Efter samråd om svinebakterier: Vi fik slet ikke svar på alle spørgsmål

Fødevareudvalget sad tilbage med mange ubesvarede spørgsmål, da det åbne samråd med ministeren for sundhed og forebyggelse, Nick Hækkerup (S), og fødevareminister Dan Jørgensen (S) blev afsluttet efter en time onsdag morgen.

Læs også: Rystede resistens-forskere: Myndigheder skjulte MRSA-dødsfald

Derfor må der et nyt samråd til, for at Fødevareudvalgets medlemmer kan få svar på deres spørgsmål, lød det afslutningsvis fra udvalgets formand, René Christensen (DF).

De to ministre var indkaldt til samråd for at redegøre for, hvad de har tænkt sig at stille op med den voldsomme vækst i spredningen af svine-MRSA til mennesker.

Dagen forinden samrådet havde fødevareministeren ellers fremlagt sin nye handlingsplan på området. Men da denne handlingsplan ifølge Per Clausen (EL), der havde indkaldt til samrådet, næsten er identisk med den første MRSA-handlingsplan fra 2006, lagde han ud med at bede fødevareministeren om yderligere tiltag.

Læs også: Forskere: Ministerens tøven gør flere danskere syge af svinebakterie

De to ministres redegørelser for deres planer for at bekæmpe den stigende smitte med MRSA-bakterier fra svin til mennesker, der indtil videre har haft fire danske dødsfald til følge, optog dog halvdelen af den afsatte time til samrådet.

Derfor var tiden nær brugt op, da Fødevare- og Sundhedsudvalgets medlemmer efterfølgende kunne stille uddybende spørgsmål til ministrene. Det blev først til en enkelt runde spørgsmål, og da man forsøgte at nå en hastig anden runde, gjorde flere medlemmer opmærksom på, at de langtfra havde fået stillet eller besvaret alle deres spørgsmål.

Se tv-optagelsen af det åbne samråd i Folketinget her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er nogle sygelige tanker der optager alle de involverede ministerier og organisationer, når man sætter profit over menneskeliv! Fy for pokker!!!!

  • 0
  • 0

En hel time af ministrenes kostbare tid fik Fødevareudvalget - en hel time - og så er de endda utilfredse oven i.

Jamen, hvad går der dog af Fødevareudvalget. Er de ikke klar over at ministrene har betydelig vigtigere ting at tage sig af, end om der ryger et par borgere mere eller mindre i svinget, da ikke mindst i lyset af den vigtighed, som svineeksporten udgør for samfundet - d.v.s. os allesammen.

Jo mindre, der tales om den sag, jo bedre, og alle må være parat til at yde de nødvendige ofre for fædrelandet vel.

Næh, nu gælder det om at finde ud af, hvordan Løkkes genopståen skal håndteres, og så må grisebasserne, og deres uheldige ofre vente. Og det må Fødevareudvalget's fordringsfulde medlemmer da forhåbentlig kunne forstå, hvis de ellers er deres opgave voksen.

Kan vi så få lidt arbejdsro til de mange virkelig vigtige opgaver, der presser sig på, såsom for eksempel hvordan det næste karaktermord skal planlægges - og på hvem.

  • 0
  • 0

Det forties stadigvæk, at den danske forskning i non-antibiotika har løst problemet med at folk dør af sygdomme forårsaget af antibiotikaresistente mikroorganismer, herunder MRSA. Der dør 285 mennesker i timen i EU af sådanne sygdomme (25.000 årligt i følge WHO). Hvorfor bringes denne forskning ikke omgående i anvendelse. Tilstrækkelig dokumentation foreligger og Sundhedsstyrelsen kan dispensere så allerede godkendte lægemidler kan tages i anvendelse til livstruende tilfælde "off label" som "helper compounds". Jeg nægter at tro, at Sundhedsstyrelsen vil afslå en ansøgning om dispensation, for ellers må Sundhedsministeren træde i karakter. Søren Nielsen, dyrlæge, Tåsinge.

  • 0
  • 0

Disse politikere er tilsyneladende immune overfor de uafviselige trusler mod vores børns liv og sundhed. Dette kom samme dag, som det blev slået stort op, som en lykkelig nyhed, at produktionen af svin på Bornholm skal øges fra 30.000 til 80.000 og flere millioner kastes ned i dette sorte hul.. Vask hænder og forøg produktionen er svaret på MRSA truslen og så ellers retsforfølge dem som mener noget andet. Fy for....et system efterhånden. De store tabere er naturen igen, fornuften, logikken og nu også vores sundhed.

  • 0
  • 0

At Venstre ikke kan eller vil røre kernevælgerne og sponsorerne i landbruget, er kun forventeligt. Tænk, om de ikke fremover ville indfri formandens tøjregninger. Men at heller ikke Sosserne tør stille solide og rimelige krav til landbruget, det er helt uforståeligt, for hvilken interesse har SD i at frede pesticid- og medicinlandbruget? Var det ikke forbrugernes førdevaresikkerhed, der lå Dan Jørgensen stærkt på sinde, da han tiltrådte? HVem husker ikke hvordan han med store armsving, braldrede op med, at nu skulle det være slut med de elendige vilkår i det animalske landbrug, og nu skulle der og blablablabla.....

Det tog ikke mange måneder for Dan Jørgensen at faldet til patten. Er det hensynet til medlemmerne i NNF, der vejer tungest? Og ikke at genere en påstået trængt svineindustri, så endnu flere flager ud til Polen og Ukraine. Er det vigtigste, at bevare arbejdspladserne - uanset under hvilke forhold det end sker, og uanset hvor syge de, der spiser svinekød så end spiser?

Når regeringen sviger så katastrofalt, så er der kun én ting at gøre: boykott svinekødet indtil landbruget kan dokumentere, at deres dyr er smittefrie.

Det skete for nogle år siden mee æg og høns. Her købte folk i stigende grad svenske salmonellefrie produkter - og så kunne det nok være, at hønseindustrien kunne lære det.

Nå, på den anden side - så længe man kan få en flæskesteg i Rema 1000 til 34 kr. så er mange forbruger ligeglad med lidt smitte, for den slags rammer som bekendt "de andre".

Landbruget ved godt hvor de har de fleste forbrugere, hvor sansen for billig skidt, vejer tungere end alt andet.

  • 0
  • 0

Beder læserne om forladelse for en del slå- og stavefejl i oven-stående. Blev forstyrret af, at høre breakning news om formandens endnu ikke opdagede nye bilag.

Kom derved til at lige Dan Jørgensen på billedet, der er mere optaget af sin mobil, end på at svare på det, han bliver spurgt om.

  • 0
  • 0

OK, vidste ikke at virkningen af probiotika er dokumenteret, selv om forskningen har stået på i mange år. Den eneste dokumentation jeg har set, er at det ikke skader, men om det hjælper noget, vides mig bekendt ikke.

Link til dokumentation ses gerne. Ellers var det måske på høje tid at få gang i forskningen..

Er du sikker på, at de dødstal, du nævner, er rigtige? Tallet svarer til at halvdelen af Danmarks befolkning dør hvert år i EU....? (28524365=2,5 mill.)

Søren Rasmussen, også dyrlæge (ikke "rigtig dyrlæge", men har haft en anpart i diverse bekæmpelsesprogrammer, herunder salmonella hos høns)

  • 0
  • 0

Næh, nu gælder det om at finde ud af, hvordan Løkkes genopståen skal håndteres, og så må grisebasserne, og deres uheldige ofre vente. Og det må Fødevareudvalget's fordringsfulde medlemmer da forhåbentlig kunne forstå, hvis de ellers er deres opgave voksen.

Kan vi så få lidt arbejdsro til de mange virkelig vigtige opgaver, der presser sig på, såsom for eksempel hvordan det næste karaktermord skal planlægges - og på hvem.

Så kan det vidst ikke siges bedre og tydeligere - tak.

Hvis det ikke lige var fordi at vores børn faktisk er i alvorlig farer og rigtig liv står på spil, kunne det her jo være sådan lidt - nå ja, de er jo også mennesker...

Men det her er larmende alvorlig, de spiller ikke bare russisk roulette med folkets trivsel og sundhed. De sælger den, for ingen ting, under dække af, at det er for vores eget bedste. Men de har det nemt, de skal ikke diskutere noget, eller vide noget. Det skal bare følge Codex Alimentarius og ellers stå til rådighed for "den frie presse" - hrrph...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Internati...

http://www.codexalimentarius.org/members-o...

Jeg ved godt det er træls, men der er altså en master-plan...

  • 0
  • 0

Forskelle i lovgivningen medfører ofte handelshindringer – Codex Alimentarius er oprettet for at modvirke handelshindringer og sikre forbrugerne mod sundhedsrisici og vildledning i hele verden.

Bemærk for at modvirke handelshindringer, alt andet er fuldstændig uden betydning. Det eneste der tæller er at flytte virtuelle penge rundt i cyberspace og så bruge al energi på, vedholdende, at fortælle folk, at det er den eneste måde at gøre det på. Vores sundhed er blot en mulighed for profit - intet andet...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten