Efter problemfyldt start: Svensk by har været off-grid i 150 timer

5. juni 2018 kl. 12:0019
Efter problemfyldt start: Svensk by har været off-grid i 150 timer
I alt 150 husstande i den sydøstlige by Simris bliver hver femte uge koblet fra nettet som led i E.ON's forsøg på at skabe selvforsynende microgrids. Illustration: E.ON.
E.ON's svenske Simris-projekt har været plaget af mus og dårligt VE-vejr, men viser nu gode resultater. Der er dog brug for mere batterilagring.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hver femte uge trækker den svenske by Simris i det sydvestlige Skåne stikket fra ‘det store net’ og kører 100 procent selvforsynende.

Indtil videre har 150 husstande kørt i alt 150 timer off-grid i 2018, men det har ikke været uden problemer. I oktober, da projektet startede, havde mus gnavet i batterisystemet, og da systemet endelig var fikset, var der for lidt vind og sol, til at byen kunne køre optimalt off-grid.

Gridtech

Artiklen er fra GridTech, Ingeniørens nye PRO-medie om energisektoren. Vi giver dig cases, nyheder, baggrund og debat med særligt fokus på elektrificering og grøn omstilling.
Følg med på pro.ing.dk/gridtech

Irriterende fejl

»Vi havde et par ret irriterende fejl i starten, men det er en del af erfaringen. Til gengæld kører systemet godt nu. Hver femte uge kan vi koble hele byen af, uden at beboerne oplever en ændring,« fortalte Stina Albing under Nordic Clean Energy Week i Malmø.

Simris er koblet op til vindmøller med en samlet effekt på 500 kW og solpaneler på i alt 440 kW. Systemet understøttes af et batterisystem på 800 kW, og med det kan E.ON holde byen selvforsynende. Som backup har de dog et kraftværk, der kører på animalsk olie fra det lokale slagteri.

Læs også: Svensk by trækker stikket: Bliver fri fra nationalt elnet

Artiklen fortsætter efter annoncen

E.ON har koblet indbyggernes varmepumper og varmtvandsbeholdere på deres system. Det gør det muligt at skrue op og ned for dem for at balancere strømmen.

»Det er i bund og grund et meget simpelt projekt, og 150 timers drift er ikke meget. Men i praksis har det været en stor udfordring. Vi har høstet vigtige erfaringer, og er stolte af at vi kan se det virke i praksis,« siger Johan Mörnstam, der er CEO hos E.ON Elnät Sverige.

Ekstra batteri skal skabe bedre balance

»Vores største udfordring har faktisk været, at solceller og vindmøller producerer så meget energi, at vi har svært ved at komme af med det,« siger Stina Albing.

Derfor har E.ON kig på at låne et batteri fra deres projekt på den tyske ø Pellworm, hvor de har et 200 kW, 1,6 MWh vanadium redox flow-batteri og et 1MW/560kWh lithium-ion-batteri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sveriges Radio har tidligere lavet et indslag, hvor man kan høre nærmere om indbyggernes erfaringer med projektet. Det kan høres her.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
8. juni 2018 kl. 10:17

Når man i ovenstående tekst kan læse at : " Systemet understøttes af et batterisystem på 800 kW" giver det jo ingen mening . . . .</p>
<ul><li>præcis...og det er langt fra første (næppe heller sidste(?)) gang, vi præsenteres for sligt! ;)

Jo for en gang skyld passer det i sammenhængen :" Vind 500 kW, solpaneler 440 kW, batterisystem på 800 kW".

Et andet sted i tråden stod at byen i vinter havde et effekt behov på 700 kW - Dvs batteriet kan (kortvarigt) dække hele byens elbehov selvom det er midt om natten og vinden ikke blæser.

Forhåbenligt længe nok til at de kan starte backup kraftværket og/eller frakoble nogle forbrugere. Omtalen af de batterier de påtænker at "låne" er både effekt og kapacitet angivet og begge dele er relevante.

16
6. juni 2018 kl. 10:55

"Hvordan skruer de ned for effekten som solceller og vind "kan" levere, så det passer til byens forbrug?"

Min Ø-drift´s inverter regulerer selv ned for solcelle effekten, hvis batteriet er fyldt. Herefter åbner den så bare mere for sluserne, hvis forbruget stiger. Jeg kører dog såkaldt SBU drift, hvor inverterens drift prioriteres efter denne rækkefølge : Sun,Battery,Utility, Dvs. først bruges der så meget som muligt direkte solstrøm, dernæst fra batteri og evt. til sidst fra nettet.

Så det er faktisk lige meget om batteriet er fyldt og forbruget er lille. Systemet regulerer selv for dette.

  • Det er selvfølgelig ærgeligt at have for lille kapacitet på batteriet.

I min verden måles kapaciteten på et batteri i Ah eller kWh, sammenholdt med batteriets spænding i Volt.

Når man i ovenstående tekst kan læse at : " Systemet understøttes af et batterisystem på 800 kW" giver det jo ingen mening . . . .

\Petter

15
6. juni 2018 kl. 10:53

Hvordan skruer de ned for effekten som solceller og vind "kan" levere

Solceller kan styres af inverteren til at levere præcis den effekt, man ønsker fra 0 til max ydelse i det der kaldes MPP, maximum power point, hvor produktet af strøm og spænding er størst, se evt https://en.wikipedia.org/wiki/Maximum_power_point_tracking. Uanset om inverteren trækker mere eller mindre strøm end ved MPP, så falder effekten, hvilket reelt blot bevirker at effektiviteten bliver mindre end de 15-20%, solcellerne kan levere optimalt, og at varmeudviklingen i panelerne stiger tilsvarende. Vindmøller kan vel også reguleres, men jeg kender ikke eksempler andet end at standse dem.

14
6. juni 2018 kl. 10:46

Er der nogen der ved om Simris har noget for turister, når det drejer sig om deres energisystem?

12
5. juni 2018 kl. 23:49

Jeg ville da gerne høre om de har prøvet at køre off grid med et fuldt batteri og mere potentiel produktion end byen aftager. Hvordan skruer de ned for effekten som solceller og vind "kan" levere, så det passer til byens forbrug?

11
5. juni 2018 kl. 22:26

Jeg synes ikke rigtigt der et givet en begrundelse eller et formål med projektet.
Noget bud på dette ?

E.Ons Simris projekt er et ud af seks live demonstrators under EUs Horizon 2020 Interflex projekt: “Demonstration of smart grid, storage and system integration technologies with increasing share of renewables: distribution system”. This Call addresses the challenges of the distribution system operators in modernizing their systems and business models in order to be able to support the integration of distributed renewable energy sources into the energy mix." Simris' hjemmeside med live energy data: https://www.eon.se/en_US/samhaelle---utveckling/local-energy-systems/live-from-simris.htmlProjektets hjemmeside; https://interflex-h2020.com/

10
5. juni 2018 kl. 21:58

Dette er et interessant prosjekt uavhengig av skala (lite sted, land etc). Særlig er erfaring med fjernstyring av varmvannsberedere, elbilladere og varmepumper etc verdifulle, for å ta de viktigste. Det forutsettes at husholdningen er med på dette frivillig.

I Norge planlegger en å introdusere effekttariffer, faktisk for hele året gjennom, selv om det lokale strømnettet er meget overdimensjonert det meste av året for å klare lasten (effekt) noen få dager i året det er veldig kaldt. Med fjernstyring av nevnte elbrukere kunne en sikkert enkelt unngått effekttariffer.

Også mange andre sider av Simrisprosjektet er svært interssante!

9
5. juni 2018 kl. 20:37

Det handlar givetvis om kostnad, men sedan andra världskriget kan de flesta med tillgång till brännbart avfall gå off grid med gengas.

Numer kan allt brännbart avfall och faktiskt även solenergi (där motordrivna ugnar är visa överlägsna solceller) omvandlas till syntetiska drivmedel som i moderna motorer släpper ut renare avgaser än luften de drar in.

Heather Willauer och hennes team har utvecklat katalysatorer för förening av koldioxid med vätgas till syntetisk flygfotogen och syntetisk metanol, redan nere mot en totalkostnad om 1$/litern, då de tar både väte och kol ur havsvatten och energin i form av elkraft från militära reaktorer.

Jag utvecklar en småskalig syntetbränslefabrik som kan omvandla brännbart avfall till syntetiska drivmedel lokalt och därmed politiskt omöjligt att förhindra genom ohemula energiskatter.

Yes We Can!

7
5. juni 2018 kl. 14:35

I den tidligere dækning kom den begrundelse at det er et forskningsprojekt, forstået på den måde at energiselskabet bag gerne vil øve sig på at drive et selvstændigt net, fordi de har en idé om at der kommer efterspørgsel på det i fremtiden.

Om det kommer til at ske eller ej, kan man så spekulere på, men i mellemtiden får de en masse PR ud af det, og internt i energiselskabet er det nok også et sjovt projekt, som måske kan få nogle medarbejdere til at tænke ud af de vante rammer?

6
5. juni 2018 kl. 14:33

Byen bruger 52kW i øjeblikket og solen leverer 367kW plus vinden 71kW. Tidligere på året brugte byen 700kW og sol og vind leverede ikke. Selv 1,5MWh ekstra batteri vil forslå som en skrædder i helvede. Men selvfølgelig kunne de koble byen fra hvis de drosler produktionen ned. Det mest væsentlige i forsøget er at få afprøvet off-grid muligheden. Hvor længe man kan gøre det og hvad der ellers skal trækkes fra og til nettet kan man lave på papir.

5
5. juni 2018 kl. 14:10

Jeg synes ikke rigtigt der et givet en begrundelse eller et formål med projektet. Noget bud på dette ?

3
5. juni 2018 kl. 13:16

aha...og hvor længe??

Hvis de kan gøre det hver femte uge og de er nået op på 150 timer i 2018, så må det blive noget i retning af 37 timer ad gangen i snit for denne beskedne størrelse by.

(150 timer divideret med den afrundede fraktion af 23 uger divideret med 5 uger pr off grid event giver 37, 5 timer pr off grid event)

2
5. juni 2018 kl. 12:57

Systemet understøttes af et batterisystem på 800 kW, og med det kan E.ON holde byen selvforsynende

- aha...og hvor længe??

1
5. juni 2018 kl. 12:38

Er det muligt at "lagre" det man bruger strømmen til i stedet for strømmen? Hvis for eksempel en stor del af strømmen bruges til at lave varme? Så må det være muligt at lade de største forbrugere af varmen have varmtvandsbeholdere der kan varmes op når der er overskydende strøm. Det svarer til is løsninger i varme lande hvor airconditionen udgør den største del af forbruget. Et ton vand kan gemme ca. 80 KWH aircondition, og koster nogle håndører, holder meget længe og er 100% miljøvenligt. Et 80 KWH Lithium Ion batteri system koster i omegnen af 20.000 US$ Ligeledes må der også være andre strømprodukter der kan lagres?