Efter dødsulykke: Dansk Jernbaneforbund kræver usikrede overkørsler hurtigt udbedret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter dødsulykke: Dansk Jernbaneforbund kræver usikrede overkørsler hurtigt udbedret

For et år siden døde to, da et Arrivatog kørte ind i en minibus ved en usikret overkørsel i Vestjylland. Illustration: Havarikommissionen

Selv om det er 10 år siden, at politikerne beordrede Banedanmark til at sløjfe eller opgradere alle usikrede overkørsler, vil der ifølge sporejeren ved årets udgang stadig være 12 tilbage.

Og ifølge Banedanmarks hidtidige plan vil de fortsat være der i 2022, når de langt om længe nedlægges eller opgraderes i forbindelse med det stærkt forsinkede nye signalprograms udrulning.

Det var ellers netop i sådan en overkørsel at en taxichauffør og hans passager døde, da deres minibus for præcis et år siden blev torpederet af et Arriva-tog med 85 kilometer i timen i Vestjylland.

Havarikommissionen har netop afsluttet sin efterforskning, og kommer frem til at dødsulykken skyldtes, at taxichaufføren var uopmærksom. Men det fremgår også at jernbaneoverkørslen, hvor ulykken skete, slet ikke skulle have været der.

Læs også: Dødsulykke i Sig: Usikret jernbaneoverkørsel skulle have været nedlagt

For Banedanmark havde planlagt at sløjfe den usikrede overkørsel allerede i slutningen af 2016, men forsinkelser med det nye signalprogram fik sporejeren til at tøve og udskyde nedlæggelsen, som først blev gennemført i år.

Det må ikke ske igen, lyder det fra Dansk Jernbaneforbund. Banedanmark må planlægge om og få nedlagt de sidste usikrede overkørsler.

»Det uhyggelige er jo, at det skulle have været lavet, og ulykken kunne i princippet have være undgået, hvis man havde gjort det man skulle gøre«, siger Preben S. Pedersen, næstformand i Dansk Jernbaneforbund, som repræsenterer lokomotivførerne

Pligtforsømmelse

I rapporten fra Havarikommissionen om den vestjyske dødsulykke fastslår efterforskerne at de sidste overkørsler bør sikres nu - efter ulykken »bør planerne (...) vurderes med henblik på hurtigst mulig at opnå den forventede sikkerhedsforbedring uafhængigt af forsinkelserne i signalprogrammet«, står der i anbefalingen.

Og det bør Banedanmark tage til sig, lyder det fra Dansk Jernbaneforbund. Det er ikke acceptabelt at vente til efter 2022.

»Efter min mening bør de tage Havarikommissionens anbefalinger alvorligt og se på, hvordan de vil sikre de resterende overkørsler. De burde gå i gang nu, men jeg er jo med på at de ikke får lavet dem allesammen på en gang«, siger Preben S. Pedersen.

Læs også: Trods løfter efter dødsulykke: Sikring af jernbanens overkørsler er forsinket igen

Hvordan skal de så gribe sagen an?

»De skal prioritere hvor hurtigt de 12 skal udbedres efter deres egne sikkerhedsvurderinger. Det må være efter hvor der har været flest indberetninger, og det skal gå så hurtigt så muligt«, siger næstformanden.

Han frygter at det når at gå galt på en af de resterende 12 overkørsler på strækningerne Bramming-Tønder, Skanderborg-Skjern og Esbjerg-Struer.

»Det er ikke acceptabelt at vente på signalprogrammet. Efter min bedste overbevisning skal ansvaret placeres hos dem, hvis der sker en ulykke i mellemtiden. Så er der sket pligtforsømmelse. Man kan ikke blive ved med at kaste det fra sig«, siger Preben S. Pedersen.

Med hjertet i halsen

Statistikken for sikkerheden på banerne for 2018 er endnu ikke udkommet. Men fra 2007 til 2017 mistede 32 personer livet i jernbaneoverkørsler. 15 personer kom alvorligt til skade.

Flere af dødsfaldene skete i overkørsler med kendte problemer, som skulle have været kortlagt i forbindelse med at Banedanmark i 2009 fik tilført 471 millioner kroner for at afskaffe usikrede overkørsler inden udgangen af 2018.

Kortlægningen skulle have hjulpet Banedanmark med at prioritere hvilke overkørsler, der skulle sikres først. Uden den er det heller ikke klart, hvad sikkerhedsrisikoen er ved de resterende 12.

Læs også: Flere års ventetid på at sikre jernbaneoverkørsler har kostet menneskeliv

Ifølge Dansk Jernbaneforbund er det dog ikke kun ulykkerne, som er skadelige. For lokomotivførerne nærmer sig usikrede overkørsler med hjertet i halsen, og det slider.

»Gudskelov sker der ikke ulykker hver anden dag, men de oplever jo også dem, som slipper over. Og hver gang sådan et køretøj kører ud, sidder hjertet jo oppe i halsen, for når han over eller ikke? Det tager et par år af livet hver gang, som vi siger. Jeg hører om det jævnligt. Det sætter sig på folk«, siger Preben S. Pedersen.

Ud over Banedanmarks strækninger fandtes der i 2017 195 usikrede overkørsler på lokalbanerne, ifølge sidste års sikkerhedsrapport for jernbanerne. Tallene for 2018 er endnu ikke udkommet.

Ifølge Banedanmark er der endnu ikke taget stilling til, om man vil følge Havarikommissionens anbefaling, og sikre de sidste overkørsler uden at vente på 2022 og udrulningen af det ny signalprogram.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På de fleste metrostationer kan man ikke hoppe direkte ned på skinnerne.

På de fleste S-tog stationer kan man hoppe direkte ned på skinnerne.

Hvis nogen hopper ned på skinnerne og dør, er det så deres eget ansvar eller DSBs?

Jeg syntes denne snak om usikre overskæringer er gået lidt for meget over i at det er DSBs ansvar, til trods for at de fleste vil mene at den nævnte ulykke alene var billistens ansvar.
I lysregulerede kryds er der alene lys der "forhindre" billister i at støde sammen, og alligevel er der ingen der snakker om at sætte bomme op der.

  • 8
  • 3

Jeg er enig,

Jeg syntes denne snak om usikre overskæringer er gået lidt for meget over i at det er DSBs ansvar, til trods for at de fleste vil mene at den nævnte ulykke alene var billistens ansvar.
I lysregulerede kryds er der alene lys der "forhindre" billister i at støde sammen, og alligevel er der ingen der snakker om at sætte bomme op der.

Jeg er enig. Vi skal passe på ikke at tage ansvaret fuldstændig fra bilisterne. Uopmærksomhed er et stor problem i trafikken, og der sker jævnligt ulykker, fordi bilister snorksover. Så sent som i går kostede det en livet, at en bilist ikke fulgte med i trafikken.

Alternativ så må man jo sætte betonklodser op (som man gjorde ved Strøget i København), og på den måde helt lukke overkørslerne af. Bilerne kan sagtens finde en alternativ vej, det kan toget ikke.

  • 4
  • 0

Ansvaret er ret enkelt Bane Danmark har fået besked på at sådanne overkørsler ikke skal forefindes og skulle være fjernet år mange år siden. DSB har intet med det her at gøre da køre på skinnerne men de har ikke noget med skinner, signalanlæg, overkørsler m.m. at gøre.

Med agumentation så kan vi jo nemt fjerne alle lyskryds da folk jo bare kan overholde færdselsloven og så er der jo ingen problemer eller?

  • 3
  • 4

Situation i dag (altså ikke ved årets udgang) er, at der er mellem 26 og 12 usikrede overkørsler tilbage. Nogle af dem på Grenåbanen, hvor ekspropiationen ikke er færdig - fordi gæt-hvem trak den i langdrag i årevis. Menneskeliv er meget billige.

  • 1
  • 0

Så fordi det ikke går ud over ret mange mennesker så er det helt iorden at Bane Danmark ikke har gjort som de har fået besked på af politikernen? men bare selv flyttet pengne rundt til andre steder hvor de selv mente de var mere nødvendige?

Hvor mange steder vil du tro man kan gøre det stik modsatte af det cheffen har givet dig besked på og at cheffen mener at det er helt iorden? Den her hænger ene og alene på Bane DK og samtlige der har truffet beslutninger eller kendt til dem omkring den her type overførsler bør fyrres for at have handlet stik imod ordre oppe fra.

  • 2
  • 3

men bare selv flyttet pengne rundt til andre steder hvor de selv mente de var mere nødvendige?


...det var da noget af en antagelse....

Jeg læser mere at udfordringen OGSÅ skyldes at hele signalprogrammet er forsinket! Hvilket jo er velkendt - også i denne sammenhæng. OG jeg mener ikke der skal laves haste-løsninger som så skal laves om igen når de nye signaler er klar. Det ville da være spild af pengene risikoen taget i betragtning.

  • 1
  • 0

Det er så ikke korrekt, for ekspropriationerne blev gennemførst i uge 43 sidste år.

Nu mangler vi så bare, at politikerne kigger på alle de usikrede overkørsler på privatbanerne (og at billisterne husker færdselsloven).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten