Efter MgO-kendelse: Byggerådgivere forudser store prisstigninger
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter MgO-kendelse: Byggerådgivere forudser store prisstigninger

Kendelsen i den første voldgiftssag om fugtsugende MgO-plader placerede ansvaret hos byggeriets totalrådgiver, som havde godkendt at bruge MgO-plader i stedet for fibercementplader. Det vil gøre rådgiverne mere tilbageholdende med at godkende ændringer fremover og øge omkostningen til rådgivning, mener flere byggefolk. Foto: Bunch Bygningsfysik

Forslag om projektændringer er hverdag på alle byggeprojekter – men fremover vil det formentlig blive noget sværere at komme igennem med dem end hidtil.

Kendelsen i den første voldgiftssag om brugen af fugtsugende MgO-plader i et alment byggeri placerede nemlig ansvaret for brugen hos den rådgiver, der havde godkendt projektændringen – og frikendte fuldstændigt den entreprenør, der havde foreslået anvendelsen og videregivet forkerte oplysninger om pladernes egenskaber.

Læs også: Arkitekt dømt til at betale millionerstatning for fugtsugende MgO-plader

»Nogle vil læse denne kendelse som meget venlig over for entreprenøren. I mange sager kommer entreprenører med ønsker om at bruge andre materialer, fordi de er nemmere at arbejde med eller kan spare dem penge. Fremover vil det være sådan, at hvis de bare kan få rådgiveren til at nikke til det, så er de ansvarsfri,« siger advokat og partner Simon Heising fra Nexus Advokater, der er specialister i entreprise- og forsikringsret.

Entreprenør ville bruge MgO-plader

Kendelsen slår fast, at praksis er, at entreprenøren er ansvarlig, hvis han vælger at bruge et produkt, der viser sig at være uegnet – uanset om han kunne vide det på forhånd eller ej.

I det konkrete projekt – en facaderenovering i boligforeningen Lilletoften i Ballerup – havde rådgiveren foreskrevet, at der skulle bruges en fibercementplade som vindspærre. Entreprenøren havde dog mulighed for at anvende andre 'tilsvarende' plader.

Den mulighed benyttede entreprenøren sig af og foreslog at bruge MgO-plader, fordi de var lettere at løfte og arbejde med.

Rådgivergodkendelse gør entreprenør ansvarsfri

Rådgiveren bad om data om pladen og modtog forskellige informationer – blandt andet at pladen ikke sugede fugt. Derefter testede rådgiveren selv pladen i et vandbad og godkendte derefter brugen efter den aftalte procedure for projektændringer.

'Under disse omstændigheder må situationen sidestilles med, at materialet var foreskrevet af bygherren, og anvendelse af et foreskrevet materiale kan som nævnt ikke konstituere en ansvarspådragende mangel, selvom entreprenøren havde mulighed for at vælge et andet materiale,' står der i kendelsen.

Læs også: Regning for fugtramte vindspærreplader kan løbe op i over 1 mia. kr.

»Der ligger andre, tidligere kendelser, der siger, at ansvaret skal fordeles mellem entreprenøren og rådgiveren, men her slipper entreprenøren af krogen, fordi de får rådgiven til at gå med til projektændringen. Det er lidt af en speciel mental øvelse at ligestille et ønske om en projektændring med, at det var foreskrevet fra starten, men sådan vil det være fremover,« kommenterer Simon Heising.

Retten mener heller ikke, at det var ansvarspådragende, at entreprenøren viderebragte forkerte oplysninger.

Skulle have testet

Til gengæld var det ansvarspådragende for rådgiveren, at han ikke advarede bygherren om, at der var tale om et i dansk sammenhæng uprøvet materiale. I alment byggeri er det nemlig et krav, at man anvender gennemprøvede løsninger og materialer.

Derfor afgjorde voldgiftsretten, at leverandøren skulle betale erstatning til bygherren.

»Normalt har man ikke lagt så meget vægt på kvalitetssikringskravene. Det har mere været noget sekundært i forhold til andre forhold i sagerne,« siger Simon Heising.

Ændringer vil blive afvist

Men efter denne kendelse må entreprenørerne på almene byggerier påregne at blive mødt med markant større dokumentationskrav eller afvisning, når de kommer med ønsker til projektændringer.

»Kendelsen kan medføre, at rådgivere og bygherrer fremover bare siger nej. Som rådgiver ville jeg i hvert fald ikke turde blåstemple et nyt materiale, for hvis sagen opstår, er det mig, der står med ansvaret. Og hvilken rådgiver vil påføre sin bygherre en risiko blot for at være venlig over for entreprenøren?«

Rådgivere for dårligt forsikret

I det konkrete byggeri forventes reparationen at koste 10-15 mio. kr., men rådgiveren har en begrænsning på fem millioner kroner i sin forsikring. Derfor står bygherren til at indkassere et tab.

Læs også: Dansk Byggeri vil forhindre MgO-gentagelse med kontrol af nye byggematerialer

Derfor kan bygherrerne fremover blive nødt til at kræve, at rådgivere har en højere dækning på deres forsikringer.

»Ansvarsbegrænsningen har nærmest været standard på vores byggerier. Det virkede meget rimeligt i betragtning af, at rådgiverne måske står til at tjene et par millioner på sådan et byggeri. Men næste gang, vi skal hyre en totalrådgiver, er vi nødt til at se på beløbsgrænserne. Fem millioner dækker jo ikke meget, når vi taler om en byggesag til 150 mio. kr. Det vil gøre det væsentligt dyrere at hyre rådgivere, men det bliver konsekvensen af denne sag,« sagde direktør Christian Høgsbro fra boligforeningen AAB, der administrerer Lilletoften, i fredags.

Vil ramme arkitekter hårdest

Et sådant krav vil ramme arkitektrådgivere hårdere end ingeniørvirksomheder, vurderer direktøren for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver:

»Et krav om højere dækningssummer vil ikke ramme rådgivende ingeniører så hårdt som arkitekter. For ingeniørvirksomhederne har typisk en markant højere dækning end arkitekter,« fortæller han.

Lad ansvar følge ændringsønsker

Men han beder bygherrerne overveje, om ikke udfordringen med tilstrækkelig forsikringsdækning kan ordnes på andre måder:

»Vil man have højere dækningssummer og potentielt større ansvarsrisiko hos rådgiverne, så vil det blive dyrere. Hertil kommer, om bygherrerne og de enkelte projekter reelt er tjent med, at kontrakterne skrues sammen, så rådgiverne skal bruge flere ressourcer i selve projektet på at håndtere egen risiko, fremfor at reducere bygherrens?«

En anden mulighed er nemlig at lade ansvaret for ændringer følge dem, der ønsker ændringerne.

»Næste gang en entreprenør kommer med et ønske om en projektændring, skal det stå meget klart, hvad bygherren og rådgiveren får ud af det. Og hvad det betyder for projektet. Desuden skal det som udgangspunkt aftales, at det er entreprenørens projektændring, og at det er ham, der har ansvaret. Med mindre der afsættes de nødvendige ressourcer til, at rådgiveren kan genberegne projektet og gennemgå det for konsekvenser. Det vil så være op til bygherren at beslutte, om projektændringerne skal gennemføres eller ej, og valget vil så naturligt afhænge af betydningen for pris, tid og kvalitet i forhold til bygherren,« siger Henrik Garver.

Ro på! Dette er den første kendelse der er af sagt med MgO plader. Vi behøver ikke at omstille hele rådgiverbranchen af den grund. Nu har man pålagt ansvaret for MgO problemet hos arkitektfirmaet, og det er vel for sig - I DENNE SAG! - vel også rigtigt.

Ja, de havde foreskrevet et andet produkt, men entreprenøren kommer med et nyt og spændende produkt, som lover en masse ting og sager - selvfølgelig eller snarest som en lov; altid billigere og bedre....end det der er foreskrevet i projektmaterialet.

Her stopper vi så filmen, rådgiver bør som det første udbede sig mere information om et nyt og uafprøvet produkt på det danske marked, inden man vælger at gøre brug af det i et xxx millioner dyrt projekt. Det er ikke en lille bolig på 100 kvm. hvor skaderne kunne havde været begrænset sig til en hak i tuden hos arkitekten og selvfølgelig en udskiftning af vindspærrepladerne, og der havde været en fin lille note i lokal avisen om at arkitektfirmaet havde våget sig ud i et nyt materiale eventyr, men var blev klogere med tiden om at det ikke egnede sig til de danske forhold.
Tilgengæld vælger rådgiver at springe på og godkender de oversatte produktblade man får tilsendt til Danmark og de certifikater, som ikke indeholder det fyldestgørende grundlag for om pladerne er fuldt ud egnet til danske forhold, samt at man som fejl nummer 2, ikke orientere bygherre om at man foreslår at gå videre med et nyt og uafprøvet produkt i Danmark på hans ejendomme.

Hvis rådgiver havde lavet en sandsynlighed og konsekvens analyse, og spurgt bygherre om han har lyst til at gå videre, så havde begge svar fra analysen og henvisningen klart svaret NEJ TAK til brug af det i projektet - med mindre det er en overmodig bygherre der elsker at prøve grænser af....jeg tvivler.

Så lad os vende tilbage til det det handler om - Kvalitetsikring og analysering af produkter der foreslås brugt i projekter man ikke kender viden nok om, så har man skåret de første 90% fejlmarge af over projekter med fejl og mangler.

  • 1
  • 0

"Skulle have testet

Til gengæld var det ansvarspådragende for rådgiveren, at han ikke advarede bygherren om, at der var tale om et i dansk sammenhæng uprøvet materiale. I alment byggeri er det nemlig et krav, at man anvender gennemprøvede løsninger og materialer.

Derfor afgjorde voldgiftsretten, at leverandøren skulle betale erstatning til bygherren."

Det var da arkitekten d.v.s. rådgiveren, der skulle betale erstatning eller???

  • 0
  • 0