OVERBLIK: En usædvanlig retssag starter nu ved Retten i Hillerød tirsdag morgen. Den danske vandmiljø-professor Stiig Markager er stævnet af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug for “usande” og “æreskrænkende” udtalelser. Og når retssagen går i gang, er der udsigt til, at både kollegaer fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet vil vidne mod hinanden.
Hvad der startede som en faglig diskussion i kronikker og debatindlæg er nu altså endt i retten, fordi Bæredygtigt Landbrug finder, at Stiig Markager tegner et overdrevent billede af landbrugets miljøbelastning.
Læs også: Leder: Faglige uenigheder hører ikke til i en retssal
Flere forskere har på forhånd kritiseret sagen voldsomt. De opfatter sagen som en advarsel til andre forskere om at ytre sig kritisk om landbruget. Men Bæredygtigt Landbrug mener, at de har givet Stiig Markager rig lejlighed til at trække sine udtalelser tilbage, som de mener er i direkte modstrid med den nationale NOVANA-rapport, som er en slags årlig videnskabelig bibel på det danske havmiljøs tilstand. Bæredygtig Landbrug læner sig især op ad udtalelser fra Aarhus-forsker Jørgen Olesen, der er leder af Institut for Agrøkologi. Han har udtalt til DR, at NOVANA-rapporten ikke understøtter Stiig Markagers påstande, der bygger på egne korrektioner i forhold til afstrømning.
Sagen tager sin begyndelse tilbage i starten af 2019 med en kronik i Ingeniøren og indlæg i Berlingske Tidende. Diskussionen foregår samtidig med, at det kommer frem - efter netop en NOVANA-rapport - at Landbrugspakken har slået fejl, og der er sket en stigning i udledningen af kvælstof til havet i 2017 i forhold til året før. En stigning fra 62.000 ton kvælstof til 64.000 ton kvælstof. Korrigeret for nedbør er udledningen dog stort set uændret.
Og så til sagen…
Helt overordnet drejer retssagen sig især om ét udsagn, som professor Stiig Markager har fremført i Ingeniøren og hos Berlingske. Udsagnet lyder: ”Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010, (data fremgår af rapporten Vandløb 2017) efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant”.
Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre
Stiig Markager henvisning til Vandløb 2017 er faktisk en NOVANA-rapport, og han får støtte fra lektor Jens Borum fra Københavns Universitet, der er ekspert i ferskvandsbiologi og har deltaget i den efterfølgende debat på Stiig Markagers side. Han forventes også at vidne i retten. På den anden side står Aarhus-forskerne Jørgen Olesen og seniorrådgiver Hans Thodsen fra Institut for Bioscience, der begge ventes at vidne i retten.
En central del af diskussionen i kronikker og debatindlæg går på, om den ene part tegner et fejlagtigt billede af, hvordan udledningerne har udviklet sig, når de vælger hhv. 2010 eller 2011 som startår. I debatten har Jørgen E. Olesen sammen med direktør for SEGES, Landbrug og Fødevarer, Ejnar Schultz, angrebet især Jens Borum (og Stiig Markager) for bevidst at vælge 2010 som startår for at kunne dokumentere en stigning. Havde de valgt år 2011, så havde de ikke fundet en signifikant stigning. Stiig Markager forsvarer midlertidig valget af 2010 med, at Aarhus Universitet i sin årlige rapport om havmiljøets tilstand selv har peget på, “at tilstanden er forværret siden omkring 2011...så det er helt legitimt, når Jens Borum tager udgangspunkt i 2010.”
Læs også: Efter kronik i Ingeniøren: Bæredygtigt Landbrug stævner vandmiljø-professor
Bæredygtigt Landbrug har tidligere begrundet deres stævning med, at de efterlyser dokumentation for Stiig Markagers påstande, noget de har efterlyst længe, og i sidste ende ikke så anden mulighed end at starte en retssag.
Hvor meget kvælstof gemmer marken?
Et andet stridspunkt handler om, hvor meget af det kvælstof som tilføres marken, der rent faktisk ender i havmiljøet. Stævningen går på udtalelsen: ”Det korrekte kvælstoftab er derfor mellem 30 og 40 pct., som anført af Jens Borum”.
Læs også: Minister: Danmark – og ikke udlandet – er ansvarlig for iltsvind i fjorde og kystnære havområder
Igen læner Bæredygtigt Landbrug sin stævning op ad udtalelser fra Aarhus-forsker Jørgen Olesen, der påpeger, at Stiig Markager (og Jens Borum) ikke tager højde for, at mellem 10 og 20 procent af kvælstoffet binder sig i jorden - og kommer således ikke ud i havet. Men det opponerer Stig Markager imod. Ifølge ham vil kvælstoffet ikke blive i jorden for altid, men med tiden blive frigjort, når bakterier og svampe nedbryder mulden - og derfor ender det i sidste ende i havmiljøet - dog forsinket - og skal tælles med.
Danmarks havmiljø er i elendig forfatning
Uanset, hvordan man vender og drejer tallene, så er der dog udbredt enighed blandt forskere om, at det danske havmiljø er i dårlig forfatning på grund af landbrugets udledning af især kvælstof. Det er der bred konsensus omkring i forskerkredse - og det fremgår også af de statslige NOVANA-rapporter. Landbruget står for omkring 90 procent af de menneskeskabte udledninger af kvælstof, som gør, at vi stadig er langt fra en god miljøtilstand i fjorde og kystnære områder.
Læs også: Endnu en fejl i kvælstof-beregningerne kan have ført til højere udledning
Beregninger udført af Aarhus Universitet og Dansk Hydraulisk Institut (DHI) viser, at vi skal have nedbragt kvælstofudledningerne til havet til maksimalt 40.000 ton årligt for at opnå en god miljøtilstand, som vi har forpligtet os til at opnå senest i 2027 overfor EU. Og i 2017 viste beregningerne, at der manglede at blive skåret 15.000 til 20.000 tons kvælstof årligt af udledningerne for at nå det mål. De seneste tal, der blev fremlagt for nylig af forskere ved Aarhus Universitet, viser også - ifølge Politiken -, at udledningen af kvælstof i 2019 var på 72.000 tons. Selv hvis man korrigerer for den megen regn, ender man på 59.000 tons - den højeste udledning i 12 år.
Læs også: Bæredygtigt Landbrug til vandmiljøprofessor: Træk i land, eller vi sagsøger dig
Kigger man mere historiske på udledningerne tegner der sig også et billede af, at udledningen af kvælstof (og fosfor) er faldet markant siden 80’erne, og hen gennem 90’erne, mens fra omkring årtusindeskiftet er det overordnede billede, at der ikke har været store forandringer. Det fremgår også helt tydeligt, af den seneste Novana-rapport. (se side 30).
Bæredygtigt Landbrug har tidligere forsøgt at vinde en lignende sag mod Danmarks Naturfredningsforening omkring udtalelser om sprøjtegifte og drikkevand. Sagen blev behandlet af både byretten og landsretten - og Bæredygtigt Landbrug endte med at tabe sagen.
Se hele vores fokus om vandmiljøet under pres]
Læs brevene til Stiig Markagers fra Bæredygtigt Landbrug og interesseorganisationens advokater herunder
