Efter DTU’s byggekaos: Dyrlægerne er bekymrede over veterinærberedskabet

Opdateret tirsdag den 13. juni klokken 14:25 med kommentar fra Fødevarestyrelsen.

De seneste tre år har den frygtede husdyrsygdom afrikansk svinepest spredt sig i stort set alle østeuropæiske lande herunder Polen og de tre baltiske lande Litauen, Letland og Estland, hvor sygdommen første gang blev konstateret i 2014. Samtidig er sygdommen på vej vestpå.

I sidste uge var den europæiske dyrlægeforening samlet til generalforsamling, hvor de diskuterede smitterisikoen. Svinesygdommen og aktuelt for Danmarks vedkommende risiko for nye udbrud af fugleinfluenza understreger vigtigheden af, at det veterinære beredskab er i top.

Derfor vækker det bekymring hos Den Danske Dyrlægeforening, at den nuværende høje ekspertise i Danmark risikerer at blive forringet inden for få år.

»Når vi står i en udbrudssituation, er det vigtigt, at vi kan håndtere det nationalt,« siger formanden, Carsten Jensen, til Ingeniøren.

DTU tager forbehold for beredskabet

Frem til 2020 står DTU Veterinærinstituttet for det nationale veterinære beredskab, og den danske ekspertise på området er samlet på instituttet.

Læs også: Kaos på DTU: Byggestop risikerer at koste universitetet dets veterinærberedskab

Men opgaven er blevet konkurrenceudsat, fordi Fødevarestyrelsen har bedt Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI) om at give et bud på, hvordan de sammen vil kunne løse opgaven fra 2020.

Oprindeligt havde DTU også lagt billet ind på at fortsætte opgaven. Men nu har DTU taget et forbehold, fordi der ikke er penge nok i opgaven. DTU mangler nemlig 200 millioner kroner oveni til nye højt specialiserede staldlaboratorier og virusforskning i Lyngby, der oprindeligt skulle flyttes fra øen Lindholm i Stege Bugt.

Så byggeriet er stoppet, og DTU har meddelt, at hvis der ikke kommer flere penge til beredskabet, vil man ikke kunne varetage beredskabet på forsvarlig vis, efter kontrakten udløber med udgangen af 2019.

Fødevarestyrelsen har ét, måske to bud

Dermed står Fødevarestyrelsen muligvis med to bud – muligvis kun med ét bud på varetagelsen af det veterinære beredskab fra 2020.

Læs også: Seruminstituttet jubler: Ny aftale har sikret vores fremtid

Det er en mærkværdig situation på et område, der bør have stor opmærksomhed, eftersom udbrud af farlige husdyrsygdomme kan være fatale for landbrugets og Danmarks økonomi, ligesom nogle sygdomme kan smitte mennesker.

»Vi har intet kendskab til de to bud. Men det veterinære beredskab koster penge, uanset om det ligger det ene eller det andet sted,« siger Carsten Jensen.

Behov for at råbe op nu

»Virussygdomme skal håndteres i forbindelse med et udbrud, og det kræver forskning og anvendelse af de nyeste metoder. Der kommer hele tiden ny viden og nye værktøjer. Så vores bekymring går på, at hvis man ødelægger et forskningsmiljø, som det her, så forsvinder der viden,« siger Carsten Jensen.

Læs også: Minister fyrer DTU: Jeres veterinære beredskab er for dyrt

»Hvis nu vi står om kort tid og ser, at Københavns Universitet og Statens Serum Instituts projekt ikke er godt nok, hvad har vi så? Derfor lader vi vores bekymring komme ud i denne her proces. Om løsningen er ’send flere penge’ - eller at lave projektet om - det må andre tage sig om. Vi påpeger bare vigtigheden af, at Danmark kan håndtere de her situationer,« siger Carsten Jensen.

Dyrlægeforeningen peger på, at det er essentielt at kunne udføre forskningen i Danmark. Det er også politisk bestemt.

Tilmed ville der være en risiko for forsinkelse på prøvesvar eller nedprioritering af danske forespørgsler, hvis man købte sig adgang til udenlandske laboratorier.

Samle human og animalsk virusforskning?

Det veterinære beredskab har ligget hos DTU Veterinærinstituttet siden 2007, hvor det blev lagt sammen med Danmarks Fødevareforskning. Og i årenes løb har økonomien omkring beredskabet og flytningen fra Lindholm været diskuteret højlydt mange gange.

Læs også: Minister afviser protester: DTU bestemmer selv, om Lindholm skal lukkes

Tidligere har dyrlægeforeningen sagt i Ingeniøren, at det kunne være god idé at lægge den animalske forskning sammen med den humane forskning. Og buddet fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut kunne faktisk samle forskningen.

»Vi siger ikke, at det skal være det ene sted kontra det andet, og hvis man giver mulighed for at lave forskningen ved siden af hinanden, kan det være en løsning, når man når dertil. Men det er en mærkelig situation, vi står i lige nu: Danmark har et velfungerende beredskab og skal måske til at bygge noget nyt op,« siger Carsten Jensen.

SSI: Har givet ’et rigtig godt bud’ på beredskabet

Ingeniøren har kontaktet SSI for at høre, hvordan de stiller sig i forhold til DTU’s melding om for få penge og byggestoppet - samt udmeldingen fra Den Danske Dyrlægeforening. Og der er kommet et kortfattet svar på mail fra vicedirektør Ole Jensen:

»På nuværende tidspunkt har vi ikke yderligere kommentarer, end at Københavns Universitet og SSI sammen har givet et rigtig godt bud på det veterinære beredskab, der lever op til de krav udbuddet stiller, og at vi afventer den videre proces.«

Ingeniøren har også bedt Fødevarestyrelsen om en kommentar til artiklen om DTU’s byggestop og det veterinære beredskab. Og her lyder svaret fra specialkonsulent Erik Jepsen:

»Vi er ganske rigtigt midt i et udbud, og mens det pågår, har vi ingen kommentarer.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For få år siden blev faciliteterne incl. staldene på Lindholm renoveret for et stort beløb. Kort tid senere kom den politiske beslutning om at lukke stalde og laboratorier på Lindholm.

Efter mange dårlige, dyre og ineffektive løsningsforslag har adskillige forskere og fodfolk på Lindholm fundet andre jobs i nærheden af deres bolig nær Stege Bugt. Den dengang absolut førende forsker inden for Mund- og Klovsyge er blevet biologilærer på et gymnasium.

Er DET at bruge ressourcerne bedst muligt? NEJ! Det er det bestemt ikke.

VeterinærInstituttet på Lindholm og på Frederiksberg (som nu er reduceret til under 10 medarbejdere - forskere og fodfolk) har ALTID ydet en fantastisk service til befolkningen og til dansk landbrug via deres kompetente rådgivning om alvorlige husdyr-sygdomme og zoonoser (sygdomme, der kan smitte mellem mennesker og dyr).

Efter ca. 2007 blev det forbudt Vet.Inst. at følge op på de indsendte prøver og måtte derefter kun lede efter de anmeldepligtige sygdomme

Dermed var praktiserende dyrlægers eneste mulighed efter afvisning af anmeldepligtig sygdom at sende et nyt hold prøver til et udenlandsk laboratorium. Det forsinker den endelige diagnose og kan give problemer med at forklare anamnesen (grunden til at prøverne indsendes), hvor prøverne præcist kommer fra (CHR-systemet er et unikt dansk system og fantastisk til at angive hvilken af besætningsejerens 4-5 besætninger prøverne kommer fra) samt yderligere vejledning til praktiserende dyrlæge om at udtage og indsende supplerende prøver på grundlag af de fund der gøres på de først indsendte prøve

Alt sammen noget både Vet.Inst. og SSI's laboratorier mestrer, HVIS DE ALTSÅ FÅR LOV! Det er IKKE tilfældigt, at Danmark slipper forholdsvis hurtigt ud af situationer med smitsomme sygdomme - Det er HØJ FAGLIGHED OG GODT SAMARBEJDE!!! Og meget billigere en blot at lade stå til…

Hvordan kan Dansk Landbrug og resterne af Sundhedsstyrelsen/den Danske Befolkning acceptere dette misbrug af unik viden på verdensplan til stor skade for sundheden blandt mennesker og dyr - for ikke at tale om de enorme udgifter der venter forude, når vi ikke længere kan håndtere denne type problemer??!??

De allerbedste hilsener

  • 5
  • 0

Er det relevant at spørge hvem der retteligt bør dække eventuelle udgifter hvis en åbenlys naturstridig koncentration af en dyrerace på et så lille område som overhovedet muligt resultere i spredning af sygdomskim til omgivelserne?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten