Efter forlig: Metroselskab risikerer stadig krav på to mia. kr.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter forlig: Metroselskab risikerer stadig krav på to mia. kr.

Trods dagens forlig mellem CMT, der bygger Cityringen, og Metroselskabet, er der stadig udeståender på flere milliarder mellem parterne.

Metroselskabet har accepteret at betale 850 mio. kr. for ‘nye miljø- og støjkrav, en længere godkendelsesproces af tegninger og beregninger og snævre arbejdsforhold på byggepladserne.’

Stationsbyggeri splitter

Men derudover er der tre kravområder, som parterne ikke kunne blive enige om, fortæller Metroselskabets bestyrelsesformand Jørn Neergaard Larsen.

Læs også: Aftale afsløret: Cityringen bliver 850 mio. kr dyrere

»Der er tre krav, der alle er relateret til stationsbyggerierne. Der er to meget store krav, der relaterer sig til ændrede betonkonstruktioner i forbindelse med byggeriet af stationerne og det tredje krav er knyttet til konflikten mellem CMT og deres underentreprenør MT Højgaard.«

Låser risici

Samlet set krævede CMT før forliget 7,5 mia. kr. i ekstrabetaling, men som en del af forliget har entreprenøren frafaldet halvdelen af kravene og accepteret et loft over, hvor meget, der kan udbetales i eventuelle voldgiftssager og hvor store krav, entreprenøren kan rejse i resten af byggeprocessen.

Læs også: Cityringen sluttes i åbent slagsmål

»Logikken i aftalen er, at vi nu betaler 850 mio. kr. for en del af CMTs krav, hvor vi kan have et medansvar. Og så låser vi både de risici, der relaterer sig til det allerede overstående arbejde, og til det arbejde, der skal ske fremover,« forklarer Jørn Neergaard Larsen.

Maksimalt to mia. kr. i ekstrakrav

For det allerede overståede arbejde kan CMT derfor højst få 1,8 mia. kr, og entreprenøren har accepteret at eventuelle ekstrakrav i forbindelse med det resterende arbejde ikke må overstige 245 mio mio. kr. Det betyder, at Metroselskabet - trods forliget - må påregne krav og voldgiftssager om op til to mia. kr.

Læs også: Analyse: Nu skal metroen stoppe sit italienske mareridt

Det bekymrer imidlertid ikke Jørn Neergaard Larsen.

»Vi har hele tiden haft den opfattelse, at de resterende krav, som vi ikke har kunnet blive enige om, er helt skæve i forhold til, hvad der bør belaste Metroselskabets økonomi. Så vi regner ikke med at komme til at betale noget, der er bare i nærheden af to mia. kr.«

Metroselskabets vurdering er, at de ekstrakrav, der eventuelt måtte komme, kan håndteres indenfor de reserver, der er i budgettet for Cityringen og i Metroselskabets øvrige økonomi.

»Metroselskabet har en fornuftig økonomi med stigende passagerindtægter og fornuftige reserver. Desuden har vi været priviligerede af, at vi har optaget lånene til Cityringen i en periode med meget lave renter, så vi har luft til klare stigningen i Cityringens budget indenfor vores egen økonomi.«

CMT: Voldgift venter

Hos CMT er vicedirektør Sigurd Nissen-Petersen godt tilfreds med aftalen, selvom CMT langt fra har fået alle sine krav opfyldt.

»Sådan er det med forhandlinger. Vi er glade for, at vi har fået afsluttet en del af sagen, som vi har kæmpet med siden december 2015. Og så må vi klare resten i en voldgift, som jo ikke er unormalt i den slags sager,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er det jo italienere vi har med at gøre.
Lur mig, om ikke der kommer en ekstraregning på 2.000.000.000,- ligegyldigt hvor godt det så end går.

  • 0
  • 0

hvis det nu er låst til 2 mia max - så må vi jo igang med at specificere ekstra krav til byggeri'et - forestiller mig marmor stationer ala Moskva - eller hvorfor ikke guld beklædte stationer?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten