OPDATERET: Rundt omkring i landet oplagrer virksomheder lavradioaktivt affald fra blandt andet olie- og gasindustriens boringer i undergrunden, men hverken myndigheder eller virksomheder har undersøgt lagrenes miljøpåvirkning, sådan som loven kræver.
De seks kommuner, der lægger jord til otte lagre med det såkaldte Norm-affald (Naturally Occurring Radioactive Material), har nu fået besked fra Miljøstyrelsen om at bringe dokumentationen i orden.
»Lagrene skal som minimum VVM-screenes i henhold til VVM-reglerne for at sikre, at opbevaringen af affaldet ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet,« skriver Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen fandt imidlertid først ud af, at lagrene kræver en VVM-undersøgelse, efter at Esbjerg Kommune tog kontakt og spurgte styrelsen til råds.
Ansvaret er fordelt på den måde, at Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen på miljøområdet, mens kommunerne som planmyndighed skal sikre, at virksomhederne får udarbejdet en VVM-undersøgelse. Denne undersøgelse skal belyse de miljømæssige konsekvenser ved at oplagre det lavradioaktive affald.
Miljøstyrelsen oplyser ad flere omgange til Ingeniøren, at den ikke er klar over, om kommunerne har fået udarbejdet miljøvurderinger for Norm-lagrene.
Ingeniøren har efterfølgende været i kontakt med de seks kommuner, der alle bekræfter, at de endnu ikke har foretaget en VVM-vurdering af lagrene, som derfor er oprettet i strid med lovgivningen.
Artiklen fortsætter under kortet med Norm-lagre i Danmark
Der findes otte lagre med Norm-affald, som er godkendt af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Langt størstedelen af affaldet stammer fra olie- og gasudvinding, mens det resterende stammer fra andre kilder og dele af energiproduktion.
De tre lagre ved Esbjerg rummer lavradioaktivt affald i form af boremudder og aflejringer på udstyr fra olie- og gasboringer i Nordsøen. Her har Mærsk Oil haft langt det største lager på 450 ton.
Udover Ineos (tidl. Dong Energy) og Hess Danmark i Esbjerg Kommune har Energinet og Ørsted også oplag med lavradioaktivt affald i relation til gasproduktion og drift af gasledningsnettet. Det stammer fra rengøring og vedligehold af gasnettet, hvor der ophober sig lavradioaktivt materiale i aflejringer på ledninger og filtre.
I Vejle Kommune mente teknik- og miljøafdelingen dog slet ikke, at Energinet havde et oplag af Norm-affald. Energinet bekræfter dog over for Ingeniøren, at de har et mindre lager i brug og er i gang med at undersøge, hvordan miljøundersøgelserne skal foregå.
Forsyningsselskabet Hofor har også et lager med Norm-affald fra et geotermisk anlæg på Amager, mens brændeovnsvirksomheden Scan opbevarer affald fra rensning af brændeovne med korundsand. Virksomheden er dog gået over til en anden type af slibemiddel, som ikke genererer Norm-affald.
Desuden ejer firmaet Special Waste Systems, der håndterer farligt affald, et mindre lager på tre tromler med Norm-affald fra olie- og gasproduktion i Norge.
I efteråret kom det frem, at Mærsk Oil havde fået otte påbud for ikke håndtere det radioaktive affald forsvarligt og efter reglerne.
Kritikken gik blandt andet på, at ingen af de 50 containere var mærket korrekt, og at målinger 12 steder overskred grænseværdien for den tilladte dosishastighed for stråling på 7,5 µSv/t.
Med den seneste lovændring fra februar 2018 er den tilladte grænseværdi dog hævet til 0,1 mSv/år.
Men affaldet afgiver langt mindre stråling til omgivelserne, end kroppen bliver udsat for under en flyvetur eller ved medicinske undersøgelser.
Ved en flyrejse fra København til New York vil kroppen blive udsat for en strålingsdosis på ca. 0,05 mSv, mens en røntgenundersøgelse ved tandlægen giver ca. 0,01 mSv, ifølge Sundhedsstyrelsens notat.
En tur til tandlægen giver derfor omkring 1.700 gange så meget stråling som én times ophold i to meters afstand fra Mærsk Oils Norm-lager, hvor strålingsdosen er målt til 0,000006 mSv.
Hvorvidt den kontinuerlige stråling og lageret kan påvirke miljøet i området vides dog ikke, og det skal de kommende VVM-undersøgelser belyse.
Efter artiklens udgivelse er det blevet præciseret, at grænseværdien for strålingens dosisbinding er hævet fra 7,5 µSv/timen til 0,1 mSv/år.
