Efter COP21: CO2-udledningen skal gå i nul inden for 35-50 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Efter COP21: CO2-udledningen skal gå i nul inden for 35-50 år

Paris-aftalen, der blev vedtaget på COP21 for snart en uge siden, har fået en blandet modtagelse af videnskabsfolkene.

Den kendte klimafortaler og forhenværende Nasa-medarbejder James Hansen kaldte aftalen for et bedrag:

»Der er kun værdiløse ord. Der er ingen handling, kun løfter,« sagde han til The Guardian.

En anden lige så fremtrædende klimaekspert, Stefan Rahmstorf fra Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung i Tyskland, kaldte derimod aftalen en sejr for fornuften og diplomatiet.

Generelt glæder det dog forskerne, at der er enighed om at søge at holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 grader over det førindustrielle niveau.

Det tidligere mål på 2 grader var et rent politisk valg, som første gang blev bragt på banen for 20 år siden. Johan Rockström fra Stockholm Resilience Institute siger, at de videnskabelige argumenter er langt stærkere for 1,5 grader end 2 grader.

Alle erkender dog, at de selvvalgte begrænsninger for udledning af drivhusgasser, landene har forpligtet sig til, ikke vil holde temperaturstigningen under hverken 1,5 eller 2 grader. Derfor rummer Paris-­aftalen også en passus om at skærpe kravene til udledning af drivhusgasser på et senere tidspunkt.

Hvad skal der til?

Spørgsmålet er, hvad der skal til for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, og om det i det hele taget er realistisk – ihukommende at vi allerede i dag har ‘brugt’ en temperaturstigning på 1 grad.

Paris-aftalen noterer, at udledning af CO2 i 2030 vil være 55 gigaton, og det skal sænkes til 40 gigaton, hvis stigningen skal holdes under 2 grader. Aftalen specificerer også, at FN’s klimapanel IPCC i 2018 skal udarbejde en rapport, der angiver, hvor meget udledningen skal ned på for at nå 1,5-graders målet.

Det regnestykke er nu ikke så svært, mener Myles Allen fra University of Oxford i England. Han noterer, at en akkumuleret udledning siden begyndelsen af den industrielle revolution på ca. 2.000 gigaton CO2 foreløbig har ført til en temperaturstigning på 1 grad. Begrænser vi os til at udlede yder­ligere maksimalt 1.000 gigaton CO2, så holder vi os under 1,5 grader.

I første omgang ser Myles Allen bort fra udledningen af methan og andre effekter på klimaet. For disse får først for alvor betydning, når vi har knækket CO2-kurven. Han argumenterer for, at der nu skal være fuld fokus på ‘peak CO2 first’. Me­than har desuden har en relativt kort levetid i atmosfæren – omkring 12 år. CO2 vil i praksis nærmest være der for evigt.

Svært, men ikke umuligt

Ifølge en helt ny rapport om det globale kulstofbudget bliver udledningen af CO2 i 2015 omkring 36 gigaton. Hvis man lineært aftrapper CO2-udledningen fra et niveau på ca. 40 gigaton, skal udledningen altså reduceres til nul om 50 år for at begrænse de kommende udledninger til 1.000 gigaton.

Myles Allen mener, det bliver svært, men langtfra umuligt.

Klimaforskeren og -analytikeren Bill Hare peger dog på, at da udledningerne jo ikke bliver reduceret de kommende år, så betyder det nok i realiteten, at CO2-udledningerne skal gå i nul allerede i 2050.

Derfor kan et mål på 1,5 grader i praksis betyde, at man tillader et overshoot, så temperatur­stigningen i første omgang bliver større end de 1,5 grader, hvorefter temperaturen så reduceres med hjælp af negative emissioner.

En måde at opnå negative emissioner på vil være at afbrænde biomasse i kraftværker samt opsamle og lagre CO2-udledningerne. Når nye afgrøder gror på markerne, vil de absorbere CO2 fra atmosfæren og på den måde give anledning til en negativ emission.

Endelig kan man spekulere i mere avancerede former for såkaldt geo­engineering i form af udledning af aerosoler eller solskærme. Spørgsmålet er dog, om sådanne tiltag vil være i overensstemmelse med Klimakonventionen, der har til formål at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klima­systemet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spørges der!

Man kan vel ikke rigtig tro at der sker noget medmindre stormagterne sætter fart i udviklingen af næste generation a-kraft så den bliver så sikker og så ren som muligt og så man hurtigst muligt kan få opført nogle tusind store værker i de dele af verden hvor energiforbruget og dermed CO2-udledningen ser ud til at eksplodere i de kommende årtier?
Som man f. eks. ser på kurverne her:
http://ing.dk/blog/lever-vi-i-spaendende-t...

Så kan vi i den gamle verden jo godt fortsætte med vore vindmøller og lunkent vand så længe vi mener vi har råd til det og føler at det er bedre!

Eller er det bare mig der synes at det er en uhyggelig stilhed der breder sig når man har vedtaget et mål og så skal finde ud af hvordan man når det?

  • 6
  • 8

Hvis vor børn skal have en fredelig men ikke ufarlig verden så har vi diskuteret løsningen her de sidste 20 år.

Akraft har nogle problemer som skal løses.

For det første skal man forhindre personer som Rasmus Helveg Petersen nogen sinde kommer i folketinget. Dernæst skal miljøministre fremover være ingeniører. Altså folk der kan gennemskue tal argumenter

Derefter skal der igen uddannes ingeniører med speciale i Akraft og så skal der forskes i hvordan man kan lave små Akraftværker.

Ikke de store superkraftværker hvor langfingrede djøffere der foretrækker store værker og sygehuse og andre tekniske dilletanter, som stillesiddende programmører, der kan klare deres behov med et solpanel, trækker afgørelsen i langdrag med...."Der kommer en god løsning i morgen".

Når de samme personer påstår at det allerede er forsent at gøre noget ved CO2 udslippet fremover.....Handl tak! Med de løsninger vi kender nu. For hvis CO2 udslippet giver dommedag allerede om 85 år, så er det vist lige meget hvorledes vi opvarer vort atom affald.

  • 5
  • 8

..Eller er det bare mig der synes at det er en uhyggelig stilhed der breder sig når man har vedtaget et mål og så skal finde ud af hvordan man når det?..

@Jens A. Hansen

Enig!

Men i den senere tid er der en tendens til opblødning af de gamle fordomme mod KK fra 60'erne. Og det går så vidt jeg kan se rimelig hurtigt.

Jeg tolker det således, at "nogen" er ved at droppe al den verbaljunk omkring opmagasinering af el, og er begyndt at tænke i mere "sikre" muligheder.

  • 3
  • 1