Efter søndagens skybrud: Sikring af Lyngbyvej først klar i 2026
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter søndagens skybrud: Sikring af Lyngbyvej først klar i 2026

Et 12 millioner kroner dyrt kloakprojekt var ikke i stand til at forhindre, at Helsingørmotorvejen ved Lyngbyvej søndag blev oversvømmet igen - igen - igen.

Mellem 12.50 og 13.20 faldt der ifølge DMI 20,1 millimeter på Østerbro, og i alt faldt der 26,3 millimeter regn. Lige før kl 14 meddelte Vejdirektoratet så, at Helsingørmotorvejen var spærret ved Ryparken Station. Først syv-otte timer senere kunne begge vejens spor genåbnes.

Under skybrud presses vand fra Emdrup Sø ned gennem kloakkerne mod Østerbro. Når vandmængderne fra søen og de lokale veje overstiger kapaciteten stuver vandet op på overfladen og løber mod områdets laveste punkt, hvor s-banen krydser Lyngbyvej. Illustration: Københavns Kommune

Læs også: Kloakdirektør: Benyt Lyngbyvejen som vanddepot

Lyngbyvej er et af de mest udsatte steder på statsvejnettet, for vejen er ført ned i en lavning under s-togsbanen ved Ryparken Station. Udover det vand, der falder over vejen, løber der også vand til fra Emdrup Sø. Når afløbet fra Emdrup Sø overstiger kapaciteten i ledningsnettet løber kloakkerne over ved Lersø Parkalle og Lyngbyvej/Helsingørmotorvejen.

Lovede løsning i 2014

Problemet har været erkendt i årevis, og i 2014 lovede Københavns Kommune, at oversvømmelsesproblemet skulle minimeres ved at anlægge to rørledninger, der kunne føre sø- og kloakvand over Lyngbyvejen til et bassin i Ryparken sidrætsanlæg, hvor vandet kunne stuve op, før det blev ledt tilbage til kloaksystemet, når der igen var plads i rørene.

»Det har store konsekvenser, når Lyngbyvej igen og igen bliver oversvømmet, og vandet sætter en effektiv stopklods for trafikken i området. Vi er nødt til at investere massivt i klimaløsninger, og rørene over Lyngbyvej skulle meget gerne være med til at kunne sikre en mere regelmæssig trafikafvikling i fremtiden, også selvom himlen åbner sig,« sagde teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh) dengang i en pressemeddelelse.

Læs også: Rør over Lyngbyvej skal sikre trafikken mod skybrud

Rør er klar - bassin mangler

Projektet ville koste 12 mio. kr. og være klar i 2016. Og rørledningerne er da også på plads, men overløbsbassinet i Ryparken er ikke etableret endnu, fordi placeringen kolliderede med anlæggelsen af en stor skybrudstunnel, der skal lede vand fra Bispebjerg, Ryparken og Dyssegaard ud til havet.

Lyngbyvej under et tidligere skybrud Illustration: Claus Davidsen

I en mail til Ingeniøren forklarer planlægger Ida Marie Knudsen fra Hofor, at det areal, hvor bassinet skulle have været anlagt i stedet skal bruges til at anlægge skakter til den nye skybrudstunnel.

Først, når skybrudstunnellen er anlagt i 2025, kan det nye overløbsbassin etableres.

Bassin ikke nok

Men selv om bassinet havde været etableret som planlagt, ville det ifølge chefkonsulent Jes Clauson-Kaas fra Hofor ikke have haft den store indflydelse på søndagens oversvømmelse.

»Rørene vil have en effekt på de vandmængder, der kommer fra Emdrup Sø, men i går faldt regnen meget lokalt, og det har rørledningerne ikke nogen effekt på. Så det ville kun have gjort en minimal forskel, hvis bassinet havde været der. Problemet i går var at regnen faldt ekstremt koncentreret nogle få steder. Lyngbyvej og Østre Alle havde store problemer men på Blegdamsvej var der eksempelvis ikke noget særligt. Vejafvandingssystemerne på Lyngbyvej er slet ikke designede til at aflede den slags vandmængder, så der står Vejdirektoratet med en udfordring med at omdesigne vejafvandingssystemerne til større vandmængder, ligesom vi har gjort det med de såkaldte skybrudsriste i Indre By.«

Skybrudstunnel klar i 2026

Projekteringen af den kommende skybrudstunnel har forsinket anlægget af et overløbsbassin i Ryparken, der kunne have mindsket oversvømmelsen af Helsingørmotorvejen. Illustration: Cowi

Selv med forbedret vejafvanding er der imidlertid stadig et problem, at den eksisterende kloakforbindelse mellem Lyngbyvej og hovedkloaken mod havnen - kaldet Vilhelmsdalsløbet - hurtigt fyldes til bristepunktet.

Læs også: Skybrud affødte bølge af projekter

Først når den store skybrudstunnel er etableret vil der være kapacitet nok i systemet til at kunne holde Lyngbyvej tør i de fleste situationer.

OPDATERET: I den oprindelige udgave af artiklen, stod der, at Hofor ikke kunne oplyse, hvornår bassinet i Ryparken kunne etableres. Efter artiklens offentliggørelse er Hofor vendt tilbage med oplysning om, at bassinet først kan etableres efter den nye skybrudstunnel er anlagt i 2025. Artiklen er opdateret med denne oplysning mandag den 18/9-2017 kl 17.27.

Ville det ikke være en ide at få sat et advarselsanlæg op, så folk ikke igen og igen kører ud i for dybt vand?

  • 13
  • 0

Hvorfor monterer man ikke nogle simple og billige svømmerkontakter der kan tænde rødt-stop advarsler ved indkørsel til drukne-bassinerne?

Svømmer-kontakter til automatisk oversvømmelsesalarm i viadukter og vejunderføringer.

I Stor-København er der mindst 3 kendte ”drukne-bassiner” på vejene:
Hellerupvej under Hellerup S-station, Gentofte kommune
Lersø Parkalle under Rovsinggade, København Nørrebro,
Lyngbyvej, Helsingørmotorvejen under Emdrupvej & Ryparken S-station.

Ved hvert af de større og hyppigt tilbagevendende skybrud, tidligere omtalt som 100-årsregn, bliver disse vejunderføringer til potentielle ”druknebassiner” for bilister, der uforvarende kører ned i vandet.

Spørgsmålet:
Hvorfor er der ikke monteret svømmerafbrydere / flydekontakter nede ved vejbanernes laveste punkt, på disse kendte steder, 10-20 cm over asfalten, hvor en simpel svømme-kontakt via et relæ vil kunne tænde for nærmeste trafiksignalers røde lys, således at der bliver indkørselsforbud, før bilisterne når ned i graven?

Forslaget.
Der bør monteres simple flyde- svømmer-kontakter i vejkanten af viadukterne og vejunderføringerne få centimeter over vejenes laveste punkt, forbundet med et relæ, der kan aktivere det røde lys i nærmeste lyskryds.

Teknisk:
Svømmer – flyde-kontakterne hverken koster eller fylder alverden, og bør kunne monteres relativt simpelt, dog vil de kræve at der trækkes et elektrisk kabel til lysreguleringens nærmeste styreskab.

Svømmer flydekontakter fremstilles af mange og koster kun lidt:
http://www.floatlevelswitch.com/da/float-s...

Samfundsmoral:
Vejmyndighederne bør kunne advare bilisterne, så de ikke drukner sig selv og bilerne.
Når løsningen er så simpel og let at gennemføre vil omkostningerne samfundsøkonomisk være tjent ind første gang en bil standes i tide, og dermed undgår at bliver ødelagt i druknebassinet.

  • 18
  • 0

Der var engang en komiker der oversatte gadenavne - Store Kan ikke stræde blev til La Via Grande de Impotente.
En glimrende beskrivelse af visse forhold i København :-)

  • 6
  • 0

Lyngbyvejen blev anlagt som motorvej i midten af 1960'erne. Den blev første gang oversvømmet mere end 40 år senere.
Men siden den 1. oversvømmelse er det blevet en regelmæssigt tilbagevendende begivenhed.
Det må føre til en overvejelse om, hvilke årsager der kan være til ændringen.
En som burde have mere opmærksomhed, er, at man kort inden den 1. oversvømmelse erstattede den åbne grøft - Lersørenden - med et rør. Det er ganske vist et stort rør, men åbenbart helt utilstrækkeligt dimensioneret.
Tilløbshastigheden for vandet er over årene steget. Hver eneste kvadratmeter indkørsel brolagt med betonsten bidrager til at vandet løber i kloakken fremfor at sive ned i jorden. Så ikke alene løber mere regn i kloakken, den når også hurtigere derhen og dermed bliver spidsbelastningen mere intens.

  • 24
  • 0

At det accepteres, at der skal gå yderligere 10 år før en løsning er på plads.

Der er tale om en af Københavns største indfaldsveje. Med de rigtige prioriteringer burde det kunne løses hurtigere.

Og advarselstavler der automatisk lukker vejen, ved en vis mængde vand på kørebanen, og leder trafikken væk - vil da være en start og kan vel heller ikke være så dyrt endda.

  • 7
  • 0

Jo jo, og da der ikke kom en betalingsring, kan man jo kalde "druknebassinerne" en slags "badering".... ;-)

  • 8
  • 0

Helt enig Jens!

Jeg har flere gange prøvet at belyse problemet med den åbenlyse fejldimensionering af den nu nedlagte Lersøgrøft. Siden man rørlagde den i 2006-08, har motorvejen været oversvømmet følgende gange:

14/8 2010
2/7 2011
14/8 2011 (kuriøst nok på årsdagen)
31/8 2014
4/9 2015 (i mindre grad)
17/9 2017 (i lidt større grad)

Jeg skrev denne længere artikel om emnet i Dansk Meteorologisk Selskab (DaMS) medlemsblad, "VEJRET" i 2014.

http://dams.dk/Vejret/Vejret141.pdf (side 28-34)

Prøvede dengang at rette henvendelser til rette instanser, men uden respons.. Vi havde også skybrud før 2008 og dengang var motorvejen aldrig oversvømmet.

  • 19
  • 0

Husk nu, at Københavns Kommune ikke vil have biler i byen .....
Den her "voldgrav" er bare en hindring mere .....

MEN, når man læser artiklens citater, så kan det ikke undre: det regnede meget og koncentreret, så vi kan ikke gøre noget .......

Der er en påfaldende overhyppighed Sebastian Pelt's opgørelse.
Den manglende løsning er et udtryk for manglende vilje eller manglende kompetance.

Husk der kommunevalg, også i København, i november.
Men det hjælper ikke; den ansvarlige borgmester går af aligevel.
Men så kan man vælge en kandidat som VIL en løsning !

  • 8
  • 0

Kabellbruddet på rådhuset klapper vel i hænderne over at den vigtige indfaldsvej er blokeret?

Reduceringen af afledningskapaciteten falder fuldstændig i tråd med nedlæggelsen af vejbaner.

  • 11
  • 1

Mit ovenstående indlæg om simple svømmekontakter, er stort set en gentagelse af et forslag jeg sendte til en række relevante myndigheder efter oversvømmelserne i 2014.
Jeg blev mødt af noget, der mest var foragt for almindelige menneskers forslag, og i øvrigt larmende tavshed og ligegyldighed.

  • 12
  • 0

Interessant artikel om Lersøgrøften.
Dejligt at få en analyse baseret på lidt historie, og det gode spørgsmål, når noget går galt: "hvad har vi ændret"?

Var det ikke noget, at prøve at få den i f.eks. Berlingske - f.eks. som en kronik?
Det burde da kunne give lidt politisk debat, og måske sætte skub i at fremskynde de andre foranstaltninger, som måske i virkeligheden ikke kun skal kompensere for en øget nedbørsmængde, men også en underdimensioneret rørlægning af Lersøgrøften.

  • 10
  • 0

Tænker man måske vurderer at skaderne ved de årlige oversvømmelser ikke er så store. Der ryger ganske vist en bil eller to men det er jo ejerens forsikring der klarer det.
Stemmemæssigt betyder det heller ikke så meget for pendlere på lyngbyvejen kommer jo fra andre kommuner nordpå og de stemmer jo ikke inde i København. Så alt i alt er det vist ikke et vigtigt problem.

  • 6
  • 0

Men selv om bassinet havde været etableret som planlagt, ville det ifølge chefkonsulent Jes Clauson-Kaas fra Hofor ikke have haft den store indflydelse på søndagens oversvømmelse.

??:

15 september 2017, videnskab.dk: Danmark bedst i verden til at overleve klimaforandringer.
En amerikansk liste over, hvor sårbare og forberedte verdens lande er på klimaforandringer, giver Danmark topplacering
:
Citat: "...
»Det, vi måler, er en lang række forskellige indikatorer på, hvor sårbare lande er over for klimaforandringer, men vi måler også, hvor parate landene er til at klare udfordringerne,« siger Patrick Regan, som er professor i statskundskab ved University of Notre Dame i USA og blandt de ledende kræfter bag ND-GAIN-indekset.
»Det giver samlet set Danmark en førsteplads – så tillykke med det.«
...
»Danmarks førsteplads afspejler, at I har et sundt politisk system. I er måske udfordret af, at I er et lavtliggende land, som kan blive ramt af havstigninger i fremtiden, men I har den rette politiske og sociale infrastruktur til at kunne håndtere udfordringerne,« siger Patrick Regan til Videnskab.dk.
...
»I andre lande ser det langt mere alvorligt ud. Tørken breder sig mange steder, og det kan give massive problemer med lokal fødevareforsyning,« siger Jørgen E. Olesen.
..."

  • 1
  • 0

@Glenn - nåede det ikke indenfor redigeringstiden - hvad i al verden har dit indlæg egentlig at gøre i en tråd om et fuldstændig forfejlet design af en stump motorvej ? Skybrud har altid været et problem der og det helt uafhængigt af evt. klimaforandringer.

M

  • 1
  • 3