Efter hestekødskandalen: Nu skal forbrugerne kende oprindelseslandet for alt kød

Det kan simpelthen ikke passe at læserskaren på ingeniøren tror at prisforøgelsen skyldes trykningen af info på en etiket!

Kom nu ind i kampen, det er for pokker da heller ikke dyrt at skrive 99.9% rent på en kemikaliebøtte, prisen stiger fordi du skal kunne dokumentere de 99.9%. Ligeså er det ikke dyrt at skrive at denne batch lasagner er lavet af kød fra Tyskland og denne batch af kød fra Danmark, men der er sku da noget der skal holde styr på det og have løn for den dokumentation.

Måske er det hele ikke så galt - vi slipper for færdigmad, der i forvejen ikke er værd at spise, og som typisk kun bruges fordi man ikke gider lave noget bedre.

Så meget i røre for ingenting... ... har EU ikke vigtigere sager der skulle løses? Der er jo ingen der tvinges til at spise færdigretter.

Hej Nina Du skriver:Danske lam bliver i vid udstrækning solgt til udlandet, mens vi importer det meste af det vi forbruger. Det er tankevækkende!

Enig ! Har du et gæt på hvorfor det er sådan ?

På hvilken måde vil oplysning om oprindelsesland ikke give forbrugerne en værdi af samme grad, som det fordyrer produktet?

Det afhænger vel af hvor stor en værdi man tillægger informationen.

Et problem er, at man ikke kan bruge samme indpakning, hvis man midt i en produktion skifter fra et oprindelsesland til et andet. Man skal altså have mindst 2 forskellige indpakninger liggende. Måske flere afhængig af indkøbsmulighederne.

Fordyrelsen består endvidere i ,at man skal tømme alle maskiner for fødevaren under produktion af samme. (Ren maskine til dyr fra andet land) Man kan blive tvunget til at vælge mellem at smide en større mængde ud, eller køre produktionen færdig med halvtomme maskiner.

Alternativt kan man være bundet til altid at køre med kød fra samme land, hvorfor man ikke kan reagere på prisdifferencer.

Indeholder maden kød fra 2 forskellige slags dyr, bliver problemet 4 gange så stort.

Indfører man herefter samme regler for grøntsager og frugter, kan man komme i en situation, hvor det bliver umuligt at køre en produktion året rundt, ligesom udskiftning af indpakning, bliver helt uoverskuelig.

Et par sjove spørgsmål:

Hvilket land kommer fisk fra, når de er fanget i nordsøen?

Hvilket land kommer grise fra, hvis de er eksporteret fra Danmark som pattegrise og opvokset i Tyskland til slagtevægt?

Hvis samme grise er sendt fra Tyskland til slagteriet i Horsens, for at ende som frikadeller i en færdigret?

Måske er det hele ikke så galt - vi slipper for færdigmad, der i forvejen ikke er værd at spise, og som typisk kun bruges fordi man ikke gider lave noget bedre.

hvis man altid skulle angive, hvor kødet kom fra, også når det er slagteren selv, som har marineret koteletterne. Og ikke mindst når det gælder det kød vi spiser på pizzeriaer og i restaurenter! Jeg tror det ville være en fordel for danske produkter, idet forbrugerne bliver vildledt her. Fx reklamerer slagteren med "dansk lam . Og så ligger der måske et par ufattelige dyre lammekøller i vinduet, samtidig med at der er forskellige marinerede produkter af lam - som mærkværdigvis ikke er specielt dyre. Det kan lade sig gøre, fordi disse produkter ikke skal mærkes. Og vi køber dem i den tro, at de også er danske. Men vi bliver snydt! Danske lam bliver i vid udstrækning solgt til udlandet, mens vi importer det meste af det vi forbruger. Det er tankevækkende!

Spørgsmålene var: Hvilke færdigretter indeholder mere end 2, højst 3, forskellige slags kød? Hvis sådanne eksisterer, hvor stor en procentdel udgør de af de samlede færdigretter?

Lad mig præcisere:Hvis færdigretter med mere end kød fra 2-3 forskellige lande eksisterer, hvor stor en procentdel udgør disse færdigretter af alle de færdigretter, der sælges?

Altså: Hvilke færdigretter indeholder mere end 2, højst 3, forskellige slags kød og hvor stort er problemet i virkeligheden udenfor Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers og fødevaresektorens fagforbund, NNFs spin?

Hvorfor skulle f.eks. oksekød stamme fra mere end et land? Findes der køer, som kun består af inderlår og andre, som kun består af filet?

»Det vil blive en ekstraomkostning for virksomhederne, der ikke vil give forbrugerne en værdi af samme grad, som det fordyrer produktet,« siger [NNFs] næstformand Tage Arentoft til Børsen.

