Efter vandprøve-fejl: Miljøstyrelsen kontrollerer laboratorier
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter vandprøve-fejl: Miljøstyrelsen kontrollerer laboratorier

bæk, vandløb,å
Eftersom rapporten om den årlige udledning af næringsstoffer til vandløb og søer normalt først foreligger sidst på året det efterfølgende år, har de fejlagtige prøveresultater ikke medvirket til at give et misvisende billede af vandkvaliteten. Men spørgsmålet er, om man kan korrigere prøvesvarene, eller man har mistet datagrundlaget for 15 måneder. Foto: Tomasz Sienicki/Wikimedia

Opdateret

I juni offentliggjorde Miljøstyrelsen, at man havde opdaget en uheldig fejl i forbindelse med analysemetoden af kvælstof og fosfor i alle de vandprøver, der var taget i danske vandløb og søer igennem 15 måneder. Fejlen betyder, at analyseresultatet af næsten 19.000 vandprøver er misvisende.

Fejlen opstod, fordi laboratoriet ALS Danmark i Humlebæk havde overtaget analyseopgaven 1. januar 2016 uden at opdage, at medarbejderne benyttede en forældet analysemetode. Det har vakt underen, at der gik så lang tid før Miljøstyrelsen og ALS opdagede fejlen.

Nu har Miljøstyrelsen så meddelt, at styrelsen igangsætter ’serviceeftersyn’ af eksterne leverandørers analyser med fokus på total kvælstof og total fosfor til det nationale overvågningsprogram, som bruges i administrationen af vandområdeplaner.

»Styrelsen ønsker at sikre sig, at der ikke er andre prøver med metodefejl, eller andre blandt de laboratorier vi anvender, som har begået tilsvarende fejl, og altså ikke brugt de metoder, det har været aftalt, at de skulle bruge,« skriver Miljøstyrelsen.

Det vil sige, at der potentielt kan være tale om endnu flere fejl i analysemetoderne.

Har ikke lagt sig fast på serviceeftersynets form

Det er uvist, hvad serviceeftersynet reelt kommer til at omfatte. Styrelsen oplyser, at man ikke har taget stilling til, om man vil gå flere år tilbage og undersøge, hvilke analysemetoder der er anvendt.

Læs også: Laboratorium leverede forkerte prøver fra Danmarks søer og vandløb i 15 måneder

Styrelsen afviser også, at der er planer om at lade serviceeftersynet omfatte andre analysetyper end for kvælstof og fosfor.

Der kan Ingeniøren tilføje, at styrelsen i forvejen er i gang med at undersøge fejlen med vandprøverne gennem 15 måneder.

Ingeniøren har også spurgt Miljøstyrelsen, om der ellers normalt føres rutinemæssig kontrol med certificerede laboratoriers metoder. Eller om man nøjes med at se på, om laboratorierne er ’certificerede’.

Læs også: Fejlagtige vandanalyser kan fjerne analysegrundlag for landbrugspakkens første år

På grund af sommerferie kan styrelsen ikke komme svaret nærmere end nedenstående:

»Arbejdet med at udforme og afgrænse serviceeftersynet er netop sat i gang, og vi forventer først at have en afklaring efter sommerferien.«

Der er fundet metodefejl i analysen af total kvælstof (TN) i 8683 vandprøver, samt fejl i analysemetoden af total fosfor (TP) i 9962 vandprøver. Prøverne stammer fra hele Danmark og omfatter permanente eller midlertidige målestationer. Det er 581 vandløbsstationer (blå prikker), 289 søstationer (grønne prikker) og 7 drænvandsstationer (gule prikker. Foto: Grafik: Miljøstyrelsen

Prøveresultaterne hænger i vandskorpen

Det er ikke muligt at gennemføre vandanalyserne igen, for vandprøver bliver kun opbevaret to måneder.

Læs også: Esben Lunde skal forklare vandprøve-fadæse

Derfor kan hele vurderingsgrundlaget for det første år af den omdiskuterede landbrugspakke være gået tabt i forhold til, hvilke konsekvenser det har for vandmiljøet, at landmænd må gøde mere og tættere på søer og vandløb, fordi de tidligere randzoner er droppet.

Ifølge Miljøstyrelsen betyder fejlen i analysemetoden, at de målte værdier for total kvælstof er mellem 3-10 procent lavere afhængigt af koncentrationsniveauet, mens værdierne for fosfor er op til 30 procent for lave.

Forskere på DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi – ved Aarhus Universitet er ved at undersøge, om man kan korrigere fejlen. De forventer at være klar med et svar på det inden for et par måneder.

Alternativet har bedt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen svare på, hvorfor der kunne gå 15 måneder, før man opdagede fejlen med vandprøverne fra ALS Danmark.

Opdateret klokken 15:10 med uddybende kommentar fra Miljøstyrelsen.

Kommentarer (2)

Det virker lidt søgt, at man helt afskriver målingerne, fordi de er udført efter en ældre metode.
Har miljøstyrelsen eventuelt fået inspiration fra globale temperaturanomalier, hvor hver ny opdatering af metoden giver nye anomalier?
Hvis ændringerne er så små, at metoden er afgørende, ville jeg ikke lægge alt for stor vægt på tallene.
Man kan også spørge, hvor videnskabeligt det er at indføre en ny metode, uden at lave overlappende kontroller med ny og gammel metode?
Formodentlig bunder hele opstandelsen i, at det er et meget politisk emne.
Jeg tror ikke at vurderinger og målinger af Universets størrelse ville få helt samme opmærksomhed fra politikerne.

  • 1
  • 1

I de foregående tråde er der et link til en vurdering af de forskellige metoder.
Den nye metode måler der hårdt bundne organisk N og P bedre. Det er ofte tale om sedimenter som tyupisk findes i brinkerne af vandløb og sedimenter. Kilden er typisk overløb fra underdimensionerede rensningsanlæg i forbindelse med ekstrem regnvejrshændelser. Der er ved normale forhold kun små afvigelser.
Det er mest belejligt for miljøstyrelsen og de grønne organisationer, at den sande tilstand holdes hemmelig fra landbruget (og EU). Jeg savner dog svar på hvordan vandmiljøet måles i de andre lande i EU, da de skal kunne sammenlignes. Eller vælger Danmark en særlig målemetode? Har Danmark i årevis indberettet forkert til EU og dermed reguleret landbruget til ubegrundet?

  • 0
  • 2