I Vejle Ådal er kraner i gang med at pille højspændingsmaster ned. Inden sommeren bryder ud, er de gamle anlæg fjernet, og 400 kV-luftledninger er fortid på en syv km lang strækning.
Arbejdet er led i ti år gamle bestræbelser på at forskønne landet ved at fjerne højspændingsledninger. Godt syv milliarder kroner er sat af til projektet, og cirka halvdelen brugt.
I Vest- og Sønderjylland får borgerne derimod ingen gavn af de mange forskønnelsesmilliarder, som elkunderne betaler. I stedet skal 500 nye master dér transportere strøm til og fra en cirka otte milliarder kroner dyr forbindelse til England, som Energinet vil bygge.
1.400 MW-forbindelsen Viking Link, som projektet hedder, vil være en fordel for den danske samfundsøkonomi, har Energinet beregnet, fordi kraftværk- og vindmølleejerne får flere penge for deres strøm.
Gevinsten ryger dog, hvis de 170 km 400 kV-kabler skal i jorden. Kabler koster nemlig tre til fem gange mere end luftledninger på det spændingsniveau og ville medføre en ekstraregning på tre til fire milliarder kroner, vurderer Energinet.
Læs også: Grønt lys for luftledninger banede vej for Englandskabel
Vardes borgmester, Erik Buhl (V), fatter ikke den prioritering, der ligger bag at pille eksisterende master ned rundt om i landet for at sætte nye op i hans kommune:
»Det giver da mere mening at lægge forbindelsen i jorden med det samme i stedet for at grave eksisterende luftledninger ned andre steder. Lad nu være med at lave en fejl to gange, så man skal pille ledningerne ned om 20 år, når man igen beslutter, at man ikke vil se på dem,« siger han.
Luftledninger en forudsætning
Oprindelig var det en del af kabelstrategien, at nye højspændingsledninger kun måtte anlægges i jorden og ikke i luften. Planen er dog gradvist blevet udvandet, og netop denne udvanding var en forudsætning for Energinets business case fra 2015 for kablet til England.
»Energinet.dk har startet en proces (...) forud for den politiske behandling af den igangsatte revurdering af de nuværende retningslinjer for kabellægning af transmissionsnettet. Formålet med processen er at opnå tilladelse til etablering af Vestkystforbindelsen og Endrup-Idomlund som luftledninger,« skrev selskabet bl.a. med henvisning til navnene på de to nye forbindelser i Vest- og Sønderjylland.
Kun op til 10 af de 170 km skal lægges i jorden. Generelt får man dog mere ud af at bruge penge på at lægge nye forbindelser i kabler i stedet for at fjerne eksisterende luftledninger, siger ekstern lektor ved RUC og tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering Anders Larsen. Folk vurderer nemlig nye luftledninger som et større tab end den modsvarende gevinst ved at pille eksisterende ned.
»Betalingsviljen er langt større, når man går ind og ændrer på noget, som folk føler, de har en velerhvervet ret til. Så selve den samfundsøkonomiske nytteværdi bliver bare mindre her,« siger Anders Larsen.
En situation uden sammenhæng
Han var oprindelig tilhænger af kabelhandlingsplanen.
»Den var – i den oprindelige form – et logisk udtryk for, at vi som samfund havde nået et punkt, hvor vi ikke længere ville acceptere master,« siger han:
»Den situation, vi har nu ... Det virker, som om det ikke indgår i nogen større sammenhæng.«
Princippet i at bruge milliarder på at fjerne velfungerende luftledninger af æstetiske grunde blev allerede for ti år siden åbent kritiseret af daværende chefkonsulent i Energinet Jørgen Munk Hansen:
»Selvfølgelig skal nettet udbygges efterhånden, og så kan man kabellægge i takt med det, men bare systematisk fra den ene ende at pille ledninger ned, som fungerer, det syntes vi godt nok var noget tåbeligt noget,« siger han i dag.
Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil ikke svare på Ingeniørens spørgsmål om logikken i statens investeringer i kabler. Han nøjes med gennem sin pressechef at konstatere, at de nye kabler til Viking Link først kommer op efter en VVM-høring.
Hør mere om de nye højspændingsmaster i vores podcast Transformator
