Efter kritik: Miljøstyrelsen skærper krav til fluorstoffer i drikkevand
Miljøstyrelsen sænker nu grænseværdien for fire sundhedsskadelige PFAS-stoffer i det danske drikkevand til det niveau, som EU’s fødevaremyndighed, EFSA, på baggrund af omfattende forskning siden september 2020 har anbefalet som sundhedsmæssigt acceptabelt.
»Drikkevand må fremover ikke indeholde mere end maksimalt to nanogram per liter for summen af PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS,« fremgår det af en pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen, som oplyser, at et brev omkring de skærpede krav tirsdag er sendt ud ud til landets kommuner.
Det sker kort tid efter, at den anerkendte professor i miljømedicin ved SDU og adjungeret professor ved Harvard University, Philippe Grandjean, i Ingeniøren mandag kritiserede Miljøstyrelsen for ikke at efterleve EU's anbefaling om et skærpet kvalitetskriterium for drikkevandet.
Miljøstyrelsen oplyser dog i pressemeddelelsen, at baggrunden for den skærpede grænseværdi er, at DTU Fødevareinstituttet nu har gennemgået EFSA’s videnskabelige dokumentation for de sundhedsskadelige effekter af PFAS (samlebetegnelse for flere tusinde bioakkumulerbare og miljøgiftige perfluorerede stoffer) og »bakker op om EFSAs konklusioner og anbefaler et skærpet drikkevandskvalitetskriterie for summen af de fire PFAS-stoffer«.
Læs også: Eksperter slår fast: Så farlige er fluorstoffer
»Miljøministeriet arbejder på at indføre et skærpet kvalitetskrav for de fire PFAS-forbindelser i en opdateret version af drikkevandsbekendtgørelsen,« fremgår det endvidere af pressemeddelelsen.
Intet overblik
Miljøstyrelsen erkendte også over for Ingeniøren i vores artikel mandag, at de ikke har overblik over hvor store dele af det danske drikkevand, der er forurenet over EFSA’s anbefalede niveau (nu implementeret som en dansk grænseværdi), da analysemetoderne, som anvendes til at overvåge det danske drikkevand, ikke er fintfølende nok til at detektere overskridelser.
Her lød det samtidig fra Magnus Løfstedt, der er kontorchef i Miljøstyrelsen Kemikalier, at Danmark har et »fornuftigt og godt beskyttelsesniveau« med den nu tidligere grænseværdi, som må anses som markant højere end den nye, som følger anbefalingen fra EFSA.
»Det er korrekt, at der ikke er noget overblik over forekomsten af disse stoffer under detektionsgrænsen for de individuelle stoffer,« fortalte han til Ingeniøren og fortsatte:
»Vi har det højeste beskyttelsesniveau i EU i form af en meget lav grænse. Vi har også det bedste, som vi kan implementere på nuværende tidspunkt ud for den tilgængelige teknologi.«
De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i f.eks. tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk. De bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i nogle af de populære vandtætte skaljakker, plastmaling og slip-let-pander. Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. På SDU har man f.eks. aldrig analyseret en blodprøve, der ikke indeholdt PFC. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer. De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS-skum var tidligere meget udbredt til bl.a. brandslukning men er i dag forbudt til langt de fleste formål i den vestlige verden. PFC'er, der kan nedbrydes til PFOA, er derimod fortsat tilladt. Fluorstofferne har en lang nedbrydningstid i naturen, og de hober sig op i organerne på dyr, og i mennesker regner man med en halveringstid for PFOS på fem år og for PFOA på 2-4 år. Derfor kaldes de ofte for forever chemicals eller evighedsskemikalier. Stofferne kan give forhøjet kolesterol og lavere fødselsvægt samt medvirke til udvikling af type 2-diabetes samt fedme, og børn danner antistoffer dårligere, når de bliver vaccineret. PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA blev forbudt af EU i december 2016 med virkning fra 2020. Det er (med få undtagelser) forbudt at importere og sælge produkter med PFOS, og stoffet bliver udfaset globalt.Fakta om giftige fluorstoffer
PFOS uden for Korsør
Ændringen bringer den danske grænseværdi (som har ligget på 100 nanogram per liter drikkevand for summen af i alt 12 PFAS’er), i overensstemmelse med anbefalingen fra EU, og »det giver bedre beskyttelse for borgerne«, lyder det fra Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved SDU, og som i starten af ugen kritiserede Miljøstyrelsen for ikke at have handlet på EU-anbefalingen.
Læs også: Har drikkevand fluorstoffer i farlige mængder? Miljøstyrelsen ved det faktisk ikke
»Men samtidig betyder ændringen, at det bliver akut nødvendigt at afsøge uden for Korsør, hvor der måtte gemme sig PFOS og andre fluorstoffer, som vi førhen har overset eller negligeret. Det bliver et stort arbejde, men det er vigtigt at beskytte mod disse giftstoffer, der er nogle af de mest persistente og sundhedsskadelige stoffer, som vi overhovedet kender,« siger han til Ingeniøren på baggrund af den nye udmelding fra Miljøstyrelsen.
Læs også: Kenneths familie spiste PFOS-forurenet kød i 15 år: »Tankerne kværner, og folk er bange«
Miljøstyrelsen oplyser, at der på baggrund af den skærpede grænse henstilles, »at kommunerne i deres tilsyn med drikkevandet tager udgangspunkt i det nye drikkevandskvalitetskriterie på to nanogram per liter«.
Læs også: PFOS-forurenet kalvekød i Korsør: 17 børn i stor risiko for sundhedsskade
»Ved fund i drikkevand, der overskrider kvalitetskriteriet på to nanogram per liter, skal kommunen efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed træffe afgørelse i forhold til, om vandet er sundhedsskadeligt, og hvilke foranstaltninger der skal foretages,« fremgår det af pressemeddelelsen.
EFSA skærpede i september sidste år markant deres anbefaling til det såkaldte tolerable ugentlige indtag af de fire omfattede PFAS-stoffer, efter førende forskere har brugt årevis på at gennemgå den videnskabelige litteratur omkring de øgede risici for en række negative helbredseffekter ved indtag over dette niveau, hvilket Ingeniøren tidligere har beskrevet.
Eksperternes konklusioner og deraf anbefaling om en markant skærpelse af grænseværdien indikerer, at de bioakkumulerbare og miljøgiftige perfluorerede stoffers skadelige effekter generelt har været stærkt undervurderet.
Oplysninger om giftvirkninger hemmeligholdt
Her kan du høre Philippe Grandjean i et interview med Ingeniøren tilbage i 2012 fortælle mere om de perfluorerede stoffer, deres anvendelse og historie:
