Efter kronik i Ingeniøren: Nu tørner vandmiljø-forskere sammen i retten

Illustration: Ingeniøren

OVERBLIK: En usædvanlig retssag starter nu ved Retten i Hillerød tirsdag morgen. Den danske vandmiljø-professor Stiig Markager er stævnet af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug for “usande” og “æreskrænkende” udtalelser. Og når retssagen går i gang, er der udsigt til, at både kollegaer fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet vil vidne mod hinanden.

Hvad der startede som en faglig diskussion i kronikker og debatindlæg er nu altså endt i retten, fordi Bæredygtigt Landbrug finder, at Stiig Markager tegner et overdrevent billede af landbrugets miljøbelastning.

Læs også: Leder: Faglige uenigheder hører ikke til i en retssal

Flere forskere har på forhånd kritiseret sagen voldsomt. De opfatter sagen som en advarsel til andre forskere om at ytre sig kritisk om landbruget. Men Bæredygtigt Landbrug mener, at de har givet Stiig Markager rig lejlighed til at trække sine udtalelser tilbage, som de mener er i direkte modstrid med den nationale NOVANA-rapport, som er en slags årlig videnskabelig bibel på det danske havmiljøs tilstand. Bæredygtig Landbrug læner sig især op ad udtalelser fra Aarhus-forsker Jørgen Olesen, der er leder af Institut for Agrøkologi. Han har udtalt til DR, at NOVANA-rapporten ikke understøtter Stiig Markagers påstande, der bygger på egne korrektioner i forhold til afstrømning.

Professor Stiig Markager har tidligere udtalt, at han står helt fast på sine udtalelser, som han nu - som privatperson - er stævnet på grund af. Illustration: Privatfoto

Sagen tager sin begyndelse tilbage i starten af 2019 med en kronik i Ingeniøren og indlæg i Berlingske Tidende. Diskussionen foregår samtidig med, at det kommer frem - efter netop en NOVANA-rapport - at Landbrugspakken har slået fejl, og der er sket en stigning i udledningen af kvælstof til havet i 2017 i forhold til året før. En stigning fra 62.000 ton kvælstof til 64.000 ton kvælstof. Korrigeret for nedbør er udledningen dog stort set uændret.

Og så til sagen…

Helt overordnet drejer retssagen sig især om ét udsagn, som professor Stiig Markager har fremført i Ingeniøren og hos Berlingske. Udsagnet lyder: ”Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010, (data fremgår af rapporten Vandløb 2017) efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant”.

Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre

Stiig Markager henvisning til Vandløb 2017 er faktisk en NOVANA-rapport, og han får støtte fra lektor Jens Borum fra Københavns Universitet, der er ekspert i ferskvandsbiologi og har deltaget i den efterfølgende debat på Stiig Markagers side. Han forventes også at vidne i retten. På den anden side står Aarhus-forskerne Jørgen Olesen og seniorrådgiver Hans Thodsen fra Institut for Bioscience, der begge ventes at vidne i retten.

En central del af diskussionen i kronikker og debatindlæg går på, om den ene part tegner et fejlagtigt billede af, hvordan udledningerne har udviklet sig, når de vælger hhv. 2010 eller 2011 som startår. I debatten har Jørgen E. Olesen sammen med direktør for SEGES, Landbrug og Fødevarer, Ejnar Schultz, angrebet især Jens Borum (og Stiig Markager) for bevidst at vælge 2010 som startår for at kunne dokumentere en stigning. Havde de valgt år 2011, så havde de ikke fundet en signifikant stigning. Stiig Markager forsvarer midlertidig valget af 2010 med, at Aarhus Universitet i sin årlige rapport om havmiljøets tilstand selv har peget på, “at tilstanden er forværret siden omkring 2011...så det er helt legitimt, når Jens Borum tager udgangspunkt i 2010.”

Læs også: Efter kronik i Ingeniøren: Bæredygtigt Landbrug stævner vandmiljø-professor

Bæredygtigt Landbrug har tidligere begrundet deres stævning med, at de efterlyser dokumentation for Stiig Markagers påstande, noget de har efterlyst længe, og i sidste ende ikke så anden mulighed end at starte en retssag.

Hvor meget kvælstof gemmer marken?

Et andet stridspunkt handler om, hvor meget af det kvælstof som tilføres marken, der rent faktisk ender i havmiljøet. Stævningen går på udtalelsen: ”Det korrekte kvælstoftab er derfor mellem 30 og 40 pct., som anført af Jens Borum”.

Læs også: Minister: Danmark – og ikke udlandet – er ansvarlig for iltsvind i fjorde og kystnære havområder

Igen læner Bæredygtigt Landbrug sin stævning op ad udtalelser fra Aarhus-forsker Jørgen Olesen, der påpeger, at Stiig Markager (og Jens Borum) ikke tager højde for, at mellem 10 og 20 procent af kvælstoffet binder sig i jorden - og kommer således ikke ud i havet. Men det opponerer Stig Markager imod. Ifølge ham vil kvælstoffet ikke blive i jorden for altid, men med tiden blive frigjort, når bakterier og svampe nedbryder mulden - og derfor ender det i sidste ende i havmiljøet - dog forsinket - og skal tælles med.

Danmarks havmiljø er i elendig forfatning

Uanset, hvordan man vender og drejer tallene, så er der dog udbredt enighed blandt forskere om, at det danske havmiljø er i dårlig forfatning på grund af landbrugets udledning af især kvælstof. Det er der bred konsensus omkring i forskerkredse - og det fremgår også af de statslige NOVANA-rapporter. Landbruget står for omkring 90 procent af de menneskeskabte udledninger af kvælstof, som gør, at vi stadig er langt fra en god miljøtilstand i fjorde og kystnære områder.

Læs også: Endnu en fejl i kvælstof-beregningerne kan have ført til højere udledning

Beregninger udført af Aarhus Universitet og Dansk Hydraulisk Institut (DHI) viser, at vi skal have nedbragt kvælstofudledningerne til havet til maksimalt 40.000 ton årligt for at opnå en god miljøtilstand, som vi har forpligtet os til at opnå senest i 2027 overfor EU. Og i 2017 viste beregningerne, at der manglede at blive skåret 15.000 til 20.000 tons kvælstof årligt af udledningerne for at nå det mål. De seneste tal, der blev fremlagt for nylig af forskere ved Aarhus Universitet, viser også - ifølge Politiken -, at udledningen af kvælstof i 2019 var på 72.000 tons. Selv hvis man korrigerer for den megen regn, ender man på 59.000 tons - den højeste udledning i 12 år.

Læs også: Bæredygtigt Landbrug til vandmiljøprofessor: Træk i land, eller vi sagsøger dig

Kigger man mere historiske på udledningerne tegner der sig også et billede af, at udledningen af kvælstof (og fosfor) er faldet markant siden 80’erne, og hen gennem 90’erne, mens fra omkring årtusindeskiftet er det overordnede billede, at der ikke har været store forandringer. Det fremgår også helt tydeligt, af den seneste Novana-rapport. (se side 30).

Bæredygtigt Landbrug har tidligere forsøgt at vinde en lignende sag mod Danmarks Naturfredningsforening omkring udtalelser om sprøjtegifte og drikkevand. Sagen blev behandlet af både byretten og landsretten - og Bæredygtigt Landbrug endte med at tabe sagen.

Se hele vores fokus om vandmiljøet under pres]

Læs brevene til Stiig Markagers fra Bæredygtigt Landbrug og interesseorganisationens advokater herunder

  <div class="consent-placeholder"  
       data-category="cookie_cat_functional"  
       onClick="CookieConsent.renew()">Dette indhold kan kun vises hvis funktionelle cookies er accepteret.  
       <br /><span>Klik for at opdatere samtykke</span>  
  </div>
  <div class="consent-placeholder"  
       data-category="cookie_cat_functional"  
       onClick="CookieConsent.renew()">Dette indhold kan kun vises hvis funktionelle cookies er accepteret.  
       <br /><span>Klik for at opdatere samtykke</span>  
  </div>
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jo, du har ret - Jeg burde have fremhævet at jeg selvfølgelig ikke er glad for at landbruget slipper en masse kvælstof ud. Kvælstof-udslips-beregninger fra landbruget bygger på modeller der ikke er blevet eftervist, men bygger på en masse antagelser. Man burde kunne beregne udslip fra byer med størrere præcision, men det virker som et punkt der er glemt.

  • 4
  • 17

Forurening af vandmiljøet har ingen grænser, det giver indbyrdes forpligtelser til hver nation. Men streng censur, selv op til dags dato og fagpolitiske særinteresser her i landet, fik afsporet focus og målemetoder så vandmiljøet blev forgiftet via utætte kloaker og såkaldt renset spildevand, i og omkring Danmark, åbenbart for at give landmænd hele skylden, og det var nemt, fordi de udgør et mindretal, og at landmænd stort set ikke er del af universitetsmiljøet.

Nu forekommer det som om at Ingeniøren.dk har fået medlidenhed med forskere der er ulykkelige over at deres konklusioner er så skrøbelige, så at de falder igennem i den offentlige debat:

"Uanset, hvordan man vender og drejer tallene, så er der dog udbredt enighed blandt forskere om, at det danske havmiljø er i dårlig forfatning på grund af landbrugets udledning af især kvælstof. Det er der bred konsensus omkring i forskerkredse - og det fremgår også af de statslige NOVANA-rapporter. Landbruget står for omkring 90 procent af de menneskeskabte udledninger af kvælstof, som gør, at vi stadig er langt fra en god miljøtilstand i fjorde og kystnære områder."

Ovenstående standpunkt er modsat eller "som vinden blæser" i forhold til jeres tidlige artikel: https://ing.dk/artikel/dansk-svineri-oeres...

Ingeniøren.dk har ellers været objektive og meddelsomme om årsagen langt hen ad vejen: https://ing.dk/artikel/staerke-interesser-...

Men uanset uformelle eller private forretningsforbindelser, Danmark er ikke alene i verden: https://www.maskinbladet.dk/politik-erhver...

  • 3
  • 17

Øhhhh - nej. Denne artikel er om “bæredygtigt” landbrugs sag imod Stig Markager

Set i et lidt større perspektiv, så har det altid været populært at pukle på landbruget, for at holde fokus væk fra egne synder.

Man skal ikke kaste med sten hvis man selv bor i et glashus.

Den der laver whataboutims, er altid den der kaster sidst! Begrebet er som regel godt, fordi det får flere ting frem i lyset.

  • 10
  • 23

Man kan spørge hvordan de forskellige vandmiljøplaner har klaret at forbedre vandmiljøet.

Svaret siger vel også noget om de modeller, der ligger til grund?

Prøv at udyb, hvad du egentlig mener.

Vi har haft et antal vandmiljøplaner gennem årene, helt tilbage fra slutfirserne. Hver gang er det blevet solgt som løsningen på den dårlige vandkvalitet i de indre danske farvande. Og hver gang har vi måttet konstatere at, nej, der er ikke kommet mere ålegræs, og nej, det har kun i meget begrænset omfang mindsket iltsvind.

Så derfor var det måske på tide at lytte til kritikerne af teorien og modellerne bag disse planer, uanset hvilket motiv man måtte mene at de har. Der er ikke meget som tyder på at de modeller der brugt hidtil, rammer ret godt.

  • 2
  • 9

Så derfor var det måske på tide at lytte til kritikerne af teorien og modellerne bag disse planer, uanset hvilket motiv man måtte mene at de har. Der er ikke meget som tyder på at de modeller der brugt hidtil, rammer ret godt.

Der er nok også mange modeller bag trafikregulering og -regler. Når der så alligevel er tilbagevendende vandvidsbilister, folk der sms'er, laver harmonikasammenstød eller spritbilister, så er det måske ikke ene og alene modellernes skyld?

  • 10
  • 2

Sagen handler udelukkende om ytringsfrihed.

Bæredygtig Landbrug bruger deres magtposition til at true en privatperson til tavshed.

Her på forummet diskuteres lystigt om Stiig Markager har ret eller uret, det er det Bæredygtig Landbrug mener vi ikke må.

  • 10
  • 3

Handler det om - præventivt - at lukke munden på forskere, hvis resultater ikke huer Flemming Fuglede Jørgensen formand for foreningen med det obskure navn ?

Hør Orientering fra i går, https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/ori...

Det virker som om Bæredygtigt Landbrug er mavesure over at en enkelt forsker, Stiig Markager, ikke har været modtagelig for deres påvirkning af Aarhus Universitet. De har ellers haft en lang periode hvor deres "samarbejde" med universitetet blev holdt skjult og deres finansiering ikke blev nævnt i videnskabelige udgivelser.

  • 15
  • 3

Når der så alligevel er tilbagevendende vandvidsbilister, folk der sms'er, laver harmonikasammenstød eller spritbilister, så er det måske ikke ene og alene modellernes skyld?

Jeg forstår "model" i bred forstand.

Hvis trafikstyrelsen (og deres "hus"-forskere) ved brug af deres modeller når frem til at de kan halvere antallet af dødsfald i trafikken, ved feks. at øge gul-perioden i trafiklys med 2 s., og det så efterfølgende viser sig at det sparer 2%. Så vil der også her være grund til at se på modellerne.

Og hvis trafikstyrelsens næste forslag til halvering af dødsfald, var at øge gul-perioden med yderligere 2s., med et tilsvarende resultat, så tror jeg at nogen ville lytte til forskere, som måtte hævde at trafikstyrelsens model (eller teori, om du vil) om årsagerne til trafikuheld ikke er retvisende.

Ovenstående er selvfølgelig overdrevet/karrikeret, men at dømme efter vandmiljøplanernes manglende resultater, så er der noget, som rammer helt ved siden af.

Så jeg tror at JCD har fat i noget, når han skriver at man skal se at få lavet nogle målinger, som kan give noget fast grund at stå på.

For en ordens skyld i denne tråd, mener jeg at uenighed mellem forskere IKKE hører hjemme i en retssal.

  • 3
  • 8

Ovenstående er selvfølgelig overdrevet/karrikeret, men at dømme efter vandmiljøplanernes manglende resultater, så er der noget, som rammer helt ved siden af.

Så jeg tror at JCD har fat i noget, når han skriver at man skal se at få lavet nogle målinger, som kan give noget fast grund at stå på.

det jeg hidtil har set, er en stribe kritiske, generaliserende, bredtformuleret debatindlæg.

Og derfor spørger jeg for 117. gang til kernereferencerne:

Hvor står det - velunderbygget - at vandmiljø-modellerne ikke virker og hvor skulle de manglende, relevante måledata have ligget?

idet jeg går ud fra, at de vedholdende kritikere af det hidtidige arbejde, kender til kilderne - eller?

Link?

  • 14
  • 0

Hvor står det - velunderbygget - at vandmiljø-modellerne ikke virker og hvor skulle de manglende, relevante måledata have ligget?

Det som mange fremhæver er de pointer der er beskrevet i https://baeredygtigtlandbrug.dk/2020/01/ma... (Jeg har ikke hurtigt kunne finde andre referencer end BLs).

At direktivet ligger op til en høj mængde af test hvor vi i DK gør brug af en lav mængde af test og i stedet laver modele beregninger for resten af landet basseret på de releativt få tests.

Det får yderligere liv af historier som https://baeredygtigtlandbrug.dk/2013/05/la...

(Og ja begge de kilder er parts indlæg der bevidst går efter at fremstille BL i det bedst mulige lys).

Historier som https://www.tvsyd.dk/spildevandssagen/spil... giver dem yderligere skyts til at argumentere for at målinger er nødvendige.

Problemet er at BL har stort held med at finde situationer hvor modellerne er forkerte og viljen til at gå ud og lave målinger og analyser der kan underbygge (eller modvise) modellerne er meget lille.

Det burde i virkeligheden være ret let at få afgjort, går man ud og tager målinger vil de enten vise at modellerne har ret og kvælstofmængden er alt for stor, eller alternativt vise at landbruget har ret og vi ikke får bedre miljø ud af at fortsætte indsatsen hos landbruget.

Hvis det der skal til for at lukke munden på BL en gang for alle er at lave faktiske målinger der dokumentere at problemet er landbruget hvorfor er det så vi ikke gør det?

Hvis det omvendt er rensningsanlægne der er skyld i det bør vi ligge fokus der.

Målet bør være at få det bedst mulige vandmiljø ved at lave den bedst mulige indsats mod dem der bringer forureningen frem, uagtet om det er landbruget, spildevand eller noget helt tredje.

  • 9
  • 0

Hvor står det - velunderbygget - at vandmiljø-modellerne ikke virker og hvor skulle de manglende, relevante måledata have ligget?

Det kan man finde ved at læse generelle publikationer feks. Store Danske etc.

Her står målene, og at man ikke har opnået de direkte mål eller den generelle forbedring, som var forventet.

Mht. til målingerne der er JCD en af de få, som plejer at levere fakta til disse debatter, og jeg synes at påstanden virker plausibelt. Kan han ikke finde dem, så kan jeg nok heller ikke.

Men jeg forstår så ikke hvor du vil hen.

Mener du at det ikke passer at man laver mange kemiske målinger i Tyskland og Sverige? Eller mener du at det ikke er relevant at gøre det samme herhjemme? Eller at data faktisk er tilgængelige, men at vi bare er nogle fjolser til finde dem?

  • 3
  • 9

@SM Jeg kan love dig at viljen til atl lave målinger er der, men viljen til at betale er der ikke. 2% omfordelingsbidraget har udhulet universiteterne så meget at der netop er blevet fyret 30 personer der skal opdatere modelerene, forske, levere svar til ministerierne, køre diverse måleprogrammer (Lovfæstede) og lave målinger. Husk også at kvælstofmålingerne var udliciteret og blev forkert udført af et firma der havde underbudt AU.

  • 7
  • 0

Hvor står det - velunderbygget - at vandmiljø-modellerne ikke virker og hvor skulle de manglende, relevante måledata have ligget?

Det kan man finde ved at læse generelle publikationer feks. Store Danske etc. Her står målene, og at man ikke har opnået de direkte mål eller den generelle forbedring, som var forventet.

..skrev han uden at lægge et link, suk. Men jeg har så selv fundet noget derinde:

https://denstoredanske.lex.dk/vandmilj%C3%... https://denstoredanske.lex.dk/landbrugets_... hvor man bl.a. kan læse om våde enge, der ikke rigtigt blev til noget og randzoner ligeså. Og at den stadig mere udbredte anvendelse af gylle har givet altfor meget fosfor.

Måske ikke alene planernes skyld?

  • 12
  • 0

Mht. til målingerne der er JCD en af de få, som plejer at levere fakta til disse debatter, og jeg synes at påstanden virker plausibelt. Kan han ikke finde dem, så kan jeg nok heller ikke.

Men jeg forstår så ikke hvor du vil hen.

Mener du at det ikke passer at man laver mange kemiske målinger i Tyskland og Sverige? Eller mener du at det ikke er relevant at gøre det samme herhjemme?

Nej, det siger du

Eller at data faktisk er tilgængelige, men at vi bare er nogle fjolser til finde dem?

I siger, at målinger ikke er udført. I burde jo have en eller anden kilde til denne oplysning? Nej, jeg tror ikke I er fjolser, jeg tror I er - øh - mindre tilbøjelige til at afsætte tid til at underbygge synspunkter via fremfinding af objektive oplysninger.

Demo: https://miljoedata.miljoeportal.dk/?cp=100... tryk START - vælg KEMI - vælg stof (fx nitrogen - N total kvælstof) - vælg OMRÅDE (fx firkant) - tegn firkant på kort - tryk på lille grønt papirikon under kort ...

Uden at jeg er sikker derpå: Hvem ved - måske ligger de efterlyste analyser dér?

  • 13
  • 0

tak til Simon M for de kilder, som jeg jo egentlig forventede, at Jan CD selv ville fremlægge.

Mht. landmandens egne undersøgelser https://baeredygtigtlandbrug.dk/2013/05/la..., så ville en myndighed som regel kræve uvildige rådgivere indover, hvis man skulle tage en privat undersøgelse for pålydende. Og det burde landbruget vide. Tænker, at den nævnte undersøgelse ligger langt tid tilbage og vel er kommenteret af eksperter sidenhen(?)

  • 14
  • 0

hos hende den gamle hér.

Altså: Bæredygtig Landbrug ønsker så få vandløb udpeget som muligt mht. særlig indsats.

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/05/hv.... For en sådan er dyrere og mere bøvlet for landbruget.

De er så overbevist om, at flere kemiske analyser vil betyde, at flere vandløb vil få dårlige miljø-karakterer og dermed færre krav, evt. helt ud af vandplanerne, jf lovgivningen. I artiklen refereres til lidt ældre DMU-data, hvoraf det fremgik at kun 3% af vandløbene var ok.

(Måske derfor, at det var så svært at få halet præcise kildeangivelser og uddybninger ud af de debattører, der er enige med dette landbrugssegment?)

  • 13
  • 0
29 @Sigurd Marqwardsen

Danmark har gennem mange år fra 70'erne til 00'erne lavet et hav af kemiske og biologiske analyser på drænvand (LOOP), grundvand, vandløb, søer og havet. Derudover målinger på spildevandsudledninger mv. som fortsat kører. Måleprogrammerne blev delvist erstattet af modelberegninger i 00'erne og 10'erne, og verificeres løbende af et mindre omfattende måleprogram. De etablerede modelberegninger er baseret på det omfattende datamateriale som er verificerede og løbende kontrolleres. Jeg har selv som analysekemiker været en del heraf.

BL's historier er og bliver historier, for man kan altid finde situationer som ikke passer med modellerne - både til den høje side og til den lave side. Sådan er modeller i forhold til virkeligheden på et givet tidspunkt, men over året og med korrelationer i forhold til afstrømning og måling så passer modellerne.

Og hvis man ser på måleresultaterne i din kilde 2, så ser man at tabet fra Carsten Søgårds marker er på 12 kg N/ha, med koncentrationer mellem 2,6 og 8,6 mg/L total N, mens der i recipientvand fra naturområdet er mellem 2,2 og 3,8 mg/L total N. Førstnævnte drænvand hovedsagelig nitrat-N, og sidstnævnte recipientvand hovedsagelig organisk-N. Nu er det jo ikke overraskende, at algevækst i recipienten har taget næringen til sig og dannet organiske proteinforbindelser - det er jo samme ønske landmanden har når han kvælstofgøder markerne.

Og sidst men ikke mindst vil jeg fremhæve følgende citat: "Jeg mener, man bør sørge for at få naturområderne afvandet, sådan at der kan komme ilt i jorden. Det gør man i Sverige, hvor man har gravet grøfterne dybere. Og det er jo lige det modsatte af, hvad vi vil gøre her, hvor vi med nedsat vandløbsvedligeholdelse, kommer til at se, at vandet står højere."

Er der nogen der har gravet grøfter, så er det danske landmænd forstået som vores allesammens forfædre. Nuværende landmænd vedligeholder disse grøfter i et så dybt niveau, så dræn stadig kan afvande markerne. At øget afvanding skulle være løsningen på problemet skriger jo til himlen - mere ilt mere nitrat mere udvasket nitrat. Og så er det jo lige netop her vores problem med biodiversiteten ligger - alt for voldsom afvanding.

  • 12
  • 0

Hej Simon Marqvarsen

Problemet er at BL har stort held med at finde situationer hvor modellerne er forkerte og viljen til at gå ud og lave målinger og analyser der kan underbygge (eller modvise) modellerne er meget lille.

Det burde i virkeligheden være ret let at få afgjort, går man ud og tager målinger vil de enten vise at modellerne har ret og kvælstofmængden er alt for stor, eller alternativt vise at landbruget har ret og vi ikke får bedre miljø ud af at fortsætte indsatsen hos landbruget.

Hvis det der skal til for at lukke munden på BL en gang for alle er at lave faktiske målinger der dokumentere at problemet er landbruget hvorfor er det så vi ikke gør det?

Selvfølgelig kan BL finde fejl. Når man ser i manualen for industri, der ikke øsnker at blive reguleret (tobak, kemi, klima, nuklear etc etc) , læser man blandt andet at man skal stille spørsgmål ved den del af videnskaben, man ikke kan lide. Man kan stille spørsgmål ved metoden og resultatet. Man kan stille spørgsmål ved forskernes dygtigthed og deres habilitet. Og ikke mindst man hyrer sine egne forskere.

Mht målinger; der ligger knivskarpe målinger af pesticider i grundvandet, får det BL til at give sig? Nej, så er der bare andre undskyldninger og forklaringer.

Men med restsagen mod Stiig Markager krydser BL en rød linie, hvor er alle ytringsfrihedskæmperne? Trykkefrihedsselskabet, Inger Støjberg, Anders Fogh, Flemming Rose etc.

  • 11
  • 3

Men med restsagen mod Stiig Markager krydser BL en rød linie, hvor er alle ytringsfrihedskæmperne? Trykkefrihedsselskabet, Inger Støjberg, Anders Fogh, Flemming Rose etc.

Nu er der jo ingen som udsteder fatwaer her. Det hele kører i et ordnet retssystem.

Umiddelbart synes jeg at BL har en tynd sag. Spørgsmålet om hvem der har ret, er i den slags sager ofte fløjtendes ligegyldigt. Stig Markager står stærket fordi yttringfriheden i vid omfang også beskytter usande udtalelser. Omvendt kan han teoretisk også blive dømt hvis han har ret.

Føres der en hetz mod ladbruget, så er der ikke meget at gøre i en retssal. Den der kan komme med de bedste formuleringer, ikke nødvendigvis fakta, vinder i offentligheden.

Men hvis man mener at en konkret rapport som er forelagt Folketinget er pure opspind, så har man uhyre svært ved at indbringe det for en domstol. Det eneste vi har er reelt ombudsmands institutionen som kan bede folketinget om at rette op på proces fejl.

Oven i det her kommer, at produktion ALTID forurener. Derfor er det per definition en tabersag, hvis en produktion sættes under lup. Man kan altid finde et problem. Derfor må man se på alternativerne, for noget produktion skal der jo trods alt være.

Men det kan let gå hen og blive til at sammenligne æbler og pærer.

  • 2
  • 10

Hej Kjeld Flarup Christensen

Nu er der jo ingen som udsteder fatwaer her. Det hele kører i et ordnet retssystem.

Umiddelbart synes jeg at BL har en tynd sag. Spørgsmålet om hvem der har ret, er i den slags sager ofte fløjtendes ligegyldigt. Stig Markager står stærket fordi yttringfriheden i vid omfang også beskytter usande udtalelser. Omvendt kan han teoretisk også blive dømt hvis han har ret.

En trussel er en trussel. BL vælger at flytte en diskussion fra et sted for ytringer og meninger bryder til en restsal.

Det at BL virker til at have en tynd sag understøtter min pointe, BL behøver ikke vinde sagen og forventer det sikkert heller ikke. Restsagen er asymetrisk, for BL betyder det ingenting om man taber, hvor det betyder en væsentlig økomisk tab for Stiig. Endvidere skal han bruge mental energi.

Med denne sag fortæller BL andre forskere eller debatører hvad der venter dem, hvis de åbner munden.

  • 9
  • 3

Tavsheden fra Jan CD er sigende for BL og proselytter.

Jeg har intet med BL at gøre. Min tavshed skyldes mere egen travlhed.

Jeg har set hvad andre har kunnet fremfinde, uden at der er blevet til flere kemiske målinger i vandløbene i indre farvande. Er det meget over 2% af vandløbsstrækninger? Måske gemmes målingerne meget godt og det er ikke alle der har adgang til målinger eller om det er beregnede baseret på indikatorer fremfor rene kemiske målinger. Hvad der er vigtigere er også fosfor og mængden af organisk materiale særligt miljøfremmede stoffer, for hvis man vil løse et problem bør helheden kendes.

For Sverige kan målinger og rapporter findes under smhi.se med vejledlinger til data. For Tyskland findes de under forbundets miljømyndigheder.

  • 2
  • 9

hej Jan CD.

Kunne du ikke oplyse, hvad du helt specifikt har fundet frem af parametre, i hvilke vandløb og hvad du mener, der burde være, men som mangler? Og hvad de manglende data evt. skulle bruges til?

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten