Efter syv års kamp: Lønforskel mellem mænd og kvinder er uændret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter syv års kamp: Lønforskel mellem mænd og kvinder er uændret

Kvindelige ingeniører i det private tjener bare mindre end mænd. Helt præcis 2002 kroner om måneden. Det svarer til et løngab på hele 3,5 procent. Sådan er det i 2016, og sådan var det også i 2009. Altså er der ingen ændring efter syv års ligestillingskamp.

Det viser IDAs nyeste lønstatistik, der også supplerer den med en klar holdning:

»Der skal ikke være forskel på lønnen mellem mænd og kvinder, der udfører samme arbejde,« skriver Ingeniørforeningen som det første i deres lønstatistik.

Løngabet på 3,5 procent er faktisk den pæneste udlægning af lønforskellen. De reelle lønforskel mellem mænd og kvinder er nemlig hele 8,2 procent. Men hvis man korrigerer tallene for et utal af faktorer som anciennitet, bopælsregion, arbejdstid, stillingstype osv, så ender man med 3,5 procent. Altså en forskel som altså ikke kan forklares ud fra traditionelle kriterier.

IDA prøver dog alligevel at give en forklaring. Kvinder har for eksempel mere fravær i forbindelse med børnefødsler end mænd, og det kan give dem mindre erhvervserfaring, selvom de er fra samme årgang. Kvinderne kan også have egenskaber, der gør dem dårligere til lønforhandlinger, men det største forklaring finder IDA i barselsorloven.

DA: Arbejdsgiverne har intet ansvar

Kvinder tager nemlig markant mere barsel end mænd, og derfor foreslår IDA såkaldt øremærket barsel, hvor man øremærker en del af barslen til mænd, så mændene SKAL tage barsel for ikke at miste den. Samme ordning findes i Island og Sverige, hvor flere mænd er kommer på barsel.

»Kvinder er ringere stillet i det private end i det offentlige, og det er ikke noget, virksomhederne kan være stolte af i 2017. De private virksomheder burde som moderne virksomheder interessere sig for lønforskellen og have fokus på at holde på kvinderne, så de ikke skifter arbejdsplads efter barsel for at få en lønstigning,« siger Djøfs formand Lisa Herold Ferbing til Berlingske.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening afviser ansættelseschef Flemming Dreesen dog, at arbejdsgiverne har noget ansvar for lønforskellen:

»Arbejdsgiverne giver løn efter kvalifikationer. Det såkaldte løngab handler om, at mænd og kvinder opfører sig forskelligt på arbejdspladsen. Mænd arbejder måske mere over og har lavere fravær. Mange analyser peger på, at det typisk er kvinderne, der bringer og henter børnene, og det er typisk også kvinder, der tager sygedage med børnene. Det gør mænd ikke i samme grad, og fravær på arbejdspladsen påvirker den samlede løn. Det slår igennem de steder, hvor der er individuelle lønforhandlinger,« siger Flemming Dreesen til Berlingske.

Emner : Løn
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Typisk definires anciennitet som antal aar siden afgangseksamen, hvilket ikke tager hensyn til barsel....
Hvis jeg husker korrekt er 3.5% ca. hvad basel udgjorde af loenforskel i den offentlige sektor i Danmark, da det blev fundet der ikke var noget loengab tilbage for 5-10 aar siden.

Nu kan den private sektor jo nemt vaere anderledes end den offentlige, saa det er interessant hvordan anciennitet defineres i denne undersoegelse.

Skulle barsel forklare de sidste 3.5%, er der jo en oplagt interessant debat om rimeligheden i det og eventuelt overtage Sveriges udemaerkede loesning hvor alle betale til en barselspulje, hvilket fjerne arbejdsgivernes oekonomiske incitatment til forskelsbehandling.
Skulle de 3.5% loengab allerede inkluderer barsel, maa det vel vaere paa tide at lovgive saaledes at virksomheder kan doemmes hvis de har et statistisk signifikant loenforskel mellem maend og kvinder.
mvh,
/jens

P.S. er industri en del af stillingstype, fordi der er generelt lavere loen i de kvindetunge industrier, hvilket sagtens kunne give 3.5%.

  • 2
  • 1

Nu er lønnen jo kun en parameter i lønforhandlinger...

man kan vælge at prioritere fritid, ferier, kurser, oa. frem for i lønposen.

hvis nu kvinderne var lidt nemmere at komme hjem til efter en arbejdsdag - så vil mændende måske også prioritere mere tid med dem? ;-)

  • 2
  • 5

Hvis man sammenligner mænds og kvinders løn over et helt arbejdsliv og sammenholder det med antal timer de hver især har arbejdet totalt, så udligner det sandsynligvis en stor del af forskellen. Når nu kvinder tager mere barsel, flere barns sygedage og flere egne sygedage, så er det sikkert ikke helt ved siden af at mænd gennemsnitligt arbejder 3,5% flere timer set over et helt arbejdsliv, og så kan man vel godt sige at der er "lige løn for lige arbejde"?

  • 1
  • 0

Når nu kvinder tager mere barsel, flere barns sygedage og flere egne sygedage, så er det sikkert ikke helt ved siden af at mænd gennemsnitligt arbejder 3,5% flere timer set over et helt arbejdsliv, og så kan man vel godt sige at der er "lige løn for lige arbejde"?

- netop!

»Der skal ikke være forskel på lønnen mellem mænd og kvinder, der udfører samme arbejde«
- der må vel sammenlignes på samme arbejde, kvalitativt såvel som kvantitativt!? ;)

  • 0
  • 0

Citat:
"Kvinder tager nemlig markant mere barsel end mænd, og derfor foreslår IDA såkaldt øremærket barsel, hvor man øremærker en del af barslen til mænd, så mændene SKAL tage barsel for ikke at miste den. Samme ordning findes i Island og Sverige, hvor flere mænd er kommer på barsel."

Det er jo et personalegode som kvinderne i høj grad vælger, og som mænd i høj grad fravælger. Hvad er problemet med det? Alle får det, som de gerne vil have det.

Jeg kan afspadsere mit overarbejde eller få det udbetalt. Vælger jeg at afspadsere tjener jeg mindre. Det er mit valg, og efter en overenskomst min arbejdsgiver har godkendt.

Nøj hvor bliver der hakket på mænd, fordi de vælger at forsørge familien. Så ondt. Hvor tror de mennesker brød på bordet kommer fra? Dumpet ned fra himmelen?


Og får mænd overhoved selv noget ud af deres valg? Eller overfører den som tjener mest bare tilsvarende mere til budgetkontoen?

Jeg kender mange eksempler på manden får 25.000 kroner udbetalt i løn og kvinden 18.000 kroner. Manden overfører i alt 20.000 til budget- og madkonto og kvinden overfører 13.000 kr. til budget- og madkontoen.

Begge har altså 5.000 kroner til rådighed til dem selv.


Mænd betaler og mænd forsørger mens kvinder holder fri. Rent ondskab, det kan jeg godt se :-)

  • 2
  • 0