Efter syv års rejse: Messenger i kredsløb om Merkur
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter syv års rejse: Messenger i kredsløb om Merkur

Messenger-rumsonde skrev historie i nat, da den via sin bremsemanøvre bragte sig selv i kredsløb om Merkur. De kommende uger skal benyttes til at afprøve rumsondens systemer og aktivere de forskellige videnskabelige instrumenter, inden et års intense studier af Merkur går i gang den 4. april.

Manøvre gik som planlagt

Som planlagt affyrede Messenger sine styreraketter kl. 01.45 i 15 minutter. Dette bremsede rumsondens hastighed med 3.058 kilometer i timen, så den blev indfanget af Merkurs' tiltrækning. Kl. 02:45 kunne Nasa så på baggrund af data fra sonden, at Messenger var kommet ind i et kredsløb om Merkur med en omløbstid på 12 timer.

Da bekræftelsen indløb, udbrød der klapsalver i Messenger-kontrolcenteret på Johns Hopkins Universitetet, som styrer Messenger for Nasa.

Nasa' programdirektør for rumforskning Ed Weiller sagde til space.om:

»Humøret er fantastisk højt. Det er ikke hver dag en udsending fra Jorden går i kredsløb om en planet for første gang. Kun en gang tidligere i historien har Merkur været besøgt. Vi kommer til at lære meget mere om Merkur i den kommende tid, langt mere end vi nogensinde havde kunnet forestille os.«

Nasa havde mere held med sig, end japanenerne som i december sidste år gik glip af at få deres Akatsuki-runsonde i kredsløb om Venus, da en styreraket ikke fungerede som den skulle. Akatsuki-runsonden er stadig i kredsløb om Solen og japanerne kan måske forsøge igen i 2016 eller 2017.

****## 600 grader ved ækvator
Nasa planlægger at skubbe Messenger ind i en elliptisk bane, hvor afstanden til Merkur varierer mellem 200 og 15.000 kilometer. Når Messenger er tættest på den varme planetoverflade indsamles data og i de større afstande køler rumsonden af og sender data tilbage til Jorden. Merkus' overfladetemperatur når op på cirka 600 grader celsius ved ækvator, men alligevel mener forskerne, at der måske findes vandis ved dens poler.

Hermed kan der foretages detaljerede observationer af Merkurs overflade. I de kommende uger aktiveres Messengers videnskabelige instrumenter og om cirka to uger vil de første nye detaljerede billeder begynde at ankomme på Jorden. De officielle videnskabelige undersøgelser begynder den 4. april.

I løbet af de næste 12 måneder skal Merkurs' overflade kortlægges i detaljer, planetens sammensætning og geologiske kortlægges, dens magnetfelt måles og den tynde atmosfære undersøges.

****## En lang vej til Merkur
Udviklingen af Messenger begyndte for 15 år siden, og i august 2004 blev den sendt af sted. Den 2,7 milliarder kroner dyre Messenger-rumsonde (forkortelse for Mercury Surface, Space Environment, Geochemistry and Ranging) har foretaget næsten 15 omkredsninger af Solen og forbiflyvninger af Jorden, to gange af venus Venus og tre gange af Merkur, inden den nu endeligt er klar til at gå i kredsløb om Merkur. Turen har været på sammenlagt 7,9 milliarder kilometer. Messenger er nu 46 millioner kilometer fra Solen og 155 millioner kilometer fra jorden.

Under de tre forbiflyvninger af Merkur blev der taget billeder af planetens overflade, hvilket var første gang siden Mariner-10 fløj forbi i midten af 70erne.


Dokumentation

Nasa’s pressemedelelse:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan næppe betale sig at sende en sonde til Mars, hvis det er Merkur man vil udforske... Faktisk findes der meget få billeder af Merkurs overflade, og indtil nu er ca halvdelen af planeten helt uudforsket.

  • 0
  • 0

Hvad er det der er så vigtigt? Der er næppe liv.

Ja, hvad er i det hele taget formålet med livet? Er det ikke bare tidsspilde det hele? Hvad mener du?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Den lange rundtur viser at navigations og bane-beregning algoritmerne virker. Det er et meget lille sted i et meget stort tomrum man skal ramme. Så nu kan Ole få præcise forudsigelser af hvornår der kommer en asteroide, så han kan nå at flytte til Merkur, eller var det Mars?

  • 0
  • 0

Der har været mange sonder til Mars. Og også biler.
Man har endda lukket nogle forsøgspersoner ind i en rum-simulator i flere år for at se, hvordan de ville kunne klare en tur til Mars.
Jeg synes det var på tide, at der kom endnu en sonde til Merkur, der har kun været Mariner 10 i 1974-75. Den kredsede om solen og vendte tilbage til Merkur, ved i alt 3 passager. Desværre vendte Merkur samme side ind mod solen hver gang. Sonden fik ikke ikke engang fotograferet hele den belyste side, kun omkring 90%, eller kun 45% af hele Merkurs overflade.

  • 0
  • 0

Forskerne mener der er vandis ved polerne.

Se og hør carl sagans the pale blue dot, på bagrund af den synes jeg de 2.7 mia er rigtig godt givet ud.
http://www.youtube.com/watch?v=p86BPM1GV8M

Vi har simpelthen kun denne ene klode vi kender som kan holde liv og den er i dårlig fatning med tanke på hvad der skete allerede dengang og udviklingen til idag.
Så kan vi finde andre planeter allerede nu som har en chance for at vores art som tænkende menneske kan leve videre på i fremtiden, så kan vores børn måske få en chance hvis det er vi får smadret planeten her helt til hebridderne.

Som Michu Kaku så smukt siger i videoen om civilisationer ude i rummet.
-Det kan være en dag vi finder en planet i livszonen om en stjerne der er for varm eller for radioaktiv til at kunne holde liv.-

Kan ikke lade være at drage en sammeligning til co2 problemet og hvad der sker pt med fukushima.

Vi mangler faktisk kun et stort knald fra en lille asteroide vi ikke fik set i tide som stopper livet for et par millioner mennesker, så er vi mere en klar til at komme afsted med andet end roboter.

Bare synd der skal så dratiske ting til istedet for alm fornuftigt samarbejde.

  • 0
  • 0

@ Kasper Holm

"Vi har simpelthen kun denne ene klode vi kender som kan holde liv og den er i dårlig fatning med tanke på hvad der skete allerede dengang og udviklingen til idag."

Kasper, kloden skal nok klare sig.. jeg trøster mig faktisk hver dag med at den vil være her mange milliarder år efter at ethvert spor efter mennesker er væk.

God weekend :)

  • 0
  • 0

@

” Den kredsede om solen og vendte tilbage til Merkur, ved i alt 3 passager. Desværre vendte Merkur samme side ind mod solen hver gang.”

Ja men hvem var de 3 passager der var med ?

Hilsen Martin

  • 0
  • 0

Passager, en. [pasaˈʃe?r] (nu ikke i alm. spr. Passagerer. Leth.(1800). jf. Passaserer. Moth.P41 samt (flt.): Passagerere. Brandes.II.294.VI.278. – † Passagier (udtalt:) Passaschier. JBaden.FrO. – nu kun dial. Passener. Moth.F453. Blich.(1920). VII.17. Esp.255). (ænyd. passager(er), ty. passagier (mnt. passener), fr. passager; fra ital. passagiero, til ital. passare, rejse, gaa (jf. passere)) person, der (mod afgift) lader sig befordre med postvogn ell. (nu især:) jærnbanetog, ruteautomobil, skib, sporvogn olgn.; rejsende. Americus Vesputius begav sig som passager paa en Flode 1499. Holb.Ep.V.56. den egentlige Post . . fører Breve og Passagerer fra et Sted i Riget til det andet. FrSneed.I.506. Trafikmaskiner benyttes af . . Luftfartselskaber til . . Befordring af Passagerer, Post og Gods. BerlKonv.VIII.265. JernbaneT.15/121934.2. sp.4. blind passager, se u. blind 6. (jf. Passant) tidligere ogs. m. videre anv., om vejfarende, fodgænger olgn. Vi Passagerer (dvs.: i en kane) tog os denne Hændelse endnu temmelig let. Blich.(1920).XIX.53. Kjøgelandevei er den trivielleste af alle mulige Landeveie, Passagererne ere altfor pjaltede og skabede, til at man kan tage dem op (i sin vogn). CBernh.NF.III.4. hertil ssgr. som Passager - automobil (NatTid.13/8 1928.M.1.sp.2), -baad, -befordring, -befragtning, -billet, -damper, -fartøj, -forsikring, -færge, -kahyt, -maskine(dvs.: flyvemaskine til passagerbefordring. JernbaneT.1/21935.8.sp.1), -skib (spec.: Ved “Passagerskib” forstaas et Skib, som er indrettet til at befordre . . flere end 12 Passagerer. LovNr.14529/3 1920.§42.3), -takst, -trafik ofl.
fra ODS

http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Passag...

Passage, en. [paˈsa•ʃə] flt. -r. (ænyd. d. s., ty. eng. d. s.; fra fr. passage, vbs. til passer, se passere; jf. Passering)
1) (jf. III. Pas 1.2) til passere 1, om bevægelse.
1.1) (nu sj.) til passere 1.1, i al alm.: færdsel, trafik, rejse, sejlads inden for et vist omraade. LTid.1738.203. ugentlig gaaer omtrent trehundrede Lastdyr over Bjerget, saa stærk er Passagen. Gierlew.Italien.I.(1807).15. Den megen Passage og Bevægelse paa Gaden behagede hende. Gylb.III.30. spec. om det forhold at være passager om bord paa, at rejse (paa kahytsplads) med et skib. gick ombord paa Pacquet-Baaden . . efter at hafve betalt den ordinaire Contingent for Passagen. Klevenf.RJ.186. (i Falmouth) tog jeg Passage i et Dampskib, der anløb Dartmouth. van Dockum.Gl.Minder.(1888).111. (sj.) om betaling for rejsen: Vor Rejse ned ad Missisippi . . var anslaaet at skulle medtage 8 Døgn, og Passagen for hele denne Rejse paa 1. Klasse . . var 5 . . Dollars for hver. LuisBramsen.O.188.
1.2) (jf. Indpassage) til passere 1.2, m. særlig forestilling om bevægelse (hen) forbi et vist punkt, gennem en (snæver) adgang olgn.; gennemgang; gennemfart; overgang. (nu især i forb. (have) fri passage ell. m. præp. igennem olgn.). Man tænkte . . at de Svenske skulde finde stor Modstand ved Passagen af (dvs.: idet de passerede, overskred) den Flod Notez. Holb. DH.III.184. (den) russiske Stillehavseskadres Passage gennem vore Farvande. BerlTid.25/31905.Aft.1.sp.3. overf. (jf. bet. 3): hvis man mærker, at Den, man taler med, er ganske uimodtagelig for en spøgefuld Form, bør man øjeblikkelig slaa Kontra med en rask Passage over i det kedelige. EGad.TT.154. (især fagl.) m. tings-subj. Blodets Passage igiennem Lungen. LTid. 1738.207. Vintersneens Fygen og Sommersolens skærende Straaler havde fri Passage overalt (gennem huset). Schand. BS.3. (synkebevægelsen) medvirker til at give fri Passage gennem Svælget.AKrogh. Fysiol.16. (jf. Passageinstrument; astr.) om et himmellegemes bevægelse gennem et vist plan ell. forbi et andet himmellegeme: gennemgang (1.1). Heegaard.Astron.136.
1.3) (rid.) høj trav med langsomme, svævende trin (idet hesten lægger legemets vægt mere paa bagparten og hæver forparten). Meyer.1 IdrætsB.II.760.
2) om (især forholdsvis snævert) sted, hvor(igennem) bevægelse (især færdsel) finder sted; gennemgangssted; gennemgang (2).
2.1) i al alm. Passagerne over Alpes og de Pyrenæiske Bierge. LTid.1730.94. (jeg) gik ned i Kahyten. Da jeg er temmelig høj og uvant med denne Passage, stødte jeg Panden mod Dørhammeren. Blich.(1920).XIV.127. jeg stod i Passagen mellem Referentlogen og Tilhørerlogen i den gamle Landstingssal. Tilsk.1925.II.394. om fordøjelseskanal olgn. Søbemaden (bereder) Veien for de følgende Spiser, væder Passagen, skyller det endnu i Maven resterende bort. Tode.VI.132.
2.2) (jf. Nordvest-, Nordøstpassage; geogr., ) om søvej; især: stræde; sejlløb. (Chr. IV) opsøgte nye Lande, ubekiendte Pasager, Havne og Søer, som bære hans Navn. Holb.Ep.III.182. et Foretagende . . for at finde Passagen Nordvest over America. LTid.1754.235. Scheller.MarO.
2.3) gennemgang (ml. huse) fra en vej (gade) til en anden; spec. i en by: overdækket ell. aaben forbindelsesvej, ad hvilken der er (offentlig) gennemgang, men ikke gennemkørsel. Passager . . med Glastage over, Flisegulv, Boutikker paa Siderne. HCAnd.II.217. *paa offentlige Passager.Drachm.D.48. Private Gader og aabne Gaardspladser (Passager) (skal) holdes tilbørlig oplyste. Politivedtægt for Kbh.1913. §21. hertil navne som Jorcks Passage (Krak. 1933.I.327), Søpassagen (smst.561) ofl. jf.: Smaapassager, som i Købstæderne paa Bornholm i Regelen kaldtes Gænger.HMatthiess.Gader.56.
3) om del, afsnit af et hele, m. fore stilling om en særlig (afvigende) beskaffenhed.
3.1) (jf. Passus; især ) (kortere) afsnit af en skriftlig fremstilling (med et vist stil- ell. indholdsmæssigt helheds- ell. særpræg). *Just den Passage meest jeg . . skatter, | Den udi kort begreb det heele Verk befatter. Holb.Skiemt.D1v. En Passage af den Hellige Augustin falder mig ind. “Drukkenskab . . er langt fra mig; Herre, forbarm dig over mig, at jeg aldrig forfalder dertil!” Ew.(1914).IV.265. Hans Romaner havde . . altfor mange udtværede Passager. Rimest.(GadsMag.1933. 314).
3.2) ♫ afsnit af et musikstykke; spec. om en figur af hurtige nodeværdier; løb (II.4.2). LTid.1754.316. RBergh. M.69.
3.3) (efter eng. passage; jf. dublere 1.3; væv.) til passere 1.3: En Strækning med tilhørende Doublering kaldes undertiden en Passage. Hannover.Tekstil.II.198.
4) (jf. sv. dial. paschas(a), no. passasje; nu dial.) til passere 3: noget, der passerer, er passeret; begivenhed; tildragelse; hændelse; episode; ogs. beretning herom: fortælling; historie. *Iblant Historier, som for ham bleev' opregned', | Hand en Passage hør, som saadan staar optegned.Kyhn. PE.39. Til Lüttig . . skal sig nyelig en artig Passage have tildraget. LTid.1733. 747. Rahb.(Skuesp.X.446). SCBarth.Livserindringer.I.(1900).171. Gravl.J.17. Feilb.

fra ODS fra den trykte ODS' bind 16, udkommet 1936. Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning bind 16, 1936

http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Passag...

  • 0
  • 0

Hvis jorden skulle gå hen og blive ubeboelig (atomkraftværker der nedsmelter, jordskælv og klimaforandringer) var det måske en god ide at have et sted at tage hen!!!!

Ole
www.oleoberg.dk

Selvom det lyder svært, så er det faktisk langt nemmere at passe bedre på jorden, end at flytte til en anden planet.

Til illustration: Hvis jordoverfladen skulle gå hen og blive ubeboelig, så ville det være langt nemmere flytte ned på bunden af oceanerne, end at flytte til en anden planet.

  • 0
  • 0

Ja; det har du sikkert ret i og fornuftigt er det selvfølgelig også, men der kunne jo ske et meteordrop eller store pladesvingninger.
Nu f.eks. Mars hvor alt vandet er fordampet. Det er forhåbentlig Science fiction, men debatten har da været ret så morsom.

Ole
www.oleoberg.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten