Efter et kulfrit år: Aabenraa Havn modtager en million ton kul

De kunne jo bare have valgt at blive født i Norge i stedet for, et land med masser af gas og olie, det var dumt af dem at de blev født i Tyskland som næsten ingen naturlige ressourcer til energiproduktion har...

The important part of his tweet, is the expression net zero, which as we have discovered in recent months, has proved to be the undoing of this country and the West.
Arrogant German leaders laughed at Donald Trump in 2018, when the then President warned them that Germany was getting far too dependent on Russian oil and gas.
Well here we are. Germany has spent hundreds of billions of pounds on renewables over the last 10 years and yet are facing energy Armageddon in the months ahead, with their lucrative manufacturing base, made up of the likes of Mercedes-Benz and Siemens, facing an energy supply crisis for their factories. Will the last person to leave Germany, please switch the lights out.
And Angela Merkel, the most overrated European politician in decades proudly announced in 2011, aided and abetted by green MPs in her coalition, that Germany was not going to pursue nuclear.
That aged well, didn’t it. And disgracefully..

Du mangler stadig at svare på

Der var du 5 sekunder hurtigere end mig ? Han skal ikke få lov til at dø i synden ?

Mvh Bjørn

Du mangler stadig at svare på

https://ing.dk/andre-skriver/koldt-vejr-mindre-vind-kulforbrug-el-fjernvarme-steg-2021-260936#comment-1080517

</p>
<p>Man kunne også vende den om og spørge:</p>
<pre><code>hvad bliver der af Atomkraften, og dens rænessance?
</code></pre>
<p>

Danmark går forrest som en gemen pusher af kul til Tyskland og Polen, efter at have heppet på Tysklands nedlukning af atomkraft og forsøgt at blokerer Polens forsøg på at bygge atomkraft.

Ja, hvor er vi altså onde! Tyskerne må da bare fryse ihjel til vinter eller brænde deres brunkul af der forurener endnu mere. De skal da i hvert fald ikke regne med noget som helst hjælp fra vores side af. De kunne jo bare have valgt at blive født i Norge i stedet for, et land med masser af gas og olie, det var dumt af dem at de blev født i Tyskland som næsten ingen naturlige ressourcer til energiproduktion har ud over storforurenende brunkul (det som socialistiske DDR ikke nåede at brænde af, naturligvis).

Sporadisk ironi forefindes, søg den selv :-)

Don Juul Madsen og Kristian Glejbøl

Det er IMHO en valid præmis [at antage at strømmen er lavet ved akraft], da den udvundne uran vil lave strøm og dermed vil fortrænge kul/olie/gas "et eller andet sted" på jorden, også selvom der lokalt anvendes fossil strøm til udvindingen.</p>
<p>Anyway - det oprindelige diskussionspunkt var om det er brændslet, eller "alt det udenom" der giver den største CO2 belastning for a-kraft. Jeg mener stadig at det er alt det udenom brændslet der er største CO2 bidrager. Det er ikke CO2 venligt at producere hverken stål eller cement.

Udregningen er i forvejen både vanskelig og "betændt", men i den perfekte verden burde man se på samlet miljøbelastning. Hvordan man så vil sammenligne deponering af vindmøllevinger og tailings fra uranminer!

Generelt har atomkrafttilhængerne et narrativ, der går på at Uran-brændsel noget "der bare er der". Det er det jo ikke og lad mig i den sammenhæng takke Don Juul Madsen for at se på CO2 fra uranminer og dermed kvalificere debatten. I en anden artikel noterede jeg mig "data fra 118.329 mandlige minearbejdere fra uranminer". Altså 118.329 arbejdere i uranminer, Australien og Kazakhstan undtaget, ligemeget hvordan man vender og drejer det, så vil "118.329 mandlige minearbejdere fra uranminer". med sikkerhedssko, hjelme, dumpere og gravemaskiner gøre noget ved miljøet.

I Ecoinvent-databasen, som er højt anerkendt, og anvendes til LCA-beregninger står 48 kg CO2-eq pr. Kg.

En canadisk LCA opererer med tallet 42 kg CO2e/kg U3O8

Ifølge mange kilder er fuel- udgiften til een kWh KK el mellem 3 -5 øre og der er ledig berigningskapacitet.

Men hvad koster det så, at få dette brændsel konverteret til strøm inklusive backup funktion, lastfølge, drift omkostninger, uddannelse af personale samt oprettelse og drift af energi agentur ?

I de 5 øre er der medtaget hensættelse til deponering.

Hvis det nu var så billigt altsammen?

Hvorfor konkluderede svenskerne så at Akraft ikke kunne konkurere med elpriserne i 2018 ? (som typisk lå omkring 20-50 øre/kwh ?)

Ifølge andre kilder: så udleder Akraft et sted i mellem 3,7 til 110 g CO2 pr kWh og med et antaget gennemsnit på 66 gram CO2 pr kWh.

How much CO2 does nuclear power produce?
Results vary significantly, depending on whether we only consider the process of electricity generation, or take into account the entire life cycle of a nuclear power plant. A report released in 2014 by the UN's Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), for example, estimated a range of 3.7 to 110 grams of CO2 equivalent per kilowatt-hour (kWh).</p>
<p>It's long been assumed that nuclear plants generate an average of 66 grams of CO2/kWh — though Wealer believes the actual figure is much higher. New power plants, for example, generate more CO2 during construction than those built in previous decades, due to stricter safety regulations.</p>
<p>Studies that include the entire life cycle of nuclear power plants, from uranium extraction to nuclear waste storage, are rare, with some researchers pointing out that data is still lacking.</p>
<p>However, other studies have come up with similar results when considering entire life cycles. Mark Z. Jacobson, director of the Atmosphere / Energy Program at California's Stanford University, calculated a climate cost of 68 to 180 grams of CO2/kWh, depending on the electricity mix used in uranium production and other variables.

A physical analysis of the complete nuclear process chain comes to estimates of the contemporary CO2 emission of 65‒116 grams CO2 per kilowatt-hour delivered electricity, and of the latent emission of 74 g CO2/kWh. The spread of the figures of the contemporary emissions is caused by differences of the presently operational uranium mines. The differences result from different properties of the mined uranium ore, such as the ore grade and the chemical composition of the ore. The CO2 emissions of the uranium mining plus milling increase as more ore is mined, because the richest ores are mined first, so the remaining ores are leaner.</p>
<p>Assumed that the global nuclear capacity would remain constant, the average CO2 emissions of nuclear power would become higher than 400 g CO2/kWh after the year 2070. With this figure nuclear power comes into the same emission range as fossil fuelled power stations. This phenomenon is called the CO2 trap of nuclear power. The chance is dim of discovery of major new rich uranium ore deposits, by which the CO2 trap could be postponed to a later year. During the past four decades no such deposits have been discovered, despite extensive exploration.

Nuclear power, which currently means energy derived from fission (splitting the uranium atom), has a minimal carbon footprint of around 15–50 gCO2/KWh.

Screening 274 references yielded 27 that reported 99 independent estimates of life cycle GHG emissions from light water reactors (LWRs). The published median, interquartile range (IQR), and range for the pool of LWR life cycle GHG emission estimates were 13, 23, and 220 grams of carbon dioxide equivalent per kilowatt-hour (g CO2-eq/kWh), respectively. After harmonizing methods to use consistent gross system boundaries and values for several important system parameters, the same statistics were 12, 17, and 110 g CO2-eq/kWh, respectively

Hvem har ret?</p>
<p>Alle - det kommer an på hvorledes du laver strømmen.

Tak Kristian. Jeg fik skrevet det lidt kringlet. Om mining giver et bidrag på 0,43 eller 4,3 g/kWh, det er jo stadig ganske lavt. Enig.

Jeg mener stadig at det er alt det udenom brændslet der er største CO2 bidrager. Det er ikke CO2 venligt at producere hverken stål eller cement.

Det var nok her jeg undrede mig mest, for der er langt op til de +80 g/kWh, som Don Juul nævner. Hvordan kommer udledningen helt derop? Der er selvfølgelig cement og stål, men også noget opkoncentrering?

Lige som vi altid jagter priser på ny kapacitet fra enten VE eller akraft, så gad jeg godt have et overblik over udledningen over tid, på denne nye kapacitet. Jeg er med på at eksisterende akrafts udledning må være lav, så det skal bare køre så længe som muligt.

Jeg ved ikke om du bemærket Ps. i min kommentar (nr#73)

Jo

Det er IMHO en valid præmis [at antage at strømmen er lavet ved akraft], da den udvundne uran vil lave strøm og dermed vil fortrænge kul/olie/gas "et eller andet sted" på jorden, også selvom der lokalt anvendes fossil strøm til udvindingen.

Anyway - det oprindelige diskussionspunkt var om det er brændslet, eller "alt det udenom" der giver den største CO2 belastning for a-kraft. Jeg mener stadig at det er alt det udenom brændslet der er største CO2 bidrager. Det er ikke CO2 venligt at producere hverken stål eller cement.

Ifølge mange kilder er fuel- udgiften til een kWh KK el mellem 3 -5 øre og der er ledig berigningskapacitet.

I de 5 øre er der medtaget hensættelse til deponering.

Udgiften til fossiler under brydning,raffinering og berigelse kan derfor næppe overstige 1,5 øre.

Hvormeget FossilCO2 kan der derfor højst være skabt for at lave een kWh KK fuel med dagens teknik?

Hej Kristian

Jeg ved ikke om du bemærket Ps. i min kommentar (nr#73)

Men Kazakhstan elforsyning (der hvor brydningen sker) består af ca. 70 % strøm fra kul kraftværker, 12 % vandkraft, ca. 2 procent sol og vind. og 0% akraft. [https://www.trade.gov/country-commercial-g...]

I min verden kan man derfor ikke antage, at den strøm som benyttes til at udvinde uranen stammer fra akraft. Man er nødtil at kigge på det lokale strømmix for at udregne CO2 udledningen.

Jeg må nok indrømme, at jeg ikke er enig med IMHO præmis om at uran vil lave strøm og dermed vil fortrænge kul/olie/gas "et eller andet sted" på jorden, også selvom der lokalt anvendes fossil strøm til udvindingen. Her på siden (ing.dk) har der jo været en diskustion om at Danmark bør fjerne alle sine vindmøller og soleller og kun anvende atomkraft. Dette ville jo i virkeligheden betyde, at man vil erstatte strøm med en lav CO2 udledning (sol og vind) med strøm hvor uran bliver produceret ved hjælp af strøm fra kul.

Hvem har ret?

Alle - det kommer an på hvorledes du laver strømmen.

I min udregning er præmissen at strømmen laves med atomkraft under anvendelse af en del af den udvandre uran. Det er IMHO en valid præmis, da den udvundne uran vil lave strøm og dermed vil fortrænge kul/olie/gas "et eller andet sted" på jorden, også selvom der lokalt anvendes fossil strøm til udvindingen. Er man ikke enig i den præmis, så bliver regnestykket både anderledes og meget mere sort.

Hvis man laver ovenstående øvelse med vindmøller eller PV og bruger brunkul som brændsel, så tror jeg også at CO2 regnskabet for VE bliver en anelse blakket.

Det er i det hele taget lidt som bibellæsning: man starter med en forudindfattet mening og så finder man den "sandhed" der passer i ens kram. I min verden er atomkraft (rimelig) grøn og et langt bedre alternativ end nogen form for afbrænding af fossiler.

Vi mangler altså stadig en faktor 2000 i at være enige

Det var alligevel en forskel. Jeg prøver lige. Regional settings: Dansk.

104235 GWh * 0,8 g/Wh (regner med kul) + 2,5e6 liter * 3200 g/liter = 83,4e12 gCO2e

Benzin og diesel er småting i forhold til strømforbruget. Det var for 2,833e6 kg rå uran. Det bliver 29,44e6 gCO2e/kg rå uran.

1 kg rå uran indeholder faktor 0,0072 U-238. Antager nu 100% udnyttelse. 10% burn up, 40% af de 24000 GWh varme bliver til strøm. Det ender på 1 * 0,0072 * 0,1 * 0,4 * 24000 GWh = 6,912 GWh strøm/kg rå uran.

Ved 100% udnyttelse ender vi således på 29,44e6 g/kg rå uran / 6,912e9 Wh/kg rå uran = 4,26e-3 g/Wh = 4,26 g/kWh. Så er vi nede på faktor 20, hvis ellers jeg regner rigtigt.

Men det var ved 100% udnyttelse. Kan brændselsstavene kun opkoncentreres til 5%, så kan vi godt ende på 85 g/kWh. Hvis der altså smides 95% af U-238 væk i den process? Hvem har ret?

Datacentre skal slet ikke have lov at bruge grundlast tværtimod sæt 2 regler .

Vi mangler altså stadig en faktor 2000

Faktor 200 - sorry, det så jeg for sent :)

"Naturlig" uran består af 99,284% 238U og kun 0,72 vægtprocent 235U.

Tjooo, det har du se'fø'li' ret i, man skal være varsom med sin google-Fu.

Ved en Burn-up værdien på 10%

Det har du også ret i.

Fair nok, så bliver de 12 kg pludselig til 12/(0.72% * 0.1) = 17 tons der skal kompensere for de 104 GWh strøm. Meget, meget værre, men ikke slemt i min bog.

Tilbage er der altså (2833-17) = 2816 tons Uran hvoraf U235 delen kan lave 8000MWh strøm pr kg.

U235 fraktionen der udnyttes = 2816000[kg]* 0.72%* 0.1 = 2030 kg

2030[kg] * 8000[MWh/kg] = 1.62e7 MWh

I regnskabet ovenfor mangler vi at gøre rede for de ca 2000 tons diesel og en slat benzin der tilsammen vel bliver til 7e6 kg CO2 .

7e6/1.62e7 [kg/MWh] = 0,43 kg/MWh = 0,43 g/KWh

Vi mangler altså stadig en faktor 2000 i at være enige........ 0,43 g/KWh er sq så tæt på CO2 neutral man kommer i min bog.

Det er muligt at det hundedyrt i energi at lave brændselsstavene, men CO2 udslippet fra selve udvindingen af uran mener jeg stadig man kan ignorere.

"Naturlig" uran består af 99,284% 238U og kun 0,72 vægtprocent 235U.

Det er uran 235 som benyttes i A-kraftværk, og ikke uran 238 (er bare med som fyld).

Det betyder at hvis du kan få 100% af alt uran 235 udvundet fra den naturlig uran så vil du ende op med ca. 201,6 tons uran 235. Normalt indeholder brændelsstavene 4 til 5 % uran 238.

Fordi 1 kg uran tilbagebetaler ca 24000 GWh varme

Hvis jeg må lave lidt om på din oplysning...

Fordi 1 kg uran 235 kan teoretisk genererer ca 24000 GWh varme.

Akraftværket har en virkningsgrad, og der er en grænse for hvor meget af uran 235 som kan bruges før brændelsesstaven skal udskiftes(burn-up værdien). Der udover går ca. 2/3 af energien i et kraftværk tabt som spildvarme. (gælder for alle typer af kraftværker)

Hvis man regner alle "tab" fra fra råuran til brændelsesstave og til færdig strøm, så er CO2 udledningen ikke længer fuldkommen negligibe.

Ved en Burn-up værdien på 10% og en Virkningsgrad på 40% får jeg CO2 udledningen til at være 84 g pr kWh. (i bedste fald)

Ja så kommer alle anlægsomkostninger ved opførelses af anlægget oven i.

Hvis et mineselskab som bryder uran bruger 104.235 Gwh strøm, 2.100.000 liter diesel, 404.021 liter benzin, hvordan kan atomkraft så være en CO2-fri elforsyning?

Fordi 1 kg uran tilbagebetaler ca 24000 GWh varme eller 8000 GWh strøm. De 104 TWh du taler om bliver tilbagebetalt med sølle 12 kg uran ud af de 2800 tons de producerer. https://www.euronuclear.org/glossary/fuel-comparison/

OK, helt CO2 neutralt er det ikke, men det er heller ikke CO2 neutralt at trække vejret (eller skrive indlæg på ing.dk)

Som jeg har skrevet (gentagende gange) før, så er CO2 aftrykket fra uranproduktion fuldkommen negligibel. Hvis du vil kigge på atomkrafts CO2 regnskab, så kig på den cement/strålproduktion der er nødvendig, affaldshåndtering , eller stakkene af papirer der skal udfyldes før kraftværket er færdigbygget, eller udåndingsluften fra de arbejdere der bygger værkerne. I det store billede er uranproduktion fuldkommen uden betydning.

Hvordan du end vender og drejer det, er atomkraft nok den energiform der har lavest "parasit"udslip, og sandsynligvis mindre udslip end både vindmøller og solceller. Det er svært at finde ædruelige tal, da alle energiformer kræver anlægsarbejder som veje, transformerstationer og ledningsnet, omkostninger der behændigt aldrig medtages, men som er reelle nok.

For alle (ikke fossile) energiformer vil CO2 udslippet konvergere mod meget lave værdier, i takt med at vi får omstillet økonomien til at være elektrisk.

Hvis et mineselskab som bryder uran bruger 104.235 Gwh strøm, 2.100.000 liter diesel, 404.021 liter benzin, hvordan kan atomkraft så være en CO2-fri elforsyning?

Hvordan forestiller du dig at alt muligt andet, som skal op af jorden i yderliggende regioner, ikke har samme udfordring?

Problemet er at der ikke er etableret strømkabler fra A-kraft værker (eller vindmølle farme eller andet ikke fossilt) der er kraftige nok til at drive operationen, at der åbenbart ikke er økonomi eller incitement til at udvikle infrastrukturen, inkl. el drevne tunge maskiner og ikke er økonomi i det - ikke at det ikke kan lade sig gøre at køre udelukkende på strøm fra A-kraft, hvorved A-kraft vil være 99.9% CO2 neutral... eller måske endda blive CO2 negativ, når der skal bygges, da der jo tidligere har været snakket om at CO2 fangst kan proppes ind i beton konstruktioner.

Fra #11

Jeg er ikke forelsket i atomkraft, jeg ser det blot som en nødvendighed hvis man vil have en CO2-fri elforsyning, fuldstændig som da vi omlagde elforsyningen til kul efter oliekrisen arbejdede vi med det fordi det var nødvendigt. Så jeg har ikke oplevet den hype der er omkring vindmøller, det virker som om din generation dyrker en romantisk forelskelse i jeres møller. Kærlighed gør som bekendt blind, så skidt med at kæresten ikke helt levede op til forventningerne, der stod en Pusher klar i kulissen og solgte billig gas, og så kunne I forblive i jeres illusion!

Kigger man på KATCO´s CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY REPORT, så står der på side 9 at de producere 2.833.000 kg uran. På side 41 oplyser de, at de har brugt 104.235 Gwh strøm, 2.100.000 liter diesel, 404.021 liter benzin. [https://www.orano.group/docs/default-source/orano-doc/expertises/producteur-uranium/katco_csr_2020_english.pdf?sfvrsn=13d4e966_2] **

Hvis et mineselskab som bryder uran bruger 104.235 Gwh strøm, 2.100.000 liter diesel, 404.021 liter benzin, hvordan kan atomkraft så være en CO2-fri elforsyning?

Ps. Eighty-four percent of Kazakhstan’s electricity is generated from fossil fuels, with hydropower accounting for 12 percent and less than two percent generation from solar and wind installations as of 2019. Coal, produced in the northern regions, is used to power more than 70% of the country’s electricity generation. Kazakhstan’s only nuclear power plant, a BN–350 nuclear reactor at Aktau, was shut down in 1999. [https://www.trade.gov/country-commercial-guides/kazakhstan-power-generation]

Det er helt iorden at importere kul da vi står i en ekstratordinær situation og det overlever klimaet nok en enkelt vinter, og yderligere så er vi jo godt på vej i retningen af at droppe kul og andre fosile brændsler.. Men folk må forstå at ting tager tid og tiden for den grønne omstilling har altid været skudt helt ved siden af og forhastet men vi er på vej. Yderligere så må vi bare konstatere at DK i det store hele er totalt ubetydelig når det kommer til c02 udledning, det er de store lande som usa, kina, indien osv osv. som er det helt store syndere og u-landene hvis du betvivler mine ord så find en globus frem og se hvor lille dk er i forhold til resten af verden eller endnu bedre find et rigtigt kort som viser div landes rigtige størrelse. Vi er sølle gæt 5 millioner mennesker ud af gæt 8mia på kloden. Næste år ser tingene bedre ud da bla. tyskland har fået opført deres gas terminaler så store gas skibe kan læsse gas af hvilket vil tage noget at pris og pres på andre produkter, samt at det Danske gas gas felt tyra bliver taget i brug igen hvilket også vil hjælpe på priser og varme i DK. ( det er en midl løsning ) Det samme gælder for træ flis, træ osv. for det er jo kommet bag på mange at vi pudseligt har ikke bare en økonomisk krise men også en energi krise så man arbejder på tingene. Men ting tager som bekendt tid. Sidst men ikke mindst har sommeren været tør og varm i europa hvilket heller ikke har været godt for priserne. Alt i alt den perfekte storm, det skulle undre mig meget hvis ikke det går bedre næste år for det er jo i alles interesse.

https://www.nordnet.dk/blog/energiomstilli... Det er vigtigt at læse det med småt...

Materialet er produceret af C Worldwideog skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om afdelingerne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af C Worldwide selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.

De færreste af os læser nyheder på Energistyrelsens.</p>
<p>Det er rigtigt, men Dan Jørgensen gør vel.</p>
<p>Når han står og er bekymret fordi Nordstream er lukket, så er hans eneste opfordring sol og vind. I en krise må enhver erstatning for Nordstream være velkommen, også selvom det er gas.

https://www.nordnet.dk/blog/energiomstillingen-har-skabt-ny-energikrise/

De færreste af os læser nyheder på Energistyrelsens.

Når han står og er bekymret fordi Nordstream er lukket, så er hans eneste opfordring sol og vind. I en krise må enhver erstatning for Nordstream være velkommen, også selvom det er gas.

https://nyheder.tv2.dk/business/2022-09-01-i-dag-begynder-den-lange-rejse-for-danmarks-bedste-vaaben-mod-putin

https://www.berlingske.dk/business/gas-fra-tyra-feltet-kommer-foerst-igen-til-naeste-vinter

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/genopbygningen-af-tyra-feltet-bliver-forsinket?publisherId=13560344&releaseId=13656182

https://policywatch.dk/nyheder/virksomheder/article14278452.ece

https://fiskerbladet.dk/2022/08/04/genopbygningen-af-tyra-feltet-bliver-forsinket/

https://da.wikipedia.org/wiki/Tyrafeltet

Hans Henrik Hansen jeg gætter, der menes ikke hørt i de nyhedsmedier, der når hovedparten af danskerne.

De færreste af os læser nyheder på Energistyrelsens.

Datacentre skal slet ikke have lov at bruge grundlast tværtimod sæt 2 regler .

1 datacentre skal indgå kontrakt med en udbyder af VE

2 kontrakten kan kun indgåes på den del af produktionen der er over 30% af mærke effekten

Så må de sætte batterier op så det hænger sammen for dem eller slukke i dunkelflaute , alt under 30% kan med lidt held udgøre grundlast som er vital for samfundet og det er fjæsen ikke

Mere underligt er det nok at vi ikke rigtig har hørt noget om at Tyra gasfelt ser ud til at blive et halvt år forsinket

TotalEnergies har den 3. august meddelt, at genopbygningen af Tyra forsinkes fra juni 2023 til vinteren 23/24. Danmark har fortsat mulighed for at importere gas fra Tyskland og får med idriftsættelsen af Baltic Pipe også mulighed for at importere gas fra Norge. Forsinkelsen medfører ikke en ændring af beredskabsniveauet...

Dagligdagen i et moderne industrisamfund er afhængig af en stabil elforsyning og så er det nærmest ligegyldig, hvordan produktionen foregår. Får nogle få år siden skrev "Ingeniøren", når de planlagte datacentre i Danmark ville være i drift, ville de stå for 17 % af det danske elforbrug. Datacentre er afhængig af en konstant stabil elforsyning og derfor er det ligegyldig, hvordan denne stabile elforsyning produceres. Samfundets nøglefunktioner må have højere prioritet end idiologier om energiproduktion. Funktioner, der kan udføres uden brug af el, bør bibeholdes for at understøtte elforsyningen bedst mulig.

Vi mangler energi, både gas og el, men alligevel hører man meget lidt om rørledningen Baltic Pipe, som skulle være klar til nytår.

Mere underligt er det nok at vi ikke rigtig har hørt noget om at Tyra gasfelt ser ud til at blive et halvt år forsinket... Og først bliver klar til næste vinter...

Vi mangler energi, både gas og el, men alligevel hører man meget lidt om rørledningen Baltic Pipe, som skulle være klar til nytår.

Den kan ikke måle sig med Nord stream's 70GW, men kan levere omkring 12GW.

Hej Henning Petersen

Nu var det så russerne der fik en "fiks" ide !</p>
<p>Og derudover har trættekære medlemmer af forskellige pensionskasser igen og igen fremsat forslag om at undgå investeringer i fossil energi. Den eneste logiske konsekvens af dette, er reduceret produktion, og dermed stigende priser.

https://www.forbes.com/sites/sergeiklebnikov/2022/04/08/heres-how-much-major-energy-companies-are-losing-by-exiting-russia/?sh=6b1fffff7e49

Med de nuværende strømpriser er der nok nogen " trættekære medlemmer af forskellige pensionskasser", der glæder sig over man har investeret i VE.

Med de nuværende strømpriser er der nok en del der kunne ønske sig flere "trættekære medlemmer af forskellige pensionskasser" havde investeret i VE.

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor der – end ikke i den aktuelle krisesituation - ikke er flere, der viser interesse for brændselsfleksibel og på andre måder igen videreudviklet central bio-kraftvarme på overvejende indenlandske og herunder pt. billige/gratis/negativt prissatte organiske restprodukter. Sådanne anlæg kan i betydeligt omfang yde backup til billig men fluktuerende vind og sol og placeres forbrugsnært i allerede etableret infrastruktur til både el, restvarme og import af supplerende bio-brændsel.

Forudsat en el-virkningsgrad på moderate 40 % (levnende mulighed for produktion af både restvarme og biokoks) og drift i et omfang svarende til fuld last i halvdelen af årets timer, rækker f.eks. 120 PJ brændsel (= ca. halvdelen af den danske bio-energiressource) til en kapacitet på godt 3 GW el og ca. ligeså meget restvarme. Dertil kan udmærket føjes 1 - 2 GW el og restvarme baseret på biomasse, der overvejende importeres i kolde år med manglende vind, sol, overskudshalm og vand i de nordiske magasiner. Når det virkeligt kniber ville der så kortvarigt kunne produceres op i mod en ekstra GW el i kondensdrift og overlast. Dvs.i alt 5 - 6 GW-el, og hvorved også en hel masse ineffektiv og uøkonomisk spidslastkapacitet kunne undværes.

Uden sådan særlig værdifuld backup behøves mange flere GW marginalt set dårligt udnyttelig ”vind” og ”sol” med dertil fornøden el-til-el-lagring, ekstra infrastruktur og ekstra udlandsforbindelser til overvejende dyr import og billig eksport. Dette uden at der derved opnås samme grad af forsyningssikkerhed som ved etablering af regulerbar indenlandsk el-produktion. De mange flere GW vind og sol skyldes: a) indledende erstatning af allerede etableret men efterhånden udtjent bio-kraftvarme, b) behov for stor overkapacitet, så el-behovet kan dækkes direkte en større del af tiden, c) kompensering for store konverterings- og transmissionstab. Både den rigelige vind- og sol-kapacitet og nævnte yderligere fornødne tabsbehæftede udrustning vil skulle fremstilles, opstilles, serviceres og senere skrottes, hvorfor systemet som helhed ikke er nær så næsten CO2e-netralt som de første GW vind og sol, der næsten altid kan afsættes direkte til slutbrugerne.

Velvalgt bio-kraftvarme på velvalgte organiske restprodukter kan derimod gøres netto CO2e-negativ på en række kombinerbare måder og herunder: a) undgåelse af emission af stærke klimagasser (som også er et hovedargument for biogas), b) opnåelse og fastholdelse af optimal netto kulstofbinding i både eksisterende og nye skov-/dyrkningområder, c) minimering af risikoen for hurtigt kulstoffrigivende og iskapperne sortsværtende skov- og markbrande, og d) langtidsdeponering af biokoks og/eller CO2.

Og aktører i bl.a. økonomiske yderområder vil kunne opnå indtægter i stedet for udgifter på klima- vandmiljø- og på andre måder miljøvenlig afsætning af deres overskydende organiske restprodukter.

I lande som Danmark er a-kraft ikke et godt alternativ til ovennævnte ”blot” backup-ydende bio-kraftvarme, hvis vi fortsat ønsker at støtte op om vore verdensførende vindmølleaktører, for vindmølleejerne har mindst af alt brug for, at der er andre end dem selv, der presser el-markedsprisen, når møllerne producerer. (A-kraft kan teknisk set regulere ned, men nogen vil skulle betale for, at produktionen så bliver endnu dyrere.) For øvrigt har lille DK også været førende i verden med brændselsfleksibel, højeffektiv og effektivt røgrensende central kraftvarmeteknologi, men ikke med a-kraft, der derfor i mange år ville blive langt overvejende teknologiimport i stedet for –eksport.

El-produktion på både ”vind”, ”sol” og mere brændselsfleksibel mv. bio-kraftvarme (ikke kun ”vind” og ”sol”) er således ”vejen frem”, hvilket vore systemanalytikere snarest bør regne på.

Jeg hører sjovt nok mest jammer over de stigende energipriser

As a result, Europe has become ever more dependent on wind and solar—which are too unreliable to power advanced industrial economies—while perversely eschewing nuclear power. They burned natural gas, until Vladimir Putin’s Ukraine war sent prices haywire and deprived Europe of Russian gas.</p>
<p>Now the cost of that folly is coming due, and it’s predictably enormous. Ms. Truss’s plan is a painful example: Britain will cap household energy bills for two years at about £2,100, with taxpayers picking up the difference between that and utilities’ costs of supplying energy...[...]Americans should pay attention to all this because Democratic Party policies are heading in the same direction. If you thought the Inflation Reduction Act’s subsidies for renewable power were outrageous, wait until you see the bill when those renewables fail to meet America’s power needs

(betalingsmur?)

