Efter besparelser og nyt budget: Milliardbyggeriet af Statens Naturhistoriske Museum kan nu gå i gang

Illustration: Lundgaard & Tranberg Arkitekter og Bygningsstyrelsen.

Et nyt museum i milliardklassen skal forene tre museer under en imponerende glaskuppel, og nu er byggeriet klar til start. Men allerede inden første spadestik er taget i Københavns botaniske have, er projektet skrumpet ind, blevet dyrere og står overfor et halvt års forsinkelse.

Vejdirektoratet er bygherre på projektet og underskrev torsdag en såkaldt igangsætningsaftale sammen med entreprenøren Per Aarsleff A/S. Aftalen giver grønt lys til, at byggeriet nu kan gå i gang. Det viser en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet.

Men aftalen betyder ikke, at gravemaskinerne allerede kører rundt i den grønne have i København. Først skal der mobiliseres, altså klargøres, og derfor vil gravearbejdet først begynde om et par uger. Det oplyser Hanne Alrø, som er projektchef i Vejdirektoratet.

»Igangsætningsaftalen indebærer, at vi som bygherre efter knap 1,5 års samprojektering og projektoptimering er blevet enige med Per Aarsleff A/S om vilkårene for igangsætning af entreprisearbejderne,« skriver hun i en mail til Ingeniøren.

Budgetskred på over 100 mio. kr.

Når byggeriet står færdigt, vil der være 30.000 museumskvadratmeter at boltre sig på for de naturhistorisk interesserede, og Københavns Universitet forventer, at besøgstallet vil tredobles til over 400.000 årligt.

Museet vil bestå af en ombygning af eksisterende bygninger i Sølvtorvskomplekset og nye underjordiske museumsrum. 15.000 af museets kvadratmeter vil være i eksisterende bygninger, og størstedelen af de nye kvadratmeter bliver bygget under jorden.

Den slags museer er ikke gratis. Tidligere på året lød projektets økonomiske ramme på 1.012 millioner kroner. Men ifølge den seneste halvårlige anlægsstatus forventede man i slutningen af 2018, at rammen ville blive overskredet med mere end 10 pct.

Læs også: Statens Naturhistoriske Museum forsinket og fordyret

Projektchef Hanne Alrø fortæller, at der ikke var tale om en fordyrelse, men om at budgetrammen var sat for snævert. Nu er det lykkedes at få rammen udvidet. Det var i et interview med Hanne Alrø ikke muligt at få at vide, hvor meget højere den nye ramme er end den første, der lød på lidt over en milliard kroner. Beløbet fremgår af et aktstykke sendt til Finansudvalget, som ifølge Hanne Alrø stadig er fortroligt.

Men i en opfølgende mail skriver hun, at den nye budgetramme ligger på cirka 1,2 milliarder kroner – altså en udvidelse på over 150 millioner kroner.

Selvom budgettet er blevet udvidet, har Vejdirektoratet alligevel været nødt til at gennemføre en række besparelser på projektet for at kunne holde sig indenfor budgettet. Blandt andet vil Oceansalen – en sal med havudstillinger under en superelipseformet glasbygning – blive lavere end først projekteret. I alt er der fundet besparelser for cirka 70 millioner kroner.

Uklar tidsplan

Det er ikke muligt at få oplyst en konkret tidsplan for projektets milepæle, fordi det endnu er for tidligt. Det fortæller Hanne Alrø, da Ingeniøren spørger efter tidsplanen.

Men det står klart, at det nye Naturhistoriske Museum oprindeligt skulle have åbnet op for publikum i 2022. Det krævede dog, at byggeriet var gået i gang sidste efterår, og den plan måtte udskydes for at give tid til at foretage besparelserne på projektet. Derfor vil selve byggeriet nu først være færdigt i slutningen af 2022, og derefter vil der gå endnu et år med indretning af udstillinger, før Københavns Universitet kan klippe snoren over til museet.

Hanne Alrø mener dog ikke, at man kan kalde udskydelsen en forsinkelse.

»Indtil videre er der ikke tale om en forsinkelse, men om en parallelforskydning er arbejderne,« skriver hun i en mail.

Museum, forskningscenter og undervisningssted

Det nye Naturhistoriske Museum skal forene Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum i én og skal dermed være hjemsted for 14 millioner museumsgenstande såsom skeletter, skind, dyr i sprit, insekter på nål, planter på herbarieark, fossiler og mineraler.

Samtidig skal bygningerne være arbejdsplads for forskere på, ligesom det bliver den nye universitetsramme for relevante studerende.

»Med et nyt naturhistorisk museum sikrer vi den naturhistoriske forskning de bedst mulige rammer for at formidle naturvidenskaben til et bredt publikum og fremme indblik i naturens mangfoldighed og kompleksitet. Københavns Universitet har drømt om et nyt museum i mange år, og vi krydser fingre for en sikker gennemførsel af byggeriet uden forsinkelser,« siger rektor Henrik C. Wegener fra Københavns Universitet i Vejdirektoratets pressemeddelelse.

Skrider budgettet, hænger Københavns Universitet på ekstraregningen. Det viser en kommentar fra Vejdirektoratet til Uniavisen.

»Skulle byggeriet mod forventning overskride budgettet, er det slutbrugeren, der vil skulle dække denne fordyrelse. Sådan er det for dette byggeri, som for KU’s øvrige byggerier. Når det er sagt, så bestræber vi os på at holde budgettet. Vi mener, at Vejdirektoratets tradition med risikostyring reducerer sandsynligheden for, at noget går galt, men vi kan ikke fjerne alle risici,« skriver Vejdirektoratet i en kommentar til Uniavisen.

Når byggefasen er slut, overtager Bygningsstyrelsen driften af bygningerne, skriver Uniavisen. Opstår der en konflikt om Københavns Universitets husleje, der bliver fastsat procentuelt efter museets endelige byggepris, bliver det derfor en sag mellem universitetet og Bygningsstyrelsen.

De første 850 millioner kroner af byggeprojektet er finansieret af Københavns Universitet, Villum Fonden, Det Obelske Familiefond, Novo Nordisk Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Resten forventes at blive finansieret af staten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ganske vist er de offentlige trafikforbindelser til Sølvtorvet ganske udmærkede, men 400.000 besøgende om året indebærer, at en stor del skal komme uden fra omegnen. Og der kører familierne i bil. Måske bør der skrues en smule ned for forventningerne til driftsindtægterne ? Alt andet lige: Entreudgiften kan kun fastsættes pædagogisk med fradrag for udgiften til kommunen til parkering, hvis besøgstallet skal være i den anslåede størrelsesorden.

I øvrigt: Er der ikke noget med at Universitetet har en pligt til at formidle ? Og da Universitetet er statsbetalt af skatteyderne, er entrebetaling vel et ublu krav om at vi skal betale for det samme to gange ?

  • 2
  • 6
  • naturligvis er det lige til højrebenet at tage tog og bus hvis man bor i nærheden af S-tog eller Metro. Men nu er dette museum jo for os alle, og så stiller sagen sig vel lidt anderledes.

Men det er jo den sædvanlige centraliseringstanke: Alt ind til city, og så må resten af landet indrette sig, og gøre som city-boerne.

Den tanke, at et sådant fælles museum af hensyn til ALLE, burde flytte sig til en mere tilgængelig beliggenhed, er stadig uendelig fjern for den besluttende kulturelite.

Og tænk hvor meget der kunne fås af museumsfaciliteter for de samme penge, hvis der blev bygget på "bar mark" istedet for at voldbygge imellem og dybt under de gamle bevaringsværdige bygninger på Sølvtorvet !

  • 3
  • 2

1200 millioner i alt. Så vidt jeg ved er der 950 millioner i skuffen incl 100 millioner fra staten og 300 millioner fra universitetet selv. Resten forventes så at blive beviget af staten(?) Da man i sin tid besluttede projektet, var universitets bidrag sat til 30 millioner. Er det en del af forklaringen på de mange senere universitetsbesparelser?

  • 1
  • 1

Alle med biol er vel i stand til enten at finde en betalings parkeringsplads i byen eller parkere gratis ved en af de mange s-togs stationer og fortsætte rejsen derfra. Ved at lægge et nyt museum på Lars tyndskids mark reducerer du også turismen betydeligt, som, om du vil det eller ej, er væsentligt større i kbh end på din lokale rapsmark.

  • 0
  • 2

De 400.000 er skam regnet ud af et højtestimeret udenlandsk konsulentselskab, som man i sin tid betale for at lave en undersøgelse i forbindelse med promoveringen af projektet. Der kan vel så ikke herske tvivl om tallet og al tvivl bør nu forstumme.

  • 2
  • 1

Naturhistorisk Museum følger vel blot trenden: Alt ind til hovedstaden, så tæt som muligt. Danmarks Tekniske Museum flytter fra masser af plads, også P-plads, i Helsingør, til Svanemølleværket, med mindre plads og næppe meget P-plads, men bevares: En fin adresse i Svanemøllen og Hovedstaden. Naturhistorisk centraliserer fra bedre plads ude i Universitetsparken og ande steder, til Indre By, med trangere forhold og næppe meget P-plads.

Men OK: Hvis danske historiske og videnskabelige museer går fra at være Folkeoplysning til os alle, til at være trendy turistfæller, er det vel i orden med de centrale paceringer, men så må ethvert offentligt tilskud også ophøre.

Med skattepenge i foretagenderne, følger pligten til at nå folkepublikummet.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten