Efter skelsættende retssag: Luftforurening vil føre til massemigration

Verden kommer i fremtiden til at opleve en massemigration af mennesker, som flygter fra lande, der er hårdt ramt af klimaforandringer, alvorlig luftforurening og andre miljøproblemer, lyder det fra eksperter efter en skelsættende fransk retssag. Det skriver The Guardian.

»Forbindelsen mellem migration og forringelse af miljøet er tydelig. I takt med at global opvarmning gør dele af vores planet ubeboelig, så bliver massemigration normen,« siger Sailesh Mehta, der er en af Storbritanniens førende advokater med speciale inden for miljøsager, til The Guardian.

Alle mennesker har en grundlæggende ret til ren luft, og denne menneskeret er verdens regeringer og domstole nu begyndt at anerkende, tilføjer han.

Hans udtalelser kommer, efter at en mand fra Bangladesh i sidste uge undgik at blive udvist fra Frankrig på grund af massiv luftforurening i sit hjemland.

Næsten hvert fjerde dødsfald forbundet med forurening

I en appelsag argumenterede den 40-årige tiltaltes advokat for, at hans klients astma ville blive forværret og måske endda føre til en for tidlig død, hvis han blev udvist til Bangladesh, hvor luftforureningen ligger på sundhedsskadelige niveauer.

Appelretten i Bordeaux valgte at omstøde mandens tidligere udvisningsdom, og det er ifølge The Guardian sandsynligvis første gang, at miljøproblemer bruges som argument i en udvisningssag.

Læs også: Forskere måler i højden: Luftforurening fra krydstogtskibe koster leveår

På Yale og Columbia Universitys indeks over landenes luftkvalitet rangerer Bangladesh i 2020 på en 179. plads med koncentrationer af fine partikler i luften, som overstiger WHO's anbefalede grænseværdi med over seks gange.

Ifølge Sailesh Mehta eksisterer problemet med luftforurening ikke kun i Bangladesh og i udviklingslandene. Han henviser til tal fra WHO, som viser, at næsten hvert fjerde dødsfald (omkring 12,6 millioner dødsfald hvert år) på globalt plan er forbundet med miljøforurening.

»Vi kan stoppe en humanitær og politisk krise fra at blive en eksistentiel krise. Men verdens ledere skal handle nu,« siger han til The Guardian.

Mennesker forlader deres hjem

Professor i miljøret ved University of British Columbia og en af FN’s eksperter i menneskerettigheder, David Richard Boyd, deler hans forudsigelse af, at miljøforurening vil få mennesker til at flygte.

»Luftforurening forårsager syv millioner for tidlige dødsfald hvert år, så det er forståeligt, hvis personer føler sig tvunget til at migrere i jagten på ren luft for at beskytte deres helbred,« siger han til The Guardian.

Læs også: Ny forskning: Dansk landbrug udleder pesticiddampe, der regner ned over landet

Ifølge David Richard Boyd får luftforurening langtfra den opmærksomhed, som problemet fortjener, selvom det er en global sundhedskatastrofe, og det skyldes, at de fleste af de mennesker, der dør, er fattige eller på andre måder er sårbare.

Han tilføjer, at hans arbejde fokuserer på at øge anerkendelsen for alle menneskers ret til at leve i et sundt miljø med blandt andet ren luft.

»Jeg er involveret i et par vigtige retssager i Sydafrika og Indonesien om det her spørgsmål. Den gode nyhed er, at vi har løsninger, der håndterer luftforurening og klimaforandringer på samme tid, og det er hovedsageligt at udfase brugen af fossile brændstoffer,« siger han til The Guardian.

Ifølge miljø-NGO’en Environmental Justice Foundation tvinges én person i gennemsnit hvert 1,3 sekund til at forlade deres hjem på grund af klimaforandringer, og millioner af mennesker mangler retmæssig beskyttelse på området. Organisationen har derfor opfordret alle verdens lande til hurtigst muligt at implementere Parisaftalen fuldt ud, skriver The Guardian.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den eneste pålidelige energikilde som vi kan bygge hvor som helst, der kan levere masser af ren energi er atomkraft.

Atomkraft fylder 1/1000 af VE og kan leverer både el og varme, til verdens storbyer 24/7 uden back-up fra kul, olie eller naturgas.

Vi har teknologien og har brugt den i mere end 60 år, og kun 443 atomreaktorer yder 9% af verdens strømforsyning.

Vindmøller og Solceller kommer aldrig til at kunne holde os forsynet med energi og lande som Bangladesh er allerede i gang med at bygge atomkraft.

  • 14
  • 21

Sparker du ikke en åben dør ind, Michael?

Som jeg opfatter det, er atomkraftmodstanden i disse debatter, overvejende kun når det kommer til den danske elsektor.

Flertallet er vist enig i, at a-kraft godt kan passes ind i andre dele af verden, hvor det giver økonomisk mening.

  • 15
  • 2

Luftforurensning er medvirkende til død rundt i verden (i ett av fem dødsfall (21%)). En veldig stor del er innendørs forurensning fra ovner og matlaging i Asia. I statistikken under leser jeg at det døde totalt ca 60 millioner mennesker i verden i 2019 (av ca 7,7 milliarder). Mer interssant var fødselsdata. De viste at Asia hadde en kraftig topp i 1988 (87 millioner) og jevnt nedover til 74 millioner i 2019. Alle verdensdeler har ellers en stabil eller nedadgående befolkningsmende, med ett unntak, nemlig Afrika som øker kraftig!

https://ourworldindata.org/births-and-deaths

Om atomkraft skulle erstatte kullkraftverk (og øvrige fossile kraftverk) så ville det ha minimal betydning, unntatt i et land som Kina. Så Foscolo's stadig insisterering på atomkraftens herligheter også i denne sammenheng, er som vanlig så godt som uten forankring til virkeligheten.

  • 14
  • 4

så ville det ha minimal betydning, unntatt i et land som Kina

tjaeh...ikke engang dér batter det åbenbart:

China's coal output rose last year to its highest since 2015, despite Beijing's climate change pledge to reduce consumption of the dirty fossil fuel and months of disruption at major coal mining hubs. The world's biggest coal miner and consumer produced 3.84 billion tonnes of coal in 2020, data from the National Bureau of Statistics showed on Monday...

https://www.nasdaq.com/articles/chinas-202...

  • 1
  • 10

The world's biggest coal miner and consumer produced 3.84 billion tonnes of coal in 2020, data from the National Bureau of Statistics showed on Monday...

Fra samme artikkel: "China's coal output dropped after reaching a peak of 3.97 billion tonnes in 2013, as Beijing axed excessive mining capacity and promoted clean energy consumption". Etter 7 år med med økning på ca 6% i bnp per år, nærmer altså Kina seg rekorden fra 2013! Og utslippene er hele tiden blitt redusert med stadig mer nye og mer effektive kullkraftverk. Men la oss allikevel håpe at kullbruken igjen går ned slik den gjorde etter 2013 med forutgående sterk stigning i mer enn et titalls år.

  • 7
  • 0

Det er let nok at hakke på et land, der med vækstrater, der er "second to none", har været i stand til at løfte over en halv milliard mennesker fra ekstrem fattigdom til middelklasse over de sidste 25 år.

Jeg har ikke tallene present, men kulkraftens relative andel er faldende, da a-kraft samt sol- og vindkraftens udbygning stiger langt kraftigere...

  • 6
  • 2

Mon omtalte person fra Bangladesh kunne være kommer tilbage til et land med meget mindre luftforurening, såfremt der var færre mennesker, som brænder træ m.m. af?

  • 5
  • 5

Nogle gange går domstole over gevind og ender med at glemme al logik.

OK, han risikerer at miste leveår på grund af luftforurening.

Hvad så med kriminalitet, fattigdom og sundhed. Disse ting kan også reducere hans forventede levealder, så den åbne ladeport må jo også omfatte disse forhold.

Og hvorfor overhovedet kigge på luftforurening.

  • Gennemsnitlig levealder Bangladesh: 72 år.
  • Gennemsnitlig levealder Frankrig: 82 år.

Udvisning umulig!

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten