Bedre helt at at undgå problemet ved at lade færgerne sejle på brint, methanol eller lign. brændsleer der er nemmere at håndtere generelt, hvilket også er meget nemmere at håndtere i tilfælde af brand - fremfor at skulle slukke en brand i batteri-modulerne.

Så for at undgå brand på en færge, foreslår du, at færgen skal få sin fremdrift fra en brandbar væske, der sprøjtes ind i et kammer for at eksplodere? Det lyder da helt molbo-agtigt. Det er netop et af de problemer, som artiklen henviser til, at vi slipper for med batterifærger.

Og inden vi kommer til brændselsceller, som ikke er en reel forbrænding, så skal vi her håndtere kæmpestore højtrykstanke med en meget brandbar gas.

Bedre helt at at undgå problemet ved at lade færgerne sejle på brint, methanol eller lign. brændsleer der er nemmere at håndtere generelt, hvilket også er meget nemmere at håndtere i tilfælde af brand - fremfor at skulle slukke en brand i batteri-modulerne.

Det lyder umiddelbart som en måde at erstatte en brand med en eksplosion.

at batteriet kan "falde" ud af bunden af skibet

Derfor tænkte jeg, at det nemmeste var at lade batterierne blive i skibet (i vandtætte containere), - oversvømme dem, og sikre at evt. trykudladninger har adgang til det fri.

Man kunne derfor med fordel konstruere skibet sådan at batteriet kan "falde" ud af bunden af skibet når det synes opportunt.

Derfor tænkte jeg, at det nemmeste var at lade batterierne blive i skibet (i vandtætte containere), - oversvømme dem, og sikre at evt. trykudladninger har adgang til det fri. Er vandmængden ved blot at fylde containeren ikke tilstrækkelig til at undgå kogning, kan frisk vand tilføres løbende.

De kan sikkert dæmpe eller forsinke en brandudvikling

Hvis der opstår brand i et batteri så er det ganske klart at hele batterirummet er tabt. Man kunne derfor med fordel konstruere skibet sådan at batteriet kan "falde" ud af bunden af skibet når det synes opportunt. Med mindre skibet sejler rundt i et badekar burde havet/søens vand være nok til at køle batteriet ned.

Kan flydende kvælstof ikke stoppe en runaway

Det kan ikke stoppe hvad grundlæggende er en kortslutning, men det kan sætte farten ned på den kemiske proces som afladningen er.

Men så har du hele balladen med opbevaring af store mængder flydende kvælstof, og hvis skroget bliver udsat for cryogene temperaturer trækker dit sig voldsomt og bliver mindre duktilt, så du risikerer revner hvilket er problematisk på et skib.

Tænker man kunne placere dem brandsikre enheder der kan overleve længe nok, evt med kølevand der kan skyldes overbord.

Man kan fint finde usikre løsningern baseret på LFP og på sikre løsninger baseret på NMC. En meget stor del af sikkerheden ligger i system designet og ikke (kun) i kemien. Personligt vil jeg meget hellere have en NMC løsning fra nogle producenter end en LFP løsning fra nogle andre.. ;-)

Er der først gået ild, er den umiddelbare opgave at begrænse ulykken. Batterier kan anbringes/indbygges så de kan dumpes sektionsvis. Dette gælder også el-biltransporter. Således kan man begrænse en ulykker og sandsynligvis et helt havari som vi oplevede i februar i Atlanten

Begge norske færger har litium-NMC batterier fra Corvus. Den ene model Orca, den anden model Dolphin.

https://corvusenergy.com/products/energy-storage-solutions/corvus-orca-energy/

https://corvusenergy.com/products/energy-storage-solutions/corvus-dolphin-power/

"Traditionelt" vil man vælge LFP (litium-jern) de steder, hvor brand er en alvorlig risiko. NMC-batterier har mere energi pr vægt.

Havnebussen fra 2014 havde blysyre-startbatterier

https://en.wikipedia.org/wiki/VRLA_battery

Blysyrebatterier har ingen relevans for batterifærger.

Kan flydende kvælstof ikke stoppe en runaway hvis det er muligt at fylde hele batterimodulet med flydende kvælstof. Under alle omstændigheder kan det vel forhindre at nabomoduler i at bliver overophedet.

Saltvandsspray må ikke anvendes til at slukke brand, har myndighederne erfaret - udfra artiklen. Så er det nok også antageligt at saltvand ikke må anvendes - der er antageligt høje spændinger i disse batterirum der vil lave elektrolyse på vandet, som derefter vil koge (frigivne gasser, ikke nødvendigvis 100 grader C) og sikkert mindske den forventede køling som en oversvømmelse kunne tænke at give pga. dårlig kontakt mellem væske og celler.

Nu er det nok ikke det brandvæsnet kører rundt med til dagligt, men jeg tænker at kunne dumpe flydende nitrogen over cellerne burde kunne køle dem tilstrækkeligt - men her er igen en meget stor gas udvikling, som sikkert ender med ikke at kunne køle tilstrækkelig til at slukke/stoppe branden.

Måske et rør-system til overdysning af cellerne, som brandvæsnet kan tilkoble deres køleudstyr, så mennesker ikke skal i nærkontakt? Så skal det bare isoleres tilstrækkeligt så det ikke fryser og blokerer, etc.

Intet er let, for alt hvad der kan gå galt vil gå galt (på et tidspunkt, når det er udbredt, etc) Det er iøvrigt ikke gratis at have et kæmpe lager af flydende N2 tilgængelig...

Så er det oftest fordi man ikke har forstået opgaven…

Men, vil det ikke være oplagt, at kunne oversvømme (moduler af) batteriet, og så åbne for trykudligning ud af skroget?

Der findes nogle forskellige typer areosole brandslukningssystemer, små og lidt større typer. Nogle har en snor som brænder over og aktiveres. Det er stadig kun få gram aerosol i hver beholder. De kan sikkert dæmpe eller forsinke en brandudvikling, så der kan evakueres, men er nok ikke nok til at slukke en brand helt i et stort batteri.

Men hvad hvis man skubber et større antal aerosol-enheder ind i et rum via nogle rør som er opsat til denne form for brandslukning, vil disse så kunne slukke/kvæle en brand i Li-Ion batterier?

Måske et emne man kan følge op på, således at man ikke bliver ved med at stå i det dilemma at brandfolk ikke kan slukke en batteribrand.

Det er helt korrekt at der ikke er et middel til slukning af brand i batteri anlæg.

Derfor er det formålstjenligt at anlægget er designet således at run-away i én enklet battericelle ikke spreder sig til nabo cellerne, eller, såfremt dette alligevel sker, at det ikke spreder sig til nabo modulerne.

Ved evt. brand er kølinmg det mesdt effektive middel til at imødegå de værste komplikationer og at branden spreder sig videre id i resten af skibet.

Derfor virker midler som Novac ikke, idet det ikke køler.

Gasbaserede slukningsmidler har ingen effekt, af to grunde:

1. battericellerne er kapslede så gassen kommer ikke ind hvor det evt. har en chance for at virke
2. gasbaserede slukningsmidler har ikke nogen kølende effekt

Defor er vandbaseret slukning/køling det bedste middel, og det eneste, der pt. er godkendt (af klasseselskaberne).

Problemet er meget større når det kommer til brand i biler med batterier, idet der ikke er nogen fast standard for hvordan disse er opbyggede, og det er ikke muligt at imødekomme hverken run-away eller skaffe tilstrækkelig køling.