Efter energispild: Nu skal tekniske anlæg i nybyggerier tjekkes

De skrappe danske krav til energiforbruget i nye huse betyder, at energiforbruget i nybyggerier er halveret fra 2008 til i dag. I hvert fald på papiret. For bygningsreglementets energikrav går på det beregnede forbrug, mens der ikke var været krav om, at bygningernes reelle forbrug skulle dokumenteres. Konsekvensen er, at det reelle energiforbrug i mange bygninger er langt over, hvad man forventede.

»Selv om en bygning på papiret skulle være en lavenergibygning, så har det i praksis vist sig, at energiforbruget kan være både to og tre gange større end beregnet i mange tilfælde,« fortalte projektleder Thomas Rysgaard fra den statslige bygherreorganisation Bygningsstyrelsen således til Ingeniøren december 2015. Hans erfaring svarede meget godt til de svar, Niras fik fra en lang række bygherrer, da rådgiveren for Energistyrelsen evaluerede erfaringerne med lavenergibyggerier i 2013. Niras konkluderede, at bygherrerne gennemsnitligt kun fik realiseret halvdelen af den energibesparelse, som de havde regnet med.

Læs også: Energieksamen får entreprenører til at levere toppræsterende byggeri

Krav stopper sjusk med installationer

Erfaringerne fik Bygningsstyrelsen og flere private bygherrer til at indføre såkaldte commissioning-krav i deres udbud. Commissioning betyder, at entreprenører og rådgivere forpligtes til at sikre, at de tekniske installationer i den færdige bygning fungerer sammen og lever op til de krav, som er opstillet i kontrakten. Erfaringen er, at det virker og tilmed giver færre fejl og mangler. Så nu vil transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt (V) gøre lignende krav til deciderede lovkrav.

Læs også: Ny byggemetode kan blive lovkrav

»Jeg hører dog ofte, at kravene ikke efterleves i det færdige byggeri, og det betyder jo, at både offentlige og private bygherrer ender med bygninger, hvor eksempelvis energiforbruget er højere end forventet og med installationer, der ikke virker efter hensigten,« siger Hans Christian Schmidt i en pressemeddelelse.

Læs også: Samspilsramte huse spilder energi

Luftskifte og energiforbrug skal tjekkes

Egentlig findes der i Bygningsreglementet allerede en række krav om, at de tekniske installationer skal indreguleres og ydeevnen eftervises. Det betyder, de nye lovkrav vil være en indskærpelse og stramning af de eksisterende krav.

Når de nye lovkrav træder i kraft, skal det dokumenteres, at ventilationsanlæg giver det krævede luftskifte og at sensorer, der registrerer, om der eksempelvis er personer i mødelokale eller et klasseværelse, faktisk også virker.

Trafik- og Byggestyrelsen vil senest 1. juli 2017 udgive en vejledning om omfanget af funktionsafprøvningen, og hvordan funktionsafprøvningen skal dokumenteres.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • at bygherrerne ikke af egen drift, og uden nye kontraktbetingelser, har kontrolleret at design-kravene er opfyldt.

Jeg husker en sag, med stor uenighed. Konklusionen blev: er der fejl, så afhjælper og betaler vi, ellers betaler bygherren (der var selvfølgelig påstand mod påstand - primært vedrørende tæthed og sjusk ved isolation).

  • 2
  • 0

Det er et yderst fornuftigt skridt, som desværre er helt nødvendigt. Kvaliteten af vore installationer og ikke mindst deres idriftsætning er bare faldet og faldet med skærpede krav.

Det er ikke raketvidenskab overhovedet at få et anlæg til at køre som forudsat: - relevante og korrekte forudsætninger i projektet. - gå ud og opnå det i projektet forudsatte.

Ikke desto mindre er det min opfattelse at der er grund til at være meget på vagt. Kravet, som her nævnes kan kun realiseres, hvis alle i processen tager problemerne seriøst.

I forhold til dagens rutiner, så er der rigtigt, rigtigt langt igen, før det kan realiseres.

Bliver spændende at følge, hvordan disse krav bliver opfyldt, og på hvilken måde det organiseres.

  • 1
  • 0

Jo flere krav der kommer og jo mere komplicerede installationerne bliver, jo større bliver sandsynligheden for fejl også. Det nytter ikke noget at blive ved med at jagte nogle teoretiske værdier, når brugerne i virkelighedens verden kræver noget andet. Og fakta er at i takt med at energiforbruget er faldet, så er brugernes krav til komfort steget.

  • 2
  • 0

Godt forslag - men kravene skal overholdes - det er ikke blot ulovlighederne der skal dokumenteres.

Derfor skal de skærpede krav efter min mening minimum indeholde: 1. Kontrolmåling 2. Udbedring 3. Ny kontrolmåling der viser overholdelse af kravene.

Såfremt den nye kontrolmåling heller ikke overholder kravene, skal der laves en ny udbedring.

Bygherrer bør tilbageholde en procentdel af anlægssummen, som først frigives efter godkendt kontrolmåling - ellers kan det blive svært at motivere alle entreprenører til at udføre de nødvendige udbedringer.

  • 1
  • 0

Bygherrer bør tilbageholde en procentdel af anlægssummen, som først frigives efter godkendt kontrolmåling - ellers kan det blive svært at motivere alle entreprenører til at udføre de nødvendige udbedringer.

Langt bedre er det at gøre det rigtigt fra start.

Her et eksempel, som anvendes som skabelon for de kommende krav:

https://ing.dk/artikel/energieksamen-faar-...

Er projektet mangelfuld, så bliver resultatet aldrig godt. Udbedringer medfører næsten altid kompromiser. Hvis fejlen er for små ventilationskanaler, så vil større kanaler sjældent blive resultatet. Specielt ikke hvis det kræver en 10 cm større etagehøjde.

Med et projekt uden fejl, så er det jo blot at sikre at anlæggene faktisk kører som forudsat. Sværere er det ikke.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten