Efter kritik: Forsvarsminister tavs om historiens største forsvarsindkøb
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter kritik: Forsvarsminister tavs om historiens største forsvarsindkøb

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, her med USA's forsvarsminister James Mattis, ønsker ikke at lade sig interviewe om beslutningsgrundlaget for indkøbet af nye kampfly. Illustration: Forsvarsministeriet

Er det en rimelig forventning, at en minister forklarer sig, hvis Rigsrevisionen konkluderer, at hans ministerium har leveret et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag for det dyreste indkøb på hans ressortområde nogensinde? Ikke hvis man spørger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Forsvarsministeriet meddeler, at Claus Hjort Frederiksen ikke ønsker at besvare spørgsmål om beslutningsgrundlaget for nye kampfly. Det til trods for, at Rigsrevisionen i sidste uge konkluderede, at beslutningsgrundlaget indeholder flere utilstrækkeligt underbyggede antagelser og heller ikke tilstrækkeligt beskriver risikoen for, at ministeriets beregninger ikke holder.

Ikke mindre end 66,1 milliarder kroner er på spil, når Folketinget om få uger skal tage stilling til det endelige aktstykke om at købe 27 eksemplarer af amerikanske Lockheed Martins femtegenerationskampfly F-35. Det bliver den til dato største enkeltinvestering i staten. Og det er Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag, der skal sikre, at Folketinget godkender indkøbet på et kvalificeret grundlag.

Men på trods af ni års forarbejde, der i sig selv har kostet staten 155 millioner kroner, har ministeriet ikke leveret et beslutningsgrundlag, som statsrevisorerne efter at have læst Rigsrevisionens beretning kan stemple som et tilfredsstillende stykke arbejde.

Det skyldes, at en række usikkerheder og risici ikke er tilstrækkeligt beskrevet; Forsvarsministeriet har undervurderet risikoen for, at Forsvaret ikke kan løse sine opgaver med 27 nye kampfly; og ministeriets antagelse om, at Danmark kan presse flere flyvetimer ud af F-35 end de andre køberlande, er en »meget optimistisk vurdering,« der ikke er underbygget tilstrækkeligt.

Forsvarsministeriets pressechef Linda Liboriussen oplyste i første omgang, at Claus Hjort Frederiksen ikke kunne stille op til interview mandag eller tirsdag, men hun oplyser efter yderligere forespørgsler fra Ingeniøren, at han i det hele taget ikke vil interviewes om sagen.

Læs også: Analyse: Rigsrevisionen bekræfter eksperternes advarsler om kampflyindkøb

»Det bliver ikke muligt med interview, men jeg sender dig her en kommentar fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen,« skriver hun sammen med en kommentar fra ministeren om, at ministeriet »naturligvis lytter til Rigsrevisionens kritik,« men som ikke berører et eneste af Rigsrevisions kritikpunkter.

Efterlader mange spørgsmål

Dermed får offentligheden ikke svar på, hvorfor Forsvarsministeriet har regnet med at få op til 290 flyvetimer om året ud af hvert F-35, efter alt at dømme mere end noget andet land i verden. Og på trods af at ministeriets egne konsulenter i McKinsey ikke har fundet grundlag for at antage, at flyet kan præstere mere end 250 timer.

Der kommer ej heller svar på, hvordan man skal håndtere risikoen for, at Forsvaret ganske enkelt ikke kan løse sine opgaver med de nye kampfly, eller hvorfor Forsvarsministeriet konkluderer i beslutningsgrundlaget, at de 27 nye F-35 kan det samme som de 44 eksisterende F-16, hvoraf 30 stadig er operative, selv om ministeriet i en fodnote på side 67 i en supplerende rapport konkluderer, at det ikke bliver tilfældet.

Læs også: Norge regner med markant færre flyvetimer med F-35 end Danmark

Læs også: Kampflyaftale bygger på langt over de omstridte 250 flyvetimer

Læs også: Fodnote: Nye kampfly forringer Danmarks kampflykapacitet

Vi får heller ikke svar på det overordnede spørgsmål om, hvordan det på én måned skal lykkes Forsvarsministeriet at besvare de spørgsmål, som ministeriet igennem otte års arbejde ikke har været i stand til at besvare. Forsvarsministeriet skal i november i år fremlægge et aktstykke for Folketingets finansudvalg for at få købet endeligt godkendt. Og statsrevisorerne efterlyser, at Forsvarsministeriet i lyset af hullerne i beslutningsgrundlaget sandsynliggør forudsætningerne for sine beregninger og afspejler usikkerheden ved sine antagelser om flyvetimer og levetidsomkostninger.

At Forsvarsministeriet i det hele taget vælger at imødekomme statsrevisorernes efterlysning er ikke givet. Claus Hjort Frederiksen skriver i sin mailkommentar, som i øvrigt er en kopi af et svar til Dagbladet Arbejderen, kun at ministeriet vil »inkludere den nye viden, vi har fået, siden vi besluttede at købe flyene«.

Ingeniøren har heller ikke fundet eksempler på, at det er lykkedes nogen andre medier at få Claus Hjort Frederiksen i tale om sagen, og Linda Liboriussen afviser at svare på, om det er tilfældet.

Ministerens tavshed er ikke overraskende i lyset af, at Forsvarsministeriet siden sidste sommer direkte eller indirekte har afvist at svare på Ingeniørens spørgsmål om beslutningsgrundlaget. Det er imidlertid en praksis, der ligger langt fra Forsvarsministeriets nedfældede kommunikationspolitik om, at ministeriet »viser vilje og evne til at kommunikere – også i situationer, hvor omverdenen efterspørger informationer, der ikke umiddelbart er til vores fordel«.

Læs også: Forsvarsministeriet om rekordhøjt antal flyvetimer: »Vi har ikke mulighed for at uddybe nærmere«

Ingeniøren har også spurgt pressechef Linda Liboriussen om grunden til, at Claus Hjort Frederiksen ikke ønsker at stille op til interview, når Rigsrevisionen finder huller i beslutningsgrundlaget for det absolut største materielindkøb på hans ressortområde. Det svarer hun ikke på.

»Vi har givet en skriftlig kommentar, som jeg kan henvise til,« skriver hun.

Forsvarsministeriet har regnet med at få op til 290 flyvetimer om året ud af hvert F-35, efter alt at dømme mere end noget andet land i verden.

Denne sætning er jo direkte løgn , da US selv regner med det samme antal timer. og at nogen andre lande så regner med at man kun kan få de samme antal timer ud af F-35 som F-16 er jo ret useriøs. Da det både er 2 forskellige fly og der er flere årtier forskel i teknologien som bliver brugt. om de kan level op til 290 flyvetimer om året skal jeg ikke kunne sige noget om. men kritiken er mere fejlbehæftet end forsvarsminister rapport. Dog tror jeg ikke det ville være en dårlig ide at købe flere flyve sådan som verden er lige nu , derudover har vi også det problem at vi ikke lever op til det vi endelig skal for at være med i NATO. Så Vi kunne måske løse 2 problemer her ?

  • 4
  • 7

Der tales meget om hvor mange timer F-35 kan være i luften om året. For mig kniber det lidt med forståelsen/overblikket. 290 timer svarer til ca. 3,3 % af et år eller 47,5 minut om dagen. Det vil sige at for hver ca. 3 kvarters flyvning så skal der serviceres godt 23 timer. Som udenforstående, så vil jeg da snarere koncentrere mig lidt om hvorfor der skal bruges så lang tid på at få flyet op igen. Hvad sker der i de 23 timer eller godt 8395 timer om året? Hvad med en sammenligning med almindelige ruteflys performance? Er jeg helt naiv?
En anden beregning går på at 27 fly med 290 timer om året giver, at der ikke en gang kan være ét fly i luften hele året, i alt kun knap 90% af året. Er der overhovedet nogen mening i at tale om overvågning af Grønland og Danmark? Og så vil en del af tiden, går jeg ud fra, endda skulle reserveres til øvelse/træningsture.

  • 4
  • 0