Efter PFAS-fund i Harboøre: Hele Vestkysten kan være forurenet fra nord til syd

Der er snart ikke dage, hvor man ikke opdager nye forureninger, både med kemikalier, partikler og radioaktive partikler.

Bliver man ved på den måde, da der måske er en vis påvirkning, så har vi snart ikke mere noget "rent" drikkevand.

Af og til har jeg fornemmelsen, at grænseværdien sættes efter hvad man kan måle.

Dette er måske et dumt spørgsmål, men jeg går ud fra, at regnvand også indeholder PFAS? Ellers ville opsamling af regnvand måske være en løsning?

Fjernelse af PFSA'er og lignende med aktivt kul efterlader stadigvæk spørgsmålet: Hvad kommer der op af skorstenen, når kullet bliver brændt af?

Om 'supercritical water oxidation technology'https://www.scientificamerican.com/article/how-to-destroy-forever-chemicals/

“We are currently evaluating air emissions to understand all of the pathways and to be certain we are destroying the PFAS.”

Det er en noget nedtonet udtalelse sammenlignet med den store begejstring over, at 99% af stofferne nu er væk fra vandet.

...

Søren D. skriver: "Men værdien forslået fra US EPA kan vi slet ikke påvise i dag med de standard analysemetoder der findes."

The Guardian lammetæver USA's "EPA 537 test":

https://www.theguardian.com/us-news/2022/jul/06/us-drinking-water-pfas-toxic-forever-chemicals-epa-tests

Det er længe siden at den åbenbare nødvendige testning af brand-øvelsespladsen i Harboøre er nævnt. Skal vi gætte på, at pladsen ligger lige ved siden af fjorden .. med et afløb der osse fører vandet ud dér? Når det er dér er der tre muligheder for, hvor det 'forsvinder' hen: ind i fjorden eller nord/syd langs kysten .. al efter vind og tidevand.

Så kan man jo stå der med sit test-udstyr og vente på en øvelse ...

@Søren D,

Det lyder faktisk uhyggeligt det du skriver. Jeg har altid lavet mad til mig selv, og jeg er holdt op med at købe teflon-panner fordi det nyttige lag alligevel hurtigt forsvinder. Brug ikke 'de gode egenskaber' som påskud til ikke at skære igennem. Godt at høre, at det måske ikke er 'rigtigt' giftigt ... for der er kun én vej al den teflon er forsvundet hen ;o/

Hej Anders, Det er rigtigt, at teflon (også kaldet PTFE på kemi sprog :)) er en PFAS forbindelse, men det er ikke en af dem, som vi bekymrer os om så meget, da det blandt andet er en polymer, som er meget stabilt og ikke nedbrydes til andre PFAS forbindelser. Teflon har mange gode egenskaber, som vi anvender i dagligdagen, og det er nok ikke der, jeg vil foreslå, at vi satte først ind, hvis vi skal se, hvor vi får mest miljø for pengene (især hvis det bliver produceret under de rigtige forhold). I første omgang har fokus været på PFOS samt PFOA, hvor der findes et stort vidensgrundlag om effekterne blandt andet fra påvirkningen på ansatte i de store industrier som har produceret dem.

Hej Carsten, anvendelse af naturlig forekommende lermineraler er faktisk en af de metoder, som kan anvendes til rensning af PFAS forbindelser i vand, selvom den ikke er særlig udbredt eller gennemtestet. Man regner med at fjernelseseffekten hovedsageligt sker gennem ionbytning suppleret med sorption på eventuelt organisk materiale i leren.

Men metoden anvendes ikke (til min viden) i dag til rensning af PFAS, i stedet anvendes aktiv kul (en gammel og velkendt metode) samt resiner. Sidstnævnte er kunstig fremstillede og har nogle bedre egenskaber til at fjerne PFAS i forhold til fx lermineraler.

Ang. din kommentar til at stoppe "kilden": normalt vil vi arbejde intents på at fjerne kilden, da det giver mest miljø for pengene. Problemet med PFAS er, at selvom der findes nogle egentlige kilder (fx brandøvelsespladser), så findes der tilsyneladende ligeså mange andre "små kilder", som er sværre at gøre noget ved, medmindre at PFAS forbindelserne bliver helt forbudt (EU arbejder vist på det, men det er ikke nok, hvis resten af verden bare fortsætter). Og de mængder der er blevet udledt til naturen, forsvinder desværre ikke.

@Anders,

Lige i øjet.

Når de finder ud af, at tefelon er tvivlsomt (eftersom det af uransagelige årsager åbenbart ikke er forbudt) sletter de bare informationen om det og fortsætter (kunne man frygte).

Det undrer mig, at vi foretrækker at håndtere de hormon-forstyrrende stoffer kulturelt (med de mange nye seksuelle grupperinger, eller hvad man skal kalde det) - men det sagt kan også antyde, at jeg ikke har fattet en bjælle af, hvad der foregår.

Stoffet forurener vores natur, men vi kan stadig kan købe produkter med teflon. Søg bare på "teflon" på en side med cykelreservedele. Masser af smøremiddel/fedt indeholder stoffet. Jeg elsker især denne beskrivelse:"Du får er en fantastisk teflon-baseret olie. Er du miljøbevidst, vil det glæde dig, at olien er i kategorien let biologisk nedbrydelig, da den består af 60 % basisolier og vil nedbrydes inden for 28 dage, når den kommer i kontakt med jord-bårne bakterier."Vi har brug for teflon, så det er bare ærgeligt for mennesker og dyr som bliver syge?

Altså, ikke lige fordi vi mangler detaljer at dykke ned i, men jeg tillader mig lige en tangent, hvor det vigtigste nok er gogle-ordet "sea surface microlayer" .. de øverste 100ym.

Susan M. Libes har 4 referencer til begrebet i "Introduction to Marine Biogeochemistry" 2009

Hun skriver for specialister og jeg vil lige citere ude af kontekst en af referencerne i kapitlet "Export of DOM into deep ocean and horizontal segregation"

"... Given it's macromolecular nature CDOM tends to form colloides and gels with three-dimentional structures that possess interior microzones in which hydrofobic molecules cluster. Within these interiors, singlet O2 [fra ultraviolet belysning] promotes the oxidation of the trapped hydrofobic molecules. This process is of particular interest as it is thought to facilitate the degradation of synthetic hydrofobic organic compounds, such as DDT."

Gad vide om man kan bruge suspenderet ler til at fange flourstofferne med. Der skal ikke så meget ler til at give en stor elektrostatisk materiale-overflade, men det er ikke nødvendigvis nemt at gøre: I recirkuleringen af ler på værksted skal leret tørres helt ud og have de største klumper knust. Når den tørre ler kommer i vand vil vandindtrængen i de små klumper udvidde leret sådan at det sprænges i mindre stykker og sådan videre være 'opløselig'. Sådan en kraftig opslemning kunne måske på flaske fortyndes i en større mængde vand og siden sedimentere ud. Fordelen vil være at lave et mellem-step mellem det forurenede vand og den egentlige indfangningen af flourstofferne. Umiddelbart lyder det mere som en omvej, men det er enkel teknologi/kemi. Måske i bassiner på renseanlæg som har stort input af det grimme?

Den mulige tilknytning til ler sammen med den mulige vandring op langs kysten giver mig en mistanke om, at der kan være akkumulering af det grimme i Ringkøbing- og de andre fjorde langs kysten. Jeg tænker i forlængelse af, at finkornet sediment som silt og ler søger ud i hjørnerne af vores vand for at finde ro nok til at blive sedimenteret ud. Det sker åbenlyst her ved Langerak (udsedimentering), men, det er selvsagt samlet en spekulation.

...............

Jeg er bekymret ved tavsheden omkring at stoppe problemet ved kilden.

Vi arbejdet med container løsninger (som forsøg) for flere forsyninger. Konkret er det kulfiltring for pesticider, hvor processen forløber under reducerede forhold, så der ikke sker udfældning af jern og mangan i filteret. Jern og mangan fjernes efterfølgende på vandværket ved den almindelige vandbehandling . Set-up bliver selvfølgelig mere kompeks ved membranfiltrering, hvor man skal håndtere en vandstrøm med forureningskomponenter.

Fordelen ved den decentrale boringsnære vandbehandling er, at man kan fastholde forurningen i boringer med højere indhold, hvor det ikke er muligt at blande vandet i indvindingen. Vi har set eksempler på, at forurningen spreder sig til rene boringer, når forurende boringer tages ud af drift.

Vi har afdækket regler mv. i forhold vandforsyningsloven og til anden lovning (byggeloven mv.). Viden og erfaringer fra boringsnære vandbehandling kan overføres til afværgeprojekter i forbindelse med pesticidpunktkilder.

NIRAS arbejder også med rensning på boringsniveau,

Hvis man snakker membranfiltrering (omvendt osmose), får man jo en betydelig mængde brine (restvand), der skal afledes på en eller anden måde?

Jeg ved, man i stor stil bruger balanceret indvinding - dvs. styrer hvor meget vand, man henter fra individuelle boringer for at kunne holde sig under grændeværdierne - men det er jo noget enklere blot at lade SRO'en starte og stoppe individuelle pumper - end at skulle etablere decentrale specifikke rensningsmetoder - eller?

Hej Flemming

Det behøver ikke at være alt vand som skal renses ved central vandforsyning. NIRAS arbejder også med rensning på boringsniveau, hvor man alene renser råvand fra en forurenet boring, mens råvandet fra kildepladsens øvrige boringer ikke renses. Indtil videre arbejder vi med denne tilgang for pesticider, men den kan også bruges for PFAS. Fordelen er at mindre vandmængder skal filtreres for forureningskompenenter, mens den almindelige/simple vandbehandling (iltning med fjernelse af mangan og jern mv.) udføres efterfølgende på vandet fra alle vandværkets boringerne .

SD, mange tak for uddybning.

Hvis nogle tilsvarende filter skal anvendes i DK, så kommer vi dog til at skulle bryde med mange årig traditioner om ikke at anvende avanceret vandrensning, især ikke decentralt,

Der skal nok også brydes med manglende krav om vandanalyser for relevante stoffer ved enkeltejendomme. Det synes fortsat ikke at være tilfældet ved huse uden tilhørende produktion jf. §1, stk 1ehttps://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/972. (nb: seneste opdaterede bekendtgørelse er dateret 21-06-2022. Har muligvis ingen ændringer af relevans for trådens emner).

Analyser for relevante kemikalier burde som minimum være krav ved videresalg/udlejning af landhusene.

Vi er helt nede i vandboringer og grundvand i jagten på PFAS, PFOS og giftige flourstoffer - du finder artiklerne under FOKUS Giftige flourstoffer

Hej Søren

Igen: Tak for inputs fra en, der har fingrene nede i suppen

Hvis nogle tilsvarende filter skal anvendes i DK, så kommer vi dog til at skulle bryde med mange årig traditioner om ikke at anvende avanceret vandrensning, især ikke decentralt,

Jeg tror (håber) dog ikke på, at decentral rensning bliver fremtiden. Der er alt for mange problemer i det koncept:

De filtre der er til rådighed i øjeblikket er jo ikke specielt gode, med mindre man har har særdeles godt styr på at operere dem - specielt kulfiltre gør (vel?) mere skade end gavn, hvis de ikke passes perfekt. Men det er klart at f.eks. BWT nok vil lobby'e en del for de løsninger ?

Yderligere vil der imho blive en social skævhed, hvis man pålægger forbrugerne selv at rense deres vand op fra brugsvand til drikkevandskvalitet - i og med det koster penge.

Centrale løsningner afhjælper disse problemer og er også meget mere kost- og energieffektive, men kræver selvfølgelig, at ALT vandet skal renses, så længe vi ikke har to-strengede systemer. Jeg tror - og håber - på, at det bliver der, vi ender - og toget er vel så småt ved at være i gang med central avanceret rensning (startende med blødgøring)

Hej Flemming, Det var så lidt, vi (NIRAS) har jo arbejdet en del med PFAS og vi har været involveret i en del af de større projekter i DK, så vi kender lidt til PFAS :).

Jeg har ikke set metoden anvendt til at komme ned på de ekstrem lave grænseværdier, vi har for drikkevand, men jeg er sikker på, at hvis du taler med leverandørerne, så vil de mene at "det sagtens kan lade sig gøre" ;). Personligt hælder jeg mest til anvendelsen af aktiv kul og/eller resiner måske membranfiltrering, hvis man skal ned på de lave værdier.

