Efter corona-vaccinerne: Massiv interesse for mRNA-lægemidler
I 2020 kom mRNA på alles læber. Pfizer/BioNTech og Moderna udviklede med lynets hast vacciner mod covid-19, og efter deres globale succes oplever professor i vaccinedesign på Københavns Universitet Camilla Foged, at mange nu søger viden om udvikling af mRNA-baserede lægemidler.
»Vi oplever, at rigtig mange medicinalvirksomheder i ind- og udland gerne vil ind i feltet efter corona, fordi de har set, hvor hurtigt nye lægemiddelkandidater kan komme på banen, hvis de er baseret på mRNA frem for på proteiner,« siger hun.