Nu var det så russerne der fik en "fiks" ide !

Jeg hører sjovt nok mest jammer over de stigende energipriser

https://americanliterature.com/author/w-w-jacobs/short-story/the-monkeys-paw

Fuldstændig fjollet. Start de kulkraftværker og få gang i vindmøller der står stille når det blæser. Så vi kan få strømprisen ned. Så folk indstallerer i varmepumper. Så kan man jo udfasse kul når vi har strøm nok ved hjælp af flere vindmøller og atomkraftværker som man jo kan placerer tæt ved de store byer så man kan bruge kølevandet fra dem til at fjervarme istedet for de store køletårne.

Hvad med at google ordet , intraday betyder køb- salg samme dag på børsen, i og med der ikke er en realtime børs svjh. Så kan udtrykket ikke bruges og slet ikke om nordpools priser,der er indgået dagen før. De priser der sjakres om når møller lukkes og andet spekulation kender vi ikke.

Det viser noget systematisk i dine kommentarer,

Jeg er ikke sat i verden (eller på ing.dk) for at servicere folk, der systemisk troller og whatabouter i klimadebatter [1] med helt simple svar, der er så lette selv at finde, for du skriver jo ikke for at blive klogere, men for at finde hår i suppen - ikke sandt? ?

Når du derimod skriver noget faktuelt forkert, skal jeg nok gøre opmærksom på det - med kildehenvendelse, hvis påkrævet.

Men træk du blot - systemisk - offerkortet Svend. ?

[1] Det er stadig noget, du selv har indrømmet.

Den nordiske elbørs er måske noget andet end Nord pool? Ikke desto mindre så er det kortets prisangivelser vi må leve med og betale.

For de forskellige områder i Europa kan de variere meget forskelligt, og nogle ser ud til at variere mere end andre. Men den pris du gav må være for en bestemt time. Derfor kan den ikke bruges til noget videre uden dato og time.

Dine data var rigtige, men vildledende fordi du ikke gav betingelserne (dato og tid).

Jeg kunne for DK med samme ret sige at prisen er 20eu eller 680eu. Så jeg synes også vi skal bruge de tal, men med oplysning om dato og tid.

Det viser noget systematisk i dine kommentarer, som ikke gavner debatten. Tværtom, det giver en masse fnidder, som du selv kunne have afklaret. Men nej, det må folk da selv finde ud af selvom du har set tallene. Indtil i har fundet ud af det, så er min oplysning fakta, og de andre er "idioter".

Når du så er klar med et resultat af din undersøgelse, kan du jo vende tilbage. Indtil da synes jeg blot, vi skal gå med de tal, Nordpool offentliggør.

Fra https://www.svk.se/om-kraftsystemet/kontrollrummet/

Og denne tekst: "Priset i kartan anges i euro per megawattimme (MWh). Priset gäller för den aktuella timmen och sätts på den nordiska elbörsen dagen innan driftdygnet. Elflödena i kartan uppdateras varje minut. Du kan flytta dig runt i kartan och även zooma in och ut."

Den nordiske elbørs er måske noget andet end Nord pool? Ikke desto mindre så er det kortets prisangivelser vi må leve med og betale.

Det var derfor jeg spurgte om hvad "intra day pris" er for noget.

Er prisoplysningerne på kontrollrummet "fake news"?

Når du så er klar med et resultat af din undersøgelse, kan du jo vende tilbage. Indtil da synes jeg blot, vi skal gå med de tal, Nordpool offentliggør.

?

PS: Jeg kom ikke med oplysninger, jeg linkede blot til den officielle hjemmeside forNordpool, som jeg ikke finder grund til at betvivle - men igen: Ret mig endelig, hvis jeg tager fejl ?

Det bliver spændende at se hvor stor diameteren på statskasse-drænrøret med afløb til PtX folket vokser til og hvornår de går kommercielt så PtX kan erstatte diesel på Island, Færøerne,Grønland,Norge og Vestkysten.</p>
<p>Mit gæt: Mega og Aldrig

Nu ved jeg ikke så meget om Island, Færøerne, og Vestkysten, men

Nukissiorfiit bruger i høj grad vedvarende energi til el- og varmeproduktion. Vedvarende energi i form af vandkraft og varme fra affaldsforbrændingsanlæg udgjorde 70,5 pct. af Nukissiorfiits afsætning af el og varme i 2018.</p>
<p>Elektricitet fra solceller og vindmøller udgør endnu kun en beskeden del af produktionen af vedvarende energi. Der er dog stor interesse for etablering af små vedvarende energianlæg – både hos private og fra Nukissiorfiits side.

Norge i 2021 tal.Hvor kommer energien fra

• Olie 18,48%
• Kul 1,61 %
• Sol 0,09%
• Akraft 0%
• Vandkraft 65,91%
• Vindkraft 5,42%
• Gas 7,54%
• Øvrige grøne kilder 0,14% kilde:https://ourworldindata.org/energy/country/norway

Frankrig i 2021 tal Olie: 30,92% Kul 2,47%

• Sol 1,46%
• Akraft 36,46%
• Vandkraft 5,81%
• Vindkraft 3,70%
• Gas 16,47%
• Øvrige grøne kilder 1,37% kilde:https://ourworldindata.org/energy/country/france

Hold da op hvor Akraft har erstattet diesel og gas i Frankrig

Information du nemt selv kan søge - så hvorfor spørge her?

Er prisoplysningerne på kontrollrummet "fake news"?

Information du nemt selv kan søge - så hvorfor spørge her?

Se #39

Den helt store forskel på den Danske og den Franske model til at hjælpe befolkningen er at:</p>
<p>Den Danske sikrer at alle til stadighed er maksimalt motiveret til at spare på energien !</p>
<p>Hvor den Franske model eliminerer al motivation til besparrelser.</p>
<p>Så kan du overveje hvad der mon er bedst for samfundet på den lange bane ?

Det hjælper nok til at afgøre om næste bilkøb skal være benzin eller el, og om oliefyret skal udskiftes med varmepumpe.

Fyringsolie er billigere idag end da jeg skiftede til varmepumpe for 2 år siden, og det ville på den måde være langt billigere at komme gennem vinteren 2022.

Det er ikke udtryk for en fortrydelse, men det er f... uheldigt, for alt skal jo med tiden skiftes ud til at køre på strøm, og det var jo meningen det dermed også skulle blive billigere. Så, nu er jeg nødt til at skulle ud og investere i et solcelleanlæg evt. med batteri.

Og når private skal køre flere af deres kritiske højenergi ting på strøm, som varme og transport, så bliver det svært bare at bruge så lidt som muligt af det, da de to ting langt det meste vil dominere på elregningen. Vi ved at høje benzinpriser ikke sænker transportbehovet.

Den danske model har måske kortsigtet den rette motivation, om du slukker kaffemaskinen straks efter brug, men langsigtet er det altså skadeligt.

Og du kan ikke selv se, hvor dumt det indlæg er Kim?

Absolut ikke! At bruge den ekstraordinære høje energi pris, som det nuværende system resulterer i, som en UNDSKYLDNING for at motivere menneskeheden, er intet andet end tæt på at være kriminelt.

Tilsvarende motivationer er der sket mange gange gennem tiden, hvor bedrevidende eller politisk motiverede eller religiøst motiverede, har syntes noget var en god ide, og så med vold og magt presset det ned over hovedet på alle andre, og det er aldrig gået godt!

Så jeg kan spørge tilbage... kan du ikke selv se hvor dumt dit indlæg var, Flemming?

Nordpool og elpris:

Nordpools intra day pris er på 2.90 DKr. (391 euro for en MWh)</p>
<p>Uanset hvilke fantasifulde “beregninger”, du tryller frem, er det den pris, du kan købe strøm til i Frankrig i dag.</p>
<p>At “argumentere” imod solide fakta er imho ikke smart.

<a href="https://www.nordpoolgroup.com/en/maps/#/no..">https://www.nordpoolgroup…;
<p>Det tolker jeg som om - - -

Du kan se bare på Skandinavien hvordan priserne kan være helt forskellige i diverse områder. Frankrig kan vel også kaldes et område.

1. september var prisen 32 i SE1 og 522 i SE3 og 4 og DK.

Og du kan ikke selv se, hvor dumt det indlæg er Kim?

Den Danske sikrer at alle til stadighed er maksimalt motiveret til at spare på energien !

Cool... det kunne være vi skulle bede den til enhver tid siddende regering om at udøve samme metodik i forhold til mad, beboelse, transport, ældre, varme etc.

Bare sørg for at tingene bliver dyrere så vi kan spare på det

Glimrende forslag.

Når alle grønne hashvaraner får regningen for deres fikse ideer, kommer der kul på bordet.

Og hvis ikke dansk varmecheck og afgift fritagelse er subsidiering hvad er så.

Den Danske sikrer at alle til stadighed er maksimalt motiveret til at spare på energien !

Hvor den Franske model eliminerer al motivation til besparrelser.

Så kan du overveje hvad der mon er bedst for samfundet på den lange bane ?

Danmarks kulforbrug faldt sidste år med næsten 43 pct. og udgør nu kun 5 pct. af det faktiske energiforbrug. Energiforbruget faldt med 3,4 pct., mens de faktiske udledninger af CO2 fra energiforbruget faldt knap 6 pct. Det fremgår af den foreløbige energistatistik for 2019, som Energistyrelsen udgiver i dag.</p>
<p>I de knap 50 år, som Energistyrelsen har indsamlet energistatistik, har styrelsen ikke registreret et lavere forbrug af kul og koks i Danmark end i 2019, hvor det faktiske forbrug er opgjort til 39 PJ. Det svarer til kun 5 pct. af energiforbruget. Kulforbruget faldt med 42,7 pct. sammenlignet med 2018, mens forbruget af naturgas blev reduceret med 7,6 pct.</p>
<p>Udviklingen skyldes dels et generelt fald i det faktiske energiforbrug på 3,4 pct., en stigende nettoimport af strøm fra vores nabolande samt et større forbrug af vedvarende energi. Vedvarende energi dækkede i 2019 35,0 pct. af det faktiske energiforbrug, hvor andelen i 2018 var 32,9 pct.</p>
<p>Fald i CO2 udledningen fra energiforbruget
2019 var et år med stor vindenergiproduktion, som kombineret med det faldende forbrug af fossile brændsler har betydet, at de faktiske udledninger af CO2 fra energiforbruget sidste år faldt med 5,7 pct. sammenlignet med 2018. Når der korrigeres for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til udenrigshandlen med elektricitet, faldt CO2-udledningerne i 2019 med 3,9 pct.</p>
<p>Siden 2010 er de faktiske CO2 udledninger fra energiforbrug faldet med 34,1 pct., mens de korrigerede udledninger er reduceret med 22,6 pct.

Energistyrelsen kunne tirsdag præsentere deres årlige oversigt over energistatistik, og tallene for 2017 viser, at kulkraftens rolle bliver fortsat mindre. Der blev i 2017 samlet brugt ca. 22,4 terajoule (TJ) kul til elproduktion i Danmark, hvilket er et fald på 30 % sammenlignet med året før. I 1994 blev der brug hele 119,8 TJ kul, og siden da er forbruget således faldet med hele 81 %.</p>
<p>Mens kullets andel i den samlede danske elproduktion falder, er biomasse og vindkraft i fremgang. Produktionen af el fra biomasse steg i 2017 med 31 % til 20,5 TJ, hvilket giver biomasse en andel på 16,6 % af den samlede elforsyning i Danmark. Vindkraftens andel steg samtidig med 16 % til 53,2 TJ, og udgør derned 43 af elforsyningen.</p>
<p>Samlet set overtager de vedvarende energikilder dermed en større og større del af elproduktionen i Danmark. I 2017 udgjorde kul, naturgas, olie og ikke-bionedbrydeligt affald ca. 30 % af elproduktionen, mens de vedvarende energikilder stod for de resterende ca. 70 %. I 2016 udgjorde vedvarende energikilder ca. 60 % af produktionen, mens tallet tilbage i 2010 kun var 32 %.

DONG Energy har siden 2006 sænket sit kulforbrug med 73 procent, og nu har selskabet truffet beslutning om endegyldigt at udfase brugen af kul. I 2023 skal det være helt slut med at fyre med kul på DONG Energy’s kraftværker. Kraftværkerne vil erstatte kul med bæredygtig biomasse.</p>
<p>”Vi har besluttet at tage det sidste skridt og udfase al brug af kul på alle vores kraftværker. Fremtiden tilhører de vedvarende energikilder, og derfor omlægger vi nu de sidste af vores kulkraftværker til bæredygtig biomasse. Det er en beslutning, som er i tråd med vores vision om at føre an i omstillingen til et bæredygtigt energisystem og skabe et førende grønt energiselskab,” siger CEO Henrik Poulsen.</p>
<p>Kul er stadig et af de mest anvendte brændsler på verdensplan. Omkring 40 procent af verdens strøm bliver produceret på kul til trods for, at kul er det brændsel, der udleder mest CO2. DONG Energy er det første blandt de større europæiske energiselskaber, der træffer en beslutning om helt at udfase kul til produktion af el og varme.</p>
<p>73 % mindre kul siden 2006</p>
<p>DONG Energy har siden 2006 reduceret sit kulforbrug med 73 procent gennem en reduktion af antallet af kraftværker og omstilling til bæredygtig biomasse i stedet for kul. Samtidig har selskabet opført mere produktionskapacitet baseret på havvind end noget andet selskab i verden. Dermed er DONG Energy på blot et årti gået fra at være et af de mest kulintensive energiselskaber i Europa til at være blandt Europas grønneste energiselskaber.</p>
<p>DONG Energy har siden 2002 fyret med træpiller og flis på både Herningværket og Avedøreværket og har gennem årene øget andelen af biomasse på de to værker. I 2016 er både Studstrupværket ved Aarhus samt Avedøreværket ved København blevet i stand til at køre 100 procent på træpiller og halm, og i løbet af foråret 2017 bliver Skærbækværket ved Fredericia i stand til at køre 100 procent på træflis.</p>
<p>Med DONG Energy’s beslutning om at stoppe al brug af kul i 2023, skal der nu findes en fremtidig løsning for selskabets to sidste kulfyrede kraftværker: Asnæsværket og Esbjergværket. DONG Energy er i dialog med varmekunderne i Kalundborg og Esbjerg om mulighederne for at ombygge de to kraftværker til at fyre med træflis i stedet for kul, når de nuværende varmeaftaler udløber med udgangen af henholdsvis 2017 og 2019.</p>
<p>Over halvdelen af Danmarks CO2-reduktion</p>
<p>Danmarks samlede årlige udledning af drivhusgasser er fra 2006 til 2016 blevet reduceret med ca. 25 mio. tons CO2, og heraf udgør DONG Energy’s reduktion omkring 53 procent. Med beslutningen om helt at udfase kul forventer DONG Energy også at stå for omkring halvdelen af Danmarks samlede reduktion fra 2016 til 2023.</p>
<p>I 2023 forventes selskabet at have reduceret sin årlige CO2-udledning med i alt knap 18 mio. tons i forhold til 2006. Den samlede reduktion svarer til over 9 mio. bilers årlige udledning. I 2023 vil selskabets el- og varmeproduktion udlede omkring 0,5 mio. tons CO2 om året, der primært kommer fra gasfyrede kedler, som skal dække spidsbelastning i fjernvarmesystemet, og situationer med mangel på el.</p>
<p>Skrappe krav til biomasse</p>
<p>Træpiller og træflis fra bæredygtigt skovbrug giver markante CO2-reduktioner i forhold til at bruge kul og gas. Træpillerne og træflisen kommer hovedsageligt fra restprodukter som grene og kviste, udtyndingstræer samt fra savsmuld fra møbel- og savværksindustrien.</p>
<p>”Når vi anvender bæredygtig biomasse, opnår vi markante CO2-reduktioner i forhold til, når vi bruger kul og gas. Vores træpiller og flis kommer fra skovområder, der løbende bliver genplantet, så nye træer kan optage den CO2, vi udleder, når vi afbrænder biomassen,” siger Henrik Poulsen.</p>
<p>Beslutningen betyder, at DONG Energy nu går i gang med den sidste etape af omstillingen, så selskabet fra 1. januar 2023 ikke længere producerer el og varme baseret på kul.

Tabel 3. Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler Korrigeret for klimaudsving og nettoeleksport

• Enhed: PJ 1990 2000 2005 2010 2015 2019 2020 2021

• Olie 355 376 352 312 278 281 238 228

• Naturgas 82 192 192 176 133 113 95 92

• Kul og koks 327 175 166 147 111 70 66 71

• Affald, ikke-bionedbrydeligt 8 14 17 16 18 19 20 19

• Vedvarende energi 48 81 123 163 216 266 282 315

kilde:https://ens.dk/presse/energiforbruget-steg-sidste-aar

så Kul forbruget er gået fra 327 PJ i 1990 til ca. 71 PJ i 2021, og vedvarende energi er gået fra 48 PJ i 1990 til 315 PJ i 2021. Danmark brugte ca. 1 milion ton kul i 2021 og har nu købe 1 milion ton kul i år for at fylde lageret op, man har jo ikke brændt kul af endnu...så problems størrelse kommer vel an på, hvor længe den en milion ton kul holder.

Mine bedste argumenter er de officielle handelspriser i Frankrig - renset for afgifter (positive eller negative).

Dine “argumenter” er en ikke specificeret elregning.

Fakta er at den frenske elregning er under en trediedel af den danske uanset hvilke påstulater du kommer med.

Med den logik kunne man indføre gratis strøm i et hvert land...

Uden tiltaget ville elprisen været steget 35 pct. fra 1. februar.

Så prøv nu at skue lidt ud over din næsetip (og subsidierede elregning)

Nej. Siden 2017 har der været åben for alle udbydere. Loven fastsætter kun hvor stor en procent del som staten skal have. Altså afgifter. Præcis som i dk.

Torsdag aften meddelte den franske finansminister Bruno Le Maire, at Frankrig vil begrænse prisstigningen på elektricitet til 4 pct. Uden tiltaget ville elprisen været steget 35 pct. fra 1. februar.

Indimellem bliver man klogere af debatten.