Efter rekordsommer: Usynlig hav-bakterie gav infektioner hos flere badegæster
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter rekordsommer: Usynlig hav-bakterie gav infektioner hos flere badegæster

Illustration: Arne Bramsen / Bigstock

Den varme danske sommer fik badegæster over hele landet til at valfarte til kysterne, men en bagside af medaljen viser sig nu i form af en øget forekomst af infektioner med havbakterier.

Statens Serum Institut (SSI) var på forhånd klar over risikoen og bad derfor kollegerne på de kliniske mikrobiologiske afdelinger om at give besked om forekomster af infektioner med havbakterier, selvom der ikke er indberetningspligt. Og nu tegner der sig et billede:

»Vi har påvist betydelig flere infektioner end i tidligere år,« lyder det fra seniorforsker Steen Ethelberg fra Statens Serum Institut.

De foreløbige undersøgelser flugter med opdagelser i Norge, hvor Folkehelseinstituttet har konstateret øget forekomst af infektioner hos folk, der badede i Oslofjorden.

I Danmark er Steen Ethelberg ved at danne sig et mere præcist overblik over udviklingen og konsekvenserne af infektionerne herhjemme og forventer at være klar med resultaterne om et halvt år.

»Generelt er havbakterierne ikke et problem for sunde og raske personer, men kan have alvorlige konsekvenser for svækkede personer, der har åbne sår. Tidligere har man påvist dødsfald som følge af infektionerne, så det er klart, at vi gerne vil have vished for, hvordan de har ramt danskerne - og risikerer at gøre det i fremtiden,« siger han.

Trives i varmt vand uden for meget salt

Bakterierne i søgelyset er de såkaldte Vibrio- og Shewanellabakterier. Vibrio-bakterierne findes i et utal af former, men det er især den såkaldte Vibrio vulnificus, der forårsager infektioner hos badegæster.

Bakterien er også kendt som havkolera, fordi den er beslægtet med kolerabakterien Vibrio cholera, og infektioner med havkolerabakterien kan udvikle sig til blodforgiftning og i værste tilfælde kræve amputationer af angrebne områder.

Læs også: Professor: Giftige alger ved badestrande er symptom på for mange næringsstoffer

Selv i store koncentrationer er bakterierne usynlige i modsætning til for eksempel blågrønbakterier. De trives i vand over 20 grader med en saltholdighed, der er under to procent. Derfor ses opblomstringerne også typisk i Østersøen eller i de indre danske farvande, mens vandet i Kattegat typisk er for saltholdigt til, at bakterierne kan leve.

Klimaforandringerne banker på

Denne sommer var badegæster i blandt andet Øresund og Køge Bugt i særlig høj risiko for at få infektioner. Det gjaldt især i juli og august. Her var forholdene for bakterierne særlig gode, fordi havtemperaturerne nogle steder kom helt op på 25 grader, og netop de usædvanlig høje temperaturer er årsagen til, at SSI vil kigge nærmere på bakterierne i fremtiden.

»Klimaforandringerne og udsigten til varme somre gør, at vi ser grund til at undersøge problemet med de her bakterier nærmere. De har ikke tidligere været et problem i danske farvande, men det kan ændre sig,« siger Steen Ethelberg.

Derfor arbejder SSI også på en revidering af lovgivningen om overvågning af sygdomme, så det i fremtiden bliver nemmere at overvåge infektioner med bakterier som Vibrio og Shewanella.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er der.
Selvfølgelig ikke den individuelle bakterie (og det mener jeg heller ikke der står), men cyanobakterier kan ses ved sammenklumpning eller grønfarvning.
Bakterier ses også ofte ved uklarhed (turbiditet), hvis tætheden er stor nok.

  • 6
  • 0

Jeg tror vi må forbereder os, vaccinere hvor vi kan osv. mod sygdomme fra syd, som vi ikke før har kendt til her i landet, ligefra malarie, andre "tropesygdomme" til sådan nogle bakterier her, og sandsynligvis også invasive arter som skorpioner og lignende.

Er der nogen der ved, om der findes et begyndende beredskab mod dette?

  • 1
  • 2

Statens Serum Institut var på forhånd klar over risikoen og bad derfor kollegerne på de kliniske mikrobiologiske afdelinger om at give besked om forekomster af infektioner med havbakterier, selvom der ikke er indberetningspligt. Og nu tegner der sig et billede:

»Vi har påvist betydelig flere infektioner end i tidligere år,« lyder det fra seniorforsker Steen Ethelberg fra Statens Serum Institut

  • det er vel så svært at afgøre, i hvilken grad disse 'flere infektioner' skal tilskrives øget hyppighed hhv. øget 'fokus'!?
  • 1
  • 1

Det er rutine for Statens Serum Institut at bede læger holde øje med forskellige infektioner. Jeg er helt sikker på at effekten af den øgede fokus er med i deres betragninger. SSI har næppe en hemmelig agenda om at overdrive effekten af klimaændringer.

Engang imellem er det altså fornuftigt at tro på at institutioner og eksperter rent faktisk ved hvad de taler om. Skepsis er fint, men ikke hvis det helt forhindrer en i at tage ny viden til sig.

  • 3
  • 1

Er der nogen der ved, om der findes et begyndende beredskab mod dette?

Det ved jeg ikke om der gør, men jeg synes det vil være overkill:
* Selv en temperaturstigning på fire grader vil kun give os et "Sydfransk" klima
* Meget af det vi kalder tropesygdomme skyldes snarere sanitære forhold end klima
* Man kan allerede håndtere et vist antal patienter med tropesygdomme
* Vi vil få et varsel god tid i forvejen. Man ville f.eks. se sygdomsvektorer, som mariamyg, brede sig i DK.

Nye giftige dyr: Lagre af antiserum kan opbygges hvis de når DK.

Bortset fra dette, er det er selvfølgelig godt at være beredt på at der kan opstå nye og uforudsete problemer af klimaændringer.

  • 2
  • 0

Så du mener bare at SSI ikke har styr på et af deres kerneområder: at give overblik over sygdomsudvikling? Igen: skepsis er sundt, men det her er en altså en problematik som SSI må tage med i billedet hver gang de skal evaluere ny sygdomsudvikling.

Jeg ved ikke hvad de i praksis gør. Måske en kombination af konservativ anvendelse af rapporteringsdata, eller analyse af gamle prøver. Der er flere muligheder.

  • 1
  • 2