Efter tagkollaps: Byggebranchen tager livsvigtige afstivninger alt for afslappet

Illustration: SBi

Hvordan kan taget på en næsten ny Netto-butik pludselig styrte ned over kunder og ansatte uden nogen påviselig årsag? Det spørgsmål har siden 2. april rumsteret på øverste etage hos to forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Netto-kædens butik i Dronningmølle var knap et år gammel, og der var hverken sne eller blæst, da kunder og ansatte 2. april pludselig hørte en mærkelig bragen fra tagkonstruktionen.

Kunderne gik videre langs reolerne med tomatdåser og toiletpapir – intetanende om, at larmen skyldtes, at hanebåndene i træspærene over deres hoveder et efter et knækkede ud. Det flyttede belastningen op i de løse toppe, der var monteret oven på spærene.

Da også disse gav efter, flyttede belastningen ned i spærfødderne, som alene skulle bære tegltagets vægt. Det kunne de naturligvis ikke, og derefter brasede spærene ned og landede på reoler, frysere og kunder. Heldigvis uden at nogen kom til skade.

Sådan lyder beskrivelsen af kollapset i den undersøgelsesrapport, der er resultatet af byggeforskernes hovedbrud.

Kollapset fik byggeforskerne til at grave to andre sager frem, hvor tage er kollapset på supermarkeder i henholdsvis 2012 og 2014. I alle tre tilfælde faldt tagene bogstaveligt talt sammen under deres egen vægt.

Et symptomatisk kollaps

Kollapset i Dronningmølle viste sig at være symptomatisk:

Ifølge rapporten begyndte byggeriet af den 43,2 meter lange og 21,6 meter brede butiksbygning egentlig godt nok. Ingeniørrådgiveren leverede et afstivningsprojekt for en træspærskonstruktion baseret på almindelige trekantspær. Rådgiveren skrev, at afstivningen skulle foretages efter vejledningen ‘Træ 58’ fra Træinformation.

Derefter deltog han ikke længere i projekteringen. I stedet overtog spærleverandøren regnearbejdet og foreslog en løsning med spær med løs top. Den løsning bruges, når spærene er højere end fire meter, for ellers kan de ikke transporteres med en almindelig lastbiltransport.

Spærplanen indeholdt gitterbjælker, men ingen vejledning om afstivning af det vandrette gitter­hoved, som topper spærene. På spæropstalten fra leverandøren er der dog vist langsgående afstivning af de vandrette gitterhoveder. Desuden henviser også spærproducenten til ‘Træ 58’.

Problemet er bare, at den vejledning hverken gælder for ingeniørens eller spærleverandørens løsninger.

Desuden mangler der informa­tion om afstivningernes udformning og fastgørelse i begge afstivningsprojekter. Derfor var det op til den tømrer, der blev hyret til at opføre supermarkedet, at finde en løsning, fortæller adjungeret professor fra SBi, Jørgen Nielsen.

»Tømreren laver et fint tømrerarbejde, sætter tværafstivninger op med en masse søm, skruer og planker. De er også splejset meget fint. Men han har hverken haft en forståelse for, hvor store kræfter der er tale om, eller hvordan han skal slippe af med dem i enderne.«

Uafhængigt tilsyn fravalgt

Manglerne kunne muligvis være blevet opdaget af en ingeniørrådgiver, men bygherren havde fravalgt muligheden for at have et uafhængigt tilsyn med byggeriet.

»Der var flere, der havde mulighed for enten at opdage manglerne eller stille spørgsmål til afstivningsprojektet. Og det vil også være muligt at gøre spærproducentens vejledning mere forståelig. Håndværkeren har haft svært ved at se, at det, han lavede, var forkert. Men han har heller ikke selv stillet de rigtige spørgsmål,« siger Jørgen Nielsen.

Også i de andre supermarkeder har forskerne fundet problemer med såvel projektering som udførelse.

Ifølge forskernes notat om kollapset er det således kendetegnende, ‘at der ikke er nogen der sikrer sig (føler ansvar for), at forudsætningerne for den sikkerhedsmæssige dokumentation er dækkende og er i overensstemmelse med det, som bliver leveret og bygget.’

Jørgen Nielsen opsummerer:

»Det er vigtigt, at det bliver projekteret rigtigt, og at der er opsyn under opførelsen. Den her spær­type, hvor lægterne ikke er bredere end 45 mm, er super-, superoptimeret, så der er ikke plads til, at der laves fejl.

Både Dansk Supermarked og Coop undersøger nu deres butikker, men alle der ejer eller lejer sig ind i bygninger med brede træspær, bør straks få undersøgt deres tage, lyder opfordringen fra Jacob Nielsen, der som ingeniør hos Cowi har undersøgt talrige træspærskonstruktioner for forsikringsselskaber og en enkelt supermarkedskæde.

»De kollaps, vi har set nu, er kun toppen af isbjerget. De er faldet ned ved egenlast. Får vi igen en vinter med meget sne eller en kraftig storm, vil vi se mange flere skader, som for få penge kunne undgås, hvis man ellers får set sit tag efter.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da jeg startede som håndværker som 13-14 årlige blev der stadigvæk sat en ære i at leverer et kvalitets arbejde. Ikke overalt - men generelt.

Igennem årene blev det helt tydeligt at det skulle gå stærkere og være billigere år for år. Da staten besluttede indenfor mit fag hvor efterfølgende flere fag fulgte trop at en mesterlære plads ikke var nødvendigt længere tror jeg at filmen knækkede helt.

Pludselig stod vi med en masse håndværkere som ikke havde den nødvendige erfaring, men sad på skolebænken.

En kombination af disse ting er efter min mening den helt store sturk hvorfor vi ser flere og flere tilfælde som dette.

På bundlinien handler det kun om en ting: pengene. Når det går galt tørre mand det af i den lille mand istedet for dem som ødelagde kvalitet. Da jeg stoppede som håndværker for ca 6 år siden var det en befrielse. Hold nu op hvor skulle man gå hjem med dårlig smag i munden, og havde bestemt ikke travlt med at fortælle familie og venner hvad man havde været med til at bygge/renovere.

  • 3
  • 0

Det er jo forfærdeligt, at tænke på hvad der kunne være sket med personer osv. Også fordi man forventer, at de butikker man handler i er bygget af folk med stor erfaring indenfor området. Den vigtigste ting man kunne lære fra disse episoder var, at man måske skulle indfører at på større butikker (som supermarkeder) skal der en uafhængig sagkyndig indover og vurdere arbejdet der er blevet lavet.. Simpelthen for at formindske chancen for, at sådan noget sker igen.. Derudover, så håber jeg Netto's butikker laver en test på alle deres butikker nu...

  • 1
  • 0

Jeg har for nylig siddet som evaluator af to store spær-projekter og jeg må sige, at der i begge projekter har været stor skødesløshed ift. afstivning. Her taler vi om 60 m lange gitter og bjælkespær, og der står måske 300 efter hinanden. Hverken de projekterende, leverandørerne(der mange gange er den samme) eller de udførende viser forståelse for de enorme kræfter, der skal overføres. Billedet i artiklen med den brudte samlingen ligner præcis en samling jeg så 100 steder på det seneste projekt. Havde jeg ikke forlangt at det blev rettet op kunne det også været gået hen og blevet en "katastrofe".

Har vi glemt hvordan man laver trækonstruktioner? Det er jo ikke nogen ny opfindelse...

  • 2
  • 0

Jeg har for nylig siddet som evaluator af to store spær-projekter og jeg må sige, at der i begge projekter har været stor skødesløshed ift. afstivning.

@Jacob For nogen år siden blev jeg tilkaldt efter at en tømrer havde udskiftet lægter og tag på en ladebygning (forsikringssag) Samtlige lægter var samlet over det ene spær uden andre foranstaltninger ! Jeg tror du har ret. Der er nogen der har glemt hvordan man laver trækonstruktioner, og så er der også nogen der af og til, glemmer hjernen derhjemme.

  • 2
  • 0

Problemet er helt generelt at det kan betale sig at sjuske. Der er ikke noget tradition for at påføre en rigtig straf for at tage for stor risiko.

Der ville ikke være et eneste eksempel på denne slags sjusk, hvis der var objektivt ansvar hos den øverste dirketør, med fængsling på f.eks. 2 år som udgangspunkt. Hvis direktøren viste at han røg direkte i fængsel i 2 år, hvis en af hans butikker var opført med fare for kunder og personale, så ville han sørge for at hyre den dygtigste og ikke den billigste byggerådgiver. Han ville skele til sikkerhed før bundlinje.

Som det er nu, så er det 100% omkostningsfrit for den enkelte "ansvarlige" i ledelsen og bestyrelsen, at lave alle de farlige tiltag i profit'ens hellige navn.

Jeg har oplevet adskillige ledelser, der traf beslutninger, der var direkte tåbelige. Dette skyldes at ledelserne var valgt ud fra andre parametre end faglig dygtighed. Med andre ord, deres tåbelige handlinger skyldtes formentlig 50% manglende viden om hvad de lavede, 50% jubel-optimisme (grænsende til det sygelige). For disse ledelser var belønningen stor. De fik bonuser ( i det ene tilfælde over 10 millioner kr) for at satse hele butikken, lave alle mulige kortsigtede tiltag på de langsigtede muligheders bekostning. Så længe det går godt, så tilfalder gevinsten den risikovillige tosse-leder. Når det går galt, så tilfalder tabet alle andre. Hvis denne mekanisme blev lavet om, således at den ansvarlige leder, faktisk blev holdt ansvarlig for sine (og alle under ham/hendes) handlinger, så ville der nok ikke være så mange uduelige på topposterne. De ville før eller siden blive fanget af deres risikoappetit.

Derfor er det eneste rigtige at indføre rigtige fængselsstraffe for de ansvarlige. Hvis ansvaret er let at placere, f.eks. hos en håndværker der handler i direkte modstrid med ordre, så skal vedkommende selvfølgelig også ind og brumme, men direktøren følger selvfølgelig med, for han sikrede ikke tilstrækkelig inspektion og kontrol. Efter ganske få sager af den karakter, ville der blive plads til faglighed og ordentlighed rundtomkring i ledelserne. Der ville derfor slet ikke være behov for at fylde de danske fængsler med erhvervsledere eller andre ansatte. Systemet ville regulere sig selv. Faglighed ville komme tilbage. Kvaliteten ville komme tilbage.

  • 0
  • 0

Et af problemerne er at staten, kommunerne og andre offentlige projektkøbere( læs DSB og Skat) ikke har nok af projektkontrollører der har fantasi, viden, evner og mod til at sige fra når de skal vurdere pris og kvalitet. Direktøren i det firma jeg arbejdede i dengang licitationen af inderhavnsbroen forestod, vendte rasende hjem, da ordren var blevet givet til et tilbud, der var lavere end han ville have kunnet købe stålet ubearbejdet for. Resultatet er kendt i dag. Entreprenøren er gået fallit og broen vil give Københavns kommune problemer, om ikke altid, så i mange år fremover. Det er ikke altid at det billigste tilbud er det bedste!

Et andet kvalitetsproblem ligge hos politikerne der laver love hvor det er den laveste fællesnævner partierne kan blive enige om uden hensyntagen til om det er muligt at implementere den med hensyn til IT og anden lovgivning samtidigt at de giver fanden i at der trods alt ligger nogle fornuftige betragtninger over, hvorledes vi tidligere har indrettet samfundet. Ændringerne ønskes gennemført hurtigere end muligt.

Det er i dag tilladt at opstille parkerings betalings automater der kun kan betjenes med en smartphone. Turister vil få problemer med disse ligesom de snart heller ikke mere kan betjene sig med et midlertidigt rejsekort som man kan det i Berlin, Paris og London. Man kan heller ikke komme i kontakt med adskillige offentlige tjenester uden en PC.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten