Efter problemfyldt start: Svensk by har været off-grid i 150 timer

Er det muligt at "lagre" det man bruger strømmen til i stedet for strømmen? Hvis for eksempel en stor del af strømmen bruges til at lave varme? Så må det være muligt at lade de største forbrugere af varmen have varmtvandsbeholdere der kan varmes op når der er overskydende strøm. Det svarer til is løsninger i varme lande hvor airconditionen udgør den største del af forbruget. Et ton vand kan gemme ca. 80 KWH aircondition, og koster nogle håndører, holder meget længe og er 100% miljøvenligt. Et 80 KWH Lithium Ion batteri system koster i omegnen af 20.000 US$ Ligeledes må der også være andre strømprodukter der kan lagres?

Systemet understøttes af et batterisystem på 800 kW, og med det kan E.ON holde byen selvforsynende

• aha...og hvor længe??

aha...og hvor længe??

Hvis de kan gøre det hver femte uge og de er nået op på 150 timer i 2018, så må det blive noget i retning af 37 timer ad gangen i snit for denne beskedne størrelse by.

(150 timer divideret med den afrundede fraktion af 23 uger divideret med 5 uger pr off grid event giver 37, 5 timer pr off grid event)

Hvis de kan gøre det hver femte uge og de er nået op på 150 timer i 2018, så må det blive noget i retning af 37 timer ad gangen i snit for denne beskedne størrelse by

- OK, men det var nu faktisk batterisystemets 'holdetid', jeg spurgte til! ;)

Jeg synes ikke rigtigt der et givet en begrundelse eller et formål med projektet. Noget bud på dette ?

Byen bruger 52kW i øjeblikket og solen leverer 367kW plus vinden 71kW. Tidligere på året brugte byen 700kW og sol og vind leverede ikke. Selv 1,5MWh ekstra batteri vil forslå som en skrædder i helvede. Men selvfølgelig kunne de koble byen fra hvis de drosler produktionen ned. Det mest væsentlige i forsøget er at få afprøvet off-grid muligheden. Hvor længe man kan gøre det og hvad der ellers skal trækkes fra og til nettet kan man lave på papir.

I den tidligere dækning kom den begrundelse at det er et forskningsprojekt, forstået på den måde at energiselskabet bag gerne vil øve sig på at drive et selvstændigt net, fordi de har en idé om at der kommer efterspørgsel på det i fremtiden.

Om det kommer til at ske eller ej, kan man så spekulere på, men i mellemtiden får de en masse PR ud af det, og internt i energiselskabet er det nok også et sjovt projekt, som måske kan få nogle medarbejdere til at tænke ud af de vante rammer?

Jeg synes ikke rigtigt der et givet en begrundelse eller et formål med projektet. Noget bud på dette ?

Umiddelbart er erfaring med at lave off grid byer/landsbyer relevant i en del sammenhænge.

• Det vil kunne spare en masseinfrastruktur, højspændingsledninger m.m.
• Det er et skridt fremad i henhold til at overgå til fossilfri energi
• I U-lande vil det være en billig løsning for at forsyne øde områder med El

..

Det handlar givetvis om kostnad, men sedan andra världskriget kan de flesta med tillgång till brännbart avfall gå off grid med gengas.

Numer kan allt brännbart avfall och faktiskt även solenergi (där motordrivna ugnar är visa överlägsna solceller) omvandlas till syntetiska drivmedel som i moderna motorer släpper ut renare avgaser än luften de drar in.

Heather Willauer och hennes team har utvecklat katalysatorer för förening av koldioxid med vätgas till syntetisk flygfotogen och syntetisk metanol, redan nere mot en totalkostnad om 1$/litern, då de tar både väte och kol ur havsvatten och energin i form av elkraft från militära reaktorer.

Jag utvecklar en småskalig syntetbränslefabrik som kan omvandla brännbart avfall till syntetiska drivmedel lokalt och därmed politiskt omöjligt att förhindra genom ohemula energiskatter.

Yes We Can!

Dette er et interessant prosjekt uavhengig av skala (lite sted, land etc). Særlig er erfaring med fjernstyring av varmvannsberedere, elbilladere og varmepumper etc verdifulle, for å ta de viktigste. Det forutsettes at husholdningen er med på dette frivillig.

I Norge planlegger en å introdusere effekttariffer, faktisk for hele året gjennom, selv om det lokale strømnettet er meget overdimensjonert det meste av året for å klare lasten (effekt) noen få dager i året det er veldig kaldt. Med fjernstyring av nevnte elbrukere kunne en sikkert enkelt unngått effekttariffer.

Også mange andre sider av Simrisprosjektet er svært interssante!

Jeg synes ikke rigtigt der et givet en begrundelse eller et formål med projektet. Noget bud på dette ?

E.Ons Simris projekt er et ud af seks live demonstrators under EUs Horizon 2020 Interflex projekt: “Demonstration of smart grid, storage and system integration technologies with increasing share of renewables: distribution system”. This Call addresses the challenges of the distribution system operators in modernizing their systems and business models in order to be able to support the integration of distributed renewable energy sources into the energy mix." Simris' hjemmeside med live energy data: https://www.eon.se/en_US/samhaelle---utvec... Projektets hjemmeside; https://interflex-h2020.com/

Jeg ville da gerne høre om de har prøvet at køre off grid med et fuldt batteri og mere potentiel produktion end byen aftager. Hvordan skruer de ned for effekten som solceller og vind "kan" levere, så det passer til byens forbrug?

Det er et 800kW / 330kWh lithium ion batteri fra Samsung, så der mere voltage regulation og peak shaving end load leveling og load shifting. Erfaringerne har efterhånden vist at man nok skal have mindst fire timers energilagring til at udjævne behovet. Der er noget mere teknisk forklaring i denne præsentation: http://hybridpowersystems.org/wp-content/u...

Er der nogen der ved om Simris har noget for turister, når det drejer sig om deres energisystem?

Hvordan skruer de ned for effekten som solceller og vind "kan" levere

Solceller kan styres af inverteren til at levere præcis den effekt, man ønsker fra 0 til max ydelse i det der kaldes MPP, maximum power point, hvor produktet af strøm og spænding er størst, se evt https://en.wikipedia.org/wiki/Maximum_powe.... Uanset om inverteren trækker mere eller mindre strøm end ved MPP, så falder effekten, hvilket reelt blot bevirker at effektiviteten bliver mindre end de 15-20%, solcellerne kan levere optimalt, og at varmeudviklingen i panelerne stiger tilsvarende. Vindmøller kan vel også reguleres, men jeg kender ikke eksempler andet end at standse dem.

"Hvordan skruer de ned for effekten som solceller og vind "kan" levere, så det passer til byens forbrug?"

Min Ø-drift´s inverter regulerer selv ned for solcelle effekten, hvis batteriet er fyldt. Herefter åbner den så bare mere for sluserne, hvis forbruget stiger. Jeg kører dog såkaldt SBU drift, hvor inverterens drift prioriteres efter denne rækkefølge : Sun,Battery,Utility, Dvs. først bruges der så meget som muligt direkte solstrøm, dernæst fra batteri og evt. til sidst fra nettet.

Så det er faktisk lige meget om batteriet er fyldt og forbruget er lille. Systemet regulerer selv for dette.

• Det er selvfølgelig ærgeligt at have for lille kapacitet på batteriet.

I min verden måles kapaciteten på et batteri i Ah eller kWh, sammenholdt med batteriets spænding i Volt.

Når man i ovenstående tekst kan læse at : " Systemet understøttes af et batterisystem på 800 kW" giver det jo ingen mening . . . .

\Petter

Når man i ovenstående tekst kan læse at : " Systemet understøttes af et batterisystem på 800 kW" giver det jo ingen mening . . . .

- præcis...og det er langt fra første (næppe heller sidste(?)) gang, vi præsenteres for sligt! ;)

Når man i ovenstående tekst kan læse at : " Systemet understøttes af et batterisystem på 800 kW" giver det jo ingen mening . . . .

• præcis...og det er langt fra første (næppe heller sidste(?)) gang, vi præsenteres for sligt! ;)

Jo for en gang skyld passer det i sammenhængen :" Vind 500 kW, solpaneler 440 kW, batterisystem på 800 kW".

Et andet sted i tråden stod at byen i vinter havde et effekt behov på 700 kW - Dvs batteriet kan (kortvarigt) dække hele byens elbehov selvom det er midt om natten og vinden ikke blæser.

Forhåbenligt længe nok til at de kan starte backup kraftværket og/eller frakoble nogle forbrugere. Omtalen af de batterier de påtænker at "låne" er både effekt og kapacitet angivet og begge dele er relevante.

Når man i ovenstående tekst kan læse at : " Systemet understøttes af et batterisystem på 800 kW" giver det jo ingen mening . . . .

Lagerkapacitet måles i kWh eller MWh.

Produktionskapacitet måles i kW eller MW.

Når batteriet går ind og erstatter en produktionskapacitet, der er midlertidigt fraværende, er det derfor lyderst relevant at kigge på, hvor mange kW eller MW, batteriet kan levere.