Efter kronik i Ingeniøren: Nu tørner vandmiljø-forskere sammen i retten

7. juni 2021 kl. 12:30109
Efter kronik i Ingeniøren: Nu tørner vandmiljø-forskere sammen i retten
Illustration: Ingeniøren.
Forskere fra Aarhus Universitet skal vidne imod hinanden i retten i Hillerød, hvor professor Stiig Markager er anklaget for “usande” og “æreskrænkende” udsagn.
Artiklen er ældre end 30 dage

OVERBLIK: En usædvanlig retssag starter nu ved Retten i Hillerød tirsdag morgen. Den danske vandmiljø-professor Stiig Markager er stævnet af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug for “usande” og “æreskrænkende” udtalelser. Og når retssagen går i gang, er der udsigt til, at både kollegaer fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet vil vidne mod hinanden.

Hvad der startede som en faglig diskussion i kronikker og debatindlæg er nu altså endt i retten, fordi Bæredygtigt Landbrug finder, at Stiig Markager tegner et overdrevent billede af landbrugets miljøbelastning.

Læs også: Leder: Faglige uenigheder hører ikke til i en retssal

Flere forskere har på forhånd kritiseret sagen voldsomt. De opfatter sagen som en advarsel til andre forskere om at ytre sig kritisk om landbruget. Men Bæredygtigt Landbrug mener, at de har givet Stiig Markager rig lejlighed til at trække sine udtalelser tilbage, som de mener er i direkte modstrid med den nationale NOVANA-rapport, som er en slags årlig videnskabelig bibel på det danske havmiljøs tilstand. Bæredygtig Landbrug læner sig især op ad udtalelser fra Aarhus-forsker Jørgen Olesen, der er leder af Institut for Agrøkologi. Han har udtalt til DR, at NOVANA-rapporten ikke understøtter Stiig Markagers påstande, der bygger på egne korrektioner i forhold til afstrømning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Professor Stiig Markager har tidligere udtalt, at han står helt fast på sine udtalelser, som han nu - som privatperson - er stævnet på grund af. Illustration: Privatfoto.

Sagen tager sin begyndelse tilbage i starten af 2019 med en kronik i Ingeniøren og indlæg i Berlingske Tidende. Diskussionen foregår samtidig med, at det kommer frem - efter netop en NOVANA-rapport - at Landbrugspakken har slået fejl, og der er sket en stigning i udledningen af kvælstof til havet i 2017 i forhold til året før. En stigning fra 62.000 ton kvælstof til 64.000 ton kvælstof. Korrigeret for nedbør er udledningen dog stort set uændret.

Og så til sagen…

Helt overordnet drejer retssagen sig især om ét udsagn, som professor Stiig Markager har fremført i Ingeniøren og hos Berlingske. Udsagnet lyder: ”Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010, (data fremgår af rapporten Vandløb 2017) efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant”.

Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stiig Markager henvisning til Vandløb 2017 er faktisk en NOVANA-rapport, og han får støtte fra lektor Jens Borum fra Københavns Universitet, der er ekspert i ferskvandsbiologi og har deltaget i den efterfølgende debat på Stiig Markagers side. Han forventes også at vidne i retten. På den anden side står Aarhus-forskerne Jørgen Olesen og seniorrådgiver Hans Thodsen fra Institut for Bioscience, der begge ventes at vidne i retten.

En central del af diskussionen i kronikker og debatindlæg går på, om den ene part tegner et fejlagtigt billede af, hvordan udledningerne har udviklet sig, når de vælger hhv. 2010 eller 2011 som startår. I debatten har Jørgen E. Olesen sammen med direktør for SEGES, Landbrug og Fødevarer, Ejnar Schultz, angrebet især Jens Borum (og Stiig Markager) for bevidst at vælge 2010 som startår for at kunne dokumentere en stigning. Havde de valgt år 2011, så havde de ikke fundet en signifikant stigning. Stiig Markager forsvarer midlertidig valget af 2010 med, at Aarhus Universitet i sin årlige rapport om havmiljøets tilstand selv har peget på, “at tilstanden er forværret siden omkring 2011...så det er helt legitimt, når Jens Borum tager udgangspunkt i 2010.”

Læs også: Efter kronik i Ingeniøren: Bæredygtigt Landbrug stævner vandmiljø-professor

Bæredygtigt Landbrug har tidligere begrundet deres stævning med, at de efterlyser dokumentation for Stiig Markagers påstande, noget de har efterlyst længe, og i sidste ende ikke så anden mulighed end at starte en retssag.

Hvor meget kvælstof gemmer marken?

Et andet stridspunkt handler om, hvor meget af det kvælstof som tilføres marken, der rent faktisk ender i havmiljøet. Stævningen går på udtalelsen: ”Det korrekte kvælstoftab er derfor mellem 30 og 40 pct., som anført af Jens Borum”.

Læs også: Minister: Danmark – og ikke udlandet – er ansvarlig for iltsvind i fjorde og kystnære havområder

Igen læner Bæredygtigt Landbrug sin stævning op ad udtalelser fra Aarhus-forsker Jørgen Olesen, der påpeger, at Stiig Markager (og Jens Borum) ikke tager højde for, at mellem 10 og 20 procent af kvælstoffet binder sig i jorden - og kommer således ikke ud i havet. Men det opponerer Stig Markager imod. Ifølge ham vil kvælstoffet ikke blive i jorden for altid, men med tiden blive frigjort, når bakterier og svampe nedbryder mulden - og derfor ender det i sidste ende i havmiljøet - dog forsinket - og skal tælles med.

Danmarks havmiljø er i elendig forfatning

Uanset, hvordan man vender og drejer tallene, så er der dog udbredt enighed blandt forskere om, at det danske havmiljø er i dårlig forfatning på grund af landbrugets udledning af især kvælstof. Det er der bred konsensus omkring i forskerkredse - og det fremgår også af de statslige NOVANA-rapporter. Landbruget står for omkring 90 procent af de menneskeskabte udledninger af kvælstof, som gør, at vi stadig er langt fra en god miljøtilstand i fjorde og kystnære områder.

Læs også: Endnu en fejl i kvælstof-beregningerne kan have ført til højere udledning

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beregninger udført af Aarhus Universitet og Dansk Hydraulisk Institut (DHI) viser, at vi skal have nedbragt kvælstofudledningerne til havet til maksimalt 40.000 ton årligt for at opnå en god miljøtilstand, som vi har forpligtet os til at opnå senest i 2027 overfor EU. Og i 2017 viste beregningerne, at der manglede at blive skåret 15.000 til 20.000 tons kvælstof årligt af udledningerne for at nå det mål. De seneste tal, der blev fremlagt for nylig af forskere ved Aarhus Universitet, viser også - ifølge Politiken -, at udledningen af kvælstof i 2019 var på 72.000 tons. Selv hvis man korrigerer for den megen regn, ender man på 59.000 tons - den højeste udledning i 12 år.

Læs også: Bæredygtigt Landbrug til vandmiljøprofessor: Træk i land, eller vi sagsøger dig

Kigger man mere historiske på udledningerne tegner der sig også et billede af, at udledningen af kvælstof (og fosfor) er faldet markant siden 80’erne, og hen gennem 90’erne, mens fra omkring årtusindeskiftet er det overordnede billede, at der ikke har været store forandringer. Det fremgår også helt tydeligt, af den seneste Novana-rapport. (se side 30).

Bæredygtigt Landbrug har tidligere forsøgt at vinde en lignende sag mod Danmarks Naturfredningsforening omkring udtalelser om sprøjtegifte og drikkevand. Sagen blev behandlet af både byretten og landsretten - og Bæredygtigt Landbrug endte med at tabe sagen.

Se hele vores fokus om vandmiljøet under pres]

Læs brevene til Stiig Markagers fra Bæredygtigt Landbrug og interesseorganisationens advokater herunder

Remote video URL

Remote video URL

109 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
105
27. juli 2021 kl. 01:53

Det er utroligt, som landbruget har vilje til at bide den hånd, der fodrer dem.

Det er i bund og grund en mærkelig analogi fra hundeverdenen, som ingen mening giver. Hvem elsker en hund mest, den som fodrer den eller den som går tur med den? Det er almen viden blandt hundeejere at det er den som går tur med hunden, det med maden betyder intet.

Den som tror det kun betyder noget at man fodrer hunden, bliver aldrig en god hundeejer!

Overført, så er det at gå tur et udtryk for frihed. At sætte et liberalt erhverv på overførselsindkomst giver ingen mening!

101
25. juli 2021 kl. 15:31

Lidt mere fra parallelsamfundet kaldet Bæredygtigt Landbrug.

Når myndighederne ønsker at foretage vandprøver ønskes i henhold Bæredygtigt Landbrug mødt med følgende skriv (uddrag af kladde):

"I er selvfølgelig altid velkomne til at foretage de nødvendige prøver, der kræves efter særligt vandrammedirektivet, dog kun på følgende betingelser:"

"1. I skal forudgående varsle skriftligt senest en uge før besøget, så jeg har mulighed for at deltage."

"2. I må kun tage prøver for smådyr, fisk hhv. vandplanter, hvis I samtidig tager alle de prøver, der kræves efter vandrammedirektivet, herunder prøver for kemi og miljøfremmede stoffer."

"3. I skal sikre jer, at det vandløb, hvor der gennemføres prøver, er i lovlig stand i forhold til vandløbsregulativet, hvis der er et regulativ for strækningen. Hvis der er tale om et privat vandløb, bør I sikre jer, at vandløbet er oprenset. Der skal være sikkerhed for, at prøverne ikke tages i et vandløb, der er fyldt med sediment og spildevand. Hvis det er tilfældet, er prøverne ikke repræsentative og derfor hverken gyldige eller lovlige."

"4. Jeg anmoder desuden om at få tilsendt resultatet af de prøver, der tages i mit vandløb."

https://baeredygtigtlandbrug.dk/

100
20. juni 2021 kl. 00:07

Hej Jan C Damgaard

Ved retsager gælder der at alle behandles lige, og prøves en sag ved retten gælder retspraksis. Gælder love og domstole ikke for landbruget? Her et ordsprog: "Som Loke så Thor".

Selvfølgelig gælder love og regler for landbruget. Problemet er at BL flytter en diskussion fra et forum hvor ytringer og meninger brydes, det er det der kaldes en debat, er ytringsfrihed og grundlaget for det danske demokrati for at tryne den ret i retssal.

Derfor er det noget rod at den faglige organisation L&F og fagpolitiske BL ikke er en og samme.

Du spørger retorisk: "Gælder love og domstole ikke for landbruget?" Bestemt form? Er BL og L&F det samme?

Indrøm det bare, du kan ikke unde landbruget nogen form for rettigheder.

Både landbruget og BL og retten til at ytre sig, de har retten til at tage diskussionen i et fora hvor ytringer og meninger brydes, den ret vil jeg til en enhver tid stå op for.

Desværre er det en ret til ytringsfrihed BL søger at tryne i en retssag.

98
19. juni 2021 kl. 22:45

Udover at dække samme erhverv, som BL, så profiterer Landbrug og Fødevarers medlemmer på de sejre BL vinder på retten til øget forurening og reduceret beskyttelse af vor fælles natur, derfor vil det være rimeligt at sprørge hvor Landbrug og Fødevarer står i forhold til BLs udanske metode til at tryne ytringsfriheden.</p>
<p>I forhold til befolkningens sympati, så tror jeg at Landbrug og Fødevarer vil stå sig vel ved at lægge afstand til BL. Bemærk en spade, som Knud Jeppesen fra BL. <a href="https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/06/kn...">https://baeredygtigtland…;. Den er en ret stor social boble, som mener at Knud da bare skal tage og skride til Ungarn eller Hviderusland, hvor jorden er billig og ytringsfriheden er lige som BL kan lide den.

Fejl!

Ved retsager gælder der at alle behandles lige, og prøves en sag ved retten gælder retspraksis. Gælder love og domstole ikke for landbruget? Her et ordsprog: "Som Loke så Thor".

Men du er god til at slynge om dig med insinueringer, der ikke har noget hold i virkeligheden. Det kan måle sig med et stalinorgel.

Indrøm det bare, du kan ikke unde landbruget nogen form for rettigheder. Derfor er det noget rod at den faglige organisation L&F og fagpolitiske BL ikke er en og samme. Måske skal landmænd slås mod landmænd, efter din devise del og hersk? Eller ses BL som el "gul" forening?

L&F har virkelig ikke nogen grund til at lefle for nogen, der er erklærede landbrugets fjender.

97
19. juni 2021 kl. 19:18

Hej Jan C Damgaard

Landbrug og Fødevarer tier, hvilket kan betragtes som samtykke.</p>
<p>Sikke noget pladder. Er de aktivt medlem af den passive medlemsforening? Men skal aktivt melde sig ud for ikke at være medlem. Du vil bare ikke have ødelagt dit ynglings hadeobjekt. Som alle dem udenfor din sociale boble?

Der gik ikke mange timer fra, at du indigneret brokkede dig over andres fordomme til, at du selv følte behov for at fyre nogen af?

"Den der tier, samtykker" er en gammel talemåde.

Udover at dække samme erhverv, som BL, så profiterer Landbrug og Fødevarers medlemmer på de sejre BL vinder på retten til øget forurening og reduceret beskyttelse af vor fælles natur, derfor vil det være rimeligt at sprørge hvor Landbrug og Fødevarer står i forhold til BLs udanske metode til at tryne ytringsfriheden.

I forhold til befolkningens sympati, så tror jeg at Landbrug og Fødevarer vil stå sig vel ved at lægge afstand til BL. Bemærk en spade, som Knud Jeppesen fra BL. https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/06/knud-jeppesen-jeg-foeler-mig-som-landbrugsflygtning-i-mit-eget-land/. Den er en ret stor social boble, som mener at Knud da bare skal tage og skride til Ungarn eller Hviderusland, hvor jorden er billig og ytringsfriheden er lige som BL kan lide den.

90
19. juni 2021 kl. 10:34

Stiig Markager:

"..Som samfund skal vi aktivt understøtte, at eksempelvis forskere giver information videre til borgere, så den demokratiske debat sker på et bedst muligt informeret grundlag. Det er det, man angriber, fordi andre forskere på baggrund af denne sag måske vil tænke sig om, inden de udtaler sig til journalister.”

Stiig Markager understreger, at den bekymring ikke gælder for ham selv.

”Men jeg baserer det på udtalelser fra yngre kolleger. Og bekymringen går ikke alene på at ende i en retssag og det tidsforbrug, der er forbundet med det. Det handler også om, hvad det kan have af konsekvenser for ens muligheder for at søge bevillinger. Landbruget har stor indflydelse på flere fonde.”https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/injuriesag-mod-au-professor-stiig-markager-er-i-gang/

89
19. juni 2021 kl. 10:19

Hvem er DM?

Dansk Magisterforening (herunder flere naturfaglige uddannelser)

Tænker du, at BL er bekymret over at kun 15% af forskere inden for myndighedsbetjening lader sig presse til at ændre resultater?

hvem ved;-). Jeg finder selv undersøgelsen foruroligende.

BL selv oplyser, er det bl.a. deres fortjeneste "at randzonerne blev fjernet, at butikker tilbagekalder blade med løgnagtige påstande om konventionelt landbrug, at miljø-mafiaens påstande ikke længere per automatik står uimodsagt hen og tages for gode varer" Og dette sker via et hav af retssager. https://baeredygtigtlandbrug.dk/om-os/.

("Miljømafiaen" - tak spids, It takes one to know one. Så derfor der i mange selv centralt beliggende fødevarebutikker i storbyerne fortsat er begrænset udbud af økologiske fødevarer og minimalistisk med miljøinformation og -viden at hente? )

87
19. juni 2021 kl. 09:42

Og dertil kommer at selve påstanden om øget udledning bare er en faglig vurdering, ikke en ringeagtsytring. Det er egentlig mest afslørende for BL selv at de opfatter spørgsmålet om kvælstofudledning som noget der karakteriserer dem moralsk …

hvorfor dog dét? Det er mit indtryk, at tiltagene mod øget kvælstofudledning i væsentligt omfang er baseret på (landmændenes) egenindsats, så (med urette?) at påstå, at de ikke har ydet den lovede indsats, er vel til overmål en 'moralsk nedvurdering'??

Det kan iøvrigt undre, at Ingeniøren ikke har fulgt op på sagsforløbet (artiklen er nu 12 dage gammel), men man kan finde lidt opdatering her:

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/06/jeg-ville-ikke-goere-det-selv-man-kommer-ud-med-et-skaevt-resultat/

86
19. juni 2021 kl. 09:42

Hej Lone Bech

ja. AC er dog gået ind i sagen som bisidder el. lign. Må håbe, der også er en økonomisk håndsretning, hvis det måtte komme dertil.

Det er lidt trist hvis ytringsfriheden kun skal gælde de som har en organisation i ryggen.

Jeg tænker, at der evt. kan være et ekstra sigte med sagsøgningen: DM fandt ved rundspørge sidste år blandt forskere inden for myndighedsbetjening ud af, at 15% lod sig presse til at ændre resultater.

Hvem er DM?

Tænker du, at BL er bekymret over at kun 15% af forskere inden for myndighedsbetjening lader sig presse til at ændre resultater?

85
19. juni 2021 kl. 09:34

Hej Jan C Damgaard

Hvor er Landbrug og Fødevarer?</p>
<p>De er ikke med i sagen.(L&F har flere medlemmer end BL)!

Landbrug og Fødevarer tier, hvilket kan betragtes som samtykke.

Det er jo ikke længe siden at landbruget var på gaden og tog store ord som grundlov, demokrati o.lign i munden. Man må formode at det var en reel bekymring om det danske demokrati og ikke kun størrelsen på kompensationen. Det er nu blevet lidt stille siden minkavlerne fik alle de rare penge.

84
19. juni 2021 kl. 09:33

hej Niels Peter

Det er det sats en Stiig Markager må gøre sig. Tør man satse sin pensionsopsparing for sin ytringsfrihed? Bemærk at vi her i Danmark bruger masser af penge på at beskytte mennesker, som er udsat for trusler på grund af deres ytringer.

ja. AC er dog gået ind i sagen som bisidder el. lign. Må håbe, der også er en økonomisk håndsretning, hvis det måtte komme dertil.

Jeg tænker, at der evt. kan være et ekstra sigte med sagsøgningen: DM fandt ved rundspørge sidste år blandt forskere inden for myndighedsbetjening ud af, at 15% lod sig presse til at ændre resultater. Det vil Stiig M næppe gøre ville man tro, men hvem ved om andre, der pt. arbejder med diverse aspekter af kvælstofregnskaber mv. måtte være påvirkelige af denne og lignende sager, direkte eller indirekte. https://www.forskerforum.dk/magasinet/2020/335/rundspoerge-myndigheder-presser-forskere-til-at-aendre-resultater

81
19. juni 2021 kl. 09:08

Hej Lone Bech

(Man må vel gå ud fra, at dette dog ikke gælder, hvis sagsøgte vinder sagen?).

Det er det sats en Stiig Markager må gøre sig. Tør man satse sin pensionsopsparing for sin ytringsfrihed? Bemærk at vi her i Danmark bruger masser af penge på at beskytte mennesker, som er udsat for trusler på grund af deres ytringer.

Angående sagsomkstninger: "Den, der vinder en retssag, får dækket sine udgifter helt eller delvist."

https://domstol.dk/alle-emner/sagsomkostninger/

Stiig Markager skal både vinde sagen og få alle omkostninger dækket. Det er som frihedskæmperne under krigen, sporadisk opbakning i samtiden (og dirkete modvilje fra nogen), meget at tabe og lidt at vinde.

78
19. juni 2021 kl. 08:50

Hvis det er injurier (ærekrænkelse), er sagen ret bizar.

næppe en hel branche

en faglig vurdering, ikke en ringeagtsytring.

Ja, man kan undre sig over alle de nævnte punkter. Umiddelbart ville jeg have forventet, at sagen derfor skulle vil være blevet afvist. Hvilket dog ikke synes at være tilfældet. Derimod er 'hovedforhandlingen' - det første retsmøde - planlagt 10/11, blevet udsat efter adskillige henvendelser i sagen https://domstol.dk/hilleroed/aktuelt/2020/11/hovedforhandling-10-november-2020-aflyst/. Hvem ved, måske har nogen fået kolde gummistøvler?

Mht. valg af æreskrænkelse så jeg somewhere, at BL valgte den, fordi det nu engang var den juridiske krog, der var til rådighed. Det er ikke en straffesag fx, der er heller ikke økonomisk mellemværende, børnebidrag fx (selv om 'nogen' opfører sig ret barnligt i denne sag).

Men dertil kommer, at sagsøger kan drille/kyse den sagsøgte, der netop i æressager selv skal betale for sine sagsomkostninger. (Man må vel gå ud fra, at dette dog ikke gælder, hvis sagsøgte vinder sagen?).

77
19. juni 2021 kl. 08:23

Hej Casper Udemark

Og dertil kommer at selve påstanden om øget udledning bare er en faglig vurdering, ikke en ringeagtsytring. Det er egentlig mest afslørende for BL selv at de opfatter spørgsmålet om kvælstofudledning som noget der karakteriserer dem moralsk …

Det er en sag om ytringsfrihed, BL benytter sin økonomiske magt til at intimidere en forsker til tavshed. BL behøver ikke vinde sagen og forventer det sikkert heller ikke. Restsagen er asymetrisk, for BL betyder det ingenting om man taber, hvor det betyder en væsentlig økomisk tab for Stiig. Endvidere skal han bruge mental energi.

Med denne sag fortæller BL andre forskere eller debatører hvad der venter dem, hvis de åbner munden.

Lad mig gentage min opfording at vi som forbrugere viser at vi ikke vil aceptere den udanske adfærd BL udviser. Man kan spørge sin brugsuddeler eller købmand om varer er fra producenter medlem af BL. Man kan henvende sig Arla, Thiese, Carlsberg etc for at gøre opmærksom på at man som forbruger ikke er interesseret i at støtte BL Alternativet er desværre at købe udlandkse landbrugsprodukter.

75
18. juni 2021 kl. 22:42

Jeg ved ikke om jeg har overset noget i artiklen, men jeg synes der mangler information om hvilken paragraf som sagsøger vil påberåbe sig. Hvis det er injurier (ærekrænkelse), er sagen ret bizar.

Man kan ærekrænke en person, måske også en virksomhed eller organisation, men næppe en hel branche. (Antager jeg som ikkejurist). Hvem skulle i givet fald repræsentere de skadelidte, og hvem skulle modtage erstatningen? Foreningen “Bæredygtigt Landbrug” er jo ikke det samme som den danske landbrugsstand i sin helhed. Så alene af den grund bør sagen nok afvises.

Og dertil kommer at selve påstanden om øget udledning bare er en faglig vurdering, ikke en ringeagtsytring. Det er egentlig mest afslørende for BL selv at de opfatter spørgsmålet om kvælstofudledning som noget der karakteriserer dem moralsk …

(Og det — sammen med den tiltagende aggressive rolle og offermentalitet de påtager sig — tyder også på at noget er helt skævt i deres samvittighed og selvbillede … Det må de gerne sagsøge mig for. Det er værre end det Stiig Markager har skrevet).

73
13. juni 2021 kl. 19:49

så vidt jeg forstår, afventes fortsat den seneste, endelige afrapportering af stoftransporten i vandløbene. Før denne foreligger, ved man vist ikke helt, hvem der har ret(?)

Så egentlig burde sagsparterne/retten vel afvente et endelig udfald af de mange statistiske afvejninger og datakorrektioner, der finder sted.

Og derefter kunne sagen måske afsluttes over en kop kaffe, i stedet for at spilde det i forvejen hårdtprøvede retssystems tid.

71
13. juni 2021 kl. 16:05

Og polemikken om år blot var en krog, man kunne hænge sagsanlægget op på?

Polemikken er mest at der ikke blev svaret på spørgsmål. Det kan være det kunne have afklaret mere. AU havde og har ikke en politik med ikke at svare på spørgsmål, som Stiig Markager gemte sig bag. Ida Auken valgte ikke at tale med BL, men hendes ord er ikke lov.

Som jeg ser på udviklingen, er at efter et større fald i nærringsstoftab, har det stort set været konstant. Udviklingen i jordene kan ikke presses ned i korte tidsinterval. Ser vi på usikkerhed og fejl, vil en et snit over dekader bedre vi udvikling. Men hvad der sker i de indre danske farvande, er det ikke noget der kommer frem til løsninger.

70
13. juni 2021 kl. 15:48

Hvilket "billedsprog" ?

Jeg har ikke kaldt nogen for noget. Men at opfinde og dreje ind på stråmænd er ikke mit speciale. Nå, De bliver åbenbart fornærmet kun at blive tituleret med "de".

Jeg er bare en simpel planteavler uden tab af næringsstoffer som fra husdyrbrug. Modtager heller ingen organisk gødning(gylle).

69
13. juni 2021 kl. 14:29

Jammen så kan vi let og elegant springe "3 Resultater" over, for man har jo valgt at plukke i data for at få den konklussion man har valgt på forhånd. Jeg vælger at læse hvad der står. Årene 2008-2010 er med vilje gået i glemmebogen?

2010 var året, Stiig Markager tog udgangspunkt i - og nåede frem til 700 tons N stigning/år. Hvilket han så kritiseres for, jf. artiklen:

"...I debatten har Jørgen E. Olesen sammen med direktør for SEGES, Landbrug og Fødevarer, Ejnar Schultz, angrebet især Jens Borum (og Stiig Markager) for bevidst at vælge 2010 som startår for at kunne dokumentere en stigning. Havde de valgt år 2011, så havde de ikke fundet en signifikant stigning..."

Så er det jeg følger landbrugets eget ønske og tager udgangspunkt i 2011 i de klimanormaliserede data. (Og grovregner så på intervaller 2011-12, 2017-18, fordi data står og vipper lidt). DCE's nørde-rapport og nævnte figur er nok udkommet efter polemikken.

Enten har 'nogen' tidligere været lidt uklare på, hvilke år, der bedst underbyggede hvilke synspunkter. Eller de er indifferente mht. hvem der vinder, men som nogle debattører er lidt inde på, bevidst ønsker at kyse forskere fremadrettet. Og polemikken om år blot var en krog, man kunne hænge sagsanlægget op på?

68
13. juni 2021 kl. 14:24

Underligt at det er det ord i billedsproget der driller, mens det er i orden at blive trådt på? Måske er tiltalen "de" for fremmed for dem?

Jan Damgaard :

Hvilket "billedsprog" ?

Hvem træder på hvem ?

Tiltaleformen "De" skrives sædvanligvis med stort "D" - lige som man kan sige "Dem" i stedet for "du" ...

Jan Damgaard - helt ærligt: du snakker sort - forklar venligst om du mener, at Stig Markager er en bølle, og hvem de andre bøller, som du omtaler, er.

Tillægsspørgsmål: Er du medlem af godsejerforeningen (forkortet. BL) ?

(spørgsmålet kan besvares med et ja eller nej, og du behøver ikke at sige "De" til mig ;-)

67
13. juni 2021 kl. 14:02

Jammen så kan vi let og elegant springe "3 Resultater" over, for man har jo valgt at plukke i data for at få den konklussion man har valgt på forhånd. Jeg vælger at læse hvad der står. Årene 2008-2010 er med vilje gået i glemmebogen?

Bare for at sætte det i perspektiv, så beskrives klima over flere år mens det kortere kaldes vejr.

For at sætte lidt mere perspektiv i det, så har både Tyskland og Sverige fokus på cyanobakterier og kender dens egenskaber. Det vil vi se hyppigere med klimaforandring, så det enøjede fokus ikke løser noget som helst.

Men herhjemme ser man ikke på fosfor, for så kommer det frem med al klapning og udslip fra "renseanlæg".

65
13. juni 2021 kl. 13:39

er titlen på DCE rapport 393, 2020, https://dce2.au.dk/pub/SR393.pdf

Heri nørder DCE igennem og ender med at anbefale en bestemt statistisk metode til bestemmelse af N-afstrømning. Resultatet ses i fig. 11.

Man kunne ude fra figuren få det indtryk, at det er 2011-12, der viser den laveste N-afstrømning, og det er så den, Stiig Markagers modpart mener man skal måle fra. Ok da.

Ved egenhændig præcisionsmåling på nævnte figur på 2011-12, hhv. 2017-18, så siger min bordlineal, at der i nævnte periode skete en øgning på ca. 6000 tons kvælstof. 6000/divideret med 5-7 stykker er 860-1200 t/år. (Muligvis er Stiig Markager lidt tilbøjelig til at underdrive, eller min lineal/øjne trænger til et eftersyn? :-)

59
13. juni 2021 kl. 10:53

Hej Bjørn Agger

Vi skal selvfølge ikke understøtte en lobbeyorganisation, der søger at undergrave dansk ytringsfrihed, ved at købe dens medlemmers varer.</p>
<p>Mon ikke det så er bedst at købe økologisk? Jeg tror ikke, at der er mange økologiske landmænd i BL.

Det har du måske ret i, men det er der jeg kunne ønske de andre danske fødevareorganisationer tage bladet fra munden. For eksempel en klar udmelding fra økologiske producenter kunne være velkommen.

58
13. juni 2021 kl. 10:51

Hej Kjeld Flarup Christensen

Hvor mange penge er du Kjeld Flarup Christensen , og ikke mindst fru Christensen, villig til at sætte på højkant for din ret til at ytre dig?</p>
<p>Ikke ret meget, men det skyldes bestemt ikke det danske retssystem, men firmaer som f.eks. facebook som overtager mediebilledet og sætter egne regler.

Det er ikke Facebooks skyld, at BL har bragt Stiig Markager for retten og dermed flyttet en diskussion fra et sted hvor ytringer og meninger brydes til en restsal, og dermed søger at knægte ytringsfriheden.

Men da du ikke er villig til at sætte mange på højkant for atdi n ret til at ytre dig, hvorfor skulle det så være anderledes for Stiig Markager? Hvis det er tilfældet er BLs forhavende med at knægte ytringsfriheden lykkedes.

54
13. juni 2021 kl. 09:36

Man må spørge sig om hvor Landbrug og Fødevarer er i denne sag.

Det har da ellers været helt klart. Skal det gentages? Og hvor mange gange indtil fruen er tilfreds?

Desuden om retsager: Hvorfor må landmænd ikke føre retsager? Det gør alle andre jo.

Eller er de en der altid finder sig i at blive trådt på af bøller? Stavnsbåndets ophævelse er gået dem forbi? Jeg mener heller ikke denne retsag er vejen, men denne sag er ikke om ytringsfrihed.

53
13. juni 2021 kl. 07:38

Man må spørge sig om hvor Landbrug og Fødevarer er i denne sag.

Vi skal selvfølge ikke understøtte en lobbeyorganisation, der søger at undergrave dansk ytringsfrihed, ved at købe dens medlemmers varer.

Det er svært at se om man køber varer fra medlemmer af BL og jeg kunne ønske mig at Landbrug og Fødevarer klart meldte deres holdning ud og søgte en form for mærkningsordning. Alternativet med at købe udenlandske produkter er trist.

Man kan selvfølgelig også spørge sin brugsuddeler eller købmand, henvende sig Arla, Thiese, Carlsberg etc for at gøre opmærksom på at man som forbruger ikke er interesseret i at støtte den udanske adfærd BL udviser.

52
13. juni 2021 kl. 07:31

Hej Kjeld Flarup Christensen

Og det koger du så ned til "Så du mener Stig Markager taber?"</p>
<p>Nej det er dig der koger det ned, da jeg skrev mere end det!

Uanset så er det retoriske spørgsmål totalt "goddag mand. Økseskaft"

Kun hvis BL vinder vil det have en betydning. Danmark har slet ikke tradition for retssager, så grundløse sager vil uundgåeligt give bagslag.

Forkert. Sagens udfald er underordnet.

BL viser at de er villige til, at flytte en diskussion fra et sted hvor ytringer og meninger brydes til en restsal.

Nu har BL fået sendt en melding til forskere, poltikere eller andre der måttte have lyst til at udtrykke en holdning, som ikke passer BL, hvad der venter dem.

Hvor mange penge er du Kjeld Flarup Christensen , og ikke mindst fru Christensen, villig til at sætte på højkant for din ret til at ytre dig?

50
12. juni 2021 kl. 15:38

Så du mener Stig Markager taber?

Øh, du svarer på et indlæg, hvor der redegøres for to ting:

  • at retssagen medfører en ulempe for Stig Markager, uanset om han vinder eller taber.
  • at denne ulempe kan medføre, at andre ikke tør indgå i debatten.

Og det koger du så ned til "Så du mener Stig Markager taber?"