Artiklen om den nye liste til IDAs repræsentantskabsvalg, Atomkraft ja tak!, har skabt voldsom debat for og imod kernekraft blandt læserne på ing.dk.
Og selvom listens navn ikke efterlader tvivl om holdningen til kernekraft, så blev listefører Olavur Thorup og de øvrige stiftere primært ansporet til at etablere listen, fordi de fandt det »useriøst,« at mulighederne for at udnytte atomkraft ikke var en af de løsninger, der blev regnet på i rapporten, IDAs Klimasvar 2045.
Heri anviser IDA med hjælp fra forskere en plan for at reducere Danmarks CO2-aftryk med 70 procent i 2030 og klimaneutralitet allerede i 2045, og ikke i 2050, som er regeringens målsætning.
I artiklen udtrykker listeformanden det på denne måde:
»Når man spørger IDA, bør man have en forventning om, at svaret er baseret på fakta. IDA bør se på alle energiformer fra vugge til grav, så man kan træffe et oplyst valg.«
IDA: »Lad fakta tale«
I forbindelse med folketingsvalget i 2019 kørte IDA en kampagne, Lad fakta tale, med blandt andre Johan Olsen, forsker ved Københavns Universitet og frontfigur i bandet Magtens Korridorer, som i en video opfordrede til at lade »fakta tale, når du sætter dit kryds.«
Så har Olavur Thorup ikke en pointe. Det har vi spurgt en håndfuld listeførere i IDA om.
Både ja og nej, lyder det fra Juliane Marie Neiiendam, listefører for Innovation, Trivsel og Moderne Ledelse.
Hun peger på, at formålet med rapporten var at komme med bud på, hvordan man kunne nå en 70 procents reduktion af CO2 i 2030 og klimaneutralitet i 2050, hvor IDAs bud kunne levere en løsning fem år før:
»Når vi taler om reduktionsmålene i 2030, kan du ikke nå at bygge et atomkraftværk. Det tager mindst ti år. Samtidig er der heller ikke politisk vilje til det på Christiansborg. Det giver ikke mening at bruge det i et regnskab om at spare på CO2, hvis man ikke har det til den tid,« siger hun og tilføjer:
»I Danmark har vi mange muligheder i form af vind, sol og bølgekraft, så det giver bedre mening i store lande som Frankrig og Polen, der ikke har den kyststrækning, vi har. Men derfor kan man sagtens forske i det.«
Nicolai Schiørring, listefører for Senioringeniørlisten, er enig i, at alle muligheder skal undersøges:
»Vi skal belyse og stå på mål for at lave en saglig debat også på dette område. Vi skal beskrive, hvad der er muligt, og hvad konsekvenserne er. Så kan politikerne træffe beslutningerne på et oplyst grundlad. Men man har måske i en periode ladet være med at tage det med, fordi det ikke er en politisk mulighed,« siger han.
Inddrag den menneskelige faktor
Caroline Tromer Dragsdahl, listefører Bæredygtig Ledelse, har svært ved at forstå kritikken fra den nye liste:
»Helt ærligt er det mit indtryk, at vores analyser allerede er yderst grundige og faktabaserede. Det er IDAs kerneværdi at være faktuelt funderet og professionelle i vores undersøgelser. Selvfølgelig skal atomkraft vurderes, Men vi mener derimod, at IDA måske skulle være endnu bedre til at komme hele vejen rundt om undersøgelsen, for vi har tendens til at blive meget fokuseret på det teknologiske,« siger hun og fortsætter:
»Vores medlemmer har kompetencerne til at sige, at atomkraft er teknologisk godt, men hvad sker der så, hvis vi placerer det 20 km fra København, og ingen kan sove godt de næste 20 år. Beslutninger skal også være menneskeligt bæredygtige. Vi skal være bedre til at inddrage løsninger, hvor vi ser på, hvordan mennesker tager imod dem. En løsning er ikke nødvendigvis god, fordi den er teknisk ladsiggørlig.«
Politisk landskab er også fakta
Pensionslistens listefører Jens Heide mener, at Olavur Thorup har en pointe, men fakta er ikke altid en gangbar vej:
»Vi står over for en politisk mur, hvor de tekniske argumenter ikke vil påvirke det politiske system. Principielt synes jeg selvfølgelig, at vi skal undersøge alt, men det får ikke Danmark til at ændre politik. IDA skal for enhver pris undgå at være partipolitisk, men læser man de politiske signaler, virker det omsonst.«
Hos Ingeniør & TeknologiListen mener listefører Christina Kiær, at den nye liste ikke har helt uret i sin kritik:
»De har fat i noget af det rigtige, men man er nødt til at kigge på helheden, om det er en reel mulighed, før man baserer en beslutning på fakta. Et af de store argumenter imod er, at vi ikke kan nå at etablere et atomkraftværk inden 2030. Men man skal stadig have det med for at kunne sige, at det er grunden til, at vi fravælger det. Så jeg vil godt give dem ret i, at alt skal med, ellers bygger du ikke din beslutning på fakta.«
IDAs medlemmer skal i år vælge nyt repræsentantskab. Valget foregår fra fredag 25. marts til og med mandag 11. april. Resultatet offentliggøres 12. april kl. 16. 61 af de i alt 65 pladser i repræsentantskabet vælges af og besættes med kandidatmedlemmer, mens IDA STEM Students har valgt fire studiemedlemmer på et stormøde for studiemedlemmer. I alt 13 kandidatlister (partier, red.) med til sammen 435 kandidater stiller op. Valget foregår udelukkende elektronisk. Medlemmer af IDA kan stemme her På sit konstituerende møde den 7. maj vælger det nyvalgte repræsentantskab formand og hovedbestyrelse. Ingeniøren sætter fokus på valget i hele perioden. Læs mere på vores valgfokus IDA-valg 2022