Jeg kan godt forestille mig, at vi i fremtiden måske kommer til at se nogle små filtre i den private husholdning tilknyttet den ledning, hvor vandet anvendes til drikkevand/madlavning (dvs. under køkkenvasken), dette har de allerede visse steder i USA, og hvis de nye kriterier fra US EPA virkelig slår igennem, så bliver det endnu mere udbredt i USA. Hvis nogle tilsvarende filter skal anvendes i DK, så kommer vi dog til at skulle bryde med mange årig traditioner om ikke at anvende avanceret vandrensning, især ikke decentralt,

Området med PFAS er utroligt spændende men også meget kompleks. Vi lærer hele tiden, og fx for bare 3 måneders siden havde vi ikke overvejet at havskum faktisk kunne indeholde et væsentligt indhold af PFAS.

Hej Søren

Tusind tak for saglige input ?

Ved du om skummetoden kan bruges til rensning helt ned til drikkevandskriteriet?

Lidt input om PFAS og Skum: I forbindelse med rensning af PFAS i vand og grundvand har vi set en del på, hvilke metoder der kan anvendes. En af metoderne hedder "Foam Fractionation", hvor man ved indblæsning af luft kan få PFAS til at "samle sig" til skum, som så kan fjernes på vandoverflade. Der er foreskellige leverandører, som markedsfører hver deres produkter, hvor forskellen bygger på design, størrelsen på luftboblerne, om der fx anvendes atmosfærisk ilt eller ozon, ... Vi har set, at leverandør har angivet, at koncentrationerne kan blive opkoncentreret med en faktor 2.000.000 ved en gentagen behandling. Der er dog forskellige udfordringer med metoden, da man har set at især koncentrationen af de kortkædet PFAS forbindelser ikke bliver reduceret som meget.

Hej Lone og Flemming, bare lige til supplement og til opklaring: Der findes to drikkevandskriterier for "PFAS" i DK, 0,002 µg/l (svarende til 2 ng/l) for summen af PFAS-4 (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) samt 0,1 µg/l (svarende til 100 ng/l) for "Sum af PFAS-12" (som er PFBS, PFHxS, PFOS, PFOSA, 6:2 FTS, PFBA, PFPeA, PFHxA, PFHpA, PFOA, PFNA og PFDA).

Disse oplysninger fremgår af drikkevandsbekendtgørelsen, som er trådt i kraft 1. januar 2022 (se https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2361, bilag 1D).

Jeg nævner det kun fordi at det ikke er unormalt at rode rundt i enheder og betegnelser :)

Ang. kriterierne fra US EPA (den amerikanske miljøstyrelse), så er det "kun" draft, men det er rigtigt at de arbejder med en værdi for PFOA på 4 pg/l (0,004 ng/l) samt for PFOS på 20 pg/l (0,02 ng/l). Jeg har i mine indlæg i DK og udlandet siden sommeren 2021 fortalt, at vi i DK har den laveste værdi for sum af PFAS-4 i verden, men hvis US EPA arbejder videre med deres værdi, så bliver vi slået med længder. Bemærk dog at der findes en komplekse ansvarsfordeling mellem den enkelte stat og US EPA, så hvordan det ender, er ikke let at spå om. Men værdien forslået fra US EPA kan vi slet ikke påvise i dag med de standard analysemetoder der findes.

Grænseværdien for indhold i drikkevand er 1 ng.

hej igen,

jf. linkene i #12 er det, jeg har kunnet hitte frem af aktuelle drikkevandskriterier, som nævnt 2 ng/l for DK, mens USA senest har sat de værste stoffer til 0,02 og 0,04 ng/l. Kan du oplyse din nærmere ref til det ene ng/l?

@Lone

Jeg ikke citere her- virker ikke på iOS maskiner ☹️

Det var en fejl med de 0.1 ng i #11 - det er den aktuelle detektionsgrænse. Grænseværdien for indhold i drikkevand er 1 ng.

Undskyld for fejlinfo - - -

af rådgivere som Sweco, jf et underlink i Carsten T's danwatch-ref:https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sweco-studier-viser-behov-for-at-undersoge-pfas-i-dansk-havskum?publisherId=13559909&releaseId=13653617

Der nævnes en ophobning på op til 64.000 X i skummet. Hvor meget dette så batter i forhold til de samlede mængder; beregnes kystnær skumdannelse/m3 havvand/time..?

For de læselystne er her input fra undersøgende journalister

aktuelt hos os selv, danwatch:

https://danwatch.dk/i-usa-er-selv-den-mindste-maengde-pfas-skadelig-for-forbrugere-imens-flyder-stoffet-paa-stranden-i-thyboroen/

Én artikel af en serie fra the_intercept, USA:

https://theintercept.com/2022/04/11/pfas-genx-chemours-climate-crisis/

Jeg kan anbefale nedenstående video som en god introduktion til PFAS stofgruppen og deres skadelige effekt på vores krop.

https://youtu.be/8QuvTjLZaXs

Det er svært at forstå at vi bliver ved med at tillade disse stoffer til så mange produkter og anvendelser…

Inspireret af associationen til skum foreslog jeg på et tidspunkt at bruge en diffuser (en ilt-boble-apperatus til akvarie-fisk). Det lyder stadigvæk som en fair mulighed at undersøge. På grund af den nordgående Jyllands-strømmen kunne man principielt have en fast skrå linje af diffusere ud mod sydvest. Så kan vandet stille trække forbi/over diffuserne og evt skumdannelse blive skubbet mod land ... i de dage vinden ikke vender strømmen osv. En anden mulighed er at have en diffuser-linje (eller v-form med opsamling) tværs over udløbene til Nordsøen.

Jeg har selvsagt ingen idé om effektivitet og hvad ellers måtte være værd at vide om setuppet.

Hej Flemming

Der er måske ikke tale om en decideret serie, men vi har fulgt sagen længe og grupperet artiklerne i vores fokus Giftige Flourstoffer.

Der er i skrivende stund 152 artikler, så der er nok at gå i kast med.

Et lille udpluk kunne være:

https://ing.dk/artikel/forskere-opraab-tag-sundhedstruslen-giftige-fluorstoffer-alvorligt-253782

https://ing.dk/artikel/overblikket-mangler-evighedskemikalier-presser-vores-drikkevand-253784

https://ing.dk/artikel/pfos-forurening-brandskum-kan-mindst-47-steder-udgoere-fare-danskeres-helbred-253145

https://ing.dk/artikel/boernehaver-butikker-hjem-forskere-finder-skadelige-evighedskemikalier-overalt-249545

Med venlig hilsen, og god sommer

Henrik Vinther Nielsen

at tro, det er et hurtigt fix

Jeg sagde intet om "hurtigt" og heller ikke "billigt" :-)

Men det kan gå hurtigere og blive billigere hvis Vesterhavet hjælper os på den måde.

Hvor giftige der de produkter der vises når man googler? :

Fire retardant spray

Det lader jo til at ved ganske lidt google søgning er PFAS et særdeles anvendt kemi.

Hvis PFAS opkoncentreres i havskum er det da en fantastisk ting som vil gøre det meget nemmere at fjerne det fra havmiljøet ?

PFAS'erne fraktioneres, så nogle bindes mere til organiske partikler og sedimenterer (hvorfra de så kan frigives senere) og andre til skummet, nogle opkoncentreres mere i ferskvand hhv. saltvand end andre osv. Men evt. kunne skumprøver opsamlet bredt fra store dele af Nordsøen bidrage til hurtige indblik i de store havbårne masse-transporter af disse stoffer(?).

PFASerne er et globalt problem, udledes overalt fra punktkilder, floder, grundvand, opkoncentreres lige under isen, regner ned overalt, arktisk og Himalaya incl. Så hvor findes de største europæiske kilder til PFAS i nordsøen, hhv. hvor meget tilføres fra Atlanten og andre kontinenter? Taler for internationalt samarbejde.

Det er jo ikke for sjov, man har sat grænseværdien ned 0.1 ng/l i drikkevand.

jeg har forsøgt at finde denne grænseværdi. Kan du nærmere oplyse kilden?

USAs EPA satte i juni grænsen til 0,02 ng/l for PFAS og 0,004 ng/l for PFOAhttps://www.epa.gov/system/files/documents/2022-06/technical-factsheet-four-PFAS.pdf

Danske drikkevandskriterier for Sum af PFOA, PFOS, PFNA + PFHxS er 2 ng/lhttps://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2361

Måske er jeg ikke seriøs her

Det er jo ikke for sjov, man har sat grænseværdien ned 0.1 ng/l i drikkevand.

Hvis PFAS opkoncentreres i havskum

Hvis PFAS opkoncentreres i havskum er det da en fantastisk ting som vil gøre det meget nemmere at fjerne det fra havmiljøet ?

Det kan ikke være ret svært at lave nogle billige robot-"støvsugere" der opsamler havskummet fra vandkanten og afleverer det til fornuftig destruktion ?

Hvilke steder bruges PFAS i plastindustrien ?

Det dagligdags plast vil bruger indeholder det også PFAS ? Hvis ja hvad sker der så når det brændes eller nedbrydes til microplast i havene ?

Jeg vil da gerne opfordre ING til at lave en artikel serie hvor man kommer i dybden med PFAS.

4 Tom Birch,

Jeg var nødt til at checke på googl "PFAS && drilling" fordi man jo tror det er løgn .. men, den er god nok.

Jeg har flere gange set forslag om at overføre 200mill fra ét sted i miljø-ministeriet til PFAS forureningerne. Ikke helt overraskende læste jeg det først fra Lars Løkke Rasmussen .... landbruget vejrer morgenluft

Måske er jeg ikke seriøs her, men skriver alligevel: Der er snart ikke dage, hvor man ikke opdager nye forureninger, både med kemikalier, partikler og radioaktive partikler. Kunne det tænkes, at disse ganske små doser, som kun kan måles med moderne teknologi, kan være meget lidt skadelige eller måske gavnlige, altså i små doser. Ligesom Zink, magnesium, arsen, jern, selen, osv, osv, der tages som kosttilskud/vitaminer.

Jeg ved, at det gælder for små stråledoser. Det kaldes strålingshormese og har været kendt i mange år. Tænk, hvis små doser PFAS medfører stærkere tænder, styrker immunforsvaret, modvirker dannelse og vækst af kræftknuder eller noget helt andet. Nogle tror, at alle kemiske stoffer er skadelige, og det er i hvert fald forkert. Jeg spørger bare!

PFAS anvendes i boremudderet til olieboringer, og bliver også anvendt til at få mere olie/gas ud af en formation, så det er ikke kun brandskum man skal være opmærksom på.

Carsten WK,

Jeg tror du skal tænke i den modus PFAS & co har. De er polære, som sæbe, med en ende der er hydrofil og én der bedre associerer til luft eller olier. Det gør, at de opholder sig stabilt på overflader. Forestil dig nu 6000 forbrugsvarer med hvert sit indhold af stofferne, uden egentlig kontrol af, hvor de er. Ender de i havet har vi balladen. Med en gennemsnitlig vindretning fra nord-vest er der altså muligt at skimme hele Nordsøen for stofferne og aflevere dem her hos os. De går ikke til, så når vi har indtaget dem er de ikke lige at slippe af med igen. Det er muligt, at det PFAS der pumper med rundt i mine blodbaner åbenbart ikke er giftige nok til at slå mig ihjel ... jeg ville hellere undvære.

Bare et vildt skud, men kunne man forestille sig, at forureningen stammer fra boreplatforme, hvor brandslukningsøvelser sikkert er en tilbagevendende begivenhed.

Esbjerg kan vel passende ændre navn til "affaldsmetropolet".

[1]-https://jv.dk/artikel/giftigt-stof-fundet-i-fisk-i-vadehavet-milj%C3%B8chef-udelukker-ikke-sammenh%C3%A6ng-til-forurening-p%C3%A5-gammel-brandskole-grund [2] -https://jyllands-posten.dk/indland/ECE13361003/esbjerg-kommune-gav-miljoestyrelsen-forkerte-oplysninger-om-fluorforurening/ [3] - https://www.tvsyd.dk/pfas-giftstoffer/formand-ser-ikke-andre-loesninger-end-at-udlede-forurenet-vand-i-vadehavet

Bare et vildt skud, men kunne man forestille sig, at forureningen stammer fra boreplatforme, hvor brandslukningsøvelser sikkert er en tilbagevendende begivenhed.