvendelsesmuligheder.

1
15. august 2017 kl. 13:05

Alle de mange fugtige plader der så brækkes af husene rundt omkring, kan de genanvendes til noget andet eller er det bare direkte til deponi?