Efter Mærsk-skandalen: Virksomheders lavradioaktive affald opbevares i strid med miljøregler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter Mærsk-skandalen: Virksomheders lavradioaktive affald opbevares i strid med miljøregler

I november 2017 kom det frem, at Mærsk opbevarede 450 tons lavradioaktivt affald på Esbjerg Havn i strid med loven, hvor tønderne var tærede og blev opbevaret i ulåste containere. Nu viser det sig, at myndighederne ikke har undersøgt miljøpåvirkningen fra otte lagre i seks kommuner. Illustration: Sundhedsstyrelsen

OPDATERET: Rundt omkring i landet oplagrer virksomheder lavradioaktivt affald fra blandt andet olie- og gasindustriens boringer i undergrunden, men hverken myndigheder eller virksomheder har undersøgt lagrenes miljøpåvirkning, sådan som loven kræver.

De seks kommuner, der lægger jord til otte lagre med det såkaldte Norm-affald (Naturally Occurring Radioactive Material), har nu fået besked fra Miljøstyrelsen om at bringe dokumentationen i orden.

»Lagrene skal som minimum VVM-screenes i henhold til VVM-reglerne for at sikre, at opbevaringen af affaldet ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet,« skriver Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen fandt imidlertid først ud af, at lagrene kræver en VVM-undersøgelse, efter at Esbjerg Kommune tog kontakt og spurgte styrelsen til råds.

Ansvaret er fordelt på den måde, at Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen på miljøområdet, mens kommunerne som planmyndighed skal sikre, at virksomhederne får udarbejdet en VVM-undersøgelse. Denne undersøgelse skal belyse de miljømæssige konsekvenser ved at oplagre det lavradioaktive affald.

Læs også: Mærsk halvandet år om at håndtere radioaktivt affald

Miljøstyrelsen oplyser ad flere omgange til Ingeniøren, at den ikke er klar over, om kommunerne har fået udarbejdet miljøvurderinger for Norm-lagrene.

Ingeniøren har efterfølgende været i kontakt med de seks kommuner, der alle bekræfter, at de endnu ikke har foretaget en VVM-vurdering af lagrene, som derfor er oprettet i strid med lovgivningen.

Artiklen fortsætter under kortet med Norm-lagre i Danmark

Affald fra gasledninger, geotermi og brændeovne

Der findes otte lagre med Norm-affald, som er godkendt af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Langt størstedelen af affaldet stammer fra olie- og gasudvinding, mens det resterende stammer fra andre kilder og dele af energiproduktion.

De tre lagre ved Esbjerg rummer lavradioaktivt affald i form af boremudder og aflejringer på udstyr fra olie- og gasboringer i Nordsøen. Her har Mærsk Oil haft langt det største lager på 450 ton.

Udover Ineos (tidl. Dong Energy) og Hess Danmark i Esbjerg Kommune har Energinet og Ørsted også oplag med lavradioaktivt affald i relation til gasproduktion og drift af gasledningsnettet. Det stammer fra rengøring og vedligehold af gasnettet, hvor der ophober sig lavradioaktivt materiale i aflejringer på ledninger og filtre.

I Vejle Kommune mente teknik- og miljøafdelingen dog slet ikke, at Energinet havde et oplag af Norm-affald. Energinet bekræfter dog over for Ingeniøren, at de har et mindre lager i brug og er i gang med at undersøge, hvordan miljøundersøgelserne skal foregå.

Læs også: Ekspert: Der er ingen permanent løsning på radioaktivt affald fra Mærsk

Forsyningsselskabet Hofor har også et lager med Norm-affald fra et geotermisk anlæg på Amager, mens brændeovnsvirksomheden Scan opbevarer affald fra rensning af brændeovne med korundsand. Virksomheden er dog gået over til en anden type af slibemiddel, som ikke genererer Norm-affald.

Desuden ejer firmaet Special Waste Systems, der håndterer farligt affald, et mindre lager på tre tromler med Norm-affald fra olie- og gasproduktion i Norge.

Tandlægebesøg giver mere stråling

I efteråret kom det frem, at Mærsk Oil havde fået otte påbud for ikke håndtere det radioaktive affald forsvarligt og efter reglerne.

Kritikken gik blandt andet på, at ingen af de 50 containere var mærket korrekt, og at målinger 12 steder overskred grænseværdien for den tilladte dosishastighed for stråling på 7,5 µSv/t.

Med den seneste lovændring fra februar 2018 er den tilladte grænseværdi dog hævet til 0,1 mSv/år.

Læs også: Mærsk lod containere med lavradioaktivt affald stå ulåste

Men affaldet afgiver langt mindre stråling til omgivelserne, end kroppen bliver udsat for under en flyvetur eller ved medicinske undersøgelser.

Ved en flyrejse fra København til New York vil kroppen blive udsat for en strålingsdosis på ca. 0,05 mSv, mens en røntgenundersøgelse ved tandlægen giver ca. 0,01 mSv, ifølge Sundhedsstyrelsens notat.

En tur til tandlægen giver derfor omkring 1.700 gange så meget stråling som én times ophold i to meters afstand fra Mærsk Oils Norm-lager, hvor strålingsdosen er målt til 0,000006 mSv.

Hvorvidt den kontinuerlige stråling og lageret kan påvirke miljøet i området vides dog ikke, og det skal de kommende VVM-undersøgelser belyse.

Efter artiklens udgivelse er det blevet præciseret, at grænseværdien for strålingens dosisbinding er hævet fra 7,5 µSv/timen til 0,1 mSv/år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

0,05 mS = 50 µSv
0,01 mS = 10 µSv
0,000006 mSv = 0,006 µSv = 6 nSv

Hvis det hele er i µSv bliver det nemmere for læseren at sammenligne.

Strålingen fra Mærsks containere ville jeg rette til: "...hvor dosishastigheden er målt til
0,006 µSv/t"

Pluspoint for at nævne tal for strålingsintensiteten. Det gør det muligt at forholde sig til indholdet.

  • 8
  • 0

"Stråling fra Norm-lager, Mærsk Oil*: 0,000006 mSv"
"*Strålingsdosis når man opholder sig to meter fra hegn i én time."

Sjov eksempel
Giver ikke så meget mening.
Det eneste som med sikkerhed er yderst skadelig er 2 meter fra flyvetur København-New York.
hvis man altså er mellem København og New York.

spøg til side, strålingsfaren er selvfølgelig ikke noget problem under normale forhold.
Men hvis man ikke har lavet en VVM-undersøgelser eller tilsvarende, så ved man vel ikke om der er noget problem? hvem siger at stråling er problemet?

"Rettidig omhu" mangler hvis lidt i alle kæderne, hverken Stat, kommuner eller mærsk og 3. parts leverandør, det er ikke kønt.

  • 5
  • 0

Det er svært at fatte hvad denne "skandale" går ud på. Som så rettelig beskrevet er der større "risiko" ved at modtage medicinsk behandling eller (gys) tage på rejse til New York eller (Nogen forbyde det) tage på 14 dages skiferie i bjergene.

Når nu emnet er affald fra energiproduktion så kommer jeg uvægerligt til at tænke på flyveasken fra forbrænding af fossile brændstoffer. Dette indeholder også "radioaktive isotoper" der må karakteriseres som "NORM".
[NORM] (https://en.wikipedia.org/wiki/Naturally_oc...)

Mig bekendt bliver dette stadig anvendt til beton / asfalt der bl.a. spredes ud vejene. Er der nogen der kan bekræfte, jf tidligere debat på ing.dk
https://ing.dk/indhold/153622

Så hvad skal vi være mest bekymret for? At vi er omgivet af ioniserende (baggrunds)stråling eller at sager bliver blæst ud af proportioner? Jeg er ikke bekymret for det første...

  • 9
  • 0

Supplerende:

Der er kommet ny lov og bekendtgørelse på området. Reglen om de 7,5 µSv/h er ikke længere relevant.

I stedet gælder:

Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse:
§ 13. En virksomheds brug af strålekilder eller stråleudsættelse er på samme geografiske lokalitet underlagt en dosisbinding på højst 0,1 mSv/år til enkeltpersoner i befolkningen,

  • det svarer så til at man skal sidde oven på containeren i to år før man når op på den dosis. Den kortsigtede opbevaring er altså ikke et problem, men vi vil nok helst ikke have det i miljøet, med mindre det bliver fortyndet (og det tillader bekendtgørelsen ikke).

( i øvrigt en regel der giver nogen hovedbrud på danske hospitaler i forbindelse med undersøgelse af patienter med anvendelse af radioaktive lægemidler)

  • 1
  • 0

Ak ja, hvordan skal vi dog overleve al den strålingsfare? Og vi har oven i købet Radon i kælderen?
Jeg tror, jeg vil trøste mig med en spegepølsemad med ekstra tyk skive for at berolige mig selv.

  • 2
  • 2

De nævnte fakta (tak til ing.dk for at anvende fakta) viser niveauer som er langt under almindelige daglige gøremål såsom vejrtrækning og indtagelse af fødevarer.

Kun for 2 m afstand, hvilket blot illustrerer at man sagtens kan arbejde med tønderne og placere dem et sted forsvarligt. Man bør mere tænke på affaldet som 'meget giftigt', hvoraf radioaktiviteten er en del af at det er giftigt. Men, desværre, netop fordi det også er radioaktivt bliver affaldet klassificeret efter nogle strengere bestemmelser som kræver et bestemt niveau af sikkerhed. Hér har Mærsk så ikke fulgt bestemmelserne om at containerne skulle aflåses, og kun aflåst havneområdet. De har heller ikke sørget for den påkrævne dokumentation, hvilket de ellers nemt kunne have gjort.

"Skandalen" består derfor i, at Mærsk ikke har opdateret nogle dokumenter og sørget for en ekstra hængelås. Personligt mener jeg mere at skandalen burde have været, at myndighederne ikke tillader bortskaffelse af affald der er svagt radioaktivt. Mærsk var altså tvunget til at opbevare affaldet til evig tid.

  • 5
  • 0

Hej Stefan

Tak for din kommentar om, at grænseværdien er hævet til 0,1 mSv/år.
Jeg har tilføjet det til artiklen.

Vh

Nina

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten