Efter stort strømsvigt: Bornholm har el nok

Efter stort strømsvigt: Bornholm har el nok

Bornholm kan producere mere el, end øens beboere selv kan aftage. Alligevel modtager bornholmerne en stor del af deres strøm via et søkabel fra Sverige. Elprisen i den svenske livline er nemlig billigere.

En fejl på en transformatorstation i Tomelilla var søndag skyld i et totalt strømsvigt på Bornholm. Men bornholmerne behøver ikke at være urolige, for øen er fuldt ud i stand til selv at producere den strøm, de skal bruge – og mere til.

Faktisk sker det ofte, at solskinsøen sender strøm retur til Sverige via søkablet. ‘Overløb’ kalder teknisk chef ved Østkraft Michael Espersen det.

»Om natten bruger vi i alt cirka 10 megawatt (MW), og vores vindmøller kan producere helt op til 30 MW. Så det sker, at vi har overløb og sender strøm retur,« fortæller han.

For at sikre elforsyningen blev Bornholm i 1980 forbundet med Sverige via et søkabel. Bornholmerne var herefter en del af det fælles skandinaviske elnet.

»Lige nu kan jeg se, at vindmøllerne producerer 14 MW,« siger Michael Espersen og fortæller, at øens biogasanlæg i Aakirkeby har to motorer, som hver kan levere 1 MW, og at kraftvarmeværket i Rønne kan levere 34 MW med dieselmotorer og henholdsvis 25 MW og 35 MW fra værkets to dampturbiner fra 1974 og 1996.

El fra kraftvarme er for dyr

Gevinsten i form af el fra kraftvarmeværket er størst om vinteren, da værket primært bruges til opvarmning af de bornholmske hjem.

»Den lave markedspris betyder, at el fra kraftvarmeværker er for dyr, derfor får vi så meget el ind via søkablet.« fortæller Michael Espersen.

Bornholm bruger i alt cirka 240 gigawatt timer (GWh) på årsbasis. Vindmøllerne bidrager med ca. 75 GWh og biogasanlægget med 8 GWh. Opvarmningen på kraftvarmeværket kaster godt 40 GWh af sig. De resterende 117 GWh hentes via livslinen fra Sverige.

»Når bornholmeren oplever at gå i sort, som det skete i søndags, er det fordi, det tager to til fire timer at få øget produktionen på kraftvarmeværket, således at der er spænding nok til at løfte hele øen,« forklarer Michael Espersen.

»Vindmøllerne er afhængige af stabile maskiner for at sikre den rigtige frekvens, og biogasanlægget er ikke stort nok til at gribe Bornholm, derfor må vi starte ekstra maskiner op på kraftvarmeværket, hvis hele øen skal op at køre.«

Læs også: Bornholm vil fremtidssikre elsystemet

På det fælles skandinaviske elnet arbejder man med ‘rullende reserver’, hvilket betyder, at bryder en af de store forsyningsenheder ned, såsom et af de svenske atomkraftværker, skal et antal små enheder kunne øge produktionen og udfylde elbehovet inden for 15 minutter.

Sidst man oplevede et ‘blackout’ på det fælles skandinaviske elnet, var 23. september 2003, hvor Sverige måtte nødlukke atomkraftværket i Oskarshamn. Kun fem minutter efter mistede man også strømmen fra Ringhals-værket syd for Gøteborg. De to udfald betød, at Sjælland og Sydsverige var uden strøm fra kl. 12.30 til 16.00. Den gamle B&W-dieselmotor fra 1932 på H.C. Ørstedsværket i Københavns Sydhavn var med til at starte nettet op igen, da den – modsat mange nye kraftkilder – kunne starte ved egen kraft og ikke behøvede at få tilført strøm.

Søkabel beskadiget af ankre

Siden 1989 er kablet mellem Sverige og Bornholm blevet ødelagt af et skibsankre fem gange. Senest i 2012, hvor det tog 47 døgn at reparere det.

»Egentlig tager det kun otte-ti dage at reparere kablet,« fortæller Michael Espersen, og fortsætter: »Men da bølgerne højst må være to meter, når der arbejdes på kablet, har vejret stor indflydelse på, hvor lang til en reparation tager.«

Den hurtigste reparation, der er lavet på søkablet, varede ifølge Michael Espersen 30 døgn.

Når søkablet beskadiges, løfter man det til overfladen og skærer halvanden kilometer af kablet. Det er nemlig den afstand, der er mellem de vandtætte muffer på kablet, hvor et nyt kabel kan splejses på.

Læs også: Ødelagt søkabel til Bornholm er repareret: Læs her hvordan

På Bornholm tester Østkraft sit nødberedskab en gang om ugen og laver en såkaldt ‘start op fra blank’-test, for at sikre, at bornholmerne ikke hænger i en tynd tråd, næste gang søkablet til omverdenen beskadiges.

Kommentarer (18)

I artiklen: "Bornholm bruger i alt cirka 240 gigawatt på årsbasis. Vindmøllerne bidrager med ca. 75 gigawatt og biogasanlægget med 8 gigawatt. Opvarmningen på kraftvarmeværket kaster godt 80 gigawatt af sig. De resterende 77 gigawatt hentes via livslinen fra Sverige."

Det her omhandler energi ikke kraft, så de enhederne trænger til opdatering. Er det giga-joule eller gigawatt-timer? eller måske gigawatt-år?

Det ville være lettere hvis Ingeniøren altid opgav energi i joule og altid kraft i watt, så ville vi undgå denne forvirring.

  • 3
  • 1