Efter forsinkelse: Metroentreprenør kan score bonus på 70 millioner kr.

Selv om Metroselskabet udadtil har haft travlt med at frakende sine entreprenører ethvert ansvar for, at Cityringens tidsplan og budget ikke længere holder, har selskabet indset, at det ikke havde tilstrækkeligt styr på entreprenørerne og har nu strammet grebet om CMT, Copenhagen Metro Team.

Det afslører den forhåndsorientering, som Metroselskabet er blevet afkrævet af sine ejere, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Transportministeriet.

Af notatet fremgår det, at der er lagt ti nye milepæle og for 70 millioner kroner ‘incitamenter’ ind i aftalen både i år, næste år og 2016 for at få den nye tidsplan til at holde.

Oveni får CMT og transportsystemleverandøren Ansaldo STS en halv milliard kroner i økonomisk kompensation, fordi anlægsperioden bliver længere.

Som udgangspunkt krævede de to entreprenører næsten en ekstra milliard, med 720 millioner kroner til CMT og 225 millioner kroner til Ansaldo.

I stedet afsætter udkastet til den nye aftale mellem Metroselskabet og CMT og Ansaldo, som Metroselskabets bestyrelse skal tage stilling til 29. august, henholdsvis 300 og 200 millioner kroner i kompensation til CMT og Ansaldo.

I bund med tidsplanen

Metroselskabet forsikrer sine ejere, at det, belært af sine hidtil indhøstede erfaringer med anlægsarbejdet, har gennemarbejdet tidsplanen ‘helt fra bunden’ for at sikre koordinering af de to entreprenørers arbejder og ‘sikre fremdriften’.

I forvejen har den eksisterende tidsplan, som altså ikke længere holder, en række ‘bodsbelagte milepæle’, men som ligger sent i anlægsprocessen, fordi ‘de primært retter sig mod anlægsentreprenørens aflevering til transportentreprenøren af de enkelte dele af stationer og tunneler'.

Så for at få en ‘sammenhængende konsistent tidsplan’, som også indpasser anlægget af det netop besluttede afgreningskammer til den nye metrostrækning til Sydhavnen og Ny Ellebjerg, har Metroselskabet fokuseret på at tilskynde sin anlægsentreprenør til at overholde de nye og tidligere tidsfrister.

Den nye aftale ‘rummer yderligere incitamenter til overholdelse af nogle af de vigtigste milepæle i begyndelsen af den resterende del af anlægsarbejdet’.

De ti milepæle er relateret til fremdriften i anlægget af tunneller, stationer og skakte, herunder afgreningskammeret til Sydhavnen, tre milepæle i år, seks til næste år og en i 2016.

Omvendt kommer entreprenørerne til at betale dagbøder til Metroselskabet, hvis de ikke overholder tidsplanen.

Metroselskabet skal også selv have kompensation for den forlængede anlægsperiode, anfører selskabet. I alt har selskabet tildelt sig 170 millioner kroner, fordelt med 60 millioner til tilsyn, 25 millioner til kontraktadministration, 10 millioner til rådgivere, 25 millioner til henholdsvis administration og forsikringer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er skammeligt at ville score på egne forsinkelser, der burde i stedet uddeles bøder for manglende overholdelse af tidsplanen.

  • 12
  • 0

Så fik Ansaldo.snablen ned i den danske kasse endnu en gang, de gav ikke samme kompensation til DSB indtil vor IC" & IC 4 kom til at køre

  • 6
  • 0

så længe vi finder os i det. Jeg kunne godt tænke mig at vi snart fik indført noget demokrati i dette land, så befolkningen kan få reel indflydelse på hvordan landet skal forvaltes.

Jeg syntes endda at det bliver strammet godt til, således at os der ejer landet (dig og mig) får mindre og mindre, af både ressourcer og frihed, alt i mens det herskende oligarki fordeler kagen blandt familie og venner.

Jeg syntes helt ærligt at det er på tide at vi (dig og mig) samles på borgen med fakler og høtyve, får stoppet svineriet og de skyldige stillet for en domstol. Helle, Lars, Bjarne i fængsel med hele slænget, for national skadelige aktivitet - fanme...

  • 7
  • 2

Hvis du brænder så meget for det, kan du jo starte med at stille dig selv derind - så kan du jo se om det tiltrækker sig nogen opmærksomhed og dermed en sag.

Indtil da, så har det aldrig hjulpet at brokke sig på at forum, for at rykke på de demokratisk processer.

Mvh Dennis

  • 1
  • 3

alt i mens det herskende oligarki fordeler kagen blandt familie og venner

Pessimist. Blot fordi folketingspladser er arvelige, så vi nu ser både tredje og fjerde generation af Folketingsdynastier. Det kan blive værre endnu.

Hækkerup-dynastiet:

G0. Lars Andersen Hækkerup, 1819-1903, folketingsmedlem, Landstingsmedlem (dynastiet Hækkerups grundlægger)

G1. Hans Kristen Hækkerup, 1876-1929, hans farfars bror var Lars Andersen Hækkerup. Folketingsmedlem for Socialdemokratiet 1920-29.

G2. Per Christen Hækkerup, 1915-1979, søn af Hans Kristen Hækkerup. Folketingsmedlem for Socialdemokratiet, minister 7 gange.

G2. Hans Erling Hækkerup, 1907-1974, søn af Hans Kristen Hækkerup, bror til Per Christen Hækkerup. Justits- og senere indenrigsminister 1953-1968. G2.1 Grete Hækkerup, indgift i familien 1939 med Per Christen H.

G3. Hans Hækkerup, 1945-2013, søn af Per Christen Hækkerup og Grete Hækkerup, folketingsmedlem for Socialdemokraterne 1979-81 og 1984-2001, Forsvarsminister 1993-2000. Børnene Nikolaj og Johannes Hækkerup med Susanne Rumohr H. er endnu for unge, men bliver G3.1 Lise Hækkerup, indgift i familien med Hans H. G3.2 Susanne Rumohr Hækkerup, indgift i familien med Hans H. 2.

G3. Klaus Hækkerup, søn af Per Christen Hækkerup og Grete Hækkerup, folketingsmedlem for Socialdemokraterne 1988-.

G4. Nick Hækkerup, 1968-, søn af Irene og Klaus Hækkerup, folketingsmedlem for Socialdemokraterne 2007-.

G4. Ole Hækkerup, 1971-, søn af Irene og Klaus Hækkerup, folketingsmedlem for Socialdemokraterne 1998-2001 og 2007-. G4.1 Karen Angelo Hækkerup, indgift i familien 2000 med Ole H.

Ellemann-Jensen-dynastiet:

G1. Jens Peter Jensen, 1922-1993 (dynastiet Ellemann-Jensens grundlægger), folketingsmedlem for Venstre i mere end 20 år, startende i 1964- G2. Uffe Ellemann-Jensen, 1941-, folketingsmedlem for Venstre 1977-2001, udenrigsminister 1982-93 G3. Karen Ellemann, 1969- , datter af Uffe, folketingsmedlem for Venstre 2007-, tidligere miljø-, indenrigs- og socialminister, minister for nordisk samarbejde. to børn, født 1998 og 1999 er endnu et 2 hhv. 3 år for unge til folketinget. G3. Jakob Ellemann-Jensen, 1973-, søn af Uffe, folketingsmedlem for Venstre 2011-

Auken-dynastiet:

G0. Niels Gunnar Jensen Auken, 1913-2002. Socialdemokrat. Ikke medlem af folketinget. Far til Gunvor, Svend og Margrete.

G1. Gunvor Auken, 1941-, Socialdemokratiet 1961-64, Venstresocialisterne 1967-72, derefter Socialdemokratiet. Socialdemokratisk viceborgmester på Frederiksberg 1998-2002.

G1. Svend Gunnarsen Auken, 1943-2009, folketingsmedlem for Socialdemokratiet 1971-2009, Arbejdsminister 1977-1982, Miljøminister 1993-1994, Miljø- og energiminister1994-2001.

G1. Margrete Gunnarsdatter Auken, 1945-, folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti 1979-90 og 1994-2004. Europa-Parlamentet 2004-

G2. Ida Margrete Meier Auken, 1978, datter af Margrete Gunnarsdatter Auken, folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti 2007-2014, sprang fra SF og blev folketingsmedlem for Radikale Venstre 2014-, miljøminister 2011-2014.

  • 3
  • 1

Undskyld, men har kun læst overskriften.:

Ved dog at det i længden er billigst at ha`fri og gratis transport til tiden og, hele tiden.

Budget på Storebæltforbindelse 3,5 mia DK. kr. i starten. Aflevering 18,? mia.DK. kr. med lusk + + særdeles meget mere lusk som vi ikke må vide noget om.

70 mio kr. ? Er det mon noget skattefar har på menuen. ?? Eller hvad det nu hedder?

" Selvbestaltet Statsmafia.dk "

MVH. TR .

  • 4
  • 1

Hvis du brænder så meget for det, kan du jo starte med at stille dig selv derind - så kan du jo se om det tiltrækker sig nogen opmærksomhed og dermed en sag.

Indtil da, så har det aldrig hjulpet at brokke sig på at forum, for at rykke på de demokratisk processer.

Jeg tror godt at jeg forstår din pointe, men dagligt møder folk op på borgen, uden at det flytter noget. Der skal jo være nogle medier til at dække en sag og efter årets Bilderberg møde (i Danmark) er det jo ikke til at vide, hvad vore "fri og troværdige" presse er blevet pålagt...

Og man har vil lov at håbe at en ud af et par tusind, dropper auto-response og faktisk begynder at undersøge hvad foreksempel Agenda 21, codex alimentarius eller FIAT økonomi betyder for vores samfund og påståede demokrati og hvorfor det overhovedet ikke eksistere i den offentlige debat. Det er ikke kun ren brok (skulle jeg mene), men sådan lidt, information, provokation og lade damp slippe ud (her kan der selvfølgelig godt være noget brok ;-)

Tak Albert - Jeg er lidt overrasket. jeg vidste faktisk ikke at det var så slemt og gik så mange år tilbage - damn.

  • 3
  • 1

og så glemte han (i skyndingen?) endda Helveg-klanen! :)

Ganske rigtigt, deres fil lå nemlig ikke under 'Folketingsdynastier', jeg havde fejlagtigt placeret dem under 'Politiske dynastier'. Fandt den for lidt siden, så hermed retter jeg op på forglemmelsen :-)

Helveg Petersen-dynastiet:

G1. Kristen Helveg Petersen, 1909-1997, undervisningsminister uden at være i Folketinget 1961-1964, kulturminister, folketingsmedlem for Radikale Venstre 1964-1975, medlem af Europa-Parlamentet 1973-75 1.1 Lilly Helveg Petersen indgift i familien 1936 med Kristen HP. Trods flere opstillinger ikke valgt til Folketinget.

G2. Niels Helveg Petersen, 1939-, søn af Kristen Helveg Petersen, folketingsmedlem for Radikale Venstre 1966-1974 og 1977-2011. Udenrigsminister, Økonomiminister

G3. Morten Helveg Petersen, 1966-, søn af Niels Helveg Petersen, folketingsmedlem for Radikale Venstre 1998-2009

G3. Rasmus Helveg Petersen, 1968-, søn af Niels Helveg Petersen, folketingsmedlem for Radikale Venstre 2011-, Udviklingsminister, Klima-, energi- og bygningsminister

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten