Efter tragisk plejehjemsbrand: Undlod sprinkleranlæg, fordi brandstation lå tæt på
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter tragisk plejehjemsbrand: Undlod sprinkleranlæg, fordi brandstation lå tæt på

Illustration: Dansk Brandteknisk Institut

I august 2018 klokken 17:30 opdager en beboer på Plejecenter Farsøhthus en brand i en sofa, flygter ud i forbindelsesgangen og videre ned til spisekøkkenet. Derefter går alt meget hurtigt – døren er ikke lukket, og allerede to minutter efter detekteres røg i flugtvejen, og 30 sekunder efter i køkkenet ifølge plejehjemmets automatiske brandalarmanlæg (ABA).

ABA anlægget opdager også branden i boligen klokken 17:30, muligvis før beboeren. Først bliver røgen opdaget af røgdetektoren og 14 sekunder senere af termodetektoren – Både brandvæsenet og personalet modtager øjeblikkeligt alarmen.

Brandvæsenet er fremme og begynder slukningsarbejdet på plejehjemmet kun fem minutter efter branden i sofaen startede. Men på det tidspunkt har den bredt sig til hele boligen, forbindelsesgang og spisekøkken. Tre ældre beboere omkom i branden.

Det udbrændte køkken sammenlignet med et tilsvarende køkken på en anden etage. Efter branden er der monteret krydsfinerplader foran vinduerne Illustration: Dansk Brandteknisk Institut

Vanvittig dispensation

Plejecenter Farsøhthus havde ikke installeret noget sprinkleranlæg, som kunne have begrænset branden. Det er ellers et brandkrav, men i midten af 1997, hvor plejehjemmet skulle ombygges og egentligt burde installere sprinkleranlæg, fik plejecentret en dispensation af kommunen.

»Dispensationen er givet med henvisning til, at bygningen er dækket af et fuldt dækkende ABA-anlæg og brandstationens umiddelbare nærhed,« som der står i Dansk Brandteknisk Instituts rapport om branden.

Ifølge Kasper Sønderdahl, Beredskabsdirektør for Beredskab & Sikkerhed, som dækker Randers, Favrskov og Djursland, så er det absolut ikke en fornuftig begrundelse, idet man dermed dimensionerer bygningens brandkrav efter beredskabet.

»Som enhver kan regne ud, så giver det her grundlag absolut ikke mening, da brandkøretøjer kan være ude at køre,« siger han

Læs også: Over 200 plejehjem ignorerer krav om sprinkleranlæg

I dette tilfælde var brandvæsenet tilgængelige og effektive – men brandstationen kunne være flyttet i løbet af de 20 år, og brandvæsenet kunne være rykket ud til en anden brand eller en falsk alarm.

»Sådan en dispensation ville ikke være afgivet i dag, helt sikkert ikke,« siger Borgmester Jan Petersen (S). Han blev først i 2010 Borgmester i Norddjurs Kommune.

»Alle ærgrer sig selvfølgelig over, at det her lå som dispensation, især når det er så tragisk en sag som her. Men det var desværre ikke noget, vi var opmærksomme på før branden,« siger han.

Forbindelsesgangen set mod spisekøkkenet. I gavlen er vinduerne i køkkenet blændet med krydsfinerplader, hvilket er sket efter branden. Her sammenlignet med en lignende forbindelsesgang på en anden etage. Illustration: Dansk Brandteknisk Institut

En landsdækkende rapport om brandsikkerhed, som blev udarbejdet i marts, viser at problemet absolut ikke er enestående.

Læs også: Inden dødsbrand: Plejehjem fik flere påbud om brandsikkerhed

220 institutioner er udført uden sprinkling, hvormed »2 ud af 3 institutioner ikke synes at efterlever bygningsreglementets krav om sprinkling. Der er dispenseret fra krav om sprinkling i 16 tilfælde,« står der i rapporten.

Når forsikringsselskabet risikovurderer en bygning, vil det være ud fra en række forskellige parametre for at sikre bygning, løsøre og et eventuelt driftstab – således at bygningsejeren hurtigt kan vende tilbage til hverdagen som før brandskaden indtraf. Her er afstanden til en brandstation ikke irrelevant, da hurtig udrykning kan nedbringe skaden på bygningen. Som udgangspunkt er bygningens brandsikkerhed godkendt af myndighederne, når ejeren får en ibrugtagningstilladelse.

»Man er selvfølgelig interesseret i, hvor meget man kan forvente af hjælp fra beredskabet i en eventuel brand, men det er kun i forhold til bygningsskade,« siger Christina Østergaard, bygningsingeniør med master i brandsikkerhed og konsulent ved Forsikring & Pension, brancheorganisation for forsikring- og pensionsselskaberne i Danmark.

»I udgangspunktet tænker forsikringsselskaberne altid i, at bygningsreglementet er overholdt og folk er ude af bygningen – så i forhold til menneskeliv giver det ikke mening at indregne afstand til beredskabet,« siger hun.

Heller ikke selvlukkende branddøre

Ifølge brandrapporten var den åbne branddør til den brandtramte bolig den primære årsag til, at branden kunne sprede sig så hurtigt, som den gjorde.

Læs også: Hvert fjerde plejehjem har brandfarlige flugtveje

»Der er andre måder at begrænse spredningen på, og det er vigtigt at huske, at selvom mange plejehjem ikke havde sprinklere, så havde de måske andre løsninger, der kunne begrænse spredningen. Eksempelvis automatisk branddørslukning (ABDL),« siger han.

Et system som plejehjemmet ikke havde, derfor var det muligt for branden at sprede sig fra boligen, ud i gangen og videre ned i spisekøkkenet.

»Døren fra ældreboligen til flugtvejsgangen har enten været åben fra brandens start eller er blevet åbnet, da beboeren i den brandramte bolig flygtede fra branden. Døren var ikke selvlukkende og stod derfor åben i brandforløbet. Tilsvarende har døren mellem flugtvejsgangen og spisekøkkenet været åben under brandforløbet,« står der i DBI rapporten.

Tv. Boligen hvor branden startede. Th. Boligen som lå umiddelbart overfor den bolig, hvor branden startede. Her var branddøren lukket, så selvom der er store skader på branddørens yderside mod den nedbrændte gang, er der kun er mindre røgskader i boligen. Illustration: Dansk Brandteknisk Institut

Opdateret 24/4/2019 klokken 09:05

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som skrevet før:
- hvor er den checkliste, som jeg som pårørende kan benytte ?

Denne “passive”, forebyggende, sikkerhed er øjensynlig i nogle tilfælde for kritisk og nødvendig til at overlade til personale og embedsmænd - som er en del af problemet igennem deres økonomiske begrænsninger OG regel-fiksering >< sund fornuft.

Jeg har prøvet; svar: vi overholder ....... eller det var en lille fejl ....

Opfordring: kig selv på den næste institution du besøger - og reager efter sund fornuft.
I sidste ende til pressen !

  • 2
  • 0

Sådanne dispensationer kan vel trækkes tilbage! Når der er brandtilsyn må man formode at det påtales. Kunne være godt hvis det var beredskabschefens vurdering der lå til grund for dispensationerne og ikke kommunens (som muligvis har en interesse i ikke at lave sprinkleranlæg fordi man jo selv skal betale for det)

  • 2
  • 0

Jeg gad godt at kende til de konkrete omstændighederne for dødsårsagerne, hos de 3 beboere. Var det stress/chok, efterfølgende lungeinfektion eller forkølelse, røgforgiftning, fald eller gik der ligefrem ild i dem.

  • 1
  • 0

Hvorfor forbyder man ikke rygning og brug af åben ild?

Man kunne jo starte med straks at gøre de fleste plejehjem røgfri og stoppe brugen af levende lys.
Og så gøre alle plejehjem røgfra fra fx 2025 eller deromkring.

Det fjerner naturligvis ikke alle brandårsager, men dog langt, langt de fleste.

Lars :)

  • 0
  • 2

Der kan udemærket være regler og forbud i et lejemål. Mange boliger - ejer, lejer eller andel - har forbud mod fx at holde husdyr, og mange steder er der forbud mod erhversaktiviteter.
Der er også næsten altid en husorden, der fx kræver ro om natten og her hvor jeg bor, må man heller ikke bore i væggene eller på anden måde støje fra lørdag kl 12.

Grundlovens §72 omhandler efter hvad jeg kan læse slet ikke regler, der forhindre fx et rygeforbud eller et forbud mod åben ild i en bolig. Det er en simpel betingelse for at kunne få og bebo boligen (in casu værelset på plejehjemmet). Her har en brand kostet 3 menneskeliv. Et forbud kan i høj grad mindske faren for, at det sker igen og vil være meget velbegrundet. Om det bedst indføres af plejehjemmens ejerer (kommunen) eller det er bedre med et direkte lovgrundlag er vel en mindre sag.

§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse.

Måske skulle du læse Højesteretsdommer Jens Peter Christensens kronik om netop grundlovens §72.

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ar...

Lars :)

  • 1
  • 1

Rygere kan finde på alle slag tvivlsomme argumenter - folk skal have det som de øsker.

For mange år siden var der tåbelige mennesker, der mente rygning var en menneskeret eller en del af den personlige frihed,
Sådan på linje med retten til at køre bil med en høj promillem, eller at man nærmest tog skade af hastighedsgrænser og især at skulle overholde disse.

Det er rent vrøvl.

Rygning er de facto forbudt. Vi straffer blot ikke forbudet med fængsel og bøde, men med hån, fri chikane og forhåbenligt snart med radikalt højere priser.

Rygeloven er intet andet et utidigt ønske om at være sød og at behage og måske fiske stemmer - her klart på bekostning af 2-3 menneskeliv.

Rygeloven kan ophæves og erstattes af:

§ 1 Rygning er forbudt overalt i Danmark.

§ 2 Loven træder i kraft straks.

Uden det på nogen måde vil overtræde grundloven.

Lars :)

  • 0
  • 2