Efter corona: Vi er tilbage i bilerne for fuld kraft og dropper den kollektive trafik

Plus13. september 2021 kl. 03:5535
Efter corona: Vi er tilbage i bilerne for fuld kraft og dropper den kollektive trafik
Meget er normaliseret efter corona. Men i trafikken foretrækker pendlerne stadig bilerne. Illustration: Bigstock/Fotonen.
»Helt grundlæggende ved vi jo ikke, hvad der kommer til at ske,« siger transportministeren om de første tegn på varigt tocifret passagertab i kollektiv trafik.
Artiklen er ældre end 30 dage

Busserne kører med 80-85 procent så mange passagerer, som de gjorde på det tilsvarende tidspunkt i 2019.

Københavns metro var i slutningen af august på 87 procent af de passagerer, som kørte med for to år siden. Og det trods at Cityringen er kørt ind, og der er kommet en ny strækning til Nordhavn.

Også DSB må kigge langt efter passagerene med 80-85 procent af 2019's belægning mellem landsdelene de seneste måneder, hvor der ellers har været faldbudt orange billetter og rejsepas. S-tog ser endnu værre ud med 76 procent af 2019's passagerer ombord.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
35 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
34
14. september 2021 kl. 14:12

Well… jeg kan konstatere at linje H ikke længere kører helt til Frederikssund. Det gjorde den før corona. Det er en klar serviceforringelse, men prisen er den samme: 1470kr/måned for et periode kort eller 128kr om dagen for at rejse til og fra arbejde. Det er en betragtelig udgift som jeg ærligt ikke mener står mål med servicen leveret.

Hertil skal så lægges at periodekort til og framelding er så tung en proces med så lang opsigelse, at jeg på nuværende tidspunkt ikke har gen-tilmeldt mig. For efter corona er der åbnet op for flere hjemmearbejdsdage og med sådan et periodekort skal jeg jo køre med det offentlige mere end halvdelen af alle arbejdsdage på en måned - og det er ikke givet at det sker, når vi nu kigger ind i et efterår med efterårsferie, givetvis nogle dage med barn syg (eller mig selv) hjemmearbejde mv.

Gør nu bare offentlig transport gratis og se, hvordan mobilitet skaber velfærd og positiv samfundsøkonomi

31
13. september 2021 kl. 21:23

I forbindelse med Royal Run den 12. sep. 21 i København valgte Movia "endnu engang" egenhændigt og uden at informere passagerne, at lade livslinien 250S til Dragør stoppe på Sundbyvester plads FØR metroens første station på Amagerbro. Dette uagtet at ALLE busser og tog samt stationer har digitale løsninger hvor sådanne trafikomlægninger normalt informeres om - og så undre politikere og trafikselskaber sig over den svigtende tilslutning til offentlig transport - TÆNK

30
13. september 2021 kl. 16:06

Var det ikke noget med, at det kun kostede omkring 2-300kr. om måneden i SKAT, at gøre alt offentlig transport gratis? (inkl. transport på tværs af Danmark - fra København til Aalborg) Selv som bilejer syntes jeg, at det er et ret bagatelagtigt beløb...

27
13. september 2021 kl. 14:57

Det burde være ulovligt at eje et motoriseret køretøj hvis man bor i Storkøbenhavn eller Århus. Der kan man sq bare benytte sig af den kollektive transport.

Idéen er som sådan god - men hvad så, når beboerne skal ud af storbyen?

Hvis politikerne turde, så kunne man jo starte i et mindre målestok - fx gøre Middelalderbyen helt bilfri. Det sker bare ikke - de turde ikke engang gøre den nybyggede "grønne" bydel i Nordhavn bilfri. For også beboerne i Nordhavn har brug for bil.

25
13. september 2021 kl. 12:22

Jeg har aldrig forstået det! Jo, signalværdien. Men hvorfor i alverden denne service skal gælde ALLE, og ikke kun beboere med beboerlicens i de pågældende byer, kan jeg ikke se meningen med. En del indlæg i fb-gruppen for elbilsejere beskriver hvordan flere udenbys pendlere har anskaffet sig elbiler, og droppet det offentlige, fordi det nu ikke længere koster 35 kr/t at parkere i Kbh. En udvikling der kun vil accelerere efterhånden som prisforskellen mellem el- og fossilbiler indsnævres. Tåbeligt.

24
13. september 2021 kl. 12:17

Gratis offentlig trafik, er også et godt turist argument.

Mange steder kører pensionister gratis. Så mens jeg herhjemme altid er lidt smånervøs for om jeg nu hørte den rigtige klonklyd når jeg checkede rejsekortet ind de få gange om året jeg kører kollektivt, så har jeg da hørt fra buschauffører på udenlandsk f. eks. ungarsk noget i retning af "du ser gammel ud, du kører gratis"

23
13. september 2021 kl. 12:15

Der skal skabes bedre mulighed for at man kan kombinere brug af privatbil fra hjemmet til en række store pendlerpladser i periferien af de store byer, hvor man her bekvemt kan omstige til offentlig transport det sidste stykke af vejen til slutdestinationen.

I bund og grund er er tale om en løsning, hvor man benytter privatbil/offentlig transport, hvor denne er mest effektiv:

  • Privatbilen benyttes i "det åbne land" uden for byerne hvor denne er effektiv og hvor effektiv offentlig transportdækning er umulig eller alt for dyr.
  • Offentlig transport benyttes i byerne hvor denne kan laves med høj frekvens og god dækning og derfor kan have passagerer nok til at være samfundsmæssing lønson.
  • Pendlerparkeringerne skal være gratis at benytte, hvis man har et pendlerkort til den videre transport.
  • Der skal være en fornuftig gåafstand til stationerne, som skal være direkte forbundet med det overordnede vejnet.
  • Pendlerstationerne kan have lademuligheder og have rigelig plads, så pendleren kan stole på at kunne komme af med sin bil.

Man skal huske på at mange af dem der pendler ind af Køge bugt motorvejen om morgenen kommer fra større og mindre oplandsbyer, hvor offentlig transport fra nær hjemmet måske slet ikke kører tidligt nok, eller der er for langt til nærmeste bus/station.

22
13. september 2021 kl. 11:52

Som du selv påpeger er de fleste huller dog nu lukket af cityringen, så efterhånbden er der ikke rigtig nogen gode grunde tilbage i centrum.

Nej det påpegede jeg ikke - jeg skrev blot, at kolleger fra Frederiksberg havde fundet vej til den i baghaven liggende Metrostation ;). Der er stadig massere af gode grunde i centrum, desværre.

Køge Nord vil ikke hjælpe noget som helst på de fleste bilister på fx Køge Bugt motorvejen, da de netop ikke skal ind til centrum af København, men på arbejde i perifirien. Heller ikke, når Banedanmark i 2030erne er færdige med at lege med signaler. Skal man først skifte på Ny Ellebjerg til Ringbanen, for igen at skifte til S-toget mod enten Glostrup eller Ballerup, og endelig så til Letbanen, så er tiden gået. Det kan slet, slet ikke betale sig.

I selve København er det jo også mere og mere os beboeres egne biler, der fylder. Det er det jo her på Østerbro.

Og ja, jeg kan sagtens komme rundt med Metro eller cykel i selve København, men skal jeg ud i perifirien eller besøge familien ude i provinsen, så er en bil en nødvendighed. Det forstår jeg godt, at folk føler.

Men hvor er det så lige den skal holde i hverdagen? Og skal jeg have en bil for at kunne komme rundt i fritiden, så tager jeg den da også på arbejdet på Midtsjælland, netop fordi der ikke er nogen attraktiv kollektiv trafik.

Jeg tror ikke det kan ændres. Der er tiden bare gået. Selv Københavns Kommune er jo begyndt at sige højt, at biler i en storby er en nødvendighed. Vi lært flere generationer, at en bil er en nødvendighed, at DSB kører med veterantog og at der altid er sporarbejde. Det er da klart, at årgang 0, klimagenerationen, også er nødt til at have bil.

Det bliver i hvert fald et meget langt slæb, og det kræver en holdningsændring hos først og fremmest Banedanmark og vel også andre aktører som Metroen. At man lukker Metroen ned i 6 måneder i aften/nattetimerne er uacceptabelt i en storby og viser, at kollektiv trafik ikke er særlig højt prioriteret.

Når trafikaktørerne og myndighederne tager kollektiv trafik alvorligt, så kan vi begynde på de "gamle, grå mænd", som årgang 0 er blevet til, til den tid ;)

21
13. september 2021 kl. 11:41

Glem alt om billetter, rejsekort, zoner og betaling, kontrol og bøder. Udgifterne til den slags er alligevel så høj at der er marginalt hvad indtægt vi har på det.

Gratis offentlig trafik, er også et godt turist argument.

Ansæt masser af chaufører, og glem alt om automatisering, så har vi også en "job fest" ud af det, med mange gode jobs.

20
13. september 2021 kl. 11:26

Det er muligvis frygt der holder folk i KBH-området væk. Men her i Jylland er det en lav pålidelighed fra operatørerne med massevis af aflyste tog. Det gør at vi ikke kan regne med at komme frem (eller tilbage). Første gang jeg vendte tilbage til togtrafikken i august, så sad jeg (og 50 andre) i mere end 3 timer indespærret i et tog. Arriva var helt ligeglade med passagerne. Siden hen har der været stribevis af aflysninger på den strækning. Andet problem er at billetsystemet IKKE hænger sammen! Skift af operatør på ruten (Arriva/Midttrafik) gør at ENESTE mulighed der er nogenlunde økonomisk er pendlerkort. Midtrafik har et fleksibelt klippekort til pendlere der kunne være en fin mulighed de dage jeg kunne tåle en forsinkelse, men det gælder ikke i Arrivatog... En anstændig kompensation for aflysninger findes heller ikke når man skifter operatør. Det er så snedigt indrettet at kompensationen ikke gælder for samme strækning som pendlerkortet, men kun den operatør der aflyser! Så der skal købes ekstra billetter til resten af strækningen og det gør at kompensationen bliver spist op af det! For at få passagerne tilbage, så skal der 2 ting til.

PÅLIDELIGHED af transporten og respekt for passagererne Et BILLETSYSTEM der hænger sammen på tværs af operatørne.

(jeg kigger på ekstra bil i øjeblikket. Snoren er meget kort!)

19
13. september 2021 kl. 11:25

Cykel, evt med el.

Klart, men jeg tror ikke du får mange sydsjællandske pendlere med på den.

Men de der p-pladser hvor man stiller bilen og tager toget videre blev vist aldrig en success.

De er en stor succes mange steder i udlandet. Hvis de ikke fungerer herhjemme vil jeg mene at der er tale om et problem, der må kunne løses. Køge Nord ville fra mit synspunkt være ekstremt attraktiv, hvis der kørte flere hurtige tog. Men det kommer jo.

Men der er stadig en del som tager den tidsmæssigt lange vej i bil.

Og det vil der altid være, så længe der er frit valg. Nogle mennesker er ikke villige til at stige ud af deres bil, medmindre de bliver tvunget. Jeg kender adskillige af dem, hovedsageligt ældre mænd, der generelt ikke bevæger sig meget.

(selvkørende biler)... løser måske behovet for parkeringspadser (hvis tomme biler tvinges til at cirkle rundt hele dagen) - men helt sikkert ikke propperne i myldretiden..

Jeg taler heller ikke om, at de skal ind i byerne. Jeg taler om til og fra parcelhuset i forstaden, eller ude på landet.

Biler til persontransport, selvkørende eller ej, har ikke noget i gøre i en by. Igen, med undtagelse for beboere, der har behov for en bil, og et sted at stille den.

18
13. september 2021 kl. 11:14

Det undrer mig at ingen nævner smittefaren som en væsentlig årsag til at foretrække individuel transport frem for kollektiv?

For mens coronaen rasede var individuel transport den ultimative metode til at holde afstand, mens det kun med besvær var muligt at undgå at komme tæt på en masse tilfældigt forbipasserende i den kollektive transport.

Og det er vel sandsynligt at de vaner der opstod her vil fortsætte et stykke tid endnu og give færre passagerer i den kollektive trafik?

17
13. september 2021 kl. 11:13

Medmindre vi finder en løsning, der lader alle slæbe deres personlige transportmiddel med ind og ud af byerne uden at skabe trængsel, vil transport fra landområde til midtby involvere skift af transportform for flertallet.

Cykel, evt med el. Men de der p-pladser hvor man stiller bilen og tager toget videre blev vist aldrig en success. I Århus har vi en der er opstået lidt uformelt, hvor man kan stille bilen lige når man er kørt af motorvejen og så har mange en cykel stående for at køre udenom alle lyskryds og trafikpropper. Men der er stadig en del som tager den tidsmæssigt lange vej i bil.

16
13. september 2021 kl. 11:13

Har de? Det er ikke min opfattelse fra de arbejdspladser jeg har haft i selve København - og det er heller ikke det jeg oplever på arbejdspladser lidt ude i perifirien, som fx Glostrup, Ballerup, Taastrup områderne.

Netop i periferien, har kommunerne jo længe haft meget frit spil til at placere arbejdspladser langt fra højklasset offentlig transport. Med store, larmende veje, og plads dedikeret til opbevaring af biler til følge.

I selve København er der klart arbejdspladser, der har valgt at prioritere parkering til ansatte, da de har haft dårlig adgang til offentlig transport, eller har haft en idé om, at de ikke er den slags mennesker der skal lade sig transportere kollektivt. Som du selv påpeger er de fleste huller dog nu lukket af cityringen, så efterhånbden er der ikke rigtig nogen gode grunde tilbage i centrum.

15
13. september 2021 kl. 11:08

Skift og ventetid er en dræber.

Medmindre vi finder en løsning, der lader alle slæbe deres personlige transportmiddel med ind og ud af byerne uden at skabe trængsel, vil transport fra landområde til midtby involvere skift af transportform for flertallet. Jeg argumenterer for, at det bør være for alle, så vi til gengæld kan gøre vores byer bedre at bo i.

"Selvkørende biler" har lange udsigter, så længe delvist anarki hersker i bykernernes trafik.

Har de?

14
13. september 2021 kl. 10:59

Hvis man nu betragter tog, og delvis metro/letbane, som den primære infrastruktur for kollektiv transport, hvad er der så gjort for at løse den sekundære individuelle transport ?

I praksis er der meget få stationer som tilbyder tilstrækkelig mulighed for parkering af bil og cykel (cykler kræver tyverisikret parkering - også til dyre elcykler).

Så hvis hele transportsystemet ikke er integreret og velfungerende, så er det da klart at mange vælger bil hele vejen (med gode lydbøger og uden mundbind).

Den samlede transport-løsning A-B-C-D, hvor B-C er tog, er ikke-eksisterende. Det skyldes primært delt ansvar mellem kommuner (A-B og C-D) og region/stat (B-C).

12
13. september 2021 kl. 10:52

De har så samme problem som alle andre med parkering inde i byen, hvorfor vi skal have dem til at tage toget det sidste stykke ind.

Har de? Det er ikke min opfattelse fra de arbejdspladser jeg har haft i selve København - og det er heller ikke det jeg oplever på arbejdspladser lidt ude i perifirien, som fx Glostrup, Ballerup, Taastrup områderne.

Selv det at køre fra Østerbro til Frederiksberg (eller omvendt) i bil var nemmere for kolleger end at tage det offentlige, netop fordi der var parkeringspladser nok. Det var først da Cityringen kom til, at det blev nemmere end at tage bilen. Så jeg forstår godt, at folk tager bilen hele vejen fra Solrød til Østerbro i stedet for S-toget.

Men der er vel lavet en undersøgelse af det, om virksomheder i selve København og perifirien tilbyder parkeringspladser nok til medarbejderne.

10
13. september 2021 kl. 10:28

Det er sandt - men det gør dem fra Syd- og Vestsjælland, som fylder motorvejene og hovedstadsområdet op. Det er jo dem, der vil være gode at få over i toget - hvis altså man kan tilbyde et attraktivt produkt. Det kan man bare ikke, og det har flere så fundet ud af under Covid-19 (er min holdning).

Helt enig, men gør ikke det sidste du skriver mere rigtigt generelt.

Når det kommer til folk fra yderområderne, der skal ind til byen, har bilen ganske rigtigt den indlysende fordel, at den holder i indkørslen. De har så samme problem som alle andre med parkering inde i byen, hvorfor vi skal have dem til at tage toget det sidste stykke ind.

På sigt vil selvkørende biler forhåbentlig kunne overtage transporten fra station til destination, så færre føler behovet for at eje en bil.

9
13. september 2021 kl. 10:15

Og så er der den forskel, at bilen stadig kommer frem, direkte fra indkørsel til arbejde, uden man skal skifte bil. Det vil toget/togbussen aldrig kunne tilbyde. De gider ikke engang vente på hinanden, så passagererne kan undgå ventetid.</p>
<p>Det gør bilen jo så heller ikke i byerne. Der kommer du fra nærmeste ledige p-plads, til nærmeste ledige p-plads. I mange tilfælde er den en ikke-ubetydelig afstand fra udgangspunktet / destinationen.

Det er sandt - men det gør dem fra Syd- og Vestsjælland, som fylder motorvejene og hovedstadsområdet op. Det er jo dem, der vil være gode at få over i toget - hvis altså man kan tilbyde et attraktivt produkt. Det kan man bare ikke, og det har flere så fundet ud af under Covid-19 (er min holdning).

8
13. september 2021 kl. 10:12

Man kan ikke engang køre over Køge endnu.</p>
<p>Man kan godt køre København H - Ny Ellebjerg - Køge Nord - Ringsted, se fx Re 74935.

Nu skrev jeg jo også Køge ;) Jeg er ganske klar over, at man kan køre over Køge Nord. Der kører jeg selv dagligt i adstadigt tempo i den skrammelkasse af en IC4, som DSB disker op med. Enten kører vi ikke særlig stærkt, eller også kører de fleste bilister på motorvejen langt over de tilladte 130 km/t. Men vi bliver overhalet af mange biler, hvilket heller ikke gør den kollektive trafik attraktiv.

7
13. september 2021 kl. 09:57

Og så er der den forskel, at bilen stadig kommer frem, direkte fra indkørsel til arbejde, uden man skal skifte bil. Det vil toget/togbussen aldrig kunne tilbyde. De gider ikke engang vente på hinanden, så passagererne kan undgå ventetid.

Det gør bilen jo så heller ikke i byerne. Der kommer du fra nærmeste ledige p-plads, til nærmeste ledige p-plads. I mange tilfælde er den en ikke-ubetydelig afstand fra udgangspunktet / destinationen.

6
13. september 2021 kl. 09:32

Og så er der den forskel, at bilen stadig kommer frem, direkte fra indkørsel til arbejde, uden man skal skifte bil. Det vil toget/togbussen aldrig kunne tilbyde. De gider ikke engang vente på hinanden, så passagererne kan undgå ventetid.

Der er ingen tvivl om at det gennem mange år'tier er skåret ned og ned på kollektiv trafik, er det intet under at det ikke fungerer. Der er for lidt sammenhæng, for lidt redundans, så man kan ikke stole nok på den.

Den kan bringes til at fungere og i de større byer er det nødvendigt for at komme trængslen til livs.

På den positive side, har der været et enormt salg af el-cykler, hvilket også bidrager til færre passagerer. Sådan en skulle gerne holde mindst 10 år og er endnu bedre end at tage bussen, når man bare har under 10-15 km til arbejde. Så kan man køre uden om vejarbejder, uheld, bilkøer og alt det der.

5
13. september 2021 kl. 09:29

Man kan ikke engang køre over Køge endnu.

Man kan godt køre København H - Ny Ellebjerg - Køge Nord - Ringsted, se fx Re 74935.

4
13. september 2021 kl. 08:53

For i bedste fald er den kollektive trafik præcis som før Covid-19. Andre steder er kvaliteten faldet.

Selv efter et langvarigt sporarbejde på Sydbanen, så må pendlerne nøjes med ét forkølet IC4-togsæt til/fra hovedstaden i timen.

Den nye bane over Ringsted, der stod færdig i 2018, er stadig langt fra de hurtige og mange tog, som der blev lovet. Man kan ikke engang køre over Køge endnu.

Der kører dieseltog under elledningerne både mellem Ringsted og Næstved og mellem Køge og Næstved.

Den nye Metro har flere gange været lukket, så passagererne ikke kan stole på, at den kører. Senest skal den gamle Metro lukkes på en delstrækning i 6 måneder på grund af sporarbejde.

Med andre ord. Det er muligt, at ministeren mener der kommer sindssygt mange vejarbejder i hovedstadsområdet de kommende år. Men jernbanen har været ét stort sporarbejde i årevis og vil være det længe efter vejarbejderne er overstået.

Og så er der den forskel, at bilen stadig kommer frem, direkte fra indkørsel til arbejde, uden man skal skifte bil. Det vil toget/togbussen aldrig kunne tilbyde. De gider ikke engang vente på hinanden, så passagererne kan undgå ventetid.

Det eneste, der faktisk kører nogenlunde er S-togene. Og det er så lige netop det, som ministeren er enormt fokuseret på at opgradere. Siger det alt om virkelighedsopfattelsen på Slotsholmen?

2
13. september 2021 kl. 08:13

Biler dræber, både indirekte gennem støj og forurening, og direkte gennem påkørsler. Måske vigtigst af alt "dræber" de også byrummene, Privatbillisme er fantastisk i tyndtbefolkede områder, men passer dårligt sammen med tæt bebyggelse, og den slags byrum som er attraktive at bo og leve i. Start med at lukke bykernerne helt af for biler(udover varelevering, håndværkere og beboere), i den udstrækning de er velservicerede med offentlig transport. Fokusér så på at udbrede højklasset offentlig transport, og luk mere og mere af byen af, efterhånden som dækningsgraden bliver forbedret.

Det er den eneste måde, vi slipper af med trængsel på sigt, medmindre vi pløjer bygningerne ned for at skabe bredere veje og mere parkering.

Det kunne evt. kombineres med betalingsringe længere ude, indtægterne fra hvilken skal øremærkes til at forbedre og udbrede den offentlige transport i byen den omgiver.

Alt det skal selvfølgelig ske sideløbende med, at man gør offentlig transport mere tryg og pålidelig. På sigt bør den gøres gratis at benytte, når den kan holde til så mange passagerer. Pisk og gulerod.

1
13. september 2021 kl. 07:37

Det overrasker mig ikke, at den kollektive trafik oplever en nedgang i passagertallene som følge af covid-19-restriktionerne. Rejsende har måske opdaget fordele ved den individuelle trafik, deres arbejdspladsmønster har ændret sig eller de er blevet ejer af en e-bil, der ikke belaster miljøet lokalt, men alligevel optager vejareal. E-bilisterne har måske den opfattelse, at de ikke bidrager til trængslen og bruger e-bilen som et argument for, at forlade den kollektive trafik. Billetprisen er nok ikke årsagen til, at passagerer har forladt den kollektive trafik, hvorfor det ville være spild af gode skattekroner, at nedsætte priserne i håb om, at lokke de frafaldne tilbage og fange nye brugere. Reelt er det ikke en statslig opgave, men et regionanliggende, at tilbyde kollektiv trafik, i og omkring landets større byområder, dog jernbanen undtaget.