Efter tø-forsøg: Intet slår salt

Efter tø-forsøg: Intet slår salt

Lav pris og høj effektivitet gør salt til en vinder i vintervejret. Det viser Vejdirektoratets sammenligning af fordele og ulemper ved forskellige tømidler. Kun ved meget lave temperaturer vil Vejdirektoratet bruge magnesiumklorid. På sigt kan alternativerne dog blive taget i brug i særligt sårbare naturområder. Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har testet en lang række forskellige tømidler de seneste år, men intet slår salt, når man både tager hensyn til effektivitet og pris. Alternativerne er dog relevante, der hvor naturen eller bymiljøet er sårbart.

I løbet af denne vinter vil der blive spredt omkring 300.000 ton salt på de danske veje. Saltet er hård kost for planter, træer og potentielt også for vandmiljøet og grundvandet. Desuden skader saltet både bygninger, belægninger, biler og cykler. Derfor har Vejdirektoratet over de seneste år testet 13 forskellige tømidler for at finde alternativer. Formålet var at opdatere Vejdirektoratets håndbog fra 2006 om tømidler, som både de statslige og kommunale myndigheder bruger som grundlag for for indsatsen mod glatte veje.

Flere af alternativerne fungerer godt, men Vejdirektoratet er ikke på vej til at droppe natriumklorid, siger Freddy Knudsen, der leder den såkaldte Tømiddelgruppe.

Markant dyrere

»Vi er ikke selv begyndt at bruge alternativer eller kombinationer af alternativerne og salt. Det hænger sammen med to ting. Den ene er, at det er markant dyrere: Vi taler om en faktor 20 i forskel i frohold til at bruge salt. Den anden ting er, at de kørebaner, vi har, er veje med meget trafik på. Og de steder er vi altså nødt til at prioritere sikkerhed og fremkommelighed (over miljøhensyn, red.).«

I vores nordiske nabolande er man begyndt at bruge alternativer til salt nogle steder, men Freddy Knudsen ser ikke umiddelbart det samme behov i Danmark.

Læs også: Sukker i vejsalt kan skåne vejene for frostskader

»Der er flere steder, hvor man forsøger at lave de her miljøstrækninger og kortlægger, hvor der er søer eller grundvand, man skal tage hensyn til. Men vi har ikke som sådan planer om lave en tilsvarende kortlægning af Vejdirektoratets strækninger, for vi har jo ikke de samme problemer som i Norge, hvor du har masser af søer langs vejene. Og desuden ryger vandet fra vejen i kloakken og bliver renset de fleste steder,« siger han.

Overblik over alternativerne

Men med kortlægningen af de forskellige tømidlers egenskaber kan Vejdirektoratet bedre vælge alternativer, hvis der er strækninger, der viser sig at lide under saltningen.

»På strækninger, der er meget miljøbelastede, eller hvor der er vegetation, du skal skåne, kan du bruge andre tømidler. Når du har GPS-styret spredning, kan du eksempelvis lægge ind i computeren, at når du kører på en bestemt strækning, skal du bruge noget fra en anden tank på saltsprederen. Det bliver selvfølgelig noget dyrere der, men den mulighed har du,« siger Freddy Knudsen.

Læs også: Saltning af kunstgræs-fodboldbaner giver klorid i vandmiljøet

Muligheden bliver allerede brugt enkelte steder, blandt andet i Furesø Kommune. Freddy Knudsen håber, at håndbogen vil gøre det lettere for andre kommuner at finde de løsninger, der passer bedst hos dem. I dag er det nemlig ikke alle kommuner, der har helt styr på, hvad de bruger, eller om det er den bedste løsning.

»Der er flere, der bruger tømidler, uden at de helt ved, hvordan det virker, hvor effektivt det er, eller ved hvilke temperaturer, man kan anvende det.«

Vejdirektoratet regner med, at den opdaterede version af håndbogen snart bliver offentliggjort. Den vil blive suppleret med mere detaljerede tekniske beskrivelser af virkemåder og analyser af fordele og ulemper.

Kommentarer (18)

Hvis man gruser i stedet for, så får har man ikke de problemer som man får ved at sprede kemikalier(herunder NaCl).

  • 6
  • 0

Jeg husker en anden artikel for nogle år tilbage om samme emne:
http://ing.dk/galleri/her-er-de-bedste-tek...

"
Grus er et af de midler, der skaber friktion, så biler og mennesker står bedre fast. Desuden giver grus ingen miljømæssige problemer som for eksempel vejsalt. Problemet med grus er, at biler om foråret kører det i grøfter og regnvandsbrønde, så oprydningsarbejdet bliver en dyr fornøjelse. Deruodver er grus et dårligt middel på store rimglatte veje, fordi der ikke skal mere end få hundrede biler til, før grusset er kørt helt af vejen. I Norge, hvor der ofte ligger mere sne end i Danmark, opvarmer man flere steder grusset. Den varme grus smelter lidt af sneen, men flyder oven på vandhinden. Vandet fryser så til igen, så grusset sidder fast og skaber en friktion, der holder længere.
"

  • 8
  • 0