Efter vedtægtsændring: Værdien af IDA’s strejkekasse er fordoblet
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter vedtægtsændring: Værdien af IDA’s strejkekasse er fordoblet

Det ekstraordinære repræsentantskabsmøde var også ekstraordinært på den måde, at mødedeltagerne sad i Aalborg, Aarhus, Odense og København og var forbundet via en skypeforbindelse. Billedet her er taget under afstemningen i København. De to personer i baggrunden, der ikke stemmer, er ordstyreren og en IDA-medarbejder. Illustration: Lene Wessel

Hvis det ender med en konflikt på det offentlige arbejdsmarked, er IDA-medlemmerne i det offentlige nu sikret et gratis lån, der kommer til at koste foreningen cirka halvt så meget som den hidtidige støtteordning.

På et ekstraordinært møde lørdag formiddag vedtog IDA's repræsentantskab nemlig en ændring af vedtægterne i strejkekassen, den såkaldte Dispositionsfond. Ændringerne betyder, at medlemmer fremover modtager økonomisk støtte i form af et såkaldt konfliktlån, hvis de bliver ramt af strejke eller lockout.

Hidtil har strejkekassens vedtægter opereret med en lønkompensation, som betød, at konfliktramte IDA-medlemmer skulle svare skat af det beløb, de modtog fra kassen. Med den nye ordning slipper kassen billigere, fordi medlemmerne kan nøjes med at låne, hvad der svarer til lønnen efter skat.

For det konfliktramte medlem er indtægten altså uændret, mens IDA's strejkekasse kun skal punge ud med et beløb, der svarer til cirka halvdelen af lønnen.

Når en eventuel konflikt er overstået, vil alle konfliktramte IDA-medlemmer få et nedsat kontingent, der svarer til det tab, de har lidt inklusive manglende skattefradrag. IDA har oprettet en beregner, hvor man kan se sin kontingentnedsættelse på baggrund af bruttoløn eksklusive pension.

Flere muskler

Juliane Marie Neiiendam fra Lederlisten er i sin egenskab af formand for Ansattes Råd (IDA's fagforeningsdel) tillige formand for bestyrelsen i Dispositionsfonden. Hun glæder sig over, at et enigt repræsentantskab har bakket op om vedtægtsændringerne, der banede vej for den nye låneordningsmodel:

»Det betyder, at dispositionsfonden kan holde til en længere konflikt og bliver billigere for både IDA og medlemmerne.«

Carsten Eckhart Thomasen fra Fagforeningslisten er IDA's chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne og formand for IDA Offentlig, der varetager løn- og arbejdsvilkår for de cirka 11.800 offentligt ansatte IDA-medlemmer.

Han er enig med Juliane Marie Neiiendam og betoner også, at det stiller IDA i en bedre forhandlingsposition:

»Det er en fornuftig beslutning, og sender et signal om at, vi nu har flere muskler, der kan omsættes i et mildt pres. For selvom vi helst vil lande en aftale, har vi nu flere midler til at vente.«

68.000 medlemmer deles om strejkekassen

IDA's strejkekasse rummer et tre-cifret millionbeløb, og alt andet lige vil en potentiel konflikt betyde, at der bliver trukket et stort beløb. Hvor meget afhænger selvsagt af konfliktens længde.

Efterfølgende skal kassen fyldes op. Her er det medlemskategori 2, der hæfter solidarisk. Medlemskategorien dækker i alt en gruppe på cirka 68.000 medlemmer. Heraf cirka 56.000 privatansatte og cirka 12.000 offentligt ansatte. Herunder også den lille gruppe af ledige medlemmer, som dog betaler et nedsat kontingent. IDA har i alt 110.000 medlemmer.

De offentlige arbejdsgivere har udtaget cirka 11.000 offentligt ansatte IDA-medlemmer til lockout. Og her er det en fordel, at hovedparten af medlemmerne arbejder i den private sektor, påpeger Juliane Marie Neiiendam:

»Der er kun 11.000, der bliver ramt, men 68.000 til at fylde strejkekassen op igen.«

Lønforskel rammer hele Danmark

Man kunne indvende, at det måske ikke giver så meget mening for et privatansat IDA-medlem at skulle betale regningen for en konflikt på det offentlige arbejdsmarked, men sådan anskuer Juliane Marie Neiiendam ikke situationen:

»Den store lønforskel mellem det offentlige og det private arbejdsmarked er stigende, og det er ikke i Danmarks interesse. Man kan spørge, hvorfor de offentligt ansatte ingeniører ikke skal have en lønregulering, der er højere end inflationen, som der er lagt op til nu,« siger hun, og Carsten Eckhart Thomsen supplerer:

»Det giver rekrutteringsproblemer for det offentlige, hvis lønforskellene bliver for store mellem de to sektorer, og dermed får vi på længere sigt en ringere offentlige forvaltning,« siger han.

Godt købmandskab eller ej

Selvom alle fremmødte repræsentantskabsmedlemmer stemte for, var der også kritiske røster. Således påpegede Cay Holst Jensen, Private Ingeniører - pi, at han ikke brød sig om, at man med den nye model unddrager sig skattebetaling:

»Den nye model kunne være fostret i en sidegadevekselerers hoved. I virkeligheden kupper man systemet, så andre skatteborgere skal betale ekstra skat, fordi vores konfliktramte medlemmer slipper,« sagde han på mødet.

Lasse Grønbech fra Lederlisten mener, at lånemodellen er en god idé:

»Vi hæfter os ved, at det er billigere for IDA og dermed for medlemmerne, selvom vi i praksis støtter de konfliktramte med det samme beløb netto. I bund og grund er det godt købmandskab,« sagde han efter mødet.

Hvis det ender med en konflikt, er det første gang nogensinde, at offentligt ansatte IDA-medlemmer er inddraget i en konflikt.

Læs mere på IDAs OK18-site

Hvis de offentlige leverandører af offentlige ydelser lukker ned, så skal de samme offentlige leverandører straffes økonomisk som følge af udeblevne skattebetalinger. Det er retfærdigt! Og derfor er vedtægtsændringerne helt korrekte og legitime. De er ikke, som Cay Holst Jensen mener, noget samfundsnasseri, der lukrerer på andre skatteyderes betalinger. Vi kan jo ikke slippe billigere i skat, selvom de offentlige ydelser i lockoutperioden er forringet.

  • 8
  • 2

Det offentlige straffes ikke ved at holde skatte indtægterne tilbage i 1 måned, de manglende indtægter opdages først, når alle er mødt på arbejde igen og så viser konsekvenserne sig først.

IDA medlemmerne kommer til at mærke de manglende indtægter næsten lige så meget som alle andre, når der skal skæres eller kræves mere ind senere, på grund af hullet i kassen.

Hvis dette er lovligt at gøre, så hopper alle andre fagforeninger måske med på vognen, medmindre der bliver lukket for hullet i loven inden da.

  • 0
  • 1

"»Den nye model kunne være fostret i en sidegadevekselerers hoved. I virkeligheden kupper man systemet, så andre skatteborgere skal betale ekstra skat, fordi vores konfliktramte medlemmer slipper,« sagde han på mødet."

Til gengæld bliver de penge der ellers skulle have været betalt i løn til de offentlige ansatte jo i de offentlige kasser - så samlet set koster det vel ikke det offentlige noget.

  • 3
  • 0