Efter ny MgO-kendelse: MT Højgaard hensætter 400 mio. kr. til erstatninger

17. september 2018 kl. 09:57
Efter ny MgO-kendelse: MT Højgaard hensætter 400 mio. kr. til erstatninger
Illustration: Orla Nautrup, Dansk Bygningsundersøgelse.
Voldgiftsretten har ifølge MT Højgaard skærpet retspraksis i MgO-sager. Kendelsen får entreprenøren til at hensætte mindst 400 mio. kr. til erstatninger
Artiklen er ældre end 30 dage

En ny kendelse fra Voldgiftsretten ændrer ifølge MT Højgaard så meget på retspraksis i forhold ansvaret for brugen af fugtsugende MgO-plader, at koncernen nu hensætter 400-450 mio. kr til erstatninger.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

»Vi må konstatere, at den overraskende voldgiftskendelse efter vores opfattelse ændrer den tidligere praksis markant, når det kommer til ansvarsfordelingen mellem entreprenør og rådgiver ved valg af byggematerialer. Derfor tager vi nu konsekvensen og hensætter til eventuelle forpligtelser i øvrige projekter med MgO-vindplader. Jeg vil gerne understrege, at den regnskabsmæssige hensættelse er baseret på en skønsmæssig vurdering, og at den også omfatter en række sager, hvor der fortsat er tvivl om ansvarsgrundlaget. Det er således stadig sådan, at vi vil se på hver sag enkeltvis, fordi præmisserne er forskellige fra sag til sag,« siger formanden for MT Højgaards bestyrelse Søren Bjerre-Nielsen i pressemeddelelsen.

Fakta om MgO-plader:

  • Sammensætningen af MgO-plader kan variere en del, men pladerne består i hovedtræk af et bindemiddel og forskellige fyldstoffer. Bindemidlet er såkaldt Sorel-cement, som dannes ved en kemisk reaktion mellem magnesiumoxid (MgO) og en opløsning af magnesiumklorid i vand. Fyldstofferne er forskellige mineraler samt savsmuld/træfibre.
  • Pladernes uheldige fugtegenskaber knytter sig til, at der er frit magnesiumchlorid (MgCl2) i pladerne, og det er vandsugende. Derudover er Sorel-cement ustabilt ved relativ fugtighed over 93 pct. Bruges pladerne som vindspærre i en ventileret facadekonstruktion, gør saltindholdet i pladerne, at de suger vand fra luften, når den relative fugtighed i den omgivende luft når et vist niveau.
  • Efter to-tre uger med vedvarende høj luftfugtighed er de mættede, og saltvand begynder at dryppe af. Det får bl.a. skruer og plader til at korrodere og kan beskadige andre bygningsdele.
  • Herhjemme er MgO-plader hovedsageligt brugt ved nybyggeri og renovering af lette facader. De første byggerier begyndte i 2007, men brugen accelererede efter 2010.

Læs også: Arkitekt dømt til at betale millionerstatning for fugtsugende MgO-plader

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den konkrete sag handler om et rækkehusbyggeri, hvor MT Højgaards datterselskab Enemærke & Petersen foreslog at bruge MgO-plader som vindspærre. Forslaget blev godkendt af rådgiveren på byggeriet. Men entreprenøren havde hverken oplyst rådgiveren eller bygherren om, at der var tale om et ‘nyt og uprøvet’ produkt.

Det burde entreprenøren have gjort, selvom MgO-plader var udbredt i byggeriet, da Enemærke & Petersen i foråret 2013 foreslog det i den konkrete byggesag. Ved udgangen af 2012 udgjorde MgO-plader ifølge MT Højgaard således 75 procent af vindspærreplade-markedet.

Læs også: Byggefond: Uvidenhed kan ikke undskylde brug af fugtsugende MgO-plader

Ikke god byggeskik i 2013

Entreprenørerne har tidligere argumenteret for, at brugen af MgO-plader hurtigt blev almen praksis - også kaldet god byggeskik - og at det friholdt entreprenørerne fra ansvar

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hensættelsen er så udfordrende for MT Højgaard, at virksomheden har brug for at styrke kapitalgrundlaget. Det har ejerkredsen indviliget i. Således har Knud Højgaards Fond meddelt, at de til dækning af de nye krav giver tilsagn om tilførsel af yderligere ansvarlig lånekapital på op til 400 mio.kr. til MTH GROUP direkte eller via det fusionerede og børsnoterede selskab, som forventes dannet efter en fusion mellem Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen A/S.

Kendelsen fra Voldgiftsretten er endelig. Men ifølge Tommy Bunch-Nielsen fra Bunch Bygningsfysik, der er involveret i både voldgifts- og udbedringssager om MgO-plader er der tre sager på vej gennem voldgiftssystemet, som forventes afgjort inden for de kommende fire måneder.

Samlet regning på cirka to mia. kr.

Bunch Bygningsfysik var med til at dokumentere og kortlægge omfanget af MgO-skader i det almene byggeri for Byggeskadefonden. Dengang vurderede han, at skaderne samlet set ville koste det danske samfund omkring to mia. kr. Den vurdering holder stadig, siger han.

»Det har vist sig at være lidt dyrere at renovere, end vi havde forventet, fordi facaderne mange steder er murede eller opbygget som pudssystemer. Det er dyrt at pille ned og reeetablere igen. Desuden dukker der stadig sager op, hvor vi ikke havde forventet at finde MgO-plader. Så jeg regner stadig med en regning omkring to mia. kr., som er rent spild for samfundet.«

Han forventer at alle MgO-plader skal udskiftes i løbet af de næste fem års tid.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger