Efter gaslæk fra atomreaktor: Nu skal fransk EPR-design ændres på megaprojekter

28. juli 2022 kl. 06:1159
Det franske energiselskab EDF tager nu konsekvensen af en reaktor-hændelse i Kina og ændrer på designet til reaktorerne til de to megaprojekter i Storbritannien, Hinkley Point C og Sizewell C.
Artiklen er ældre end 30 dage

På Taishan-værket i det sydlige Kina opdagede operatøren sidste år skader på brændselsstavene i en franskbygget EPR-reaktor, som herefter lukkede ned, da gas lækkede fra kernen. Nu meddeler det franske statsejede energiselskab Électricité de France, EDF, at man ændrer designet.

Og det kommer til at få betydning for to store atomkraft-projekter i Storbritannien, Hinkley Point C og Sizewell C, der spiller en kernerolle i landets fremtidige energiforsyning og skal huse i alt fire EPR-reaktorer fra EDF. Det skriver flere britiske medier, heriblandt tabloidmediet Express.

EDF vil med sit nye design ændre på den måde, som brændslet er fastgjort på inde i reaktoren. Der er dog ikke yderligere detaljer om ændringen, og hvordan denne forhindrer en hændelse som på Taishan 1-reaktoren, der fortsat ikke er kommet op at køre igen.

Det franske energiselskab føler sig alligevel skråsikker på, at et lignende problem ikke i fremtiden opstår på Hinkley Point C, hvor EDF i øjeblikket opfører to EPR-reaktorer med en samlet elektrisk effekt på 3,2 GW.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En talsperson for Hinkley Point C-projektet fortæller, at problemet fra Taishan 1-reaktoren er »undersøgt og forstået«, og det franske energiselskab har »identificeret en detaljeret løsning«, som »vil blive implementeret på Hinkley Point C og Sizewell C«.

Sizewell C i Suffolk i det østlige England er ligesom Hinkley Point C et projekt om at opføre to EPR-reaktorer på samlet 3,2 GW. Den britiske regering og EDF har netop indgået en aftale om, at dette projekt skal realiseres.

»Vi er sikre på, at denne (design-ændringen, red.) vil være effektiv baseret på en dybdegående forståelse af problemet og driftsmæssig erfaring af eksisterende kraftværker,« lyder det fra talspersonen.

Myndighed: »Mere end nok tid« til ændringer

Den britiske reguleringsmyndighed for atomenergi, The Office for Nuclear Regulation (ONR), nævner, at man har haft jævnlig kontakt med sine modparter i Frankrig, Finland og Kina, efter hændelsen med Taishan 1-reaktoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Den viden, som vi har opbygget efter problemet, vil blive brugt til ONR’s regulering af atomkraftværker i Storbritannien såsom Hinkley Point C,« lyder det fra en talsperson fra ONR.

»Ethvert nyt forslag (til design-ændringer, red.), som indsendes til ONR, vil til sin tid blive grundigt vurderet af os, før der gives nogen godkendelse til, at de implementeres.«

ONR-talspersonen understreger, at EDF har »mere end nok tid« til at indberette ændringer af EPR-designet til Hinkley Point C.

En problematisk reaktor

EPR-reaktoren opstod som et samarbejde mellem franske EDF, Areva (nu Framatome) og tyske Siemens, der begyndte at udvikle designet helt tilbage i 1989, men der skulle gå næsten 20 år, før den kommercielle drift af verdens første EPR påbegyndte.

Det var den tidligere nævnte Taishan 1-reaktor i Kina, der har opført en yderligere, Taishan 2, på samme lokation. Det er på nuværende tidspunkt de eneste to EPR-reaktorer i kommerciel drift.

Også Olkiluoto 3-reaktoren i Finland er en EPR-reaktor. Den skulle have begyndt sin kommercielle drift i september i år, men efter en suspenderet testkørsel forventes dette nu først at ske tidligst 10. december. Olkiluoto 3 var forsinket 13 år i anlægsfasen.

Læs også: Yderligere forsinkelse af Olkiluoto 3 kan presse den finske forsyning

Forsinkelser har også plaget den første EPR-reaktor i Frankrig, Flamanville 3, som endnu ikke er i drift, selvom opførelsen begyndte helt tilbage i 2007. I 2015 erkendte EDF, at der havde været problemer med EPR-designet, hvilket har ført til, at de nu arbejder på efterfølgeren EPR2, som efter sigende vil være nemmere og hurtigere at bygge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EPR står for European Pressurized Reactor og er en trykvandsreaktor (PWR), der er den klart mest udbredte reaktortype i verden. Den franske EPR-reaktor er en såkaldt tredjegenerationsreaktor med en designet levetid på 60 år, en elektrisk effekt på 1.650 MW og termisk effekt på 4.500 MW.

Illustration: AREVA.

59 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
58
31. juli 2022 kl. 12:54

Hvis man ikke er skeptisk over for A-kraft så bliver man da det med jeres holdning til udslip. Nej, personalet eller folk i området er ikke døde, men et udslip er vel et udslip. Nu arbejder jeg selv i kølebranchen og vi oplever da også amoniak udslip til tider. Med jeres tilgang så skulle jeg altså bare vurdere situationens alvor ud fra hvor mange døde der var efter et udslip? Hvis ingen så kunne jeg så sige til kunden "No Problem" ingen døde! Jeg kan med garanti sige at jeg kun ville være på den fabrik i 5min hvis det var min tilgang. Udslip fra A-kraft værker skal tages alvorligt og jeres arogante tilgang til udslip er nærmest rystende. Jeg tør slet ikke tænke på hvis det var jer der skulle stå for et evt værk her i DK.

57
31. juli 2022 kl. 08:58

Hvad med at journalisten hæfter sig ved at Taishan 1 på 1600 MWe/4590 MWt blev bygget på 9 år? Hvilket er et klart bevis på at det er politisk fnidder der forsinker EPR reaktorer i Europa.

Hvorledes anser AJT byggetiden for T1 ifht. realiserbare europæiske projekter? OL3 skulle jo kun have taget 5 år oprindeligt......

Bump!

Kunne AJT-listen ikke være så venlige at svare på de relevante spørgsmål vedr. atomkraft i Danmark, som jo er jeres mærkesag, som skrevet indlægget ovenfor?

Subsidiært når vi nu snakker Taishan 1, så kunne vi jo lige vende hvorfor kapacitetsfaktoren som jo er Atomkraftens primære fordel er så lav i startfasen:

https://www.world-nuclear.org/reactor/default.aspx/TAISHAN-1

  • 2018: 83.5 %
  • 2019: 82.2 %
  • 2020: 62.9 %
  • 2021: 52.4 %

Det stemmer jo lidt dårligt overens med jeres fremstilling for KF i Danmark, som fremføres til +95%. IEA anvender som bekendt KF på 75% i EU da den skal regulere, og det Hollandske studie angiver at KF selv med statsstøttet net-adgang falder med stigende VE, og ved megen VE ryger den ned under 60%.

Hvad anvender I i AJT som kapacitetsfaktor i Danmark når i regner på rentabiliteten?

56
31. juli 2022 kl. 00:33

Slap af med det russervrøvl Rolf.

54
30. juli 2022 kl. 10:37

At fuelrods lækker gasser til kølevandet er et velkendt "problem" og sker tilsyneladende ofte på Trykvandsreaktorer.

Men.....

Fejlen skyldes altså ikke specifikke svagelige brændselsstave, men er systemisk

Systemisk fejl ->Redesign! Ligegyldig hvad, vil du ellers hurtigt komme over de 150 defekte fuelrods der er absolut max i Taishan.

EDF (der nok er mere sikkerhedsbevidste end Kineserne) anbefalede allerede nedluk forrige år, men Kineserne har trukket den et år yderligere. At selv Kineserne ikke tør køre mere uden at reparere reaktoren taler vel for sig selv.

Whatever..... Kineserne tog en for holdet. EPR er blevet forbedret og der er en bekymring mindre i næste version af EPR.

53
30. juli 2022 kl. 08:53

At fuelrods lækker gasser til kølevandet er et velkendt "problem" og sker tilsyneladende ofte på Trykvandsreaktorer.</p>
<p>I det link som Olavur Thorup har delt længere oppe i debatten, kan vi læse at lækagen er langt indefor hvad der er forventeligt for en reaktor af den størrelse.</p>
<p>Men der er stadig ingen der vil fortælle hvorfor dette er et problem? Indebær det nogen fare for liv og helbred for de ansatte?

Jeg troede du var ekspert i alt atomkraft?

Svar: Intet i denne verden er helt tæt, så det er spørgsmål om at holde det tæt nok. Der sker lækage fra fuel-rods til primær kølevand, fra primær kølevand igennem dampgeneratoren til sekundærkredsen osv.

https://www.researchgate.net/figure/Permissible-leak-rates-of-nuclear-equipment_tbl1_251712623

Det hele handler om strålingshygiejne - du får tungmetal-ioner i vandet som bæres rundt og skaber radioaktivitet i filtre, hele vejen ud i turbinen. Selvom man f.eks. holder en negativ trykgradient over vekslerne så sker der diffusions-lækager a ala partialtryk-flow for ionerne. Henfalds-spektret for uran og transuraner er meget anderledes end for zirconium og aktiveret vand. Det er meget værre og langt mere radioaktivt, derfor skal lækagestørrelserne overvåges og håndteres. Foruden ioner også små partikler.

Tidligt opståede lækager giver grundt til bekymring vedr. værket forsatte drift i designlevetiden - som er 60år - stråling og aktivering af materialer virker akkumulerende i starten. Derfor er dette noget som skal håndteres i designet - alternativet er meget lav driftstid, og kontinuert fuel-udskiftning – worst-case forkortet teknisk levetid.

Nu kan jeg jo så huske dit meme, med at 200års levetid for en reaktor var no problem - helt uden dokumentation - men det bliver et problem med trans-uran-ioner/partikler i vandet bare at nå 60 år.

Selve afgasningen af Xeon og lign, er intet problem, det er bare en måde at overvåge lækagen.

Håber dette bidrager som svar på dit spørgsmål.

52
30. juli 2022 kl. 08:34
51
30. juli 2022 kl. 08:24

Hej Michael Fos

At fuelrods lækker gasser til kølevandet er et velkendt "problem" og sker tilsyneladende ofte på Trykvandsreaktorer.</p>
<p>I det link som Olavur Thorup har delt længere oppe i debatten, kan vi læse at lækagen er langt indefor hvad der er forventeligt for en reaktor af den størrelse.</p>
<p>Men der er stadig ingen der vil fortælle hvorfor dette er et problem?

Du bør adressere dit spørgsmål til dem, der har taget beslutningen.

Er det korrekt forstået, at du mener at det ikke er en korrekt beslutnig at lukke anlægget?

Hvis svaret er ja, mener du så at de mennesker, der driver værket og/eller de som skal tilse sikkerheden ikke har styr på det?

50
30. juli 2022 kl. 08:14

Hej Olavur Spongenberg Thorup

Så en ikke nyhed, der ennda er mere end et år gammel, bliver brugt til at lave 'click-baits'..

Der trak du lige offerkortet.

Udover det er nyheden ikke lækagen, men at man påtænker at redesigne nye kraftværker.

</p>
<p>Hændelsen var klart indenfor sikkerheds marginen. "The NNSA estimates that of more than 60,000 fuel rods in the core of Taishan 1, about five probably have damage to their cladding. "The proportion of damaged fuel rods is less than 0.01% of the total, which is much lower than the maximum damage of the fuel assembly assumed in the design proportion (0.25%)," it noted."

Værket har nu stået stille i et år på grund hvad der åbenbat er "damaged fuel rods is less than 0.01% ", det virker som en meget såbar konstruktion.

Hvad med at journalisten hæfter sig ved at Taishan 1 på 1600 MWe/4590 MWt blev bygget på 9 år? Hvilket er et klart bevis på at det er politisk fnidder der forsinker EPR reaktorer i Europa.

Det er en god pointe. I Kina uden politisk fnidder har anlægget stået stille i et år, man tør næsten ikke tænke hvor længe den vil stå stille i Europa med politisk fnidder.

49
30. juli 2022 kl. 02:52

Det er et problem, fordi det fører til, at reaktoren indtil videre har været lukket i et år.

Kom nu. Sig det, du har lyst til at sige. Du bliver ved med at gå rundt som katten om den varme grød. Måske fordi du inderst inde godt ved, at du vil brænde dig, hvis du siger det.

48
30. juli 2022 kl. 00:53

At fuelrods lækker gasser til kølevandet er et velkendt "problem" og sker tilsyneladende ofte på Trykvandsreaktorer.

I det link som Olavur Thorup har delt længere oppe i debatten, kan vi læse at lækagen er langt indefor hvad der er forventeligt for en reaktor af den størrelse.

Men der er stadig ingen der vil fortælle hvorfor dette er et problem? Indebær det nogen fare for liv og helbred for de ansatte?

47
30. juli 2022 kl. 00:08

Mange spændende svar, men meget få konkrete bud.

Nu blev jeg nysgerrig..... Det bedste jeg kan finde er:

Reports claim that after the incident, EDF unveiled plans to redevelop the way fuel rods are held in place in its European Pressurised Reactor generators.

A Hinkley Point C spokesperson told ELN: “The issue with fuel assemblies at Taishan has been investigated and is understood.

https://www.energylivenews.com/2022/07/27/edf-to-redesign-british-reactors-after-leaks-at-chinese-nuclear-power-station/

Det har altså noget at gøre med hvorledes brændselsstavene fastholdes. PHK's gæt 1) og/eller 2) virker plausible. Fejlen skyldes altså ikke specifikke svagelige brændselsstave, men er systemisk, hvilket kræver redesign.

Der er fundet et fix, der læner sig op af den måde brændselsstavene monteres på Olkiluoto 3 (der har et andet design end Taishan) Forsinkelserne for Hinkley & Sizewell er i dette tilfælde held i uheld, da man kan nå at implementere forbedringerne.

46
29. juli 2022 kl. 23:16

Har du virkelig brug for at få forklaret, at det er et problem, at en reaktor er ude af drift i et år?

45
29. juli 2022 kl. 23:04

Mange spændende svar, men meget få konkrete bud.

PHK kommer tæt på at svare.

Men er dette ikke noget vi har set adskillige gange før? Altså at gasser lækker ud af i kølevandet fra brændsels stænger.

Men er det et problem?

Skader det nogen eller noget?

44
29. juli 2022 kl. 18:55

Måske noget med neutron-økonomi/fordeling? Alternativt, hvis brændselsstavene får en anden diameter efter fix, må det også have en betydning. Google-fu anyone?

Det fundamentale problem er at primærkølevandet skal transportere en håndfuld GigaWatt termisk effekt, under hensyntagen til rigtig, rigtig mange parametriske grænser.

Mine gæt er derfor, i prioriteret rækkefølge:

  1. En af kølevandet stimuleret mekanisk oscillation
  2. En "hotspot" på et brændselselement der ikke bliver kølet nok, evt. pga. kavitation.
  3. Materiale/Svejsefejl
39
29. juli 2022 kl. 14:35

Strømprisen for forbrugere i Frankrig er kunstigt lav som følge af, at den er politisk fastsat. Den siger intet om, hvor dyrt det er for Frankrig at frembringe strøm til forbrugerne. Det er dog indlysende, at forskellen mellem den reelle pris og den kunstigt lave forbrugerpris skal betales af nogen.

I både Danmark og Frankrig har man valgt at kompensere for de høje energipriser. Man har blot valgt, at gøre det på forskellige måder.

I Danmark har man valgt at kompensere visse befolkningsgrupper, ved at give pensionister og modtagere af socilae ydelser et engangsbeløb, ved at forhøje SU fribeløbet, forhøje beskæftigelsesfradraget og ved en midlertidig lempelse af elafgiften

https://www.tv2lorry.dk/tv2dk/overblik-her-er-punkterne-i-aftalen-om-kompensation-for-stigende-priser

I Frankrig har man valgt at søtte loft på stigningen i energipriserne, så det gælder ikke kun elektricitet, men pgså gas og brændstof.

For elektricitet begrænses stigning i elpriserne til 4%.

https://www.berlingske.dk/internationalt/frankrig-saetter-loft-over-prisstigninger-paa-elektricitet

Læg i øvrigt mærke til følgende i overstående artikkel fra Berlingske

Derudover har regeringen givet det statsejede forsyningsselskab EDF besked på at sælge mere af selskabets billige atomkraft til mindre konkurrenter. Det har ligeledes til formål at begrænse prisstigninger.

Prisloftet i Frankrig gælder for 2022, og er dermed midlertidigt igesom sænkningen af elafgiften i Danmark

https://www.connexionfrance.com/article/French-news/France-extends-energy-price-cap-measure-to-the-end-of-2022

I Danmark går vi modsat vej. Vi lader forbrugerne betale den reelle pris, og så lægger vi endda afgift på strømmen. Den afgift går så f.eks. til at betale atomkrafttilhængernes folkepension. Altså betaler en dansk forbruger en pris, der ligger over den reelle pris.</p>
<p>Det burde være dermed være indlysende for enhver, at du ikke kan finde prisforskellen mellem produktionsmetoderne ved at kigge på forbrugerpriser i Danmark og Frankrig.</p>
<p>Men priserne på det frie marked taler deres tydelige sprog: Strøm er meget dyrere i Frankrig end i Danmark.

Ifølge Eurostat er elprisen i Frankrig for forbrugere lavere end i Danmark både med og uden skatter

37
28. juli 2022 kl. 22:29

Det burde være dermed være indlysende for enhver, at du ikke kan finde prisforskellen mellem produktionsmetoderne ved at kigge på forbrugerpriser i Danmark og Frankrig.

En måde at finde den reelle omkostning kan være at se på strike-price. Når man forhandler det beløb på plads, må det formodes at begge sider af bordet er veloplyste og har samme tal osv.

Strike-price for atomkraft er imellem 2 og 3 gange dyrere end vind i UK i disse dage.

Jeg har i øvrigt ikke noget imod at betale mere for CO2 let energi.

36
28. juli 2022 kl. 21:00

Strømprisen for forbrugere i Frankrig er kunstigt lav som følge af, at den er politisk fastsat. Den siger intet om, hvor dyrt det er for Frankrig at frembringe strøm til forbrugerne. Det er dog indlysende, at forskellen mellem den reelle pris og den kunstigt lave forbrugerpris skal betales af nogen.

I Danmark går vi modsat vej. Vi lader forbrugerne betale den reelle pris, og så lægger vi endda afgift på strømmen. Den afgift går så f.eks. til at betale atomkrafttilhængernes folkepension. Altså betaler en dansk forbruger en pris, der ligger over den reelle pris.

Det burde være dermed være indlysende for enhver, at du ikke kan finde prisforskellen mellem produktionsmetoderne ved at kigge på forbrugerpriser i Danmark og Frankrig.

Men priserne på det frie marked taler deres tydelige sprog: Strøm er meget dyrere i Frankrig end i Danmark.

34
28. juli 2022 kl. 20:44

Ja man betaler hele 1 kr pr KWh inklusiv skat, moms, abonnement og afgift dernede. Det har jeg endnu ikke opnået på noget tidspunkt i dk

@Lars

Modsat hvad alle oplyser, så mener du el priserne er faldet ? Ellers oplyser Eurostat for sidste halvdel af 2021 prisen i Frankrig til ca 1,50 kr./kWh. (med forbehold for valutakurs).https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Electricity_price_statistics

32
28. juli 2022 kl. 20:43

Hvis man ikke har brug for strømmen og blot har bygget reaktoren for sjov, så er det nok ikke noget problem, at den ikke leverer strøm i et år eller mere, når sådan en hændelse indtræffer.

Men hvis man faktisk har bygget reaktoren, fordi man skulle bruge strømmen, så bør det være ret let at forstå, at det ikke er særligt hensigtsmæssigt, at den står stille i så lang tid.

31
28. juli 2022 kl. 20:41

Fedt der bliver investeret i at perfektionere EPR reaktoren - Danmark kommer jo til at profitere, når vi før eller siden indser at strømpriser på fem kroner per kWh affødt af vejafhængig energi (VE), skader vores økonomi.

Akraft er så dyrt at det skal financieres via personskatten for at kunne "sælges på det frie marked" til en "billig penge"

Ud fra alle dine andre indlæg her på sitet.

Så slår du mig ikke som en af de mest ivrige bidragere til fællesskabet.

Det du reelt beder om: Er at bløde 30.000 kroner EKSTRA i personskat for at få 10.000 kroner rabat på elregningen.

30
28. juli 2022 kl. 20:39

Kan nogen forklare hvorfor det er et problem, at der lækker gasser ud af nogle ganske få af de mere end 60.000 brændselsstænger, ud i kølevandet?

Kan forstå at det er et velkendt "problem" som er hændt mange gange før, på andre atomkraftværker.

Resulterer det i sygdom og død hos personalet på kraftværket eller på befolkningen i nærheden?

"Lækker" der ikke også masser af giftige gasser fra kulkraftværker og bilers udstødning, hver dag?

29
28. juli 2022 kl. 20:36

Ja man betaler hele 1 kr pr KWh inklusiv skat, moms, abonnement og afgift dernede. Det har jeg endnu ikke opnået på noget tidspunkt i dk

Hvor i får man den slags priser henne ?

Altså bortset fra lande med meget VE:

F.eks. tirsdag eftermiddag var min elpris i stikkontakten[1], Inkl skat, moms, abn. transport og afgifter på:

  • 80 øre/kwh

Natten til onsdag var den:

  • 63 øre/kwh.

[1] Elvarme; Så de første 4.000 kwh købt var købt med samme afgifter som dine.

28
28. juli 2022 kl. 19:27

Ja man betaler hele 1 kr pr KWh inklusiv skat, moms, abonnement og afgift dernede. Det har jeg endnu ikke opnået på noget tidspunkt i dk

Det er jo nok også marginalt svært i DK, hvor afgifter og netbidrag er over 1 krone - prøv at regne på det. Hint: Vi har ofte negative rå elpriser i DK.

Har du i øvrigt tjekket priserne på futures for el i Frankrig i Q4 2022? Husk at spare lidt op!https://www.montelnews.com/news/1338643/french-q4-power-hits-record-high-on-eu-gas-turmoil

23
28. juli 2022 kl. 17:06

Er dit problem ikke at Klimarealisme ikke tolererer at man skriver bare for at skrive og brokke sig, men man er velkommen til at skrive hvis man har noget substans at bidrage med? Derfor er der også forholdsvis få kommentarer til deres artikler.

Det er simpelthen usandt - og eksemplerne er utallige:

Her kritiserer jeg Søren Hansens (som tilsyneladende er deres nuværende redaktør/moderator) imho totalt tåbelige eksempler på cherry picking på en fuldt saglig måde, hvorefter han skriver, at jeg skylder ham en forklaring på den næste kurve og samtidigt udelukker mig, efter jeg har skrevet dette - helt igennem saglige - indlæg, der selvfølgelig også piller hans påstande om cherry picking af denne ned.

I en anden tråd skrev jeg til Søren Hansen at hans påstand om at den logartimisk aftagende effekt af øget CO2 klart oversteg det eksponentielt stigende indhold af CO2 i atmosfæren, var direkte usandt - og tilbød at vise ham de nødvendige data og beregninger til at understøtte dette. Det medførte, at Søren Hansen slettede hele tråden.

I denne tråd spørger en læser direkte, om der ikke er plads til saglig demokratisk debat og får det helt direkte svar: NEJ

Så: Du tager helt fejl Jens Arne. Der en kun plads til ekkorumskommentarer under deres debatindlæg. Der er nemlig absolut ingen derinde, der har kompetence til at håndtere saglig videnskabelig debat.

Det er et stærkt felt af forskere der står bag

Øhhhh NEJ - der er nogle enkelte - ikke bredt anerkendte - forskere, der er nævnt som part i deres Advisory board. Du ser ingen indlæg fra disse.

Jeg har f.eks. gentagne gange forsøgt at få Svensmarks forklaring på, at temperaturen er steget dramatisk siden 1960, når (begge) hans solpletteorier siger, at den burde falde markant.

De "forskere" de fortrinsvis sakser fra, er de sædvanlige fossilbetalte fupmagere så som f.eks. Happer, Lindzen Christie m.v.

Jeg kan kun konkludere, at du simpelthen ikke magter at se forskel på viden og synspunkter Jens Arne. En over 99% enig population af klimaforskere er enige i, at (C)AGW er et faktum. På det sekteriske fupsite, finder man stadig anakroismer som Søren Hansen, der enten slet ikke vil acceptere, at temperaturen stiger - og hvis den gør, er CO2 i hvert fald en meget lille del af det.

  • #VidenErFandemeIkkeEtSynspunkt

Undskyld for endnu mere OT, men det site skal ikke få lov til at stå uimodsagt herinde - så længe debat ikke er tilladt derovre.

  • Klimarealisme.dk er et uvidenskabeligt fupsite!
24
28. juli 2022 kl. 17:06

Er dit problem ikke at Klimarealisme ikke tolererer at man skriver bare for at skrive og brokke sig, men man er velkommen til at skrive hvis man har noget substans

Nope! det er et totalitært ekkokammer i ordets egentlige forstand. Jeg har prøvet af skrive derovre. Mit indlæg blev aldrig "udgivet". Moderator gad ikke engang skrive til mig, med en forklaring på, hvorfor indlægget blev bortcensureret.

Skønne spildte kræfter.

22
28. juli 2022 kl. 16:58

Det virker ikke til at du overhovedet har sat dig ind i sagen!

19
28. juli 2022 kl. 16:02

Hvis man tror, man kannlæse noget faktuelt korrekt på det site,

Er dit problem ikke at Klimarealisme ikke tolererer at man skriver bare for at skrive og brokke sig, men man er velkommen til at skrive hvis man har noget substans at bidrage med? Derfor er der også forholdsvis få kommentarer til deres artikler.

Det er et stærkt felt af forskere der står bag og hvis de var uenige i det der skrives ville de nok ikke lægge navn til! Og hvis du er røget ud på røv og albuer der, så er det da godt, omend irriterende, at du har mulighed forat jamre over det her! Men sådan er det hvis man vil lege med de store drenge, de gider ikke dit pjat med at opstille stråmænd som du angriber uden at have læst oplæggene, så det må du nøjes med at gøre her!

Jeg har i øvrigt ikke selv noget med Klimarealisme at gøre ud over at jeg af og til læser hvad de skriver!

18
28. juli 2022 kl. 13:51

A-kraft er ikke grøn!

Verdenen er ikke sort/hvid! Ingen energiform er fuldkommen grøn. Øvelsen går på at producere tilstrækkelig med energi, med så lille et carbon-footprint som overhovedet muligt. I stedet for fanatisk at tilbede en bestemt energi-gud er man nødt til at evaluere såvel lokation som vind, sol og hydroressourcer samt lokal infrastruktur før man fremturer yderligere.

Naturligvis kan du ikke få en forklaring her på stedet, kig engang på illustrationen,

Johhh, det er jo det vi har de dygtige debattører til ?. Desværre er der langt imellem snapsene fordi 98% af debatten oftest er udbasunering af holdninger, medens de sidste 2% bliver helliget debattens egentlige formål, nemlig at gøre os alle klogere.

(yes - 2% måske lidt højt sat, men f.ck, solen skinner og trædemøllen starter først mandag....)

17
28. juli 2022 kl. 12:26

Ingeniøren mangler i øvrigt stadig at skrive en fyldestgørende artikel om inddragelsen af gas og atomkraft i EU's grønne taksonomi, men hvis man ikke magter det kan man f. eks. læse om den her ?</p>
<p><a href="https://klimarealisme.dk/2022/07/14/eus-ta..">https://klimarealisme.dk/…;.

Hvis man tror, man kannlæse noget faktuelt korrekt på det site, er man imho lige så afkoblet fra virkeligheden, som folkene på sitet er.

Jeg ved, det ikke er det rigtige sted at fremføre denne kritik, men på sitet er kommentarer, der modsiger den sande lære jo ikke velkomne - uanset hvor videnskabeligt funderede de måtte være - og fremturer man med fakta, bliver man meget hurtigt persona non grata derovre.

Det har været oppe at vende flere gange herinde, men det er nu en gang en af mine kæpheste, at henvisninger til pseudovidenskabeligt sludder fylder alt for meget i disse debatspor. Så jeg vil opfordre alle fornuftige til - ligesom mig - konsekvent at amelde indlæg, der linker til det site.

(Sorry for OT)

16
28. juli 2022 kl. 12:15

Og det kommer til at få betydning for to store atomkraft-projekter i Storbritannien, Hinkley Point C og Sizewell C, der spiller en <strong>kerne</strong>rolle i landets fremtidige energiforsyning og skal huse i alt fire EPR-reaktorer fra EDF

Tøhø, kernerolle...

14
28. juli 2022 kl. 11:20

Hvad er det der er galt med brændslet i reaktoren? Kan vi ikke få en forklaring på hvad problemet egentligt er?</p>
<p>....</p>
<p>Hvad har Olkiluotos forsinkelser egentligt at gøre med dette problem?

Naturligvis kan du ikke få en forklaring her på stedet, kig engang på illustrationen, den er tiltænkt en skoleklasse der hører om atomkraft første gang, så sæt ikke forventningerne for højt!

Og kineserne har sikkert ikke travlt med at få deres reaktor igang igen, nu har de succes med deres eget design som de tilbyder verden over, og så er det bekvemt at en konkurrent har problemer!

Men jeg vil tro at både EDF's problemer i Kina og Siemens turbinehavari på Olkiluoto er tegn på at vi gør tingene alt for besværligt i EU og taber til resten af verden. For hvis atomindustrien styres af bureaukrater så den ligner de danske regioner hvor man nu kan blive skrevet op til en operation i 2035, og det går naturligvis ikke hvis man er i konkurrence med en omverden der ikke er lige så stivnet.

EU's taksonomi er et godt eksempel, i erkendelse af at man ikke når sine mål med sol og vind alene inddrager man også gas og atomkraft. Men i stedet for at melde klart ud og revidere, så laver man et midlertidigt tillæg som man efter megen palaver vedtager. Men måske er det så sent og så vagt formuleret at det mest fører til større papirbunker og ikke meget andet fordi industrien ikke tør stole på det?

Ingeniøren mangler i øvrigt stadig at skrive en fyldestgørende artikel om inddragelsen af gas og atomkraft i EU's grønne taksonomi, men hvis man ikke magter det kan man f. eks. læse om den her ?

https://klimarealisme.dk/2022/07/14/eus-taksonomi/

13
28. juli 2022 kl. 11:02

Hvad med at journalisten hæfter sig ved at Taishan 1 på 1600 MWe/4590 MWt blev bygget på 9 år?

Hvorledes anser AJT byggetiden for T1 ifht. realiserbare europæiske projekter? OL3 skulle jo kun have taget 5 år oprindeligt......

Kan EPR efter jeres faglige vurdering bygges på 9år?

Eller snakker vi det i AJT-kredse vellidte estimat fra klimarealisme.dk advisoren Olaf Pepke, på 4 år - det var jo ekstremt populært hos jer?

Og hvor meget site-forberedelse skal der til inden denne byggetid starter i EU (Potentielt i DK) ?

Man tæller jo som bekendt ikke tid med til sites infrastruktur-opbygningen inden man laver første støbning - først der starter atom-byggetiden jo som bekendt - siteforberedelserne har andre steder tager flere år.

Hvad antager i byggetiden vil være i DK, hvis I får magt som i har agt?

Holland mener i følge seneste undersøgelse at det vil tage mere end 13 år, et godt stykke mere at få et værk gjort klar...

11
28. juli 2022 kl. 10:39

Så en ikke nyhed, der ennda er mere end et år gammel, bliver brugt til at lave 'click-baits'..

Hændelsen var klart indenfor sikkerheds marginen.
"The NNSA estimates that of more than 60,000 fuel rods in the core of Taishan 1, about five probably have damage to their cladding. "The proportion of damaged fuel rods is less than 0.01% of the total, which is much lower than the maximum damage of the fuel assembly assumed in the design proportion (0.25%)," it noted."

https://www.world-nuclear-news.org/Articles/Fuel-damage-confirmed-at-Taishan-1

Hvad med at journalisten hæfter sig ved at Taishan 1 på 1600 MWe/4590 MWt blev bygget på 9 år? Hvilket er et klart bevis på at det er politisk fnidder der forsinker EPR reaktorer i Europa.

10
28. juli 2022 kl. 10:10

Jo den er grønnest af alle energikilder, målt på både emmissioner, materiale forbrug og aftryk på økosystemer:</p>
<p><a href="https://unece.org/sites/default/files/2022..">https://unece.org/sites/d…;
<p>Så du sidder og spreder desinformation. Russisk propagandist måske?

@Rolf

Inden man lægger et link op, så bør man læse hvad der står. Og du skal helt hen på side 50 for at finde noget om de emner du mener det siger noget om. Desværre nåede du nok ikke at læse kommentaren til figurerne, ellers ville du have set at der tydeligt er tager forbehold for lokale forhold, kapacitetsfaktor m.m. IPCC angiver på verdensplan gennemsnittet af emissioner til 11-12 gram CO2 for både atom og vind. Vore tyske naboer får det derimod til at atomkraft har en mere end 10 gange højere emission. Arealforbrug er af mange også opgjort til ca 0,7 m2 pr MWh for både atom og vind. https://ourworldindata.org/land-use-per-energy-source?fbclid=IwAR0zSIaU-hU2svuOGgfyQAEoIdd4RjMXy4KC5kvMGU0FKw5k8dCJpcpo3zkTilbage står at de nuværende atomkraftteknologier er markant dyrere i energisystemer som det danske. Hvis du har en så alternativ tilgang til fakta, som du udviser ved dit indlæg, så var det måske en ide at du flyttede til Rusland.

9
28. juli 2022 kl. 10:09

A-kraft er ikke grøn!

Det er nok en noget forsimplet udlægning. Men hvad mener du med ikke grøn? CO2 udledning? Partikkel forurening? Stråling?

8
28. juli 2022 kl. 09:49

Hvad er det der er galt med brændslet i reaktoren? Kan vi ikke få en forklaring på hvad problemet egentligt er?

Hvis det er et brændsels problem, hvordan skal reaktorerne så ombygges?

Hvad har Olkiluotos forsinkelser egentligt at gøre med dette problem? Er det forsinkelserne i Finland der har skabt et problem på et Kinesisk atomkraftværk?

6
28. juli 2022 kl. 09:34

A-kraft er ikke grøn!

Næh, ikke sådan helt grøn. Men grøn nok til at spille en positiv rolle i nogle årtier indtil hele verden er klar til kun at bruge vedvarende energi.

4
28. juli 2022 kl. 09:20

A-kraft er ikke grøn!

3
28. juli 2022 kl. 09:06

Træls. Hvis der er noget vi (EU/EØS+GB) ikke har brug for, så er det flere forsinkelser og potentielle fordyrelser. Hverken i den aktuelle lidt akutte situation eller generelt i den grønne omstilling.

Jeg håber det er en mindre ting. Men når de ikke vil ud med detaljer, så er det nok ikke tilfældet.