Efter Ingeniøren-artikel: Esben Lunde langer ud efter miljøorganisationer og har (hovedsageligt) ret
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter Ingeniøren-artikel: Esben Lunde langer ud efter miljøorganisationer og har (hovedsageligt) ret

Er det en god idé at brænde den tørre fiberrest fra gylle, som er presset tør for vand, af? Ja, siger miljøministeren og får hovedsageligt medhold af forskerne. Illustration: Arkivfoto

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har ret, og miljøorganisationerne tager fejl. Sådan lyder hovedkonklusionen fra to forskere oven på en debat om at afbrænde den tørre del af gylle, i fagsproget ofte benævnt fiberfraktionen.

Miljøministeriet læste med, da Ingeniøren for nylig bragte en artikel, hvori Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd kritiserede et lille hjørne af den seneste politiske aftale, som bygger videre på blå bloks aftale om landbrugspakken.

Læs også: Nu kommer de detaljerede krav til landmændenes gødning

Aftalen åbner for, at landmændene selv kan vælge mellem flere metoder til at reducere deres udledning af kvælstof og dermed mindske risikoen for iltsvind. En af disse metoder er at brænde restfraktionen af gylle af.

Ministeren: Det er ikke korrekt

I den fiberrige og tørre gyllerest er det meste af fosforen bundet. Ifølge miljøorganisationerne betyder afbrændingen, at fosforen ikke kan optages af planterne, hvis asken efterfølgende køres ud på markerne. Med det som hovedargument kaldte Danmarks Naturfredningsforening slet og ret gylle-afbrænding for »miljøsvineri«.

Læs også: Ny aftale tilskynder landmænd til at brænde gylle af: »Det er noget miljøsvineri«

Fosfor er et uundværligt næringsstof for planterne og en absolut ressource, og der er fare for, at den slipper op inden for en overskuelig fremtid.

Overskriften med miljøsvineriet faldt Esben Lunde Larsen så meget for brystet, at han gennem sin pressechef uopfordret sendte en kommentar til Ingeniøren.

»Det er ikke korrekt, at det er spild af ressourcer, som Danmarks Naturfredningsforening påstår. Fosforen forbliver i den tilbageværende aske, og kan med kommunens godkendelse efterfølgende anvendes som gødning. Dermed er der ikke noget fosfor, der går tabt, og set over en årrække virker fosfor i aske fint som gødning,« citerer pressechefen ministeren.

»Den helt store udfordring er at få overført fosfor fra områder med mange husdyr til områder med få husdyr. Så hvis fosfor kan koncentreres i asken, er der mulighed for at reducere transportomkostningerne,« fortsætter han.

»Det er heller ikke korrekt, at afbrænding af fiberfraktionen ikke har en effekt på kvælstofudvaskningen. Planterne optager mere kvælstof fra gyllen, når fiberfraktionen er frasorteret, og man sparer derfor markerne for en del af det kvælstof, der ville være blevet udvasket til vandmiljøet. Derfor giver det god mening at have afbrænding af fiberfraktion på listen over muligheder som landmanden kan anvende,« slutter han sin begrundelse.

Forskere giver ministeren ret

Den mail fik Ingeniøren til at gribe knoglen og ringe til et par af de forskere, som har undersøgt, hvad der sker med fosfor, hvis gylle bliver brændt af. Vi starter hos seniorrådgiver Simon Skov fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Han er netop ved at gennemføre forsøg med at afbrænde gyllefibre og synes helt overvejende, at det er en god idé.

»Det er fagligt set ikke rigtigt at kritisere afbrænding af gyllefibre for at tabe fosfor. Mange læser kun til den linje, hvor der står, at fosforen er utilgængelig, når den ligger i asken,« konstaterer han og fortsætter forklaringen af, hvorfor det er utilstrækkeligt.

Læs også: Danmark som storsynder: Vi opbruger verdens fosfor-ressourcer med rasende fart

I asken er fosforen stærkt basisk, og det kan planterne ganske rigtigt ikke optage. Men landbrugsjorden er sur, så når asken bliver bragt ud, neutraliseres basen efterhånden.

»Rødderne udskiller også syre for at gøre jordens fosfor mere tilgængelig,« pointerer Simon Skov.

Både aske og hønsemøg er vanskeligt at dosere

Han påpeger samtidig, at fosfor er svært at dosere. Derfor vil al fosforen i asken ikke være tilgængelig for planterne med det samme.

»Men det er ikke anderledes, end hvis man gøder med hønsemøg,« siger seniorrådgiveren og tilføjer, at al tilført fosfor bidrager til en ligevægt mellem jordens store pulje af ikke-tilgængeligt fosfor og den mindre pulje af plantetilgængeligt fosfor.

Han mener selv, at det kan være en god idé at brænde gyllefibrene på de kraft- og/eller varmeværker, som er designet til at fyre med træflis, hvilket er hovedparten af alle nye værker i Danmark. De kondenserer dampen i røggassen og udnytter dermed energien i det våde brændsel.

Læs også: Nem metode til at trække fosfor ud af gyllen forduftede med krisen

»Vi skal værne om vores produktion af bioenergi. Det har en høj værdi, at vi har varme i radiatoren,« argumenterer Simon Skov.

DTU: Det kan gøres, så fosforen genanvendes

I dag brænder ingen landmænd deres gyllefibre af. Derfor er den praktiske erfaring begrænset.

Derimod bliver en del spildevandsslam fra rensningsanlæg brændt, og det har post.doc. Tobias Pape Thomsen fra DTU været med til at måle på og lave forsøg med. Han blandede sig i debatten under Ingeniørens første artikel, og hans forsøg viser, at mange faktorer spiller ind på, i hvilken udstrækning fosfor fra asken er tilgængelig for planter.

Læs også: Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt

Tobias Thomsen henviser til en prøve med aske fra slamforbrændingsanlægget i Avedøre. Fosforen i den var stort set ikke tilgængelig for planter. Men DTU brændte samme aske af i et proces designet til formålet i et laboratorium og fik en aske ud, hvorfra planterne fint kunne optage fosforen.

Kvaliteten af fosforen i aske påvirkes af en lang række faktorer, herunder både sammensætning af brændslet, den termiske proces og jordtypen. Det får Tobias Thomsen til at konkludere, at det er muligt at designe en termisk proces, hvor gyllefibrene bliver omsat, uden at fosforen går til spilde, men en række forhold skal være på plads.

»Fosforkemi er et komplekst emne, og miljøorganisationernes holdning var nok lidt for firkantet,« konkluderer DTU-forskeren.

Ministerens årrække giver ingen mening

Omvendt peger han på, at det meste danske landbrugsjord indeholder store mængder fosfor. Derfor giver det ikke meget mening at gøde med aske, hvis fosforen først frigives i løbet af flere år, sådan som Esben Lunde fremhæver i sit kommentar, mener han.

»Fosfor er en begrænset ressource, og hvis der skal puttes endnu mere fosfor i vores jorder, så bør det være, fordi planterne har brug for det lige nu. Landmanden vil givet også se resultater her og nu, som dokumenterer en gødningseffekt,« siger han.

Samtidig pointerer Tobias Thomsen, at hvis Danmark ender med at brænde gyllefibre af sammen med træflis, så skal det sikres, at træets indhold af tungmetaller, specielt cadmium, ikke kommer med ud på markerne.

Økologisk Råd: Brug det til biogas

Så vender vi tilbage til de miljøorganisationer, som kritiserede muligheden for at afbrænde gyllefibre. De holder begge fast i, at det er en skidt ide.

Landbrugsfaglig medarbejder Leif Bech Jørgensen fra Det Økologiske Råd fremhæver, at gyllen bør benyttes til biogas.

»Biogas har en højere værdi end varme fra afbrændingsanlæg, bl.a. fordi den kan opgraderes til biobrændstof til den tunge transport,« skriver han i en e-mail.

Leif Bech Jørgensen griber fat i selve argumentet for at give lov til at brænde gylle af, nemlig at mindske udvaskningen af kvælstof og dermed forbedre vandmiljøet.

»Det er selvfølgelig korrekt, at ved afbrænding af fiberdelen forsvinder kvælstoffet, og at det tungere opløselige kvælstof i fiberdelen derfor ikke udvaskes til vandmiljøet. Men det indebærer samtidig, at behovet for mineralsk gødning vil stige, hvilket næppe kan være en målsætning samtidigt med at vi snakker cirkulær økonomi og recirkulation,« skriver han.

Endelig bidrager gyllefibrene til at bevare jordens frugtbarhed, tilføjer han.

Naturfredningsforening: Det er fosfor-trylleri

I Danmarks Naturfredningsforening fastholder landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard, at afbrænding af gyllefibre har en meget lille effekt på udvaskning af kvælstof. Og den effekt, det trods alt har, skyldes, at kvælstoffet bliver tabt som sundhedsskadelige NOx-gasser i forbrændingen.

»Det at tage afbrænding af fiberfraktion med som virkemiddel er slet ikke et spørgsmål om kvælstof, men derimod om at lette livet for de husdyrbrug, som nu bliver ramt af de nye fosforlofter. Med forbrænding tryller man ganske enkelt et fosforoverskud væk,« skriver han og uddyber i en senere e-mail:

Læs også: Gyllespredning får Danmarks søer til at gispe efter vejret

»Jeg læser nu udkastet til lov om anvendelse og plantedække. Det er sendt i høring i dag. Her fremgår det, at man netop vil ændre reglerne, så fosfor til afbrænding kan fratrækkes virksomhedens fosforregnskab, hvis det afsættes uden for bedriften. Hokus pokus, trylle væk. Det her har intet med kvælstof at gøre.«

Problemet med gylle i biogas er dels at gasudbyttet er meget meget lavt. Der dannes rigtig eget ammoniak som ikke er ønskeligt i gassen og som skal neutraliseres ved tilsætning af syre - oftest svovlsyre. Desuden har man efter afgasningen en enorm vandmængde som skal køres bort, hvori man bla har phosphor. Da der jo skal køres meget vand betyder det i praksis at man leverer våd afgasset gylle tilbage til der samme landområde som har produceret gyllen men den mikroskopiske gasværdi er sjældent nok til at betale for diesel og chaufføren til lastbilen. Til gengæld lugter afgasset gylle ikke så meget så det er mere menneskevenligt at udbringe på marken.
Synes det er ærgerligt at de hysteriske miljøorganisationer er så usaglige og derfor utroværdige når de jo i virkeligheden burde varetage sin vigtig stemme med større respekt.

  • 7
  • 1

"Til gengæld lugter afgasset gylle ikke så meget så det er mere menneskevenligt at udbringe på marken."

..afhænger af tidsskala?:

fra et Miljøstyrelses-projekt
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/20...

"Det er dog ikke alle ildelugtende stoffer, der reduceres i biogasprocessen. Koncentrationen af en række stoffer er faktisk højere over udrådnet gylle end i rå gylle. Det gælder f.eks. for trimethylamin, benzaldehyd, fenol, benzylalkohol og indole." (som så kan forvinde ved længere tids lagring)

Det fremgår også, at hel nyudbragt afgasset gylle lugter værre end rågylle; omvendt efter et par timer. Desuden at ved omrøring i en gylletank lugter afgasset gylle meget værre end rågylle.

Måske kan man konkludere, at afgasset gylle giver værre lugtgener over kort tid, men færre over lang tid. (Men i reguleringen af lugt ignorerer man vist nok korttids-gener).

  • 2
  • 3

Det fremgår også, at hel nyudbragt afgasset gylle lugter værre end rågylle; omvendt efter et par timer. Desuden at ved omrøring i en gylletank lugter afgasset gylle meget værre end rågylle.


Omrører bruges kun når gyllen skal spredes, for at få en jævn ensartet gylle. Den nedfældes eller udlægges med slanger. Afgasset gylle trænger bedre ned i jorden, så lugtgener skulle være minimale. Når det så regner, reduceres lugtgener yderligere.

  • 4
  • 0