Kan en fejlspænding i Banedanmarks sikringsanlæg virkelig give kollision, eller er det en uimodsagt påstand fra Banedanmark, der har sovet i timen?

@Jan Heisteeberg, du sætter fingeren et ømt sted for Ingeniøren's faglige niveau. Denne og andre ingeniørtekniske artikler er ofte skrevet af journalistuddannede, der for eksemplel kan have læst humaniora som mellemøstlige studier.
Ingeniøren burde ansætte flere skrivende ingeniører, der kan støtte de dygtige klassisk uddannede journalister og få stukket spaden det stik dybere i kernen af de teknisk relaterede samfundsproblemer. Hvorfor er der ikke også immuniseret mod jævnstrøm med en lavere spænding når der er immuniseret mod vekselstrøm med en meget højere spænding?

Odense Letbane kører med 750 V jævnstrøm, men fjernbanen, der tre steder langs linjeføringen har sikringsanlæg tæt på letbanen (Odense Banegård, ved Middelfartsvej og Hjallese St.), kører på 25.000 V vekselstrøm og er kun beskyttet mod vekselstrøm gennem immunisering.

Tak Jan, jeg troede også, jeg havde læst stærkstrøm :-)

Tak.

Men, med respekt for din faglighed, så er det vel egentlig ikke læserne som skal "gætte" - artiklens formål er vel at forklare ? For eksempel i et antal use-cases.... Det er fint nok med uddybninger fra den "alvidende læserskare", men det her er lidt mere.

PS: Almindelige forbrugere, som opsætter ladeboks til biler, kan læse, at den skal sikres med et HPFI type B. Med den viden er det ikke lettere at forstå problematikken om "DC fejlstrømme" som nævnes.

Det er ikke umiddelbart indlysende hvad f.eks. "og er kun beskyttet mod vekselstrøm gennem immunisering." mon betyder ?

Jeg tror jeg har forstået problematikken.

Som jeg ser der 10kA korslutnings testen et best-case senario hvor kørestrømmen falder ned på letbanens egen jord/returleder. I det tilfælde er strømmen så mange højere end nominel at jeg vil forvente udkobling sker inden for 50ms (kortslutnings udløser, eller strømovervågning i effektelektronikken ). Det giver selvfølgelig et transient magnet felt der udstråles fra loop-arealet, men det burde bane DKs signal anlæg kunne klare.

Et mere alvorligt problem er hvis køreledningerne fra letbane, rammer dele af bane DKs anlæg. Da de to anlæg sansynligvis ikke er potential udlignet sammen, vil fejlstrømmen blive meget mindre, og vil muligvis ikke blive udkoblet. En stående strøm på 500-1000A vil give en DC strøm i banedamarks jord/returledere, og hvilket vil give en DC spændings forskel mellem jordforbindelsen mellem signal skabene. Hvis relæ signalerne benytter DC spændinger i samme størrelses orden kan jeg godt se problemerne.

Hvis letbane og bane DKs systemer potiential udlignes sammen, så vil udkobling af fejl på letbanen ske hurtigere. Men der vil til gengæld opstå mindre vagabonderende DC strømme i bane DKs systemer under normal drift.

På de bane DK strækninger der er elektrificeret vil der også opstå spændinges forskel hen over strækningen, men det er 50Hz ac. Signalanlæget kan være designet således at det kan håndtere ac spændinger, men ikke dc spændinger "vekselstrøms immunisering".

Det kan selvfølgelig løses ved at anvende computer baserede systemer, forbundet med optisk fiber, således at der ikke er nogen galvanisk kobling mellem signal skabene ud over jord/returleder. Men det vil koste penge, og kræve folk med uddandelse til at kvalitet sikre disse.

Det er sjældent jeg læser artikler, hvor der indgår mange begreber som jeg ikke forstår eller let kan læse op på. Konkret er jeg ret velbevandret på det stærkstrømstekniske.

Denne artikel indeholder usædvanligt mange begreber og ord som ikke er forklaret. Gad vist om journalisten blot citerer, eller faktisk har en dyb, personlig, viden ?

Det er ikke umiddelbart indlysende hvad f.eks. "og er kun beskyttet mod vekselstrøm gennem immunisering." mon betyder ?

Og så er der omtalen af togkollisioner ..... Jeg troede sikringsanlægget var fail-safe = ingen signal, så ingen kørsel. Beskrivelsen lyder nærmest som slukkede trafiksignaler for biler giver sammenstød - i modsætning til total trafikstop.

Der er vist behov for en ny gennemskrevet, underbygget, artikel om emnet.

Startstrøm=effekt x 4-10 x sikkerhedsfaktor 2-7= 10kA

Titusinde Ampere. Kan det virkelig passe?

Frygten er, at strøm fra letbanen løber over i Banedanmarks anlæg.
»Hvis det sker, betyder det i værste fald, at Banedanmarks sikringsanlæg slår fra, så togene ikke modtager de rigtige signaler til kørsel, og så er der risiko for kollision.

Men jeg kan godt se at hvis systemet er baseret på relæ signaler der trækkes flere km langs banen, så er der i princippet mulighed for at en lækstrøm kan trække det/de relæ(er) der giver tilladelse til at køre.

Det undgår man med computer baserede systemer hvor forbindelsen er baseret på protokoller, men så kræves der selvfølgelig IEC61508 og den tilsvarende rail standard.

Jeg vil tro at det er kortslutnings strømmen inden udkobling, når en køreledning falder ned på en jernbane skinne (jordleder). 10kA er ikke nogen specielt høj prospectiv kortslutnings strøm i effekt tavler.

Hvis du kigger på en automat sikring i en normal hus installation, så er der opgivet en værdi kaldet Ikmax som typisk ligger mellem 5-10kA. Ikmax er den højeste kortslutnings strøm som afbryderen kan klare, hvis kortslutnings nivauet er højere kan man risikere at bryderen brænder sammen, og kortslutter inden den afbryder. Det kan meget nemt føre til eksplotion eller brand.

Faktisk er et for lavt kortslutnings nivau også et problem, f.eks. hvis man har en meget lang 0.75¤ forlængerledning på en 13A bryder.

Titusinde Ampere. Kan det virkelig passe?