Efter stort strømsvigt: Bornholm har el nok

Bornholm kan producere mere el, end øens beboere selv kan aftage. Alligevel modtager bornholmerne en stor del af deres strøm via et søkabel fra Sverige. Elprisen i den svenske livline er nemlig billigere.

En fejl på en transformatorstation i Tomelilla var søndag skyld i et totalt strømsvigt på Bornholm. Men bornholmerne behøver ikke at være urolige, for øen er fuldt ud i stand til selv at producere den strøm, de skal bruge – og mere til.

Faktisk sker det ofte, at solskinsøen sender strøm retur til Sverige via søkablet. ‘Overløb’ kalder teknisk chef ved Østkraft Michael Espersen det.

»Om natten bruger vi i alt cirka 10 megawatt (MW), og vores vindmøller kan producere helt op til 30 MW. Så det sker, at vi har overløb og sender strøm retur,« fortæller han.

For at sikre elforsyningen blev Bornholm i 1980 forbundet med Sverige via et søkabel. Bornholmerne var herefter en del af det fælles skandinaviske elnet.

»Lige nu kan jeg se, at vindmøllerne producerer 14 MW,« siger Michael Espersen og fortæller, at øens biogasanlæg i Aakirkeby har to motorer, som hver kan levere 1 MW, og at kraftvarmeværket i Rønne kan levere 34 MW med dieselmotorer og henholdsvis 25 MW og 35 MW fra værkets to dampturbiner fra 1974 og 1996.

El fra kraftvarme er for dyr

Gevinsten i form af el fra kraftvarmeværket er størst om vinteren, da værket primært bruges til opvarmning af de bornholmske hjem.

»Den lave markedspris betyder, at el fra kraftvarmeværker er for dyr, derfor får vi så meget el ind via søkablet.« fortæller Michael Espersen.

Bornholm bruger i alt cirka 240 gigawatt timer (GWh) på årsbasis. Vindmøllerne bidrager med ca. 75 GWh og biogasanlægget med 8 GWh. Opvarmningen på kraftvarmeværket kaster godt 40 GWh af sig. De resterende 117 GWh hentes via livslinen fra Sverige.

»Når bornholmeren oplever at gå i sort, som det skete i søndags, er det fordi, det tager to til fire timer at få øget produktionen på kraftvarmeværket, således at der er spænding nok til at løfte hele øen,« forklarer Michael Espersen.

»Vindmøllerne er afhængige af stabile maskiner for at sikre den rigtige frekvens, og biogasanlægget er ikke stort nok til at gribe Bornholm, derfor må vi starte ekstra maskiner op på kraftvarmeværket, hvis hele øen skal op at køre.«

Læs også: Bornholm vil fremtidssikre elsystemet

På det fælles skandinaviske elnet arbejder man med ‘rullende reserver’, hvilket betyder, at bryder en af de store forsyningsenheder ned, såsom et af de svenske atomkraftværker, skal et antal små enheder kunne øge produktionen og udfylde elbehovet inden for 15 minutter.

Sidst man oplevede et ‘blackout’ på det fælles skandinaviske elnet, var 23. september 2003, hvor Sverige måtte nødlukke atomkraftværket i Oskarshamn. Kun fem minutter efter mistede man også strømmen fra Ringhals-værket syd for Gøteborg. De to udfald betød, at Sjælland og Sydsverige var uden strøm fra kl. 12.30 til 16.00. Den gamle B&W-dieselmotor fra 1932 på H.C. Ørstedsværket i Københavns Sydhavn var med til at starte nettet op igen, da den – modsat mange nye kraftkilder – kunne starte ved egen kraft og ikke behøvede at få tilført strøm.

Søkabel beskadiget af ankre

Siden 1989 er kablet mellem Sverige og Bornholm blevet ødelagt af et skibsankre fem gange. Senest i 2012, hvor det tog 47 døgn at reparere det.

»Egentlig tager det kun otte-ti dage at reparere kablet,« fortæller Michael Espersen, og fortsætter: »Men da bølgerne højst må være to meter, når der arbejdes på kablet, har vejret stor indflydelse på, hvor lang til en reparation tager.«

Den hurtigste reparation, der er lavet på søkablet, varede ifølge Michael Espersen 30 døgn.

Når søkablet beskadiges, løfter man det til overfladen og skærer halvanden kilometer af kablet. Det er nemlig den afstand, der er mellem de vandtætte muffer på kablet, hvor et nyt kabel kan splejses på.

Læs også: Ødelagt søkabel til Bornholm er repareret: Læs her hvordan

På Bornholm tester Østkraft sit nødberedskab en gang om ugen og laver en såkaldt ‘start op fra blank’-test, for at sikre, at bornholmerne ikke hænger i en tynd tråd, næste gang søkablet til omverdenen beskadiges.

Kommentarer (18)

I artiklen: "Bornholm bruger i alt cirka 240 gigawatt på årsbasis. Vindmøllerne bidrager med ca. 75 gigawatt og biogasanlægget med 8 gigawatt. Opvarmningen på kraftvarmeværket kaster godt 80 gigawatt af sig. De resterende 77 gigawatt hentes via livslinen fra Sverige."

Det her omhandler energi ikke kraft, så de enhederne trænger til opdatering. Er det giga-joule eller gigawatt-timer? eller måske gigawatt-år?

Det ville være lettere hvis Ingeniøren altid opgav energi i joule og altid kraft i watt, så ville vi undgå denne forvirring.

  • 3
  • 1

Et lille kursus:
Effekt er den pr sekund overførte energi. Når noget har en effekt på 1 watt er det, det samme som 1 joule/sek. 1 kW er det samme som 1 kJ/sek.
1 joule er defineret som et objekt der påvirkes af en kraft på 1 N bevæges 1 meter, eller 1 NM.
Eller lig den effekt der afsættes i en modstand på 1 ohm, der gennemløbes af en strøm på 1 amp i et sek.
På formel: J = kg * m2 / s2 = Nm = WS
At tale om at Bornholm bruger i alt cirka 240 gigawatt på årsbasis er totalt VRØVL. Det kan være 240 GWh.
Men det er for ringe at Ing skriver som andre journalister, der heller ikke fatter forskellen mellem energi og effekt.

  • 7
  • 0

Historien om det store black-out i 2003 bliver bedre og bedre. Historien om den gamle B&W-motor fra 1932, som brummende blev sat i gang, da alt andet svigtede, blev fortalt allerede den gang. Sandheden er så vidt jeg er orienteret, at nok startede den gamle motor og leverede strøm til HCØ-værkets interne brug, men det ville have taget > et døgn, før værket kunne levere strøm ud af huset. Heldigvis havde vi et stort back-up kraftværk i Kyndby, som kunne starte fra strømløst net. Nå, det kunne det så bare ikke lige den dag. Det var svenskerne der reddede os, ved at sende strøm til Danmark, så vi kunne starte vores kraftværker i løbet af nogle timer.

  • 7
  • 1

@Kewin Lund

Ah nærmere effekten angivet i Watt. Ikke kraft. Det er Newton.
Enig mht Joule er energi!


Effekt ja, men el-kraft er også brugt udtryk. Skal det så også hedde effektværker i stedet for kraftværker?

Det kommer nok tidligere fra oversættelse fra engelsk (power, force) eller tysk (Leistung, Kraft) hvor ordrene bliver brugt anderledes?

Enig mht Joule er energi!


Ingeniørens skribenter burde være bannerfører for SI-systemet. Måleenheder som fodboldbaner og elefant-vægt skulle smides på porten. ;-)

  • 1
  • 0

Det er nemlig rigtigt Jørgen. Motoren var kun med til at starte en kedel op på værket. Der kom ingen elproduktion i gang før spændingen var oppe igen i KBH. Kedelproduktionen blev sendt direkte ud på KBH´s dampnet, så man derved kunne begynde at genopvarme og tryksætte det kollapsede fjernvarmedampsystem, så varmen var hurtigt tilbage igen der.
Kedlens fødepumpe,frisk og sugetræksblæser blev koblet ind i spændingsløs tilstand. Derefter startede man motoren op og dennes generator trak dem med op. Man kunne ikke gøre det anderledes da startstrømmen fra pumpe og blæsere vil have smidt generatoren og dermed motoren ud. Dygtigt arbejde i øvrigt fra værkets vagtgående personel.

  • 10
  • 0

Efter den malende beskrivelse af andre netværksnedbrud, og den enhedsforvirrede opremsning af historiske produktionsdata fra Bornholm, så kunne vi måske komme til de centrale spørgsmål:
1. Hvorfor tog det, ifølge medierne, 1,5 time at retablere spænding i ø-drift på Bornholm ? Hvor var nødsystemerne ? Er det kun den nævnte bio-keddel ? Er der ikke også diesel-backup ?
2. Kunne vindmøllerne ikke synkroniseres til diesel ?
3. Virkede andre nødgeneratorer for hospital, lufthavn, radar, mobiltelefoni ?

Lad os bare diskutere enheder for energi og effekt (hvis man altså tør kritisere på ing.dk), men det reelle diskussionspunkt er forsyningssikkerheden .......
Selvom stearinlys sikkert er hyggeligt ....

  • 7
  • 1

Hej Jan

Tak for dit svar. Angående forsyningssikkerhed kan du I artiklen læse at:

"kraftvarmeværket i Rønne kan levere 34 MW med dieselmotorer og 25 MW fra værkets to dampturbiner fra 1974.

Når bornholmeren oplever at gå i sort, som det skete i søndags, er det fordi, det tager to til fire timer at få øget produktionen på kraftvarmeværket, (opstart af dieselmotorer, stabilisering og tilkobling til nettet) således at der er spænding nok til at løfte hele øen.

Vindmøllerne er afhængige af stabile maskiner (dieselmotorerne på kraftvarmeværket) for at sikre den rigtige frekvens, og biogasanlægget er ikke stort nok til at gribe Bornholm"

Jeg håber, det gav dig svar på dine spørgsmål.

Mvh - René Kornum

  • 7
  • 0

Det interessante perspektiv er måske at se på Bornholms backup-kraft ift. vindmøllekapacitet og sammenligne med hele Danmark (DK1 og DK2). Dels størrelsesforhold (vind- vs. styret kraftkapacitet) og produktion (vindstrøm vs. styret produktion).

En ide er at bruge Bornholm som model og analysere behovet for backup-kraft ved et krav på 99,9% oppetid og forskellige niveauer af ikke-fossil backupkraft.
En vild ide er så at realisere modellen med en andel af ikke-fossil backupkraft der svarer til DK-målet i 2035.

  • 1
  • 0

Tak for dit svar. Angående forsyningssikkerhed kan du I artiklen læse at:

"kraftvarmeværket i Rønne kan levere 34 MW med dieselmotorer og 25 MW fra værkets to dampturbiner fra 1974.

Når bornholmeren oplever at gå i sort, som det skete i søndags, er det fordi, det tager to til fire timer at få øget produktionen på kraftvarmeværket, (opstart af dieselmotorer, stabilisering og tilkobling til nettet) således at der er spænding nok til at løfte hele øen.

Vindmøllerne er afhængige af stabile maskiner (dieselmotorerne på kraftvarmeværket) for at sikre den rigtige frekvens, og biogasanlægget er ikke stort nok til at gribe Bornholm"


Jeg er stadig forundret over, at man først fik hele Bornholm forsynet, da fejlen blev rettet i Sydsverige og der derfor kom strøm på kablet igen.
Det undrer mig, at man accepterer at det skal tage så lang tid at etablere strømforsyning, når der er tale om en tilbagevendende hændelsesom afbrydelse af et søkabel.
Det undrer mig særligt, fordi fejlen skete en søndag aften, hvor effektefterspørgslen givetvis kun var omkring 30MW. Energistyrelsen skriver i notatet

http://www.tv2bornholm.dk/media/81684/nota...

at forbruget på Bornholm svinger stabilt mellem 15 og 50MW og vi ser at forbruget søndgag ligger på 55-60% af maksimalforbruget fredag aften.

Denne søndag var der vind, så møllerne kunne klare en god del af efterspørgslen og samtidig var der et varmebehov, så kraftvarmeværket havde fyr på kedlerne. Energinet.dk betaler kraftvarmeværket 35 mio kr pr år for at have driftdreserver klar. Kunne det ikke så ikke være klar til at skrue hurtigere op for damptrykket. De 25MW fra dampturbinerne må have været tilstrækkeligt sammen med vindmøller.

Umiddelbart lyder det selvfølgelig betryggende, at man som nævnt i artiklen har tester sit nødberedskab en gang om ugen - men viser hændelsen ikke, at det beredskab man tester ikke er tilstrækkeligt til at sikre elforsyningen på Bornholm?

  • 7
  • 0

Enig.
Og især i, at det er en tilbagevendende begivenhed på øen.

Jeg har valgt, fordi ing.dk er meget følsom for kritik, at skrive direkte til journalisten med et forslag om at opklare - for det er en god journalistisk opgave - hvorfor der ikke kom spænding på øen i løbet af e.g. 30 minutter eller mindre.

De 30 MW du nævner ligger vel indenfor dieselkapaciteten som også nævnes.
Bemærk dog, at vindmøllerne forudsætter en frekvensreference, fra dieselgeneratoren, før de kan synkronisere og koble ind.

  • 3
  • 0