Efter utætte fjernvarmelagre: Rådgiver svarer på læsernes spørgsmål
I forlængelse af Ingeniørens artikler om utætte damvarmelagre, har læserne bidraget med forskellige løsninger og idéer til alternative materialer i artiklernes kommentarspor.
»Hvorfor laves disse varmelagre i det hele taget som damme, hvor der er en kæmpestor overflade i toppen? Kunne det ikke lade sig gøre at have lodrette sidevægge, så der kan nøjes med et væsentligt mindre låg eller evt. et tag, der ikke har direkte kontakt med vandet?« spørger eksempelvis læseren Christian Nobel.
Læs også: Solvarmen siver ud af nye fjernvarmelagre
Planenergis rådgiver og bygningsingeniør Per Alex Sørensen forklarer, hvorfor teknologiens konstruktion og materialer er blevet valgt.
Hvad er fordelen ved damvarmelagrenes konstruktion?
»Hvis varmelagre skal være på 50.000 m3 og større, er damvarmelagre udformet som en omvendt pyramidestub, opgravet med jordbalance og med flydende låg den billigste løsning. Det fandt DTU ud af i 1980’erne. Damvarmelagrene efter det koncept bliver billigere med størrelsen. Det gælder ikke i samme grad for en ståltank eller en betontank.«
Plastlinere er billige og kan svejses
Låget på lageret består af to membraner med 40-80 cm isolering imellem, der flyder oven på en dam med 40-90 grader varmt vand. Kombinationen af vand, varme og luft udgør et aggressivt miljø - især for den nederste membran. Hvorfor har i valgt at bruge en plastliner frem for andre materialer?
»Vi anvender plastlinere, fordi de er den billigste løsning og kan svejses, og svejsningerne kan kontrolleres for tæthed. Metallinere (stål) kan anvendes, men dels er de dyrere, og dels fås de ikke i samme bredder som plastlinerne og kræver derfor et omfattende og kompliceret svejsearbejde ved monteringen.«
I dag kan der trænge vand ind i isoleringen, når damp stiger op gennem membranen, eller der går hul på lineren. Har i overvejet at ændre lågets konstruktion, eksempelvis ved at hæve membranen over det varme vand eller lægge andet materiale mellem vandet og lineren?
»Det hjælper ikke at lægge noget imellem bundliner og resten af lågkonstruktionen. Vanddamp-påvirkningen vil være den samme, selv om der er luft imellem. Låget flyder desuden på vandet for at undgå en kvælstofpude, som anvendes i ståltanke.«
I kommentarsporet til en tidligere artikel spørg en læser, hvorfor man ikke har forsøgt med et laminat af metalfolie på plastlineren. Her svarer Per Alex Sørensen, at de har testet en 5-lags laminat af polyethylen og aluminium (2 lag alufolie), men den blev nedbrudt efter et par år.
Isolering skal kunne ventileres
På Planenergis anlæg er isoleringen lavet af skumplasten Nomalén. Hvad er fordelen ved materialet frem for andre typer?
»Vi har undersøgt de isoleringsmaterialer, vi har kunnet finde. Polystyren og Pur-skum er ikke vandfaste. Andre er for dyre eller uhåndterlige. Tilbage er Leca og Nomalén. Vi har valgt Nomalén, fordi vi ikke var sikre på at kunne udlufte en Leca-isolering, hvor der så vil opstå kondens.«
I modsætning til Pur-skum er glas- og vulkanske materialer fugtbestandige ved 90 grader. Her har Planenergi undersøgt produkter som Poraver og Perlite, men det har enten været for dyrt eller for svært at arbejde med. I dag ligger prisen for isoleringen på ca. 385 kr/m2, og et muligt nyt materiale skal helst ikke overstige den pris, da vil forringe økonomien for lagrene.
Hvordan arbejder Planenergi og anlæggene i Dronninglund og Marstal med at fjerne vand og tørre låget?
»Både i Dronninglund og Marstal er der lagt Geonet mellem liner og isolering. Nettet har skal sørge for ventilation og har forbindelse til udluftningsventiler. På begge anlæg undersøger en dykker én gang om året lagerets tilstand. Låget har vægtrør, som tynger den nederste liner ned. Hvis der er større mængder vand, vil det samles der og kan pumpes væk. Dykkeren har i to tilfælde fundet utætheder i Marstal og repareret dem. I Dronninglund har der ikke været læk.«
Ny rapport skal gøre status
Planenergi kommer med en ny rapport om damvarmelagre i slutningen af 2018, som du er medforfatter på. Hvad ser du som vigtigste udfordringer, der skal løses for damvarmelagrene i de kommende år?
»Vi skal arbejde videre med at undersøge levetiden for linerne og fugt- og temperaturbestandighed for isoleringsmaterialet. Jeg ser også gerne, at der afsættes udviklingsmidler til afprøvning af nye materialer og løsninger,« siger Per Alex Sørensen.
Den kommende rapport skal samle op på erfaringerne varmelagring i det fireårige forskningsprojekt Opfølgningsprogram for store varmelagre i Danmark.
Planenergi leder projektet, der også tæller Brædstrup Fjernvarme, Marstal Fjernvarme, Dronninglund Fjernvarme, DTU, Via University College og Solites
Opfølgningsprogrammet er støttet med 2,9 mio. kroner fra EUDP-ordningen, mens de resterende 1,55 mio. kroner er finansieret af de involverede parter.
