Efter Trump-chok: Skal forskere holde sig væk fra demonstrationer?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter Trump-chok: Skal forskere holde sig væk fra demonstrationer?

En forfærdelig idé. Så hård er dommen over initiativet March for Science fra den amerikanske geolog Robert S. Young i New York Times. Og hr. Young er ikke alene.

I dagene efter at protestmarchen March for Science opstod på netmediet Reddit har flere forskere udtrykt bekymring for, om marchen i virkeligheden risikerer at få det stik modsatte udfald af, hvad initiativtagerne ønsker; nemlig en større mistro til forskerne, der vil fremstå som politiserede og utroværdige.

Forskere som Robert S. Young er bekymrede for, at en demonstration for videnskab kun vil 'forstærke fortællingen fra skeptiske konservative om at forskere er en interessegruppe, der politiserer data, research og opdagelser for egen vindings skyld'.

Læs også: Protestmarch for forskere breder sig til Danmark

March for Science har det modsatte sigte. Men det er først og fremmest en reaktion på Trumps negligering af fakta, og Trump-administrationens seneste tiltag, som Ingeniøren har beskrevet her, og som af kritikere bliver opfattet som en negligering af videnskab.

Læs også: OVERBLIK: Her skaber Trump-kaos utryghed og vrede blandt forskere

Bevægelsen opstod meget pludseligt og voksede på få dage fra en idé til en bevægelse med 1,3 mio deltagere alene i USA med 100 demomarcher planlagt den 22. april. I øjeblikket har begivenheden spredt sig til Storbritannien, Frankrig, Tyskland, New Zealand, Norge, Australien og Danmark. Listen vokser hele tiden.

Ifølge arrangørerne tyder det på, at de har ramt noget, som ikke alene begrænser sig til USA, men en generel global følelse af, at videnskab bliver negligeret og brugt politisk.

»Vi har virkelig ramt ned i noget, som er større end os, og budskabet vækker genklang verden over,« lyder det fra en af de arrangører, der tør stå frem med navn - i Buzzfeed News - antropolog Valorie Aquino fra University of New Mexico.

Arrangører prøver at ramme tonen

Men på selvsamme platform, hvor ideen opstod - Reddit - er der nu også opstået modstand. Flere angriber arrangørerne for at politisere demonstrationen og mener, demonstrationen begynder at ligne en omfavnelse af alle mulige marginaliserede grupper, som skal presses ind under et forsvar for videnskaben.

Et officielt tweet fra March for Science lyder blandt andet: 'kolonisering, racisme, immigration, indfødtes rettigheder, sexisme, diskrimination, bøsse-, trans-, tvekønsfobi og økonomisk retfærdighed er videnskabelige emner'.

Siden tweetet har bevægelsen dog tonet retorikken ned, og omskrevet dele af deres officielle netside, så emner som diversitet og inklusion, der før fik meget plads, nu fylder mindre.

Apolitisk videnskab er et ideal

En del forskere hævder til gengæld, at det er helt umuligt at adskille videnskab og politik, blandt andre biolog Emily Willingham, der har et langt indlæg i Forbes om netop dette. Hun kalder ideen om et apolitisk videnskabeligt miljø for et fantasiland:

»Noget rent, hævet over alt andet, der eksisterer i en forfinede luft, hvor biokemien fortæller os, at de fleste levende og åndende organismer er ude af stand til at leve,« skriver hun.

Og spørger man danske filosoffer, får man et lignende svar:

»En del videnskabsfilosoffer anser ideen om en politisk neutral videnskab som tæt på at være naiv. Også ideen om, at politik skal respektere de videnskabelige fakta, anses af nogle for at være naiv, selv som ideal. Politikerne plukker de videnskabelige fakta ud, som fremmer deres agenda, og forskere fremmer politiske mål med deres forskning,« siger filosof og lektor Klemens Kappel fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, som dog selv mener, at man kan og bør opretholde et principielt skel mellem videnskab og politik.

Ifølge ham er der ikke tegn på et markant skred i disse år, hvor politikere i højere grad end tidligere negligerer eller blander sig i videnskaben. Klemens Kappel minder om, at præcis samme diskussion foregik i 1920’erne, hvor den tyske filosof Max Weber argumenterede for behovet for en opdeling mellem videnskab og politik. Samme agenda blev videreført af den amerikanske sociolog Robert Merton i 30’erne, og helt frem til i dag ser vi samme debat, mener Klemens Kappel.

»Da Obama kom til i 2009 var en af hans allerførste sætninger i indsættelsestalen: 'We will restore science to its rightful place'. Det var netop en reaktion mod, at Bush-administrationen ifølge kritikere havde blandet sig i klimavidenskab. Samme kampe har vi haft herhjemme, hvor statsadministrationen under Fogh-regeringen også blev kritiseret for at gribe politiserende ind i videnskab,« siger han.

God grund til demonstration

Filosof og lektor Andreas Beck Holm fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet mener heller ikke, at vi i øjeblikket ser en markant ændring i forholdet mellem politik og videnskab. Ifølge ham er det i høj grad en reaktion, der knytter sig direkte til Trump-administrationen, men ligesom Klemens Kappel ser han stadig grund til at demonstrere.

»Forskningen er hele tiden presset. Det har den været altid, også i middelalderen og under enevældige konger. I nyere tid har den bl.a. været under pres fra statsmagten og storkapitalen. Forskningen lider imidlertid, hvis ikke den kan fungere i et minimum af frihed. Det er der altid brug for at gøre opmærksom på,« siger han.

Men ikke alle er som sagt enige. Slet ikke geologen Robert Young. Han opfordrer i stedet forskerne til at indgå i frivilligt arbejde i kirker, skoler, lokale initiativer og opsøge myndighederne for at gøre opmærksom på sig selv som forsker og sin viden. Det gør en demonstration ikke:

»Hvis tusindvis af os forskere dukker op, vil det i stedet øge størrelsen af ekkokammeret,« skriver han.

Hvad mener I - Ingeniørens læsere? Skal videnskabsfolk blande sig åbenlyst i politik og gå i demonstration?

Emner : Politik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg mener det er vigtigt at have en debat - som der altid har været omkring videnskab og dens resultater. Forskere bliver ofte beskyldt for at leve afsondret fra virkeligheden, jeg ser det mere som at vi ofte søger og beskæftiger os med områder hvor der hidtil ikke har været nogen erkendelse. Hvis menneskehedens samlede viden er repræsenteret ved en cirkel lyst op af et bål, er forskningen en proces i cirklens periferi hvor vi leder efter mere brænde til bålet, så cirklen kan blive større (og vi dermed sammenlagt kan blive mere vidende). En konsekvens af den proces kan godt være at den virker afsondret og uforståeligt på ikke forskere. Det bliver svært at ændre. Når først de videnskabelige resultater er i hus gøres der heldigvis meget for at fortælle om dem.
Jeg forstår godt at forskere rundt om i verdenen engang imellem får lyst til at råbe op og gøre opmærksom på nytten af deres indsats. Jeg tror bare ikke at en "one-march-to-cover-it-all" hjælper på den rigtige måde. Internettets sociale medier virker som en forstærker uden filter eller dæmpning. Den mindste lille ting kan resultere i rundhyl - ikke mindst et uventet rundhyl der tager det oprindelige emne i en helt forkert retning... Marius...

  • 7
  • 1

Her på stedet udfolder der sig nogle bestemte opfattelser af, hvad videnskabelig sandhed er for en fisk. Det kommer til udtryk mellem linjerne, dvs. implicit, og når diskussionen, om hvordan en beskrivelse kan kvalificeres som sand i videnskabelig forstand, bliver eksplicit.

Donald Trump har sat trumf på, og diskussionen er blevet eksplicit.

Det mere påfaldende i hans performance er hans primitive former for benægtelse af naturvidenskabeligt kvalificeret viden præcist der, hvor han ikke bryder sig om sandheden. Og så hans uhæmmede brug af magt i forhold til forskere, som beskæftiger sig med den viden, som han ikke bryder sig om.

Hans performance er helt nede på det niveau, som har været standard her i det lille monarki højt mod nord i herrens mange år.

Journalister, politikere, økonomer og folk som flest har her orienteret sig mod fx den globale opvarmning, som om der var tale om et problem, hvis omfang og alvor lod sig definere via en aldeles uvidenskabelig men så meget mere politisk økonomisk kræmmerdiskurs, båret af medier, som lever af at bekræfte de mere bekvemme former for udlægning af sandheden og af at bekræfte den store overordnede fortælling om, at alt kan underordnes en økonomisk rationel betragtning.

Don Trump er skabt af den noget uvederhæftige omgang med sandheden, som der har været tradition for her som der.

Videnskabens "udemokratiske patent" på at bestemme, hvad der er sandt, er ikke blevet respekteret af de misforståede demokrater.

Kræmmermentaliteten og den kreative omgang med referencerne har hersket uindskrænket, forfatningssikret.

Don Trump har sat trumf på sygdommen, og det er slet ikke så dårligt.

Det handler i øvrigt ikke om, hvorvidt videnskaben er ren eller forurenet. Det handler om relationen mellem politik og videnskab, om relationen mellem naturens love og samfundets evne til at agere ud fra en funktionel beskrivelse af dem.

Medierne vil ikke kendes ved disse distinktioner: https://www.google.dk/#q=politisk+autonomi...

Sådan har det været længe, alt for længe. Nu ser vi, at det er medierne, der er problemet: http://webcache.googleusercontent.com/sear...

  • 1
  • 10

Det er en uskik at starte flere debatspor om det samme emne, først Ramskov, nu Djursing!

Så jeg gentager lige hvad jeg skrev i den første, jeg brugte i øvrigt et eksempel fra et emne hvor debatten har kørt i utallige spor uden at føre til noget!

Tror heller ikke det er fornuftigt at deltage i sådan en march! Og mon ikke videnskaben er enig - i det mindst i det omfang videnskaben beskæftiger sig med videnskab og ikke med politik!

I stedet vil jeg tro at sådan en march kan samle en masse charlataner, folk med en art religiøs tro på videnskab, politiske agitatorer forklædt som forskere, og naturligvis bengnavere af enhver art. For tæller man alt dette med som videnskab så forekommer videnskaben noget overbefolket!

Bladets leder fra 27. januar var vel et godt eksempel på at blot nogen klister en etiket med videnskab på sine påstande så er der straks en godtroende sjæl der hopper på det: At det ryger når noget brænder og at det ikke er smart at inhalere ved vi godt, resten var spekulationer. At emnet sagtens kan udforskes seriøst er der ingen tvivl om, men som med meget andet har man i stedet valgt at overdrivelse fremmer forståelsen! Men man fik da i det mindste klar respons fra læserne om at det var for dårligt!

Overdrivelse fuldstændig som når man vil marchere mod Trump i god tid inden man har set hvad hans (forsknings)politik kommer til at gå ud på! Så det kommer mere til at ligne en religionskrig mod Trump end et svar fra forskere!
  • 5
  • 6

I artiklen står der "March for Science har det modsatte sigte. Men det er først og fremmest en reaktion på Trumps negligering af fakta ..."

Derfor er det da oplagt at lade den planlagte demonstration sigte på fakta i modsætning til Trumps åbenlyse forkærlighed for konstruerede, alternative fakta.
March For Truth.

  • 6
  • 1
Læserne beklager sig over anvendelsen af BOLD i mine indlæg, men jeg styrer ikke selv denne anvendelse, det sker uden min medvirker, når jeg forsøger at lave et indlæg i PLAIN. "Ing.dk ændrer min formatering efter forgodtbefindende, og jeg kan intet ændre med de angivne metoder.

Først troede jeg, at årsagen var anvendelsen af en PowerPC-MAC med en ældre SAFARI.

Nu har jeg skiftet til en Intel-MAC og bruger GoogleChrome, men problemerne resterer identisk.
PS. Det er ikke med min gode vilje, at jeg bruger GoogleChrome, hvor de artikler, som jeg arbejder med, forsvinder som dug for solen, når jeg klikker på et link. Desværre fryser SAFARI (som jeg ellers elsker) ofte, og jeg kan end ikke få den til at fungere igen med restart eller nogen anden mig kendt metode. Det har naturligvis intet med ing.dk at gøre, at SAFARI (selv i en Intel-udgave) ikke fungerer mere, det er udviklingens "lyksaligheder". – Det bliver en stor dag, når producenterne ikke kan finde på flere måder, hvorpå de kan komplicere programmerne, så de kan sælge nye computere. Til den tid kan de måske vende tilbage til nogle af de simplere/enklere/lettere, tidligere versioner.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 4
  • 1

Forskerne har jo fagforeninger som skal tale faggruppens sag i det offentlige, hvis der skønnes at være problemer. Hvad mener (og siger) disse fagforeninger?

Under "Bush the Second" blev forskeres rettigheder og muligheder for at drive forskning stækket og angrebet fra politisk hold, men dengang var modstanden og reaktionerne mestendels forholdt forskere som enkelt-individer. Det var ikke nogen heldig situation at stå i som kompromitteret/fyret forsker med offentlig berufs-verbot. Her svigtde forskernes fagforeninger stort. Vil de svigte igen? Har de allerede svigtet? Hvis ja, så er der jo ikke andre muligheder end at organisere sig andenvejs og gå på gaden i demonstration.

Forskere har den fordel at deres forskning checkes for og bag i alle ender og kanter. Og hvis man herefter er uenig, kan man bare undersøge metoderne og gå det hele efter. Der er masser af muligheder for en fagligt funderet kritik. De kræfter som angriber forskere for at være politiserede i deres forskning, kan jo bare følge denne procedure. Det gør det helt åbentlyst ikke og derfor skal man ikke respektere deres kritik. Men de øver politisk pression og den må man selvfølgelig imødegå. Politisk.

  • 1
  • 0

Når forskerne (og deres videnskab) angribes fra politisk hold, må man vel svare igen? I det mindst i modværge. Og politiske angreb bliver man altså nødt til at imødegå politisk. Det gælder for alle. Også for forskere.

Man kan så diskutere om hvorvidt March for Science er et fornuftigt politisk modværge eller ej. Om der skal andre metoder og andre bevægelser og organisationer til.

  • 2
  • 1

Når forskerne (og deres videnskab) angribes fra politisk hold, må man vel svare igen? I det mindst i modværge. Og politiske angreb bliver man altså nødt til at imødegå politisk

  • burde de så ikke afvente, at de konkret er blevet angrebet? Eller foretrækker du forebyggende angreb?? ;)
  • 0
  • 6

Forskere har den fordel at deres forskning checkes for og bag i alle ender og kanter. Og hvis man herefter er uenig, kan man bare undersøge metoderne og gå det hele efter. Der er masser af muligheder for en fagligt funderet kritik...

- det ved jeg nu ikke?:

NOAA not only failed, but it effectively mounted a cover-up when challenged over its data. After the paper was published, the US House of Representatives Science Committee launched an inquiry into its Pausebuster claims. NOAA refused to comply with subpoenas demanding internal emails from the committee chairman, the Texas Republican Lamar Smith, and falsely claimed that no one had raised concerns about the paper internally

Kilde:

https://wattsupwiththat.com/2017/02/04/bom...

  • 1
  • 4

Det kan aldrig blive en PLIGT, at demonstrere - med mindre man hører til de autonome eller en lignende gruppering. Der kan højst være tale om et kategorisk imperativ (som Kant udtrykker det), altså at vise sin vilje til at gå foran med et godt eksempel.

  • 1
  • 4

Der kan højst være tale om et kategorisk imperativ

som (forenklet) betyder, at vi hver især handler mod andre, som vi synes, at de bør handle mod os selv.

Javel så.
Lad os sige at jeg har myrdet et menneske.
Min samvittighed giver mig skyldfølelse og jeg ønsker at blive straffet.
Blive slået. Skældt ud. Osv.
Så er det i orden at jeg også slår andre og skælder dem ud?
Det forekommer mig at være en konsekvens af det kategoriske imperativ.
Jeg skal opføre mig overfor andre som jeg ønsker at de skal opføre sig overfor mig.

Det kategoriske imperativ er meget, meget farligt.
For mig er venlighed, medfølelse og omsorg kategoriske værdier.
Du må kun udvise vrede og handle brutalt for at redde (andres?) liv og undgå (andres?) lidelse.

  • 1
  • 3

Det var dog en forfærdelig omgang vrøvl. Det kategoriske imperativ handler om at gå foran med et godt eksempel. Du får det til at handle om at gå foran med et slet eksempel.

Er du relativist? Tror du alting er lige skidt eller godt i én pærevælling?

Det forekommer mig at andre, der læser kommentarerne til denne tråd, heller ikke begriber, hvad det drejer sig om. Hvorfor give min kommentar 4 not-likes, og Lars Røssels kommentar en like?

Den forstår jeg ikke. Mener I der skal være pligt til at demonstrere? Som i en diktaturstat? Her kan I jævnføre med rødgardisterne i de kaotiske år efter Moas død, hvor 4-banden huserede. Eller jævnføre med miljøet omkring de autonome (som jeg nævner i min første kommentar).

  • 2
  • 0

Det kategoriske imperativ handler om at gå foran med et godt eksempel.

Du har fuldstændig ret i at det er en implicit tanke.
Men den fremgår desværre ikke konkret af https://da.wikipedia.org/wiki/Det_kategori...
eller
https://www.etik.dk/etik.dk/hvad-er-det-ka...
eller her "Kant (1724-1804) skelner mellem hypotetiske og kategoriske imperativer (bydemåder). Et hypotetisk imperativ påbyder én at gøre noget, der svarer til éns behov. Et kategorisk imperativ foreskriver derimod én at handle efter en almengyldig, objektiv regel." fra https://www.religion.dk/leksikon/kategoris....
Og ja, jeg forstår så godt at du kalder det vrøvl, og du vil formentlig mene at det er modbevist af
"Hvis man udfører en handling, der udfører godt, fordi man føler, at dette er det rigtige, er dette et empirisk motiv (hvilket Kant kalder "Neigung") og ikke en moralsk handling, da man kun handler ud fra hvad man føler er sandt, ikke ud fra erkendelsen af, at moralloven kræver denne handling. Det er et a posteriori og ikke a priori motiv. Man behøver dog ikke at forkaste en empirisk motiveret handling, da man netop godt kan vurdere den positivt, da den kan medføre godt i verden, men man ville aldrig kunne kalde den moralsk. Nogle ville muligvis indvende, at hvis man erkender, at ens handlinger må stemme overens med moralloven, da føler man at dette er rigtigt, hvor Kant ville svare, at det netop ikke handler om at have et ønske for moralloven, men en agtelse for den. Man handler altså ikke af pligt, selvom man handler af næstekærlighed, men blot i overensstemmelse med pligten." fra https://da.wikipedia.org/wiki/Immanuel_Kant.
Men så vidt jeg kan se er filosofiens tyske mestre samtidig skyldig i voldsom antisemitisme og andre diskriminerende og selvovervurderende udtalelser. Deres ord ikke hænger sammen med deres holdninger og handlinger.
Deres filosofi er så fortænkt at jeg personlig ikke har nogen som helst gavn af den, tænk bare på Kirkegaard der inviterede sin kæreste i teatret og så lod hende stå udenfor uden billetter, for nu havde hun jo haft det bedste, og det skulle være "forventningens glæde".
Så jeg tillader mig at introducere begreber som venlighed og omsorg, fordi det uden sådanne begreber er muligt at føre filosofiens udsagn ad absurdum som du ganske rigtigt påpeger at jeg gjorde og som det da også er blevet gjort i senere tider. Hvad nytter det for eksempel at du kender det kategoriske imperativ hvis du ikke kan finde ud af at tale pænt? Det er nødvendigt at beholde en jordforbindelse, og det kaster ikke glans over en filosof at han udtrykker sig så kompliceret at "ingen" kan forstå ham eller bruge hans tankespind til noget opbyggeligt og konkret.

Det undrer mig at andre opfatter noget ganske simpelt som du ikke begriber.
Er du helt sikker på at det er dem der er noget i vejen med?
De kender muligvis forskel på ret og pligt.
En ret er noget du har men ikke bruger. Du har ret til at protestere mod diskrimination, bestikkelse osv. Men bruger du ikke retten kan det jo være ganske ligegyldigt om du har den.
Faktisk er det værre at have retten og ikke bruge den end ikke at have retten og ikke bruge den. For i det første tilfælde er du simpelthen bare doven og medløberisk ligeglad, mens du i det sidste tilfælde er undskyldt.

Det ligger nu engang i demokratiets natur at hvis vi ikke værner om det kan det ikke bestå. Hvis alle var sofavælgere var der ikke noget demokrati. Vi har pligt til at stemme. Vi har pligt til at demonstrere. Vi har pligt til at tale sammen på en ordentlig måde.
Jeg håber at du engang kommer til at udføre dine pligter.

  • 1
  • 1

Det lader til at du føler dig stødt over at jeg bruger ordet "vrøvl". Det mener jeg ikke du har grund til. Du vedgår det selv, når du skriver, at et Kategorisk Imperativgår implicit skal forstås i betydningen "at foregå med et godt eksempel". Videre pindehuggeri om tyske filosoffer generelt og Kant i særdeleshed - som fx. at relativisere betydningen af at foregå med et godt eksempel - er ikke noget, der har med et forum for ingeniører at gøre. Det kan du tage op i Filosofisk Selskab. Jeg bruger udtrykket i den generelle betydning og kender derudover ikke det store til Kant.

Angående at man skulle have pligt til at demonstrere ... Et eksempel fra den virkelige verden: !8. maj 1993, hvor autonome, anarkister og medløbere gik grassat på Nørrebro efter vedtagelsen af Edinburgh-aftalen. Jeg tror mange har fortrudt, at de deltog i demonstrationen og endnu flere, der priser sig lykkelige over at de blev hjemme, selvom de måske var ligeså meget modstandere af EU-tanken som dem der deltog.

Politiske demonstrationer er en tvetydig affære, der ofte virker mod hensigten, fordi der altid vil være nogle få tosser, der ødelægger det for de mange. 18. maj 1993 var det ikke nogle få. Det var flertallet der var tosser. Kort sagt: Det må være op til den enkelte, at bestemme om han/hun vil demonstrere. Efter nøje overvejelse. Det er ikke en ultimativ pligt.

Til sidst: Du håber at jeg "engang" kommer til at udføre mine pligter? Uha, det er hvad jeg vil kalde fordækt nedladenhed iklædt falsk omsorg. Hvad skete der pludseligt med dine visioner om venlighed, medfølelse og god tone?

Bortset fra ovenstående kan jeg give dig ret i mange af dine øvrige betragtninger om ret og pligt.

  • 2
  • 1

Hvordan skal man imødegå de problemer


Vi så det samme for 60 år siden med rygning hvor rygende eller betalte læger stod frem og påstod at rygning ikke var skadeligt. Det tog næsten 50 år inden et simpelt faktum blev alment anerkendt.

Vi så også annoncer for 10 år siden der påstod at sukker er sundt ...

Det tager tid at vænne sig til ubekvemme sandheder.
Til gengæld kommer det helt af sig selv.
For bare 2 år siden var der vilde diskussioner også her på Ing.dk om klimaet.
Det er der ikke rigtig mere ...

I øvrigt en glimrende dokumentar, tak for den, BBC laver sådan nogle dejlige udsendelser:-)

Hvad skal vi gøre?
Jeg har i hvert fald mailet dit link til en af mine venner, et meget aktivt medlem af Tea-party i USA, som jeg altid taler vældig pænt til, selv om vi ikke er enige:-)

Dialog er ikke så ringe endda:-)

  • 1
  • 0