Dokumentation udbedes.Hvilke produkter, hvor mange produkter og hvor stor en andel af den samlede produktion? På hvilken måde vil oplysning om oprindelsesland ikke give forbrugerne en værdi af samme grad, som det fordyrer produktet?

Jeg personlig vil aldrig købe kød fra lande med betydelig korruption, hvor sundhedsmyndighederne betales for at undgå at se, hvad der foregår.

Var det ikke mere relevant at skulle fortælle hvilket dyr det kommer fra?

...kunne ingen have snydt forbrugeren. Et mærkat med billedet af en hest ville nok have afholdt enhver fra at fylde farsen i lasagnen.

Hvilke færdigretter indeholder mere end 2, højst 3, forskellige slags kød?
Hvis sådanne eksisterer, hvor stor en procentdel udgør de af de samlede færdigretter?

Det er problemet med hakket og fintforarbejdet kød mm., så bliver listen lang, hvis der skal skelnes mellem 10-12 forskellige afhængig af hvilkentype råmateriale der kommer i. Ligesom oprindelsen af de forskellige andre ingredienser jo ikke indgår. Hvis det kun er dansk kød i indholdet, var det et lille problem. Men nu er vi i EU. Skal det kunne læsses hvor det kommer fra må der nærmest en indlægsseddel med. Det ville være enklere med en QR-code på varen, men det skal ikke være enkelt.

Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men det er mit indtryk, at det ikke vil fordyre en færdigret mærkbart, hvis dens etiket skal være forsynet med en eller to linier om oprindelseslandet for det kød, den indeholder.

Ellers må vi konkludere, at producenterne ikke aner, hvad de fylder i produktet.

Hvilke færdigretter indeholder mere end 2, højst 3, forskellige slags kød? Hvis sådanne eksisterer, hvor stor en procentdel udgør de af de samlede færdigretter?

Vi har set i en række tilfælde at slutproducenten havde købt kødet hos en leverandør, som havde købt kødet hos en anden leverandør, som havde købt kødet hos en anden leverandør, som havde købt kødet hos fire forskellige leverandør, som havde købt kødet hos fem forskellige leverandør, indtil ingen vidste, hvorfra kødet stammede og hvad det var.

Samtidig - i denne forbindelse mindre relevant - er kødet blevet fordyret i hvert led.

og blah-blah-blah. Et felt mere på en etiket skulle øge summen af alle omkostninger med 8-12%.

Nu var det om forarbejdede varer i Danmark blev dyrere pga. øget kontrol og sporbarhed ved andele i færdigvaren bag mærkning. Nu er NNF også mod, da de ved hvad det drejer sid om, ligesom L&F. Det er ofte tale om færdigretter med et mindre andel af kød. Ikke en pakke bøffer fra køledisken. Det er svært at overføre proportionalitetsprincippet til denne falske tryghed i mærkningen.

"Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer mener, at det vil være for dyrt for producenterne"

og blah-blah-blah. Et felt mere på en etiket skulle øge summen af alle omkostninger med 8-12%.

Vil dieselolie koster 10% mere, hvis der er oprindelsesmærkning på kød? antallet af svindlere og løgnere i branchen er enormt.

Det er muligt at fremstille fødevarer af kød fra et eller meget få oprindelsessteder, i modsætning til nu, hvor 6 år gammelt bulgarsk kød kan skjules i kød fra 11 andre lande.

men jeg er jo heller ikke fagmand

Problemet med hestekødet var ikke, at kødet stammede fra heste. Spørgsmålet var og er: fra hvilke heste?

Kød fra væddeløbsheste er næsten altid pumpet med dopingprodukter, hvoraf nogle i for stor dosis er meget skadelige eller ligefrem dødelige for mennesker.

Derfor.

Det måtte også gerne gælde resten af køledisken. Sushifisk kommer fra ? Og den såkaldte Wasabi består af ? fra ? Gad vide om salaten i færdigmix er skyldet ordentligt hos producenten i Holland og er der mon testet for pesticidrester i grøntsagerne der er importeret fra "et sted i mellemøsten" eller måske fra en mark ikke så langt fra Tjernobil (bakteriefri og en smule selvlysende).

Generelt gælder mht. fødevare, at der er enormt pres på producenterne mht. pris. Derfor er både regler og kontrol så vigtig.

Sagen er, at høj kvalitet ikke er en naturlig stabil ligevægt.

-- man bliver da helt forpustet.

Men er der overhovedet nogen, som efterhånden kan huske hestekødcirkusset, bortset fra de mest inkarnerede lasagnespisere, og var der overhovedet nogen, som fik ondt i maven - lige bortset fra de slagtermestre i supermarkederne, som stod til fyring ?

Jeg kunne komme i tanker om adskilligt alvorligere fødevareproblemer med adskilligt alvorligere konsekvenser for forbrugerne, men jeg er jo heller ikke fagmand...

Eller politiker